Radio Information

Ekstra: Hegels fødselsdagsfest

Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel har betydet så meget for vores forestillinger om modernitet, historie og fremskridt, at vi alle er hegelianere – de fleste af os ved det bare ikke.

Hegel fyldte 250 år den 27. august, og det fejrede vi på Information med et arrangement på dagen. Der var quiz, fødselsdagssang og debat med Rune Lykkeberg og forskerne Anna Cornelia Ploug og Niels Grønkjær. Lyt med her. 

Hvad sker der hvis Trump ikke accepterer et nederlag? Hvorfor siger vi ja til samtykke? Og hvad blev der af den store omstilling, S?

Mette Frederiksen er ikke længere i begyndelsen af sin regeringsperiode. Hun er lige midt i den. Derfor er det på høje tid, at regeringen sætter handling bag de grønne løfter. Og derfor var det lidt nedtur, at det ikke var klimaforandringerne, regeringen annoncerede krig imod, da de mandag fremlagede finasnloven, men konsekvenserne af coronavirussen. 

»Det vigtigste for regeringen er at genskabe hverdagsdriften i Danmark med børn, der går i skole, forældre, som går på arbejde, og forlystelser sig. Problemet er bare, at den måde, vi i dag driver den hverdag på, har langsigtede konsekvenser for de næste generationers betingelser for at gå i skole, på arbejde og more sig,« skriver Rune Lykkeberg i en leder. Han kommer i studiet og uddyber. 

Til gengæld blev regeringen og dens støttepartier tirsdag enige om, at voldtægtslovgivingen i Danmark skal ændres, så den blivet samtykkebaseret. Det har delt vandene: Blandt juridiske ekperter, i befolkningen og også her på avisen, hvor vi tidligere har skrevet en leder imod samtykkelovgivning. Men i denne uge blev læserne mødt af en leder med rubrikken ’ja tak til samtykkelov’. Skribenten, Lasse Skou Andersen, forklarer hvorfor.

Og så skal vi tale om det amerikanske valg. For kan vi overhovedet regne med et frit, fair og legitimt valg i USA? Efter årtiers tiltagende splittelse og fire år med Trump er Amerika – verdens ældste moderne demokrati – blevet sådan et land, hvor partierne anklager hinanden for valgfusk, og ingen ved, om den siddende præsident vil anerkende et nederlag. Vores Mathias Sindberg har talt med en række amerikanske eksperter, der giver deres bedste – og ærligt talt ret skræmmende – bud på, hvad der kommer til at ske. 

Og så kan vi byde velkommen til Informations osteskole, som hen over efteråret vil føre os gennem 12 af de vigtigste oste fra ostens moderland – Frankrig. Kan du dem, er du nemlig rigtig godt kørende udi ostens fortryllende verden. Vi lægger hårdt fra land med intet mindre end ostenes konge: Brien. Lærke Cramon besøger studiet til sidst i programmet og har en brie med.

Skandalen i FE, politik i basketball og en voldtægtsserie, der insisterer på, at alt er forvirrende

Så er der radio! I denne uge til dels dedikeret til det, der kan blive den mest alvorlige efterretningsskandale i nyere dansk historie. Tilsynet med Efterretningstjenesterne udsendte mandag en pressemeddelelse, hvori der var opregnet en række alvorlige kritikpunkter vendt mod Forsvarets Efterretningstjeneste. Ifølge tilsynet indikerer dokumenter, at FE ulovligt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere, at de har tilbageholdt centrale oplysninger for tilsynet og har givet tilsynet usande oplysninger, og at FE ulovligt har »behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet«.

Hvis den sønderlemmende kritik af FE står til troende, har tjenesten krænket de frihedsrettigheder, som den har til opgave at beskytte. Men det står også klart, at politikerne har givet FE alt for frit spil.Sebastian Gjerding udlægger sagen. 

Og så skal vi tale med kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde om en af de mest hypede serier lige nu. ’I May Destroy You‘ hedder den, og den er skrevet, instrueret, produceret OG spillet af den ghanesisk-britiske Michaela Coel. Temaet er voldtægt, og Coel tør fortælle historien om en sådan så præcist forvirrende og åbent som virkeligheden så ofte er. 

Rune Lykkeberg kigger også forbi. Til en kort snak om Republikanernes konvent, men ikke mindst til en optur over noget, der skete et helt andet sted i landet: Til et pressemøde med Doc Rivers, cheftræner hos basketballholdet Los Angeles Clippers. Her sagde han noget om forholdet mellem sorte og hvide, der vil gå over i historien. Eller som i hvert fald burde, mener Rune Lykkeberg.

Hviderusland, pensionsudspil, C.V Jørgensen-teater og Obama’erne i sommerhus

Hvad foregår der i Hviderusland? Og kan vi være vidne til ’Europas sidste diktators’ sidste tid? Vores journalist Serge Savin har fulgt udviklingen og gør os klogere.

Og så kom regeringens længe ventede pensionsudspil. Det giver dem, der har været længst på arbejdsmarkedet mulighed for at trække sig tidligere tilbage, men er det nødvendigvis dem, der har mest brug for det? Og hvad gør det ved et i forvejen ulige arbejdsmarked, at det kun er 37 procent af dem, der kan benytte sig af den nye rettighed, som er kvinder? Journalist Laura Friis Wang kommer forbi.

Og så har Rune Lykkeberg været sent oppe. IGEN! Han har nemlig set talerne fra det demokratiske partikonvent. Det er optur, at de til sammen fremstår som en solid knytnæve mod den orange mand i Det Hvide Hus – og så lever vi med, at det også er en smule kvalmende.

C. V Jørgensen derimod frembringer ene og alene dejlige følelser i kroppen og vores teateranmelder i det jyske, Trine Wøldiche er heldigvis glad for teaterkoncerten, der tager udgangspunkt i hans sange.

Kamala Harris, coronavaccine, aktiemarkedet og ’Vores mand i Amerika’

Velkommen til den første ordinære Radio Information efter sommerferien. Jeg har sendt vikaren – ham vi kender som Rune Lykkeberg – på ferie, men heldigvis er det her hus smækfuld af optursmennesker. 

En af dem er Christan Bennike, vor mand i EU. Han har stillet et godt spørgsmål: Hvordan kan det være at aktiemarkedet spinder som en veltilfreds mis, midt i den værste økonomiske krise i 100 år?

81 procent af den globale arbejdsstyrke har været under en eller anden form for nedlukning. Over halvdelen af alle verdens lande – 102 i alt – har ansøgt om lån fra IMF. Spanien og Storbritanniens økonomier er skrumpet en femtedel andet kvartal af 2020! Og 32 millioner amerikanere modtager arbejdsløshedsunderstøttelse. 

Men aktiemarkederne? De faldt da godt nok cirka 30 procent på nogle få uger i marts, hvilket var helt uhørt og historisk, men siden kurverne ramte bunden, er det kun gået én vej: op. Hvad i himlens navn foregår der?

Lone Nikolajsen har set det nye geopolitiske trekantsdrama Vores mand i Amerika af instruktør Christina Rosendahl om diplomaten og verdensmanden Henrik Kauffmann, der tog sig en del friheder som dansk ambassadør i Washington under Besættelsen. Hvem var han, og hvilken rolle spillede hans hustru?

Og så skal vi naturligvis tale om ugens helst store historie: Kamala Harris er blevet den første farvede, kvindelige vicepræsidentkandidat. Mette-Line Thorup låner lidt af Runes optursenergi over det faktum.

Der er en mere afventende og skeptisk steming i vores første indslag. Det handler nemlig om Corona-vaccinen, der jo kommer før eller siden. Men ét er at lave den. Noget andet er, at overbevise folk om, at de skal tage imod den. For er det ikke sund fornuft at være skepsis over for de vacciner, som bliver udviklet i stor hast og i en politisk presset situation? Vil de være testet ordentligt?

Langsomme samtaler om klimaets virkelige tilstand: Jørgen Steen Nielsen og Rune Lykkeberg

Jeg har lovet jer en overraskelse. Og i dag afslører vi, hvad den er. Det kommer lige om lidt.

Vi har lavet tre langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand. Den første var med Ditte Brasso Sørensen om Europa, den med Simone Aaberg Kærn om pandemien og den tredje var med Bo Lidegaard om de store linjer i verden. Dem kan du stadig nå at høre. Men det mest radikale tema har jeg gemt til den fjerde og sidste samtale: klima.

Jeg har ikke villet afsløre, hvem jeg har inviteret til at tale om klima, fordi vi ville slutte med overraskelsen. Én person har langt mere end nogen andre lært mig, hvor komplekst, forfærdende og totalt klimaproblemet er. Men den samme person har også demonstreret, hvor inspirerende og meningsfuldt det kan være at beskæftige sig med klimaet. Viden om klimaet kan være noget af det mest deprimerende i verden, men kampen mod klimaforandringerne kan fremkalde det højeste i os alle sammen og det bedste i fællesskabet. Det har jeg lært af dagens gæst.

Jeg kan ikke skjule det længere. Dagens gæst, sommerens overraskelse er min forgænger som chefredaktør, vores forbillede som engageret kollega og Informations vidunderlige klimajournalist: Jørgen Steen Nielsen.

