Episodes

Friday Jul 06, 2018
Opioidernes indtog i USA
Friday Jul 06, 2018
Friday Jul 06, 2018
Velkommen til den sidste ordinære omgang Radio Information inden sommerferien. Til gengæld er den lang. Og klog. Og rørende. Og ret sjov.
Vi skal tale om det omfattende misbrug af opioider i USA. Journalist Line Vaaben og fotograf Sigrid Nygaard har besøgt den lille by Madison i West Virginia, hvor Mary Kathlyn Mullins levede og døde – af en overdosis, som i dag er den hyppigste dødsårsag bland amerikanere under 50 år. Line Vaaben er i studiet.
Vi får også besøg af vores korrespondent i Tyskland Mathias Sonne til en snak om den tyske regeringskrise og perspektiverne for Angela Merkel, mens Rune Lykkeberg har sig en relateret optur over, hvad han tror, er en snigende erkendelse af, at vi alle sammen – også Viktor Orbán – har brug for at Tyskland holder sine grænser åbne.
Og så skal vi tale om revy. En ærkedansk kunstform, der stadig trækker fulde huse og giver os mulighed for at grine lidt ad tingenes tilstand. OG IKKE NOK MED DET! Vi skal simpelhen høre en uropførelse af et nyskrevet revynummer opført af ingen ringere end Informations egne Kristan Villesen og Rasmus Bo Sørensen. Det er dem, der hvert år til avisens julefrokost revser ledelsen (og gør almindelig pis med os andre), og nu har de sat sig selv en vanskelig opgave, som læserne kan følge med i de næste fem uger i sommersektionen Højsæson: De vil skrive Informations helt egen sommerrevy. Vi lægger ud med ’Glansnummeret’, hvor en penis uden forhud møder en penis med.
Og så må I have en rigtig god ferie. Og tak for, at så mange er jer har lyttet så trofast med!
Radio Information vender tilbage i sin almindelig form i uge 33, men der bliver heldigvis ikke stille på kanalen. Rune Lykkeberg og Otto Lerche vil fylde den op med samtaler om vigtige ting med kloge hoveder. Næste uge møder Rune Lykkeberg Flemming Rose til en snak om Rusland.

Friday Jun 29, 2018
Gys!
Friday Jun 29, 2018
Friday Jun 29, 2018
Vi sender i denne uge fra vores nye studie på 1. sal her i passagen. Jep, vi er flyttet på direktørgangen!
Okay, den knapt så blærede årsag er, at vi af huslejehensyn er rykket tættere sammen på mindre plads her i Skt. Annæ Passage. Men vores klipper melder fra sin fremskudte placering, at lyden faktisk er bedre i det nye studie.
I vil derfor denne gang kunne høre en krystalklar David Rehling fortælle om sin overraskelse over, at Danske Banks direktør Thomas Borgen i denne uge var overrasket over, at der var en finger at sætte på bankens afdeling i Estland. Jep, den, der stillede en konto til rådighed for et newzealandsk stråmandsselskab, der var involveret i forsøget på at smugle 35 ton nordkoreanske våben til Iran. Plus det løse.
Og I kan høre en klokkeklar Sebastian Abrahamsen fortælle om Troels Lund Poulsens uge, der bl.a. indebar endnu en anklage om at fifle med tallene, der skulle vise effekten af regeringens jobreform. Samt et svidende nederlag nede i EU.
Sidst, men bestemt ikke mindst, kigger verdens flinkeste mand forbi og fortæller, uden mislyd, om årets uhyggeligste film. Christian Monggaard har set den begavede gyser ’Hereditary’ af debutanten Ari Aster. Uh!

Friday Jun 22, 2018
De børn, der ikke passer ind i privatskolerne
Friday Jun 22, 2018
Friday Jun 22, 2018
Denne gang handler Radio Information om separation af flygtningebørn fra deres forældre. Præsident Trump måtte foretage en af sine mere markante kovendinger i denne uge, men hvad betyder det konkret for de børn, der allerede er adskilte, og vil den her sag trække trælse spor for præsidenten?
Og om børn, der ikke passer ind i privatskolerne. En større andel af handicappede børn skifter fra privatskole til folkeskole end børn uden handicap. De mange skoleskift er bekymrende, mener Institut for Menneskerettigheder, da de er udtryk for, at handicappede børns rettigheder langtfra er sikret godt nok på de frie skoler. Lise Richter fortæller.
Og så har jeg fået en hånd i denne uge af erhvervspraktikant Christoffer Zieler – jep, ham med tegningerne. Jeg har simpelthen fået den ære, at hunse lidt rundt med den vidunderlige faste tegner på Moderne Tider – som tidligere på året modtog prisen som Årets Bladtegner. Vi skal selvfølgelig også snakke lidt om at tegne. I kan gå lidt på opdagelse i hans gamle tegninger her.
Og så skal vi snakke VM. Vi har hul igennem til Rune Lykkeberg, der i bedste Ulla Terkelsen-stil har en optur fra en taxa gennem Skt. Petersborg. Men kan jeg mon gennem VM-rusen få et ædrueligt svar på, hvad han mener om at være vuvuzela i Putins propagandaorkester???!!!
Og helt apropos. Har I opdaget, at Det skønne Rusland er udkommet som podcastserie med Lasse Jensen som oplæser? Den er god, og den er lige her.

Friday Jun 15, 2018
Friday Jun 15, 2018
Sidste år blev vi overset, ganske enkelt. Mens resten af medie- og meningsdanmark tog til Bornholm, sad vi hjemme i vores lille studie fyldt til randen med kaffekopper og FOMO. For det var ikke sjovt at blive overset. Men chefredaktøren lovede, at det skulle være sidste år, hvor Radio Information ikke deltog i Folkemødet. Og i år skete det så. Duften af klippeø. Duften af folket og politikere. Ja, Radio Information er rykket til Allinge.
Og her fra øen fuld af solskin og offentlig samtale kan du høre Anton Geist og Inger Støjberg i en samtale om, hvad Støjberg ville gøre, hvis hun havde helt frie hænder og ikke var bundet af konventioner og love. Og om hvad hun mener om Dagbladet Information. Så behøver den samtale vist ikke mere reklame.
Og så skal vi selvfølgelig også vende chefredaktørens optur.

Saturday Jun 09, 2018
Saturday Jun 09, 2018
Det var slet ikke planen, at det hele skulle handle om Socialdemokratiet, men så skrev Mette Frederiksen i en kronik, at hun ville gå i regering med sig selv, hvis hun fik muligheden, og så skrev Rune Lykkeberg, at det strategisk set var en dårlig analyse:
Man skal ikke som Socialdemokratiet håne sit parlamentariske grundlag. Man skal erkende og anerkende, at man skylder dem magten.
Og så kom han i studiet og talte om det, og så kom han for skade at lægge De Radikale i graven, og det ville David Rehling ikke bryde sig om, tænkte jeg og gik på jagt efter ham. Men han var til svømning. Til sidst lykkedes det mig at finde ham, og så kom han i studiet og gav en imponerende hurtigtsnakkende gennemgang af den lange radikale overlevelseshistorie.
Og havde vi så ikke fået nok af sosserne, så viste det sig [...]

Friday Jun 01, 2018
Rådnende lig hjælper med at løse mordgåder
Friday Jun 01, 2018
Friday Jun 01, 2018
Så der podcast – om døde kroppe. På en bjergside i North Carolina har journalist Line Vaaben og fotograf Sigrid Nygaard besøgt en ’body farm’, hvor 12 lig i forskellige stadier af forrådnelse skal gøre forskere og efterforskere bedre til at opklare mord. Hør en reportage fra stedet.
Anderledes levende var det i Irland i denne uge, da aborten den blev fri. Rune Lykkeberg har en optur over de irske kvinders frie valg, men også over, at vi ikke skal være så bange for udfaldet, når folket stemmer. For trods et par grimme valg er hovedtrenden større frihed.
Og så kan vi melder om en regulær sensation. David Rehling har fået aktindsigt i Lars Løkkes helt private tanker. H [...]

Friday May 25, 2018
Ole Wivel-affæren handler om mere end bare én mands flirt med nazismen
Friday May 25, 2018
Friday May 25, 2018
Ole Wivel. Den gamle historie om den store mand i dansk kulturliv, der som ung flirtede med nazismen og senere brugte sin magt til senere at lægge låg på afsløringen af den vildfarelse.
I denne uge udkom der en bog, der giver et nyt perspektiv på sagen. Det drejer sig om en bog med brevvekslingen mellem Ole Wivel og hans ven, billedkunstner Sven Havsteen-Mikkelsen. Bogen er blevet til, efter at litteraturprofessor Per Øhrgaard for 10 år siden fik eksklusiv adgang til Wivels arkiv.
Så hvor meget klogere blev vi på den sag? Anita Brask Rasmussen, kulturskribent og forfatter til bogen Hånden over Ole, kommer i studiet.
Der var valg i Venezuela. Et valg, der med vores latinamerikamand Jesper Løvenbalks ord ikke havde andet til fælles med et [...]

Friday May 18, 2018
Friday May 18, 2018
Grace Jones fylder (vist nok) 70 år denne lørdag. Musikredaktør Ralf Christensen hjælper os med at fejre hende.
Hør også hvorfor Enhedslisten mener, at der er behov for at ændre de regnemodeller, som ligger til grund for den måde, vi bedriver politik, og hvorfor de i årevis har arbejdet på en rapport, der viser hvorfor. Sebastian Gjerding udlægger teksten.
Vi har Christian Monggaard igennem fra Cannes for at tale om The House That Jack Built– en film om mord, kunst og instruktørens dialog med sine kritikere. Hør også hvorfor Mongaard kalder sig selv ‘dans [...]

Friday May 11, 2018
Friday May 11, 2018
Fredag udkom kulturtillægget i en særudgave med fokus på insekter. For vi skal kigge dem i øjnene, hvis vi skal lære at elske dem, og det skal vi, fordi en verden uden insekter er en verden uden mennesker. Og hvad er bedre i den forbindelse end kunsten. Rasmus Bo Sørensen kommer i studiet og fortæller. Og han har et lille udvalg af insektberigede fødevareprodukter med, som vi skal smage på.
Rune Lykkeberg er her også. Uden optur. Fordi det på de store globale linjer har været en nedtursuge. Tirsdag trak den amerikanske præsident Donald Trump USA ud af atomaftalen med Iran. Det sender et meget tydeligt signal til enhver diktator, der vil sit land det bedste: Anskaf atomvåben og stol aldrig på nogen, der siger andet, mener Rune Lykk [...]