Vi taler om, hvor kampen mod klimaforandringerne står, hvor svært det bliver, men også hvorfor han ikke kan lade være med at være håbefuld. Lyt endelig med – håbet smitter.

Rune Lykkeberg, vikar for Anna von Sperling

Langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand: Bo Lidegaard og Rune Lykkeberg

Jeg er så heldig at være omgivet af en masse, som ved mere, end jeg gør, og som godt kan lide at diskutere verdens virkelige tilstande. Og når der sker noget, jeg har svært ved at forstå, og det gør der ofte, sender jeg som regel et par af dem en sms med et spørgsmålstegn. Ofte får jeg gode og klare svar på sms. Men endnu oftere bliver sms’en anledning til lange telefonsamtaler, som ikke sjældent ender med, at vi aftaler at mødes og drikker en kop kaffe og tale videre.

 

En af dem, jeg skriver og taler mest med, er min forhenværende chef og nuværende ven, Bo Lidegaard. Og det er efterhånden blevet en sommertradition, at jeg hvert år tager ud og besøger ham i hans sommerhus og spørger til de helt store linjer i verden. Jeg tager en båndoptager med og deler hans svar med dem, der vil lytte med i den sommerserie, vi kalder ’Langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand’.

 

Bo forklarer i år, at vi skal have et stærkt samarbejde med såvel USA som med Kina, hvis vi vil håndtere klimatruslen. For de kan hver især udlede så meget drivhusgas, at de kan få klodens temperatur til at stige til et katastrofalt niveau. Europa, USA og Kina skal alle gøre deres bedste og gøre det sammen, hvis vi skal så tæt som muligt på at leve op til Parisaftalen.

 

»Hvordan gør vi det« spørger jeg Bo.

 

Det svarer han rent faktisk på, og jeg lover, at man får svaret, hvis man lytter med på denne særudgave af Radio Information.

God fornøjelse.

 

Rune Lykkeberg, vikar for Anna von Sperling.

Langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand: Simone Aaberg Kærn og Rune Lykkeberg

Det er sommer og sæson til at tage tankerne med på tur og føre langsomme samtaler om, hvor det hele er på vej hen. Så det gør vi her i Radio Information.

I denne uge har jeg inviteret kunstneren og piloten Simone Aaberg Kærn i studiet til en snak om det, vi drømte om, dengang i foråret, da Danmark var lukket ned. Om hvordan verden bliver som et stykke blødt ler, vi kan forme helt forfra. Hvordan hun før de fleste andre opdagede, at en farlig pandemi var på vej, og hvad man kan se, når man bevæger sig højt over verden i sin egen lille flyvemaskine.

Det er den anden af i alt fire langsomme samtaler med kloge folk om det, jeg synes, vi har brug for at opholde os ved. Den første var min snak med EU-rådgiver Ditte Maria Brasso Sørensen om det nye Europa, i denne uge er det som sagt Simone Aaberg Kærn, og i næste uge tager jeg ud til min gamle ven Bo Lidegaard i hans sommerhus til vores årlige samtale om den store verdensorden. Endelig kan jeg love jer en overraskelse til min sidste samtale om klima.

Jeg håber, I vil lytte med på vores langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand.

Vi kalder det Radio Information Special, og jeg håber, I vil lytte med.

Rune Lykkeberg, vikar for Anna von Sperling

Langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand: Ditte Maria Brasso Sørensen og Rune Lykkeberg

Kære lytter,

Det er sommer, og vi lader, som om verden står stille. Det er sæson for at gå ture, tage sig god tid og føre lange samtaler om, hvor det hele er på vej hen.

Sådan er det i hvert fald på Radio Information.

Anna von Sperling, Radio Informations stemme og temperament, er taget på ferie. Og jeg ved godt, at det aldrig bliver det samme uden Anna, men hun skal jo også holde fri engang imellem. Jeg er hendes vikar, og jeg vil gøre mit bedste for, at vi klarer de næste fire uger uden Anna.

Så jeg har lavet fire langsomme samtaler med kloge folk om det, jeg synes, vi har brug for at opholde os ved. Vi skal mindes den tid, hvor Danmark var lukket ned. Vi skal tale om Europa og den store verdensorden, og vi skal gøre status over, hvordan det egentlig i det helt store billede går med kampen mod klimaforandringerne.

Jeg har inviteret EU-rådgiver Ditte Maria Brasso Sørensen til at tale om det nye Europa, kunstneren Simone Aaberg Kærn til en samtale om vores drømme fra dengang, Danmark var lukket ned, min gamle ven Bo Lidegaard til vores traditionelle samtale om den store verden, og endelig kan jeg love jer en overraskelse til min sidste samtale om klima.

I det første afsnit fortæller Ditte Maria Brasso Sørensen om, hvordan Europa er ved at finde en ny plads i verden mellem USA og Kina. Hvordan EU har udkastet en offensiv vision for frihandel og globalisering. Og hvorfor det tilsyneladende tekniske begreb »åben strategisk autonomi« dækker over noget afsindigt spændende, som vi sammen går på opdagelse i.

Tag dig tid til at lytte med til vores langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand. 

Vi kalder det Radio Information Special, og jeg håber, I vil lytte med.

Rune Lykkeberg, vikaren

Information præsenterer: Sara slutter fred med fremtiden

Sara Mering er 23 og bange for den fremtid, hendes generation går mod – med klimaforandringer, ulighed og et uoverskueligt internet. I en ny podcast fra Dagbladet Information undersøger hun sin frygt i håbet om til sidst at slutte fred med fremtiden.

 

Find Sara slutter fred med fremtiden i din foretrukne podcastafspiller og lyt med fra 11. juli og fem uger frem.

Valg i polen, den teroretisk fysiks avantgarde og optur over ... finanskapitalismen

På søndag den 12. juli afholdes anden runde af det polske præsidentvalg. Og valget er klart: Skal den europæiske gigant i Øst have en nationalkonservativ, Trump-venlig, EU-skeptisk og LGBT-fjendtlig præsident? Eller bliver det en liberal, EU-venlig og LGBT-progressiv præsident, der vil kæmpe mod den kontroversielle PiS-regering?. Europakorrespondent Mathias Irminger Somme har fulgt den bistre vagtkamp.

Og så skal vi tale om noget så crazy og fascinerende som den teoretiske fysiks avantgarde. Det er alle dem, der i udkanten af det videnskabelige miljø sidder og nørkler med alternativer til den altdominerende teori om altings sammenhæng, superstrengteorien. Når det er muligt for Information at lave en serie om det – og at vi kan garantere, at skribenten har fattet en hat af det hele – er det fordi vi har en kollega, der hedder Niels Alstrup. Han er oprindelig forsker i fysik, så byggede han nogle broer, og nu sidder han på Dagbladet Information og holder styr på alle de date som genereres af en moderne avisdrift. Og denne sommer kan i møde ham i en sommerserie og i din radio. (I indslaget taler vi om en kvindelig græsk fritænker-fysiker, der har udvikler nogle ure, der kan regulere din sindsstemning.)

Jeg får også besøg af Sara Mering, en kvinde på 23 år, der for et års tid siden kontaktede avisen med en idé: Hun var bange for fremtiden, og det ville hun gøre noget ved. Og måske var hun ikke den eneste i sin generation, der havde det sådan. Det var vi glade for. Mød Sara til sidst i programmet og hør, hvad hun gjorde

Sidst, men ikke mindst, kommer Rune Lykkeberg forbi. For sidste gang i denne sæson for dette er den sidste ordinære omgang radio Information på denne side af en laaaang sommerferie. De næste fire uge overtager Rune mikrofonen og bruger roen i huset til at invitere kloge hoveder til lange samtaler. Lyt med og hør hvad vi kan vente os. Og hør Runes optur over ... fianskapitalismen. Men hov! Er den ikke ond? Jo, det kan du bande på, men den er vores sidste håb.

Hegel, Putin og drab på Bornholm

Vi siger ikke at, det er tilfældet, men hvis der overhovedet er bare en minimal risiko for huller i din viden om Hegels filosofi, så er denne sommer på Information en sommer for dig. Georg Wilhelm Friedrich Hegel fylder nemlig 250 i år, og i den anledning har vi bedt seks forskere om at afdække seks temaer i hans filosofi. Rune Lykkeberg elsker Hegel og er den drivende kraft i det projekt. Han besøger radioen, hvor han vil forklare sine tre favoritbegreber. Og så har vi også fået Judith Butler med. 

Torsdag fik vi resultatet af den russiske folkeafstemning, hvor – til ingens overraskelse – præsident Putin fik opbakning til en forfatningsændring, der bla. betyder, at han kan blive siddende til 2036. Vores Rusland-medarbejder Ida Sparre-Ulrich har fulgt sagen.

Og så skal vi tale om en vanskelig sag, nemlig drabet på Bornholm, der har sat gang i en heftig debat om hadforbrydelser i Danmark og mediernes rolle i den forbindelse. Sebastian Abrahamsen har gjort det eneste, som en journalist kan gøre i en sag, der føres for lukkede døre, nemlig at tage til øen for at indsamle brikkerne til de to sigtedes historie.