Friday May 04, 2018
Vi er alle børn af ’68
Friday May 04, 2018
Friday May 04, 2018
Vi fejrede jo i denne uge 50-året for 1968 med en særavis. Her fortæller Ejvind Larsen om Dagbladet Informations rolle i studenteroprøret, så endelig var der anledning til at invitere den gamle kæmper ind i mit studie, som engang var hans kontor.
Rune Lykkeberg kommer også forbi. Han har nemlig skrevet en leder, hvori han erklærer, at vi alle er børn af ’68. Og hvis oprørets helt store genialitet var at holde det etablerede samfund til ansvar for, hvad det lovede, hvor skal vi så i dag pege på, at oprøret ikke leverede? For hvis vi ikke bare skal være sure over, at vi ikke fik lov til at lege med våben i børnehaven, kunne vi i stedet bruge årsdagen til at overveje nye opgør. For med studenteroprørernes filosof, Herbert Marcuses ord: »Sprækkerne i det etablerede samfund er stadig åbne, og en af de vigtigste opgaver er at udnytte dem fuldt ud.«
Me [...]

Saturday Apr 28, 2018
Information i Nordkorea
Saturday Apr 28, 2018
Saturday Apr 28, 2018

Friday Apr 20, 2018
Forskningen står i en alvorlig troværdighedskrise
Friday Apr 20, 2018
Friday Apr 20, 2018
Lise Richter er i studiet for at udlægge forskningens reproducerbarhedskrise.
Jesper Løvenbalk forsøger at besvare, om der reelt er forandring på vej i Cuba.
Og Rune Lykkeberg har en optur over at andet end krig er muligt.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information.dk/podcast.
Hvad synes du om Radio Information? Giv os en hurtig anmeldelse i iTunes. Så hjælper du andre med at finde os.

Saturday Apr 14, 2018
Helle Helle, Thomas Piketty og Mark Zuckerberg
Saturday Apr 14, 2018
Saturday Apr 14, 2018
Lone Nikolajsen er i studiet for at fortælle om Helle Helle, der er aktuel med en ny roman.
Sebastian Gjerding er ikke imponeret over de amerikanske lovgiveres høringer med Mark Zuckerberg.
Rune Lykkeberg har en fest over Thomas Pikettys seneste paper.

Saturday Apr 07, 2018
Saturday Apr 07, 2018
Radio Information får for første gang besøg af avisens store litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen, der giver en kvik-indføring i tre af de store russiske forfattere som del af Informations serie om det skønne Rusland.
David Rehling er tidligere direktør i Danmarks Naturfredningsforening og ser med rædsel på, at regeringen pønser på at fratage foreningerne deres ret til at rejse fredningssager – en ret, de har haft siden 1937. Det kommer han forbi og fortæller om.
Rune Lykkeberg har set Steven Spielbergs The Post om

Wednesday Apr 04, 2018
Kampen om kendsgerningerne – forskernes rolle
Wednesday Apr 04, 2018
Wednesday Apr 04, 2018
3. episode om forskernes rolle

Saturday Mar 31, 2018
Hvorfor dækker Information ubådssagen?
Saturday Mar 31, 2018
Saturday Mar 31, 2018
Morten Frich om Informations dækning af ubådssagen.
Emil Rottbøll om den diplomatiske krise med Rusland.
Seneste nyt i sagen om asbest i Tingbjerg.

Wednesday Mar 28, 2018
Kampen om kendsgerningerne – politikernes rolle
Wednesday Mar 28, 2018
Wednesday Mar 28, 2018
2. episode om politikernes rolle
Kampen om kendsgerningerne – stemmer om medier, forskning og politik er en podcastserie i tre afsnit med Lasse Jensen som vært, der fortsætter, hvor et stort symposium om medier, forskning og politik i november slap.

Saturday Mar 24, 2018
Står vi i en ny ’de store bevægelsers tid’?
Saturday Mar 24, 2018
Saturday Mar 24, 2018
I dag skal vi snakke om asbest.
For en række beboere i Tingbjerg i det nordvestlige København kan være blevet udsat for farligt asbeststøv i ugevis. Det viser en gennemgang, som Information har foretaget af boligselskabet FSB’s renoveringsprojekt, hvor 120 lejligheder skulle renoveres for skimmelsvamp. Københavns største almene boligselskab undlod nemlig at informere beboerne om, at deres køkkener skulle asbestsaneres – for ikke at gøre dem ’forvirrede’, lyder begrundelsen. Journalisterne bag afsløringen, Mathias Menche og Ulrik Dahlin, kommer i studiet.
Det gør også David Rehling, der er bekymret. For det rabler lidt ekstra for den amerikanske præsident for tiden. Men kan Trump tæmmes?

Wednesday Mar 21, 2018
Kampen om kendsgerningerne – mediernes rolle
Wednesday Mar 21, 2018
Wednesday Mar 21, 2018
1. episode om mediernes rolle
Podcastserie i tre afsnit med Lasse Jensen som vært. Hør blandt andre Jens Degett, Anne-Marie Dohm, Gunver Vestergaard og Martin Krasnik.
Den forskningsbaserede viden har trænge kår i den politiske arena i disse år, hvor følelser og værdier fylder det meste. Hen over tre podcasts ser Lasse Jensen sammen med forskere, politikere og journalister nærmere på de vanskelige vilkår for at skabe en fælles, demokratisk debat.
Kampen om kendsgerningerne er en podcastserie i tre afsnit med Lasse Jensen som vært, der fortsætter, hvor et stort symposium om medier, forskning og politik i november slap.