Hastegennemført klimaaftale, optur over Spike Lee og nyt heksemuseum i Ribe

Der var ellers en stolt regering, der søndag nat på Twitter annoncerede, at Danmark var blevet et grønnere sted at være. Her på redaktionen var modtagelsen af den hastegennemførte klimaaftale, der i wekenden blev lukket, mere lunken. Aftalen er nemlig hverken halvt eller helt i mål i forhold til at finde de CO2-reduktioner, der skal til, for at Danmark kan reducere med 70 procent i 2030.

Som minimum forudsætter den i hvert fald, at der bliver bred politisk opbakning til en grøn skattereform, med en meget høj CO2-afgift. Og så efterlader den en tung byrde til transport og landbrug – en byrde, som de umuligt kan løfte. Vores klimaredaktion, Jørgen Steen Nielsen og Martin Bahn, kommer i studiet. 

Jeg får også fint besøg af vores litteraturanmelder OG heksekorrespondent Nanna Goul. Hun har besøgt Ribe og Danmarks første museum for hekseforfølgelser HEX! Museum of Witch Hunt, der åbner i næste uge. Hør blandt andet museuminspektør Lulu Anne Hansen forklare, hvorfor der har aldrig været så meget prestige i at beskæftige sig med hekseprocesserne, og hvad vi kan lære om coronakrisen ved at spole tilbage til år 1617 og Christian 4.’s berygtede forordning mod troldfolk. 

Rune Lykkeberg har bare været i Vietnam. Med Spike Lee. Og det kan du også komme. På Netflix har der nemlig i denne uge været premiere på Do The Right Thing-instruktørens nye film Da 5 bloods. Og den er optur. Fordi Spike Lee, i modsætning til rigtig mange andre instruktører, undgår at falde i de oplagte fælder, når det sorte Amerikas historie skal fortælles. De andre aviser synes, at det er en dårlig film. Vores Christian Monggaard er begejstret. 

Og hæng ved til allersidst og hør om vores sommerbogklub om klassekamp!

Balladen i Det Danske Akademi, Slavoj Žižeks pandemibog og optur over EU

Bare indrøm det: Du har gået og ventet på, hvad Slavoj Žižek har fået ud af coronapandemien. Nu behøver du ikke vente længere. Pamfletten Pandemi!: Covid-19 ryster verden af den speedskrivende slovenske filosof, ligger nemlig klar på dansk. Vores Niels Ivar Larsen har oversat Žižek i 20 år. Han besøger mig og fortæller om den nye bog, der blandet andet argumenterer for, hvorfor pandemien bør ende ud i en tro på en solidarisk organisering, der ikke knytter sig til nationalstaterne.

Og det er, ifølge Rune Lykkeberg, hvad EU barsler med: For kun tre måneder siden frygtede mange unionens sammenbrud. Men den redningspakke for de hårdest ramte lande og det forslag til et syvårsbudget, som Kommissionen fremlagde for et par uger siden, er intet mindre end en ny og radikal strategi for globaliseringen, skriver han.

Det er optur – og så glemmer vi lige en stund, hvor nedtur den danske holdning til de sager er. 

Vi skal tale lidt mere om Covid-19. For sammenlignet med andre lande ligner den danske genåbning en rygende succes. Men kan vi læne os trygt tilbage i forvisning om, at dey fortsætter? Indlandsjournalist Louise Schou Drivsholm har talt med dem, der ved mest, og hun kommer i studiet og gør os klogere.  

Sidst, men ikke mindst, skal vi tale om Det Danske Akademi. Først gik fire medlemmer i protest, så gik sekretæren, og nu er der igen ballade efter en udtalelse om Black Lives Matter. Og hver gang hedder stridens omdrejningspunkt Stidsen. Men hvad er det for en institution, hvem er Marianne Stidsen, og hvorfor rager det os, at de er i totterne på hinanden ude på Rungstedlund? Kulturjournalist Rasmus Elmelund svarer. 

Naturdigte, Palme-sagen og Trump i modvind

Onsdag udpegede den svenske anklagemyndighed Stig Engström, kendt som Skandiamanden, som Olof Palmes morder. Til manges skuffelse var der ingen nye vidner, tekniske beviser eller mere kvalificerede bud på, hvad der skulle være hans motiv. Så man kan, som Information skrev på forsiden torsdag, kalde sagen for afsluttet, ikke afgjort. Men hvad er det for en efterforskning, der nu afsluttes efter 43 år? Journalist Sebastian Abrahamsen har stået på hovedet i den gamle sag, der forandrede Sverige: Han kommer i studiet og fortæller.

I studiet har vi som altid Rune Lykkeberg. Han har fulgt grundigt med i meningsmålingerne fra USA her oven på COVID-19-krisen og mordet på George Floyd. Og de peger på, at USA – med Runes ord – er tættere på at komme af med Donald Trump som præsident end nogensinde før. At det betyder, at vi pludselig er kommet på hold med Georg W. Bush, må vi så støtte hinanden for at komme overens med ...

Og så skal vi tale om alletiders bedste, danske naturdigte. Sidste uge indledte vi en serie i litteraturtillægget, hvor litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen har udvalgt de 20 bedste, og hver uge læser han et helt nært, men også ind i sin samtid. Fordi digte altid er en berigelse, men også fordi vi derigennem kan komme nærmere på den naturkrise, vi lever i. Vi begynder med Thomas Kingos Fjerde aftensang, der kan minde os om, at vi alle sammen skal dø. Juhu!

Protester i USA, budgetunderskuddets comeback og et år med »Magtfuldkomne Mette«

I USA fortsætter urolighederne.

Over hele landet har vrede borgere de seneste to uger været på gaden, efter den afroamerikanske mand George Floyd i sidste uge blev kvalt under en anholdelse i delstaten Minnesota.

»USA har ikke oplevet lignende optøjer siden mordet på Martin Luther King,« skrev vi på forsiden af tirsdagens avis.

Informations korrespondent i USA, Martin Burcharth, er med telefon fra Cambridge.

Rune Lykkeberg han er også med, direkte på bånd fra studiet i Store Kongensgade.

Han har optur over, at budgetunderskud har fået comeback, efter i årtier at have været dømt ude af det politiske etablissement. Det er nye tider for de offentlige finanser, og det er optur, siger Rune Lykkeberg.

Endelig skal det handle om Mette Frederiksen, som har været statsminister et år. Journalist på indlandsredaktionen Laura Friis Wang har talt med en række eksperter om hendes første år, og ikke mindst om, hvordan hun har redefineret rollen som statsminister og samlet magten omkring sig selv og Statsministeriet.

»Magtfuldkomne Mette« bliver hun kaldt af nogle kommentatorer.

Vi slipper utopierne fri, opruller Støjbergsagen og debatterer holdbarheden på kvinders æg

Måske har du lagt mærke til, at din fredagsavis ikke helt ser ud, som den plejer. Vi har nemlig for en stund smidt alle nyheder, analyser og baggrundsartikler på porten og overladt avisen til en lang række kunstnere, som hver giver deres bud på, hvordan verden kan komme til at se ud efter coronakrisen – hvis vi altså sætter drømmene og fantasien løs. Hør chefredaktør Rune Lykkeberg fortælle om særavisen og om, hvorfor vi midt i krisetid, voksende arbejdsløshed og økonomier i frit fald også skal fokusere på det positive og sætte utopierne fri.

Vi har tidligere talt om det i Radio Information – og nu gør vi det igen! Hør indlandsredaktør Anton Geist og indlandsjournalist Ulrik Dahlin fortælle om Instrukskommissionen, hvor hovedpersonen selv – selveste Inger Støjberg – nu er blevet afhørt i sagen om den ulovlige instruks om at adskille asylpar, hvor den ene er under 18 år. Hør dem fortælle om det uventede kort, den tidligere udlændingeminister trak frem, som måske – måske ikke – sætter hende i en bedre situation.

Og så får vi besøg af indlandsjournalist Laura Friis Wang, som fortæller om en af ugens store debatter – nemlig kvinders æg og holdbarheden på dem. I dag er det sådan, at kvinder i fertilitetsbehandling, som får udtaget æg, kun må have dem på frost i fem år. Herefter destrueres de, selv om de er sunde og raske. Et nyt borgerforslag vil gøre op med dette og forlænge æggenes holdbarhedstid, til når kvinderne er 46 år, som er den grænse, vi har sat i Danmark for, hvor længe man vil hjælpe kvinder med at få børn.

Stooop! Vi risikerer at ødelægge stjernehimlen for altid

Fra Danmark til Luxembourg til Schweiz til Hongkong og videre til Singapore og det sortlistede skattely Caymanøerne. Den tredjestørste modtager af lønkompensation i Danmark, cateringselskabet Gate Gourmet, er ejet fra Caymanøerne, der er på EU’s sortliste.

Alligevel er det tvivlsomt, om nye danske regler kan stoppe støtte til selskabet. Og der troede vi lige, at venstrefløjen havde fået en kæmpe sejr igennem. Hør, hvordan det kan hænge sammen, når graverduoen Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding kommer i studiet.

Anderledes heldig har DR været med deres nye store dramadokumentar Grænseland. I anledningen af 100-året for genforeningen har de valgt at fokusere på den opslidende konflikt, der gik forud. Det begejstrer vore historiemedarbejder Anita Brask Rasmussen.

Rune er også i festhumør. Over, at coronakrisen tydeligvis er en af den slags kriser, der politisk set holder med de gode. Verden over vrider de autoritære ledere sig, fordi den her kan hverken forties eller køres hjem på charmen. (optur)

Og sidst, men virkelig jo ikke mindst, skal vi snakke om nattehimlen. Det eneste, som vi deler over både tid og sted med vores ældste forfædre og vores fjerneste nulevende. Og den er ved at forandre sig på grund af – ja, du gættede det – mennesket. Blandt andet har den excentriske teck-milliardær Elon Musk fået tilladelse til at sende 12.000 satellitter op i de inderste baner, og de kan allerede ses med det blotte øje på nattehimlen. Det er nu, vi træffer valget, om vi skal skinne om kap med stjernerne. Mathias Sindberg har talt med en række eksperter – og en russisk reklamemand, der har ansøgt om at få lov til at skrive Coca-Cola over vores himmel.

Lyt med: Der er garanti for at blive oprørt!

Støjbergs ulovlige instruks endevendes, optur over Michael Jordan, og Stine Pilgaards nye roman er en fryd

Den blev populært – og uden tvivl til ministerens store tilfredshed – kendt som barnebrudssagen. Men den politiske undersøgelseskommission, der torsdag begyndte ved retten på Frederiksberg, handler slet ikke om barnebrude.

Den skal derimod belyse det samlede begivenhedsforløb omkring den instruks, som den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg udsendte i februar 2016. En instruks, der pålagde hendes embedsværk straks at adskille alle unge asylpar på centrene, hvor den ene part var under 18 år. Og om, hvorvidt der er grundlag for, at nogen drages til ansvar for den ulovlige instruks.

Vores mand på sagen er Ulrik Dahlin. Han har fået en plads i retten og vil følge Instrukskommissionen de næste 18 måneder. Efter en dramatisk første dag fanger vi ham på andendagen i en pause.

Jeg har også hul igennem til Berlin, hvor vores europakorrespondent Mathias Irminger Sonne har fat i en anden sag af større principiel betydning – og i værste fald meget konkret betydning for EU’s sammenhængskraft. Det er nemlig den dom, som den tyske forfatningsdomstol netop har fældet i en sag om Den Europæiske Centralbanks krisepolitik. For hvad sker der lige for, at det er EU-duksen Tyskland, der lige midt i en af de største økonomiske kriser i Europa i nyere tid, ryster fællesskabet?

Og så skal vi snakke om vildt klog og tæskesjov ny dansk litteratur. Stine Pilgaards nye roman Meter i sekundet har fået vores litteraturanmelder Lone Nikolajsen helt op på superlativerne. Hun kommer forbi og fortæller, hvorfor det er sådan en fryd at læse. Du kan også læse et fremragende interview med Stine Pilgaard her. Og så kan du jo altid styrte ned i din lokale boghandel og samtidig støtte den.

Chefredaktør Rune Lykkeberg har i stedet set fjernsyn, nærmere bestemt Netflix’ nye dokumentarserie The Last Dance, der fortæller historien om basketballspilleren over dem alle og måske verdens største sportsstjerne: Michael Jordan (og hans hold Chicago Bulls). Det er ikke bare en fremragende sportsdokumentar. Det er også en historie om, hvad det kræver at blive en stjerne i USA, hvis du tilfældigvis også er sort.

Jeg håber, du lytter med. Og uanset hvad, håber jeg, at du får en skøn weekend.

Mere åbenhed! Mere grøn omstilling! Mere surdej!

Bager du surdejsbrød? I så fald var du engang super sej. Nu er du bare del af en bred trend.

For brødbagning med surdej er netop nu en global bevægelse. Men hvordan kan det være, at menneskehedens kollektive svar på den truende apokalypse er at røre en bakteriesuppe? Det satte avisens største surdejsbager Line Vaaben sig for at finde svar på. Hun kommer i studiet og fortæller. Og har en gave til mig ...

Jørgen Steen Nielsen er jo en gave helt i sig selv. Og i denne uge har han endda godt nyt med. For hvis vi vil, så kan de danske drivhusgasudledninger reduceres med mere end 70 procent i 2030. Og det behøver ikke engang at blive så dyrt. Det viser en ny model udviklet af Kenneth Karlsson, direktør for konsulentvirksomheden Energy Modelling Lab. Man kan læse Jørgens formidling af rapporten her. Eller man kan selv kaste sig over rapporten her.

Og så var det jo ugen, hvor Dagbladet Information fyldte 75 år. Det fejrede vi i avisen med en masse gode tekster. En af dem handlede om, hvordan Information er blevet brugt i fiktionensom en symbolmættet rekvisit.

Hør om det gedigne røvhul af en far, der ikke forstår sin datters frihedsprojekt i Lars von Triers film Idioterne. Men også om den bedste far i dansk tv-historie, nemlig Nannas far fra børneserien af samme navn. En ting har de to mænd til fælles: De læser Information. Og hvad siger det så om dem?

Så taler jeg med indlandsredaktør Anton Geist om den stigende kritik af, at regeringen putter for meget med grundlaget for de politiske beslutninger, der er blevet taget under coronakrisen. Nu har oppositionen samlet sig i en såkaldt »åbenhedsalliance«. Indlandsredaktøren byder den velkommen. Men han håber så også, at Venstres nye glæde ved åbenhed vil afspejle sig i deres holdning til offentlighedsloven. 

Og bare rolig: Rune Lykkeberg er her også. Med en optur over, at vi er ved at åbne vores samfund igen.

Hvor farlig er Covid-19 egentlig?

Dagbladet Information har været på røven i to tredjedele af dets liv. Blandt andet derfor er det OPTUR, at avisen på tirsdag den 5. maj fylder 75 år. Rune Lykkeberg kommer i studiet og råber højt hurra. Og bliver du hængende til allersidst, kan du høre en bid af et interview, som pressehistorikeren, lektor Erik Lund lavede med avisens grundlægger Børge Outze i 1975. En redigeret version af den fulde interview kan læses i Moderne Tider.

I anledning af jubilæet har jeg sat gang i en lille serie portrætter af alle de vigtige funktioner, der eksisterer på en avis, og som er besat af folk, der ikke er så "kendt fra medierne". Vi starter med ham, der hver eneste dag holder øje med debatterne på Information.dk. Ham, som sørger for, at debatten lever og spræller – uden at nogen kommer alvorligt til skade. Han hedder Espen Fyhrie. 

Og så ringer jeg til vores musikanmelder Ralf Christensen og får en snak om den amerikanske singersongwriter og pianist Fiona Apples om hendes nye, femte og fremragende album, Fetch The Bolt Cutters. Hent boltsaksene: »Dem, man klipper hængelåse og særligt tykke stålkæder over med. Dem, der glider gennem indhegninger, som var de smør.«

Så skal vi tale med vores videnskabsredaktør Louise Drivsholm, om det helt store spørgsmål: Hvor dødelig er Covid-19? For der er efterhånden skabt mere forvirring end vished, om sygdommens farlighed. Svarene fra forskerne svinger helt fra promiller til op mod to procent. Eksempelvis har professor i virologi Astrid Iversen fra University of Oxford udtalt i Berlingske, at hendes »bedste bud« er, at den reelle dødelighed kan være to procent. Men det er alt, alt for højt mener andre. Lyt med og bliv lidt klogere - i hvertfald så kloge, som vi kan blive på dette tidspunkt.

Og så en sidste lille ting: Vi har netop lanceret en ny serie om dansk litteratur fra år 2000 til i dag. I kan finde den samme sted, hvor i finder Radio Information. ’20 før 20’ hedder den, og herfra skal lyde en varm anbefaling. 

Ekstra: Yahya Hassan

Digteren Yayha Hassan er død, 24 år gammel. 

Da Informations litteraturanmeldere skrev deres bud på det 21. århundredes litteraturhistorie, var de ikke i tvivl om, hvem kapitlet om 2013 skulle handle om. I afsnittet ’YAHYA’ kan du høre Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen fortælle om, da Yahya Hassan gjorde digtoplæsning til breaking news.

Samtalen med Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er optaget i december og er en del af podcasten 20 før 20: Informations litteraturhistorie.

Den danske natur, den europæiske splittelse og den amerikanske kvindeforagt

Kære Nordeuropa. Der er noget, I ikke forstår. Kh Sydeuropa

I torsdagens avis kunne man på forsiden læse en fremragende mailkorrespondance mellem to af avisens europakorrespondenter, Martin Gøttske og Mathias Sonne. For Coronakrisen har igen synliggjort splittelsen mellem EU’s Nord og Syd. Hør deres udveksling. 

Vi har også Jørgen Steen Nielsen på besøg til en snak om, hvordan Europa helt konkret bruger krisen og den efterfølgende økonomiske genrejsning i den grønne omstillings tjeneste. Blandt andet kigger vi mod Amsterdam, hvor bystyret netop har vedtaget at omstille til en cirkulær økonomi.

Lone Nikolajsen har set fjernsyn. Denne gang DR’s kæmpesatsning Vilde vidunderlige Danmark, en naturdokumentarserie efter BBC-forbillede. Hør hvordan hun har det med denne dyre udlægning af det billige skidt.