Tuesday Mar 20, 2018
Kampen om kendsgerningerne – stemmer om medier, forskning og politik
Tuesday Mar 20, 2018
Tuesday Mar 20, 2018
Den forskningsbaserede viden har trænge kår i den politiske arena i disse år, hvor følelser og værdier fylder det meste. Hen over tre podcasts ser Lasse Jensen sammen med forskere, politikere og journalister nærmere på de vanskelige vilkår for at skabe en fælles, demokratisk debat.
Kampen om kendsgerningerne fortsætter, hvor et stort symposium om medier, forskning og politik i november slap.
Lasse Jensen er vært.
Redaktion: Lasse Jensen og Marie Louise Sjølie.
Kampen om kendsgerningerne er støttet af Lundbeckfonden.

Friday Mar 16, 2018
Friday Mar 16, 2018
Kampen mellem fodboldrationalister og fodboldromantikere kulminerede i denne uge med FIFA’s beslutning om at bruge videodommere ved VM. Christian Bennike er i studiet.
Chefredaktør Rune Lykkeberg har optur over Three Billboards Outside Ebbing, Missouri.
Og Informations ’in house’ kvantefysiker Niels Alstrup mindes Steven Hawking.

Saturday Mar 10, 2018
Den neoliberale økonomi | Kvindernes internationale kampdag | Dansk miljøpolitik
Saturday Mar 10, 2018
Saturday Mar 10, 2018
De sidste ti år har den neoliberale økonomi som bekendt fået en del kritik.
Højrefløjen siger, den har skabt en stigende ulighed, venstrefløjen, at den har skabt en økologisk krise, og alle andre ved, at den har skabt finanskrisen. Ph.d. fra Københavns Universitet Rune Møller Stahl har forsket i emnet i fire år og er i studiet for fortælle, hvorfor han mener, at kritikken kan være første skridt på vejen mod formuleringen af et nyt økonomisk paradigme.
Rune Lykkeberg er også med. Som altid, og som altid med en optur – denne gang over den canadiske psykolog og forfatter Steven Pinkers nye bog, Enlightenment Now, som handler om 1) hvor mange fremskridt der er sket de seneste århundreder, og 2) hvor lidt vi taler om disse fremskridt.
Journalist Louise Schou Drivsholm og lederskribent David Rehling samler op på den seneste uges artikler om kampen om dansk miljøpolitik. Kort sagt: Esben Lunde Larsen (V) samler magten i ministeriet. Elle [...]

Saturday Mar 03, 2018
Vi kan ikke brokke os over vejret. Vi har selv skabt det
Saturday Mar 03, 2018
Saturday Mar 03, 2018
Vi taler sjældent om vejret i Radio Information. Men de lave temperaturer i Danmark den seneste uge, frost om natten og frost om dagen, er en del af en større historie: Det har været koldt i store dele af Europa, mens det har været varmt i Arktis. 20 grader varmere end gennemsnittet for perioden 1958 til 2002 og fire graders varme på den nordligste vejrstation i verden (sic!). Og historien handler ikke så meget om vejret. Den handler om global opvarmning, fortæller Jørgen Steen Nielsen.
I denne uge undersøgte indlandsredaktionen danske strejker gennem det seneste århundrede og stillede spørgsmålet: Kan det betale sig at strejke? Svaret er ja – og det er ganske interessant i forhold til de aktuelle forhandlinger mellem offentligt ansatte og stat, kommuner og regioner, som endte uden resultat i denne uge og kan ende med en storstrejke i april,

Saturday Feb 24, 2018
Kampen om retten til at bære skydevåben er blevet en kamp mellem de unge og de gamle
Saturday Feb 24, 2018
Saturday Feb 24, 2018
En ny undersøgelse viser, at nitrat i drikkevandet under de nuværende grænseværdier øger risikoen for kræft, og en gennemgang af danske vandforsyninger viser, at tusindvis af private og flere offentlige vandforsyninger overstiger grænserværdierne.
Undersøgelsen har rejst en række spørgsmål – eller rettere ét spørgsmål: Skal vi acceptere risikoen for at blive syge af at drikke vores vand, eller skal vi nedsætte grænseværdierne og gøde mindre på markerne? Jørgen Steen Nielsen er i studiet.
Den seneste uge har et skoleskyderi på en amerikansk high school fået opmærksomhed verden over. Det er et ud af flere de seneste uger. De voksne kan ikke løse problemet, så nu vil skoleeleverne selv. Rune Lykkeberg om de unge, som har den styrke, at det er deres samfund lige om lidt.
Derudover handler Radio Information om krigen i Syrien, som de seneste to uger er intensiveret, og om det, den tyske filosof, sociolog og musikteoretiker Theodor Ado [...]

Friday Feb 16, 2018
Lad os tale om sex, mand
Friday Feb 16, 2018
Friday Feb 16, 2018
Anna von Sperling og Rasmus Bo Sørensen har de seneste måneder arbejdet på at få mænd i tale, og i en særudgave af Moderne Tider og i artikler og podcasts over de næste to måneder giver Information ordet til mænd i alle aldre, der åbent og ærligt vil fortælle om deres erfaringer med seksuelle grænser. Anna og Rasmus kommer i studiet for at fortælle om projekt Grænseland.
De seneste måneder er der kommet en række bøger om demokratiets mulige fald: How Democracy Die, Why Liberalism Failed, The Retreat of the Western liberalism, How Democracy Ends. Bare for at nævne nogle. Og de fremfører alle den samme eller varianter af den samme pointe: At en antidemokratisk og populistisk bølge anført af den amerikanske præsident Donald Trump truer med at vælte det, vi har opbygget de seneste årtier, det liberale demokrati.
Har de ret? Mette-Lin [...]