Rune Lykkeberg har også set tv. Og det blev han klogere af. ’Hillary’ hedder en ny Netflix-dokumentar om Hillary Clintons liv og karriere, der lige nu kan ses på dr.dk. Og ser man den, forstår man, at hadet til Hilary Clinton afspejler, præcis hvor voldsom den symbolske vold mod kvinder er i det amerikanske samfund.

Netværket #3: De terrordømte fra dronesagen er forbundet til svindelnetværk

Et netværk af formodede momssvindlere skylder til sammen mere end en milliard kroner til statskassen. Nogle af bagmændene har tætte forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat. Forretningsmændene handler med alt fra slik og sodavand til iPads og mobiltelefoner.

I podcasten Netværket fortæller journalist Bo Elkjær om de formodede svindlere og om sit arbejde med at optrevle momssvindlen.

Dette er det sidste af i alt tre afsnit.

Læs mere om projektet Grand Theft Europe.

Netværket #2: Jihadister og syrienkrigere deltog i momssvindel

Et netværk af formodede momssvindlere skylder til sammen mere end en milliard kroner til statskassen. Nogle af bagmændene har tætte forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat. Forretningsmændene handler med alt fra slik og sodavand til iPads og mobiltelefoner.

I podcasten Netværket fortæller journalist Bo Elkjær om de formodede svindlere og om sit arbejde med at optrevle momssvindlen.

Dette er andet af i alt tre afsnit.

Læs mere om projektet Grand Theft Europe.

Netværket #1: 16 direktører bag formodet svindel for en milliard

Et netværk af formodede momssvindlere skylder til sammen mere end en milliard kroner til statskassen. Nogle af bagmændene har tætte forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat. Forretningsmændene handler med alt fra slik og sodavand til iPads og mobiltelefoner.

I podcasten Netværket fortæller journalist Bo Elkjær om de formodede svindlere og om sit arbejde med at optrevle momssvindlen.

Dette er første af i alt tre afsnit.

Læs mere om projektet Grand Theft Europe.

Rune Lykkeberg har Biden-optur

Denne gang skal vi tale om amerikansk økonomi. Over fem millioner mennesker stillede sig i arbejdsløshedskøen i denne uge. Samtidig stillede social-distance deniers sig op foran rådhusene i Midtvesten for at kræve genåbning af økonomien. Men er det i nogen som helst form et sundhedsmæssigt ansvar? Jeg taler med vores USA-korrespondent Martin Burcharth i Boston.

Og så kom den: Bernie Sanders’ støtte til Joe Biden. Og det er anledning til en optur – ja, du hørte det her først: Rune Lykkeberg har en Biden-optur! Eller det vil sige, han har en optur over, at det var den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, der vandt på ideerne. Godt hjulpet på vej af en virus, der sætter en stor fed lup foran ulighederne i det amerikanske samfund.

Og dem har vi også nogle af herhjemme. Hvem tænker fx på arbejdsforholdene for de bude i Wolt og Just Eat, der sørger for, at vi ikke er skrumpet helt ind under nedlukningen? De er i hvert fald ikke blandt de 600.000 privatansatte, der torsdag fik en ny overenskomst.

Gry Inger Reiter, debatredaktør og fagnørd fortæller om et forløb som mange spåede kunne ende i en storkonflikt, men som endte med et rungende ja. Hvilket sikkert er godt for alle i den nuværende situation, men som også er en lidt flad fornemmelse.

Det er det til gengæld ikke at høre Dagbladet Informations nye podcastserie Netværket hvor journalist Bo Elkjær fortæller min værtskollega Otto Lerche om et netværk af formodede momssvindlere. Forretningsmænd, der på overfladen handler med slik, sodavand og ipads, men reelt har svindlet staten for mere end en milliard kroner og i flere tilfælde har tætte forbindelser til Al Qaeda og Islamisk Stat. Lyt med her.

USA er i knæ, corona hjælper Indiens Modi, og Woody Allens selvbiografi er god

For første gang i nyere historie står vi i en global krise, hvor USA ikke kan spille en rolle i verdenssamfundet, fordi landet er helt i knæ. Rune Lykkeberg er igennem til studiet til en snak om blandt andet det. Men også om, at hvis vi kan lykkes med coronabekæmpelsen, kan vi bruge succesen til for alvor at tage fat på den grønne omstilling. Og så vil denne småbørnsmor da også liiiige høre, hvordan han har det med, at vi skal sende vores små poder ud i livet igen på den anden side af påske?

Line Vaaben har jeg også ringet til. Hun har sammen med vores fotograf Sigrid Nygaard længe arbejdet på et projekt, du kan se og læse i lørdagens Moderne Tider. Det handler om Daniel Valter Jensen. Han fik navnet Linda af sine forældre, men har de seneste ti år levet som mand. Han har skiftet navn, fået nyt cpr-nummer og groet et fyldigt fuldskæg. Information fulgte ham i året op til, at han fik sit største ønske opfyldt: at få fjernet sine bryster.

Christian Moonggard var heldigvis også online i det midtsjællandske. Han har læst Woody Allens selvbiografi Apropos Nothing, der ellers var tæt på aldrig at udkomme. Hvordan har vores filmredaktør og kolossale Woody-fan det med de grove anklager om seksuelt misbrug af hans datter, ex-konen Mia Farrow har fremsat mod filmsinstruktøren?

Vi skal også tale om, hvad der sker, når coronavirussen rammer et land med 1,3 mia. indbyggere. Et land ledet af en mand, der i forvejen var ved at høvle godt og grundigt på demokratiet. Vi skal tale med vores asienkorrespondent Lasse Karner om Indien. Herunder både corona og Narendra Modi.

Virusbekæmpelsen i Sverige, tangoen mellem politikere og embedsmænd herhjemme og optur over den nye Gyldendal-bog

En ny bog om Gyldendal beskriver forlaget gennem 250 år. Som en konservativ bastion, hvor klassesamfundet stortrivedes, og patriarkatet lige så. Men også en kulturinstitution, der kan tage æren for virkelige litterære og åndelige gennembrud i Skandinavien.

Weekendavisens journalist Pernille Stensgaard har skrevet den, og vores chefredaktør Rune Lykkeberg har læst den. Han kommer begejstret i studiet – ikke mindst fordi bogen ikke lægger fingre imellem, når det kommer til Gyldendal-profilen Ole Wivels nazistiske sværmerier. Ingen hånd over Ole her.

Og så skal vi naturligvis tale om følgerne af coronapandemien. Jeg ringer til indlandsjorunalist Lasse Skou Andersen, der bor i Malmø. For hvordan er det at leve i et semifrit land? Og hvad er egentlig forklaringen på, at Sverige har valgt en så anderledes vej i virusbekæmpelsen end den danske?

Jeg kan afsløre, at det handler en del om, at der hinsidan trives et grundlæggende anderledes forhold mellem embedsmænd og ministre end herhjemme.

Og det leder mig elegant videre til det næste indslag, vi har linet op, nemlig en snak med avisens indlandsredaktør Anton Geist om tangoen mellem politikere og embedsmænd herhjemme, herunder de offentlige meningsudvekslinger mellem direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Og så skal vi tale om forskning og videnskab. For man kunne have frygtet, at vi ville bøvle med at føre en fornuftig offentlig samtale om noget så kompliceret som epidemiologi. Men sådan er det heldigvis ikke gået. Tværtimod, mener nogle af dem, der ved mest om videnskabskommunikation. Vores journalist Martine Amalie Krogh har talt med en række kloge hoveder, og hende ringer jeg til.

Tysklands økonomiske håndbremsevending, USA’s overlevelseskamp og en masse gode dokumentarfilm

Så er der Radio Information. Med fokus på coronapandemiens følger, men også på en ny dokumentarfilm om en ubehagelig sekt af nazi-efterkommere i Chile.

Lone Nikolajsen har kastet sig over det enorme program, som dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX valgte at vise online, da den fysiske festival måtte aflyses. Der er noget for alle: besværlig kærlighed på et krydstogtskib på Volga, kung-fu-munke I Italien og et supernært portræt af Betty, en ung amerikansk kvinde på kanten af samfundet, der kæmper for at opbygge et liv med øjeblikke af lykke. Og meget, meget mere. Lyt. Og gå så selv ind på hjemmesiden, og tag for dig af de bedste dokumentarfilm lige nu.

For virkeligheden er svær at slå. Og så hjem og vug imens, Netflix.

Og når vi taler om vild virkelighed: Coronapandemien truer med at sende det amerikanske samfund helt i knæ. Og derfor er det optur, at det trods alt lykkes at få vedtaget den største redningspakke i USA’s historie, siger Rune Lykkeberg. Han har også påtaget sig opgaven at holde øje med, hvad der sker med kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat, som de fleste af os andre har glemt alt om.

Jeg ringer også til et andet stort land med udfordringer: Tyskland. Vores mand i Berlin er blevet sendt hjem til Berlin af politiet, efter at han og familien ellers havde fundet sig godt til rette i svigerfars faldefærdige landsted – med kartofler i kælderen. Så han kan nu fra sin lejlighed i Kreuzberg følge en regering, der har droppet den økonomiske politik, der har præget Tyskland siden genforeningen. Og så har han talt med sociologen Wolfgang Streeck, der ikke har den store tillid til politikerne i den nuværende situation:

»Epidemiologerne siger jo, at vi måske skal sætte samfundet i stå i månedsvis. Men hvor hårdt vil staterne gennemtvinge udgangsforbud, når foråret kommer, og folk er på randen af sammenbrud og skilsmisse i deres lejligheder? Hvor høj skal arbejdsløsheden og eksplosionen i statsgælden blive, før regeringerne ikke længere tør holde samfundet lukket? Hvornår tør nogen politiker sige: Okay, nu er kurven flad nok.«

Og sidst, men bestemt ikke mindst, så har jeg overladt mikrofonen til Jørgen Steen Nielsen. Han skrev i sidste uge et essay om, hvad der venter os på den anden side af alt det her. Det vil han læse op i slutningen af udsendelsen, så hæng på.

Information præsenterer: Klimapodcasten Den grønne løsning

Hvad nu hvis vi kunne støvsuge CO2 ud af atmosfæren … vent, det kan vi faktisk

Som en bonus ud over din ugentlige Radio Information får du her første afsnit af klimapodcasten Den grønne løsning fra Dagbladet Information. Hver uge taler journalisterne Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn med en forsker om en mulig løsning på klimakrisen. 

I det første afsnit kan du på 17 minutter blive klogere på teknologien carbon capture, der populært sagt går ud på at støvsuge atmosfæren for CO2.

Hør alle de øvrige afsnit ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din podcastafspiller. Der ligger et nyt afsnit klar hver tirsdag.

Vi giver dig coronakrisens lyspunkter

Der sker noget bemærkelsesværdigt i coronaudbruddets skygge. Fællesskabet, der jo eller ikke har været i høj kurs hos erhvervseliten i de seneste årtier, er pludselig inde i varmen. Staten og den offentlige sektor, der er blevet opfattet som en tyngende møllesten om halsen på det produktive private erhvervsliv, er nu en ven i nøden, og erhvervslivets organisationer flokkes om finansministeren med lange ønskesedler om hjælp fra fællesskabet.

Sådan beskriver klummist Pelle Dragsted den situation, vi ser lige nu, og definerer det som et paradigmeskift. Jeg ringer til ham og hører, hvad han har at have det håb i.

Og så fortsætter jeg min stuegang rundt blandt Informations korrespondenter. Denne gang hos Jacob Illeborg i London (han har det fint og går ikke på pub), der fortæller om Boris Johnsons bratte kursskifte i denne uge. Hidtil har man satset på hurtig flokimmunitet – og på at passe på økonomien, der jo er ekstra sårbar på grund af Brexit. Men den fremgangsmåde kunne ikke tåle den tiltagende kritik.

Og jeg taler med Lasse Karner i Singapore (han har det strålende og savner slet ikke Danmark), om hvad der er hemmeligheden bag østatens store succes med at bremse epidemien? Og hvad sker der lige for hystaderne i Washington og Bejing? 

Sidst, men ikke mindst, ringer jeg til Rune Lykkeberg hjemme i hans køkken (Han har det storartet og ligner en sortbørshandler fra Timişoara‎ i sit hidsiggrønne joggingsæt med solbriller. Jeg snuppede et hurtigt foto, som nu udbydes til højestbydende). Og han er leveringsdygtig i hele tre opture i denne uge. Det er noget med den offentlige samtale. Mere afslører jeg ikke. Og mulighederne for et mere grønt og solidarisk Europa. Nej, nu siger jeg ikke mere. Du må lytte.

Podcast: Coronasituationen i USA, Italien og Bruxelles. Og lidt håb fra Rune Lykkeberg

Det er særlige tider, så Radio Information udkommer derfor naturligvis også i en særudgave om coronasituationen.

Jeg ringer til vores USA-korrespondent, Martin Burchart, til en snak om udmeldingerne fra Det Hvide Hus.

Jeg taler med Informations europakorrespondent Christian Bennike, der er i isolation i sit soveværelse i Bruxelles, da han med alt sandsynlighed har Covid-19. Om at sidde der. Og om, hvad EU-systemet gør imens.

Og til vores sydeuropakorrespondent, Martin Gøttske, der sidder isoleret i sin landsby i de norditalienske bjerge, hvor man ikke længere frit kan bevæge sig ind og ud af byen. Men til gengæld har roen til at ringe til kloge mennesker, der kan hjælpe os med at forstå, hvad der sker med vores samfund og vores forhold til hinanden lige nu.

Og så kommer Rune Lykkeberg i studiet. Han har et klart budskab:

»Det er en situation, som fordrer, at de, der tror, at de kan klare sig alene og har skabt deres livsvilkår selv, forstår sig selv i en større sammenhæng og tager forpligtende hensyn til helheden.«

Rune Lykkeberg giver dig 1100 siders Piketty på 5 minutter

Thomas Piketty har fået øjnene op for klimaet. Og chefredaktør Rune Lykkeberg havde en mistanke om hvorfor, da han i staten af ugen besøgte ham i Paris.

»Du skrev ikke om klima i ’Kapitalen i det 21. århundrede’. Denne gang foreslår du klimaskatter og ser klima i et ulighedsperspektiv. Er det dine døtre, som har inspireret eller presset dig til at tænke mere på klima?«

»Ja! Meget!« siger Piketty og griner lidt igen:

»De er blevet 16, 19 og 22, så de er ikke rigtig børn længere. Men de har været meget aktive, de har deltaget i demonstrationerne for klimaet i Paris’ gader om fredagen, og ja, jeg er meget påvirket af dem. Jeg tror, at vi alle sammen er blevet meget påvirkede af vores børn og det, der sker i verden. Og den stigende bevidsthed om klimaet.«

Et nyt værk af den franske stjerneøkonom er netop kommet fra tryk og ligger her på mit skrivebord. Flot og tyk og måske kommer den med på sommerferie. Men indtil da er Rune i studiet og giver os et nedkog af de 1100 sider.

Jørgen Steen Nielsen er her også. Der er nemlig andet godt nyt fra klimakampen. En appeldomstol i England har nemlig bremset en længe planlagt udvidelse af Londons Heathrow Airport, med henvisning til landets klimaforpligtelser. Dette er første gang en klimabelastende aktivitet blokeres af en domstol med henvisning til Parisaftalen. See You In Court, Kastrup …

Vi skal naturligvis også tale om flygtningekrisen – set fra det sydlige Tyrkiet. Den seneste uge har der udspillet sig voldsomme scener på grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland, hvor et større antal flygtninge og migranter forsøger at komme ind i Europa, efter at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, i slutningen af sidste uge erklærede, at han havde »åbnet porten«. Men vi har en mand ved en helt anden grænse, nemlig mellemøstenkorrespondent Waleed Safi ved den sydlige grænse mod Syrien tæt på Idlib-provinsen. Hør hvorfor. Og også hvorfor det vi oplever lige nu, langtfra er en gentagelse af flygtningekrisen i 2015.

Og så er det jo 8. marts på søndag! I den forbindelse udkommer Moderne Tider som særtillæg med noget så umiddelbart uinformationsk som et fokus på kvinder i topledelse.Hvorfor? FORDI VI FANDME VIL HAVE DEL I MAGTEN. Og af en hel masse andre grunde. Lærke Cramon og Sally Frydenlund er heldigvis både mere inde i sagerne og mere nuancerede end mig. Dem har jeg heldigvis besøg af.

Portrættet af Josephine Fock, filmen om Roger Ailes og dommen over Weinstein

Debatten har været livlig i halen på det portræt af Josephine Fock,vi bragte sidste lørdag. Ikke mindst har flere kritiseret brugen af de anonyme kilder, som fortæller om en intimiderende ledelsesstil hos Alternativets nye leder. Men hvornår er det egentlig okay at bruge anonyme kilder? Og hvilke overvejelser gør en redaktør sig i den sammenhæng? Indlandsredaktør Anton Geist kommer i studiet.

Og så blev det ugen, hvor den amerikanske filmproducent Harvey Weinstein blev dømt for to seksuelle overgreb. En alt for mild dom, mener nogle. I det mindste en dom, indvender andre. #MeToo-bevægelsens modstandere fik i hvert fald ikke det skyts, som en frikendelse ville have været. Hør chefredaktør Rune Lykkeberg om dette foreløbige juridiske punktum i den sag, der startede #MeToo.

Og vi bliver i samme spor med ugens store film. Bombshell. Det er fortællingen om Roger Ailes – manden bag den højresnoede amerikanske nyhedskanal Fox News’ succes. Men det er også fortællingen om en mand, der brugte sin magt og sine omgivelsers stiltiende accept til at misbruge kvindelige medarbejdere seksuelt. Christian Mongggard har set filmen.

Britta Nielsens DVD-samling og en ny film om en far, der skifter køn

Så faldt dommen over Britta Nielsen. Men efterlader hendes forbrydelse os andre med mindre tillid til systemet og dem, der varetager vores fælles penge? Sebastian Abrahamsen har dækket sagen og kommer i studiet til at afrundende bemærkning – om tillidssamfundet og en folkekomedie med Søren Pilmark. 