Saturday Feb 10, 2018
Saturday Feb 10, 2018
Indlandsredaktør Anton Geist fortæller om ugens dækning af Socialdemokratiets asyludspil.
Filmredaktør Christian Monggaard anmelder Pixars nye animationsfilm.
Christian Bennike fortæller, hvorfor verdens visionære er nationalstaten og ikke Elon Musk. Selv om sidstnævnte sendte en raket ud i rummet i denne uge
Derudover skal det handle om Nordkorea og OL. Informations asienmedarbejder Laura Dombernowski fortæller.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information.dk/podcast.

Saturday Feb 03, 2018
Borgerlighed anno 2018 | Løkke og kvotekongesagen | Informations klimadækning
Saturday Feb 03, 2018
Saturday Feb 03, 2018
Mette-Line Thorup og Sebastian Abrahamsen fra indlandsredaktionen er i studiet og fortæller om interviewserien Det borgerlige projekt.
Rune Lykkeberg, som ikke kun er chefredaktør, men også fast gæst i Radio Information, har det forgangne år haft optur. Hver uge. Over alt muligt: fra #MeToo til Trumps uformåenhed, Ruben Östlunds The Square til det gamle Europas fortsatte eksistens. Men i denne uge er det ikke en optur, det er en farlig optur.
Vi er på besøg på anden sal, hvor Jesper Løvenbalk Hansen på udlandsredaktionen fortæller om Informations arbejde med ugentligt at registrere, hvad der sker på klimaområdet.
Og så kommer indlandsredaktør Anton Geist i studiet for at fortælle om onsdagens samråd, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skulle forklare forskellen mellem at være Lars Løkke (statsminister [...]

Monday Jan 29, 2018
Information præsenterer: Grænseland
Monday Jan 29, 2018
Monday Jan 29, 2018
’Grænseland – samtaler med mænd om sex’ er en ny podcastserie om seksuelle grænser og gråzoner fra Dagbladet Information.
I seks afsnit fortæller en række mænd om de gange, de kom til at gå for langt – og om de gange, de ikke gik langt nok. Om at være en erobrer, der forventes at tage initiativ – uden at blive en krænker, der overskrider en grænse. De taler for at gøre os alle sammen klogere på, hvorfor det af og til går galt – og hvad der skal til for, at det oftere går godt.
Lyt til denne smagsprøve, og abonner på podcasten ved at søge på Grænseland i din podcastafspiller. Så dukker første afsnit automatisk op den 17. februar.
Du kan også finde Grænseland i iTunes og på information.dk.

Saturday Jan 27, 2018
Saturday Jan 27, 2018
Danske politikere står over for at skulle forhandle en ny energiaftale for perioden frem mod 2030. Den bliver afgørende – ikke kun for politikken frem mod 2030, men også for retningen frem mod 2050 og dermed rammerne for vores mål om at leve op til Parisaftalen.
Informations klimamedarbejder Jørgen Steen Nielsen og journalist Rasmus Svaneborg fortæller om de kommende energiaftaleforhandlinger.
Journalist på indlandsredaktionen Sebastian Abrahamsen har de seneste uger brugt en del af sin tid på at læse sig igennem Tibetkommissionens omkring 2.000 sider lange rapport og kommer i denne uge i studiet for at gennemgå sagen.
Chefredaktør Rune Lykkeberg kommer også; direkte fra et møde med den tidligere professor i menneskerettigheder på Harvard Universitet og nuværende rektor ved Central European University i Budapest, Michael Ignatieff, som var i Danmark for at tale om balancen mellem nationalisme og globalisme i Europa.
Og efter 44 [...]

Saturday Jan 20, 2018
Saturday Jan 20, 2018
Rune Lykkeberg trækker en linje fra fiktionen i American Psycho til virkeligheden i dag.
Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding fortæller om deres årelange undersøgelse af overvågningsindustrien, som i denne uge blev en del af baggrunden for en vigtig beslutning i EU.
Og Katrine Hornstrup Yde og Christian Bennike præsenterer Informations humorkanon.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information.dk/podcast.
Hvad synes du om Radio Information? Giv os en hurtig anmeldelse i iTunes. Så hjælper du andre [...]

Saturday Jan 13, 2018
Saturday Jan 13, 2018
Ulrik Dahlin kommer i studiet og udlægger den seneste skandale i Inger Støjbergs ministerium.
Rune Lykkeberg har optur over Lars Løkke Rasmussen.
Og Christian Monggaard har set fjerde sæson af ’Black Mirror’ – det bør du nok også.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information.dk/podcast.
Hvad synes du om Radio Information? Giv os en hurtig anmeldelse i iTunes. Så hjælper du andre med at finde os.

Saturday Jan 06, 2018
Saturday Jan 06, 2018
Kristian Villesen kommer i studiet og fortælle om mælkekaffens historie. Fra dengang den igangsatte en regulær kafferevolution og Richard Florida – den amerikanske professor bag begrebet ’den kreative klasse’ – troede på, at dens brugere ville drive verden fem mod bedre tider. Over tiden hvor det blev det fortrukne skældsord for en storbyelite uden berøring med det ’rigtige’ folk. Til nu, hvor den er på vej ud af markedet. Kristian Villesen fortæller om lattens storhed og fald.
Hør også Mathias Sindberg fortælle om, hvordan en israelsk lobby-gruppe fik mere end almindelig stor indflydelse på dansk udviklingsbistanden til en række ngo’er i området.
Og hep med når Rune Lykkeberg drømmer om, at dansk film bevæger sig væk fra psykologien og ud i verden, ud i naturen. Han har set ’Vintebrødre’ og har …OPTUR!
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når [...]

Saturday Dec 30, 2017
Radio Information ser tilbage på 2017
Saturday Dec 30, 2017
Saturday Dec 30, 2017
Vi takker af for i år med en af Radio Informations aldrig svigtende, hurtigsnakkende og altanalyserende stemmer, Rune Lykkeberg, der ser på året, der gik. Vi vil tale om, hvordan året begyndte med angst for, at de sorte kræfter ville overtage Europas lande ét for ét. Men også om, hvordan vi begyndte at søge efter modsvar i det helt nære og lokale med særavisen ’Vi tager vores verden tilbage’. Og om Trump. Og hans datter. Og om hvor svært det er at danse til melodien ’ulighed’ – prøv selv, det er næsten umuligt!
Mens #MeToo-bevægelsen havde en anden og mere dansabel basgang. Og om, at demokratiet nok skal dø, fordi intet varer evigt, men at dets undergang ikke bliver fascisterne, men noget der fremstår en del mere uskyldigt, og som allerede er i blandt os.
Rune har optur over en podcast med den britiske historiker og politolog David Runciman.

Saturday Dec 23, 2017
Saturday Dec 23, 2017
I uges udgave af Radio Information kan du høre: Sebastian Gjerding fortæller om fagbevægelsens nylige udsalg af det ideologiske arvesølv med fraslaget af Alka Forsikring.
Rune Lykkeberg har optur over David Runcimans nye bog How Democracy Ends, der giver et bud på, hvem der kommer til at blive demokratiets banemand.
Anton Geists opsummerer Tibetkommissions konklusioner. Kan man ligefrem tale om en kultur i politiet, der befordrer løgne?
Og Morten på 21 år, der bor på herberg og fortæller om en opvækst i systemet, hvor de voksne, der viste ham interesse, lærte ham at ryge fede af bong.
Og så har vi fået en sponsor på Radio Information. De hedder Organic Basics og laver bæredygtigt undertøj leveret med abonnement til døren. Gå eventuelt ind og tjek deres hjemmeside ud på organicbasics.com/information. Så får du 20%.

Saturday Dec 16, 2017
Fosterselektion og Downs syndrom, Star Wars og Roy Moores nederlag i Alabama
Saturday Dec 16, 2017
Saturday Dec 16, 2017
Vi sætter fokus på fosterselektion og spørger, hvem der må få lov til at være i denne verden sammen med os. Line Vaaben udlægger det hele.
Martin Burcharth forklarer Roy Moores nederlag til demokraten Doug Jones Alabama.
Og vi taler om personer og strategi i finanslovsforhandlingerne med Rune Lykkeberg.
Og selvfølgelig skal vi også snakke Star Wars med Christian Monggaard.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information.dk/podcast.
Hvad synes du om Radio Information? Giv os en hurtig anmeldelse i [...]

Saturday Dec 09, 2017
Trump vækker postyr i Jerusalem, Linie 3 og optur over 2017
Saturday Dec 09, 2017
Saturday Dec 09, 2017
I denne uge bekendtgjorde Trump, at han vil flytte den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem. Det eneste gode, der er at sige om den sag, er, at det giver anledning til at få Lasse Ellegaard i studiet.
Det handler også om noget af det mest ufarlige i verden. Den danske komikertrio Linie 3 er aktuel med et nyt show. Moderne Tiders Christian Bennike er alt andet end målgruppen, men har åbent og relativt fordomsfrit set showet og talt med de tre. For uanset hvor meget man prøver at slippe for Linie 3, er de en del af os alle. For der findes næsten ikke et mere dansk fænomen. Hør hvorfor.
Og så bliver der også tid til Rune Lykkeberg, der har sig en optur over hele 2017. Eller dvs. over, at et år der begyndte med at vise folk, der siger »grab them by the pussy«, kan ende med at blive verdens mest magtfulde, endte med #MeToo.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, n [...]

Saturday Dec 02, 2017
100 år for Finland og Emma Gad
Saturday Dec 02, 2017
Saturday Dec 02, 2017
På onsdag er det 100 år siden, at Finland erklærede sig uafhængig. Moderne Tider har derfor dedikeret hele nummeret til vores nordiske søsternation. Mikkel Vuorela, redaktør og stolt halvfinne kommer i studiet og fortæller historien – den store om nationen og den mindre om hans familie og deres blodige anekdoter.
Rune Lykkeberg kommer også. Han har læst Emma Gad og har opturens optur over hendes samfundsanalyse og progressive syn på mennesker i fællesskab. Hendes ’Takt og Tone – Hvordan vi omgaas’ udkom i 1918. Vi taler om bogen og om, at Dagbladet Information i årets julekalender giver lidt tilbage i form af 24 nye sociale påbud.
Lyt med og gå ikke glip af, at David Rehling skal forsøge at få en 90’er-ironisk feminist som yours truly til at grine ad det lumre vittighedsblad Hudibras.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhe [...]