Og så skal vi tale om filmen En helt almindelig familie af instruktør Malou Reymann, som kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde også anmelder i avisen. 11-årige Emma (Kaya Toft Loholt) spiller fodbold og holder med Manchester United sammen som sin far (Mikkel Boe Følsgaard), en flot fyr med Brian Laudrup-hår. Og så en dag fortæller han, at han vil skifte køn og nu hedder Agnete. Filmkritiker Lone Nikolajsen har set den, talt med instruktøren – og hun er begejstret. 

Hvad menes der egentlig, når der lægges op til omfattende borgerinddragelse klimaloven? Det er ikke lykkes for Informations udsendte at få en eneste konkret ide ud af politikerne, men heldigvis er der andre der allerede er i godt gang med at forankre klimasagen i befolkningen. Og, ikke mindst, at skabe rammerne for at udvikle ideer, der kommer nedefra. Journalist Martine Amalie Krog er i studiet.

Og så har Rune Lykkeberg en boblende optur over, at rigmanden Michael Bloomberg fik tørt på af de andre demokratiske præsidentkandidater under sin første debat. Men måske betyder det ikke det fjerneste, fordi han bare kan købe sig til en version, hvor han kom ud som sejrherre ...

En »mirakuløs lav« pris på grøn omstilling, tørklæder i Forsvaret og Rune Lykkeberg i Amerika

Hvad koster en grøn omstilling?

Det spørgsmål vil i de kommende uger og måneder være et af de helt centrale spørgsmål i dansk politik. Et stort flertal af de politiske partier vedtog i december en aftale om en ny klimalov, som skal nedbringe Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030 og gøre Danmark klimaneutralt i 2050.

Information og flere andre medier har spurgt regeringen: Hvad kommer det til at koste at gennemføre loven?

Regeringen har afvist at fremlægge beregningerne. I ugens udgave af Radio Information taler jeg med Jørgen Steen Nielsen, som har interviewet flere økonomer om netop det spørgsmål – og ifølge en af dem bliver omkostningerne på lang sigt »mirakuløst lave«.

I ugens program taler jeg også med Rune Lykkeberg. Han er netop hjemvendt fra USA, hvor han har dækket de første uger i den amerikanske primærvalgkamp.

Og derudover er der intern uenighed, direkte fra det lille studie i Store Kongensgade.

Det handler om en ung muslimsk kvinde som for nylig forlod Forsvaret, fordi hun blev forbudt at bære tørklæde under sin værnepligt på Varde Kaserne. Sagen fra kasernen har rejst spørgsmålet: Skal det være tilladt at bære tørklæde i forsvaret?

Spørgsmålet har den seneste uge delt både befolkning og politikere – og redaktionen på Dagbladet Information. 

Souschef på indlandsredaktionen Natalie Barrington Rosendahlog journalist på udlandsredaktionen Niels Ivar Larsenkommer forbi og argumenterer for hvert sit synspunkt. 

Det er programmet i denne uge. Tak, fordi I lytter med.

Afgifter på oksekød, primærvalg i USA og oscaruddeling

Kødsovs eller kaos?

De kommende forhandlinger om klimaloven kommer blandt andet til at handle om afgifter på klimabelastende varer som oksekød. Den socialdemokratiske regering har flere gange advaret mod netop dette, fordi afgifterne ifølge regeringen vil gøre det svært for de fattigste familier at få råd til at købe almindelige dagligvarer som for eksempel en pakke oksekød.

Det er kødsovs eller kaos.

Martin Bahn og Sebastian Gjerding, journalister på Informations indlandsredaktion, er i studiet.

Derudover er Informations udsendte medarbejder (og chefredaktør) Rune Lykkeberg rejst til USA for at dække de første primærvalg. Han er med på telefon.

Ugens program handler også om Oscar. Natten til mandag uddeler den amerikanske filmbranche de årlige Oscar filmpriser. Informations filmredaktør Christian Monggaard spørger, om der er nogen grund til at tage den kommercielle og konservative, selvforherligende og selvpromoverende prisuddeling alvorligt.

Det er der, siger han.

Klovn-æraen er slut, men det er drømmen om en grøn skattereform ikke

Så er der allersidste lystige hug – eller var det resignerende suk – fra Casper og Frank. I denne uge var der premiere på det afsluttende kapitel i fortællingen om de to venner og deres konstante bestræbelser på at leve op til egne idealer. Og stensikre fiaskoer. Lone Nikolajsen har set Klovn – The Final.

Og så ringer jeg til Des Moines – hovedstaden i den midtvestlige amerikanske delstat Iowa. Der spurter vores USA-korrespondent Martin Burcharth nemlig rundt og taler med vælgere før det afgørende demokratiske partivalg på mandag – det valg, der historisk set har været en god indikator for, hvem der bliver partiets præsidentkandidat. Men hvordan foregår sådan et valg egentlig?

Rune Lykkeberg er her til den sidste optur, før også han drager til USA. Denne gang skal der kastes kærlighed over det faktum, at samtlige af de økonomer, som vi har fået i tale, er enige om, at der er behov for en grøn skattereform.

Optur er det også, at vi har fået en ny podcast! Den grønne løsning hedder den. De to kræfter bag, Louise Drivsholm og Martin Bahn kigger forbi og gør uhæmmet reklame.

Davos, Asta Olivia Nordenhof, Curb Your Enthusiasm og rigsretssagen

Hvis alle skulle sidde på deres velstand stablet op i form af 100-dollarsedler, så ville det meste af menneskeheden sidde på gulvet. Sådan nogle som os, medlemmer af en slags middelklasse i et rigt land ville sidde i stolehøjde, mens verdens to rigeste mænd ville sidde i det ydre rum.

Billedet bliver brugt af udviklingsorganisationen Oxfam i deres årlige ulighedsrapport i anledning af World Economic Forum i Davos. Men giver det overhovedet mening at tale om økonomisk ulighed og klimakriser mellem privatfly og skihytter? Ja, mener Jørgen Steen Nielsen. Hør hvorfor.

Hør også, hvorfor Asta Olivia Nordenhofs nye bog bare er så helt umanerlig god. I denne uge udkom den danske forfatters nye roman Scandinavian Star. Del 1: Penge på lommen. Det er en historisk roman, der, som del ét af syv, skal fortælle om kapitalismens menneskelige konsekvenser. Tue Andersen Nexø anmelder den i avisen. Lone Nikolajsen gør det her hos mig.

Og så skal vi tale om OK20. For lige nu og sandsynligvis et stykke ind i fremtiden vil der være forhandlinger, der har direkte betydning for 600.000 danske lønmodtagere. Og for dansk økonomi. Men hvordan foregår sådan nogle overenskomstforhandlinger på det private område?Louise Drivsholm ved det og deler det gerne.

Og så er Rune her naturligvis også. Men en optur over den amerikanske sitcom Curb Your Enthusiasm, som er tilbage med en ny sæson, der på genial vis sætter både Trump og Harvey Weinstein i spil. Og mon ikke vi så lige skal have Runes kommentar til første uge i rigsretssagen mod Donald Trump?

Folketingets flyveture, rigsretssagen mod Trump og filmspas med Hitler

Kender du dine folkevalgtes klimaaftryk?

Det gør vi heller ikke, men vi kan i lørdagens avis i hvert fald fortælle, at Folketingets medlemmer i perioden 2015-2019 fløj det, der svarer til 10 gange frem og tilbage til Månen. Eller opgjort mere jordnært: 189 gange rundt om Jorden.

Men så har de vel betalt klimakompensation?Nope. Bo Elkjær og Ulrik Dahlin har sat en robot til at indsamle data om de forfløjne parlamentarikere samt grebet den gode gamle knogle og ringet til dem for at høre, hvad de synes om, at deres arbejdsplads ikke kompenserer for den udledning som deres aktivitet medfører. De to gravere besøger mig i studiet.

Det er den første grund til at høre Radio Information i denne uge. Den anden grund er, at Rune Lykkeberg tager os i skole: rigsretssagskole. For i denne uge indleverede Nancy Pelosi langt om længe det endelige anklageskrift mod præsident Donald Trump til Senatet. Så nu kører bussen. Men hvordan kører sådan en bus helt konkret? Lyt med og bliv klogere.

Og som belønning får vi en lille optur over, at der endelig kom gang i valgkampen mellem de gamle kammersjukkere Warren og Sanders. Move over the Kardashians. Det er vores nye favoritreality-tv.

Og dæleme om der ikke også er en tredje grund til at lytte med! Christian Monggaard er her for at tale om Jojo Rabbit, den nye nazikomedie af den newzealandske instruktør Taika Waititi. Man griner og græder.Med Hitler. Eller dvs. med Hitler som den 10-årige dreng Jojo’s fjollede usynlige ven.

De forbandede år, de flimrende hjerner og den (for nu) afværgede krig

Samtlige moralske dilemmaer, som danskerne potentielt kunne stifte bekendtskab med under Besættelsen, men meget få i realiteten gjorde, sidder rundt om familien Skovs middagsbord i Anders Refns nye film De forbandende år. Det er ikke bare historisk utroværdigt. Det gør det desværre også til en film, der vil fortælle alt for meget og derfor ender med alt for lidt. Anita Brask Rasmussen har anmeldt filmen og gør det også her i Radio Information.