Saturday Nov 25, 2017
Saturday Nov 25, 2017
Ugens Radio Information handler om Ruben Östlunds nye film ’The Square’, som chefredaktøren er faldet pladask for.
Men også om dommen over Ratko Mladic, der sætter punktum for verdens mest succesfulde krigsforbryderopgør, som Charlotte Aagaard er i studiet for at fortælle om.
Og David Rehling ser tilbage på kommunalvalget 2017.
Stine Carsten Kendal kommer også forbi for at forklare, hvorfor det har været en trist uge på avisen.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information.dk/podcast.

Saturday Nov 18, 2017
Radio Information går i Aalbæk- og #MeToo-modus
Saturday Nov 18, 2017
Saturday Nov 18, 2017
Radio Information byder på: Filmredaktør Christian Mongaards åbne brev til den amerikanske komiker Louis C.K.
Rune Lykkebergs analyse af Zentropa læst gennem filmen ’Idioterne’.
Og Natalie Yahya Rosendahls grundige afdækning af systematiske ydmygelser af eleverne på Zentropa.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information.dk/podcast.
Hvad synes du om Radio Information? Giv os en hurtig anmeldelse i iTunes. Så hjælper du andre med at finde os.

Friday Nov 10, 2017
USA-special: Et år efter Donald Trumps valgsejr
Friday Nov 10, 2017
Friday Nov 10, 2017
Det er nu et år siden, at verden vågnede op til en rystetur af historiske dimensioner. 9. november 2016 stod det klart, at Donald Trump havde vundet valget. Derfor er Radio Information i denne uge en Trump Special.
Vi har USA-korrespondent Martin Burcharth igennem på telefon fra Boston, og i studiet sidder Rune Lykkeberg og Mette-Line Thorup. For hvordan ser verden så ud efter et år med Trump? Og – ikke mindst – hvordan ser hans vælgere på den sag?
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information.dk/podcast.

Saturday Nov 04, 2017
Seksuel paranoia, økologi, de gamle som de nye unge og Lasse Jensens erindringer
Saturday Nov 04, 2017
Saturday Nov 04, 2017
Hør Jørgen Steen Nielsen tale om udfordringerne ved det økologiske landbrugs succes. Rune Lykkeberg har optur over de gamle, som er blevet de nye unge.
Mette-Line Thorup har læst en ny bog af den amerikanske professor Laura Kipins, der udfordrer forestillingen om, at man på institutioner, fx universiteter, kan regulere sig ud af seksuelle overgreb.
Og få en eksklusiv guidet tur rundt i Lasse Jensens kontor. Han er aktuel med eringdringsbogen Journalist.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information.dk/podcast.

Saturday Oct 28, 2017
Saturday Oct 28, 2017
I denne uges udsendelse kan i høre, hvad David Rehling mener om konflikten i Spanien. I kan få Christian Monggaards tips til egenproducerede film på Netflix, der har 5 års fødselsdag i Danmark. Ordet ’revolution’ kan forekomme.
Merle Barré kommer forbi og fortæller om den seneste udvikling i sagen om de midest talt mangelfulde tolkning i det danske sundhedssystem.
Og Rune Lykkeberg er her da også. Med en optur ud over det sædvanelige. For måske er ’det barske Danmark’, der vil straffe hårdere og presse mere, bare et overfaldefænomen. Fordi vi i praksis hver dag alle sammen går på arbejde og møder andre mennesker med stadig mere forståelse og tolerance.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.

Friday Oct 20, 2017
Friday Oct 20, 2017
Sebastian Gjerding udreder den kritik, to samfundsforskere retter mod Bo Smith-rapporten.
Rune Lykkeberg sætter Hollywoods nye puritanisme i perspektiv.
Christian Monggaard om David Finchers nye seriemorderserie.
Ulrik Dahlin om Godhavnsdrengenes kamp for en undskyldning.
Og lidt tid til Moderne Tider og den fremragende historie om den franske pige Océane fra den paristiske forstad Égly, der som den første slog sig selv ihjel på de sociale medier.
Anna von Sperling er din vært.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information.dk/podcast.

Saturday Oct 14, 2017
Saturday Oct 14, 2017
»Jeg kan sige goddag, godmorgen og bestille to kolde øl. Det er dét«. Mød Søren Rasmussen, 51 år og fra Silkeborg i denne uges Radio Information. Han er blevet ansat som swahilitolk i hele tre tolkebureauer, der servicerer de danske regioner. Og i Dansk Flygtningehjælp. Og jeg kan næsten lige så meget swahili som ham, og det er ingenting. Søren Rasmussen er blevet ansat som swahilitolk i de tre forskellige tolkebureauer uden at skulle dokumentere sine færdigheder eller blive testet i sproget – som han ikke taler. To af bureauerne tolker for regioner på sundhedsområdet. Regionerne kalder branchen ’det vilde vesten’.
Vi får også besøg af vores absolut favorit anekdote-onkel, Ramus Bo Sørensen, der vil give et par eksempler på de største anmelderskandaler i Dansk Litteraturhistorie.
Og big up for Jørgen Steen Nielsen, der vil prøve at frelse deleøkonomien fra den totale udvanding.
Så har vi også evig optur over vores chefredaktør R [...]