Men måske var hun bare uopmærksom. I hvert fald er det en stadig større udfordring for kulturen at få vores udelte opmærksomhed i en virkelighed, der er stadig mere flimrende og digital. Det tager vi fat på i en ny serie, som vi har kaldt De moderne hjerner og kunsten. Rasmus Bo Sørensen kommer i studiet, hvor vi blandt andet skal tale om i søndags, hvor vi stenede over det samme maleri i en hel time. 

Rune Lykkeberg kigger også forbi med en optur over, at vi ikke fik krig mellem USA og Iran og alle de andre i denne uge. Men forholdet mellem de to stormagter er historisk dårligt, og det vil få konsekvenser – måske for det kommende amerikanske præsidentvalg?

Og lyt så med til allersidst i programmet, hvor I får lidt af Anna Lunds historie. Hun gjorde i en årrække skade på sig selv, når hun havde det dårligt. Du kan læse hendes historie og tre andre unge kvinders fortællinger om selvskade i Moderne Tider lørdag.

Australien brænder, og de nye 20’ere brøler på forandring

Velkommen til 2020, velkommen til hverdagen, velkommen til Radio Information!

Vi lægger benhårdt ud med de australske naturbrande– dem, der i stigende grad får betegnelsen ’klimabrande’ på de sociale medier i den kamp om ord, som den grønne omstilling i vores hoveder også er. Men er det dem, der kan få verdens største eksportør af kul til at vågne op?Jørgen Steen Nielsen fortæller.

Det gør Tue Andersen Nexø også. Vi tager nemlig allersidste hug i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. Denne gang om året, hvor psykiske sygdomme fylder på en hel ny måde: Tiden, hvor de syge insisterer på at have noget, at skulle have sagt. 

Forresten så er eksperimentet jo slut – i hvert fald i denne omgang for gaaad vide om der ikke både kommer en bog og en podcastserie. Men du kan læse her, hvilke foreløbige overvejelser de tre kritikere gør sig omkring det at skrive litteraturhistorie med begivenheder som omdrejningspunkt. 

Og så har Rune Lykkeberg ramt det nye årti løbende og optursagtigt. Han har simpelthen en optur over det, vi går i møde. For de nye 20’ere brøler på forandring, og vi leverer, forudser han.

År 2019 bød på Rasmus Paludan, Greta Thunberg og graverjournalistik

Så er det årets sidste pip fra os her på Radio Information i år!

Derfor skal vi selvfølgelig gøre lidt status over året. Det gør vi med debatredaktør Gry Inger Reiter og chefredaktør Rune Lykkeberg i studiet. De ser tilbage på året ude i verden, herhjemme i politikken og i kulturen.

Og så tillader vi os at være lidt ananas i egen juice. Vores administrerende direktør Stine Carsten Kendal kigger forbi til en lille snak om året, der gik i Dagbladet Informations lille husholdning. Og det var slet ikke så skidt igen.

Og journalistikken skal vi ikke glemme. Indlandsredaktør Anton Geist er her for at tale om de store graversatsninger i år – dem der helt konkret rykkede ved verden omkring os.

Vesten mod med Rune Lykkeberg, del 3: Måske er Vestens opgør med sig selv en god ting

Hvordan kan det være, at Vesten – der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt – er ved at tabe til sig selv? Det har chefredaktør Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten.

Gennem læsninger af af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten.

Torsdag d. 12 december holdt Rune Lykkeberg et foredrag om bogen på aftenskolen FOF København, som vi nu udgiver som podcast i tre afsnit.

Her i tredje og sidste del af foredraget er vi nået til håbet. For måske er Vestens opgør med sig selv i virkeligheden både en nødvendig og god ting?

Vesten mod Vesten med Rune Lykkeberg, del 2: Hvordan kunne verden ændre sig så drastisk?

Hvordan kan det være, at Vesten – der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt – er ved at tabe til sig selv? Det har chefredaktør Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten.

Gennem læsninger af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten.

Torsdag d. 12 december holdt Rune Lykkeberg et foredrag om bogen på aftenskolen FOF København, som vi her udgiver som podcast i tre afsnit.

Her i andet afsnit handler det om forklaringerne på, at verden har ændret sig så drastisk – og hvad der ligger bag det politiske opbrud i Vesten.

Vesten mod Vesten med Rune Lykkeberg, del 1: Fra tro på fremtiden til Brexit og Trump

Hvordan kan det være, at Vesten – der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt – er ved at tabe til sig selv? Det har chefredaktør Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten.

Gennem læsninger af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten.

Torsdag d. 12 december holdt Rune Lykkeberg et foredrag om bogen på aftenskolen FOF København, som vi her udgiver som podcast i tre afsnit.

Her i andet afsnit handler det om forklaringerne på, at verden har ændret sig så drastisk – og hvad der ligger bag det politiske opbrud i Vesten.

Optur over rigsretssagen mod Trump og nedtur over COP25

42 år. TOOGFYRRE ÅR! Så længe har filmredaktør Christian Monggaard måttet vente på den nye Star Wars-film, The Rise of Skywalker. Med den afsluttes nemlig en livslang følgesvend: Den monumentale, genredefinerende og helt igennem eventyrlige rumsaga om familien Skywalker, som George Lucas påbegyndte med Star Wars i 1977.

Monggaard har set den nyeste og sidste film om Skywalker-familien, og mens de øvrige anmeldere er lunkne, er han flyvende. (Det er de andre, der tager fejl, siger han, og jeg tør ikke at argumentere imod).

Og selv om man næsten har lyst til at springe det over – for det er sgu lidt deprimerende – skal vi tale om COP25, FN’s 25. klimatopmøde. Det blev ikke et møde, der leverede på de unges krav eller videnskabens nødråb, men i det mindste ser man ikke længere tilbage på COP15 i København som det mest fesne topmøde. Martin Bahn var i Madrid, og nu er han her. 

Rune Lykkeberg er her også med en optur over, at det faktisk blev til en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke at han bliver dømt – det gør han ikke. Men det gør det næsten til en endnu større optur, at de gør det alligevel. Hør, hvordan det hænger sammen.

Og så er det årets sidste ordinære Radio Information, så vi skal sige farvel til 10’erne. Næste lørdag udkommer Moderne Tider som et særnummer, der forsøger at indfange det vilde årti. Med alle facetterne OG kogt ned til en eneste sætning. EN! Og du må vente til allersidst i programmet med at høre hvilken. Det er ikke mindre end en verdenspremiere.

Klimalov og dengang flygtninge gik på motorvejen og ind i dansk litteratur

Så blev det simpelthen ugen hvor vi fik en klimalov. Og i den står nu nedskrevet, at vi skal have et borgerting, der kan være med til at sikre borgernes ejerskab til den store omstilling. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet og fortæller om loven og vejen frem mod en handlingsplan.

Og Rune Lykkeberg kigger forbi for at få sig - måske - årets optur over dette grønne nybrud i det danske folkestyre.

Det britiske af slagsen fik natten til fredag en ordentlig rusker, da de britiske konservative med Boris Johnson i spidsen fik en historisk valgsejr. Men hvordan vil han indfri løftet om en resolut Brexit? Og hvor skal Labour hen post-Corbyn? Jakob Illeborg er igennem fra London.

Og så er vi nået til 2015 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. Det var året hvor der gik flygtninge på vores motorveje, og de fandt vej ind i dansk litteratur. Og det blev starten på en debat mellem forskellige litteratursyn, som der stadig er ild i jf. den seneste debat i Information sat i gang af Christina Hagens åbne brev til litteraturredaktør Peter Nielsen. Læs hendes tekst om littaraturens rolle fra 2017 her. Tue Andersen Nexø ser tilbage og gør os klogere.

En finanslov, der ikke er grøn nok, og et kunstår, der gik

Vi er i en undtagelsestilstand. Forskerne siger det, EU siger det, og hvis du orker at lytte til din mave, så siger den det samme. Alligevel opfører vi os, som om alting er ved det normale. Det gælder også for den netop indgåede finanslovsaftale, skriver Rune Lykkeberg i en leder denne uge. 

For godt nok var finansloven noget grønnere end sine forgængere, men små grønne skridt er i praksis tilbageskridt. »For den finanslov, der i normaltilstanden ville være skridt i den rigtige retning, bevæger os i undtagelsestilstanden længere og længere fra det, vi ved, vi skal gøre.« 

Så grøn nok er den ikke. Men er den så bred nok og rød nok? Anton Geist udlægger teksten. 

Og så skal vi tale om Iran. For i denne uge kom en rapport fra Amnesty International, der satte tal på, det man formodede: At det iranske præstestyre i skikkelse af revolutionsgarden brugte meget brutale metoder, da de for nylig slog det folkelige oprør ned, som havde bredt sig til store dele af landet. Men hvad afspejler den strategi? Kan det lykkes for styret at proppe trolden tilbage i æsken? Og hvad betyder det for Irans rolle i regionen? Lasse Ellegaard kommer i studiet.

Sidst – men virkelig ikke mindst – skal vi tale om dansk kunst i året, der gik. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen skrev i denne uge en opsamling af ti ting, der definerede kunstverdenen anno 2019. Hun kommer forbi med en håndfuld af dem – jeg kan afsløre, at vi taler kvindelig vrede.