Saturday Oct 07, 2017
Guy Standing om prekariatet, Blade Runner, Nobelpris i litteratur og Las Vegas
Saturday Oct 07, 2017
Saturday Oct 07, 2017
Podcast med og om Guy Standing, den britiske stjerneøkonom bag begrebet ‘prekariatet’. Han besøgte i ugen København, og Mette-Line Thorup talte med ham.
Og så var det ugen hvor verden fik en lille ny… Blade Runner. Christian Monggaard er fanboy #1 af Ridley Scotts originale film fra 1982. Så er den nye en værdig efterfølger?
Hør også hvad Rune Lykkeberg mener om reaktionerne efter masseskyderiet i Las Vegas.
Og kom med en tur rundt i huset på jagt efter den medarbejder, der kan gætte, hvem der modtog årets Nobelpris i litteratur.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information [...]

Friday Sep 29, 2017
Friday Sep 29, 2017
Lille Virgil. Silas og hans hoppe, Ylle, Dylle og Dolle. Så er der børnelitteratur. Fra 1967. Vi fejrer i weekenden 50 året for udgivelsen af nogle af de mest skælsættende bøger til og om børn. Anita Brask Rasmussen er i studiet.
Og så skal vi selvfølgelig snakke om, hvordan i hele hule h… et af dansk forsvars skibe er blevet bygget med nordkoreansk arbejdskraft.
Rune Lykkeberg har set den biografaktuelle dokumentar I’m Not Your Negro og giver en tur igennem de forskellige grundfortællinger om race i USA.
Og hvis du bliver hængende, giver vi dig tysk popmusik!
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på

Friday Sep 22, 2017
Amager fælled, ukendte danskere i Hollywood og optur over tysk valg
Friday Sep 22, 2017
Friday Sep 22, 2017
Kender du Carl Brisson? Nej? Hvad så med Ann Forrest? Heller ikke? Ej, men så må du da have hørt om Jean Hersholt? NEJ!? Nåh, men så er vi to. Og så er det jo heldigt, at vi i ugens Radio Information har besøg af filmredaktør Christian Monggaard. Han er sammen med filmjournalist Jacob Wendt Jensen aktuel med bogen Drømmen Om Hollywood og vil fortælle om de danske stjerner Brison, Forrest og Hersholt.
David Rehling kommer også forbi, sprælfrisk efter endnu en cykeltur ude i verden. Han nåede lige hjem til en politisk kovending i spørgsmålet om boligbyggeri på Amager Fælled. Hør ham fortælle om dengang, han som direktør i Danmarks Naturfredningsforening blev narret af politikerne på spørgsmålet om fredning af naturen på Amager.
Og så er der jo tysk valg på søndag. Rune Lykkeberg har en optur over, at det ikke gik så galt med de europæiske skæbnevalg som vi frygtede. For nu kan vi komme i gang med at kritisere status quo.

Saturday Sep 16, 2017
Mænd der hader sæler, glæden ved skeden og Hitchcock der forklarer klimaforandringer
Saturday Sep 16, 2017
Saturday Sep 16, 2017
Journalist Christian Bennike har været på Bornholm og tale med fiskere. Om sæler. Dem er de trætte af, kan jeg godt love jer. En kugle for panden, lyder reaktionen på et billede af en nuttet sæl. Og trods min umiddelbare tilbøjelighed til at være på Team Sæl i den her sag, så er den hastigt voksende bestand et regulært problem for den type kystnær netfiskeri, som er et bæredygtig alternativ til trawleriet.
Og Rune Lykkeberg gør et forsøg på at begribe, hvorfor mennesket ikke kan begribe klimaforandringerne - selv når de smadrer Miami. Og det gør han med hjælp fra Alfred Hitchcock.
Derudover skal vi tale om tissekoner. Nemlig. Mette-Line Thorup og Sebastian Abrahamsen har læst den nye bog Glæden med skeden og fortæller ting, som heller ikke jeg vidste om den del af kvindens anatomi.
Vi kommer også kort rundt om Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som kræver et opgør med Danmarks og EU’s hårde kurs overfor Storbritannie [...]

Saturday Sep 09, 2017
Saturday Sep 09, 2017
Har du en elbil? Så er du heldig, men ikke nødvendigvis helt frikendt. For der er en række mindre bæredygtige elementer i sådan sådan en øse også. Vi liner dem op.
Vi anmelder også Team Hurricane, en ny dansk film om livet inden i en ung. Vi kan ret godt lide den.
Og så har vi et portræt af Loyal to Familias præsident, Shuaib Kahn, manden der startede bandekrigen i København.
Og så har Rune Lykkeberg optur over de amerikanske unge, der ikke vil være voksne.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information.dk/podcast.

Friday Sep 01, 2017
Friday Sep 01, 2017
Chefredaktør Rune Lykkeberg har læst Bernie Sanders’ nye bog Bernie Sanders’ Guide to Political Revolution - A Guide for the Next Generation.
Få også historien om Bitcoin, internettets helt egen valuta, der startede som et radikalt frigørelsesprojekt, blev den nye silkevejs fortrukne narkopenge og nu er endt som spekulationsobjekt - ikke blot for storspekulanterne men også for helt almindelige danskere. Journalist Mathias Sindberg fortæller historien. Også om en legetøjshelikopter, der crashede.
Og så skal du da ikke snydes for skattereformen. Selvom den måske snyder dig. Indlandsredaktør Anton Geist er vores gæst og fortæller om regeringens talmanipulation – ej, lad os da bare kalde det fusk.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du k [...]