Radio Information

Bonuspodcast: Filosoffen Michael Sandel forklarer, hvad der er gået galt for demokraterne i USA

Goddag kære lytter,

For over tyve år siden læste jeg en bog af en amerikansk filosof, som forklarede, hvorfor demokraterne i USA ikke kunne skabe stærke fællesskaber. Demokraterne byggede nemlig ifølge filosoffen på en politisk liberalisme, som ikke appellerer til folks følelser, deres stolthed over at komme et bestemt sted fra, deres følelser for deres familie og lokalsamfund og deres patriotisme.

Filosoffen hedder Michael Sandel, han er professor på Harvard og en af USA’s vigtigste politiske tænkere, og hans bog hedder Democracy’s Discontent.

Jeg har ofte tænkt på Sandel og den bog, når jeg har set, hvordan republikanerne med deres appeller til værdier og patriotisme og kamp mod den kulturelle overklasse har overtaget arbejdervælgere, mens demokraterne er blevet et parti for dem med de lange uddannelser, de høje indtægter og de samfundsdefinerende stillinger i storbyen.

Det var derfor vidunderligt, at Michael Sandel sagde ja til at stille op til et interview med os og forklare, hvad der er gået galt for demokraterne, og hvordan Joe Biden skal gentænke partiet.

Sandel siger til mig i denne langsomme samtale om verdenssituationen:

»Biden og demokraterne skal forstå, at de skal forbinde deres kritik af neoliberalismen med nogle værdier og den patriotisme, som højrefløjen ellers har monopoliseret. De skal tale til arbejdende folks følelser af at høre til et sted. De skal tale til det, som arbejdere drømmer om og længes efter. Deres kritik af globaliseringen skal hænge sammen med et forsvar for de lokale samfund, som folk er en del af og er formet af. De skal være patrioter på en måde, som ikke er fremmedfjendsk og racistisk, hvis de skal have arbejderne tilbage.«.

Sandel fortæller også om sin nye bog The Tyranny of Merit, om universiteternes alt for store magt i det amerikanske samfund, og om sin første samtale med den filosof, der havde defineret den liberalisme, som Sandel fik et gennembrud på at gøre op med: John Rawls.

God fornøjelse med samtalen

Rune

En Mutti, to rigsretssager og tusindvis af superhelte

Du har nok gættet det: Vi skal tale en hel masse om rigsretssager i denne uges Radio Information.

Jeg har besøg af Ulrik Dahlin, der jo med al sandsynlighed bliver vores mand på rigsretssagen mod Inger Støjberg, når den engang går i gang. Og vi er så heldige, at han tydeligt kan huske sidste gang.

I 1993 var han nemlig også retspolitisk medarbejder og dækkede derfor rigsretssagen mod Erik Ninn-Hansen. Men hvad er lighederne og hvori ligger forskellene mellem tamilsagen og sagen om den ulovlige adskillelse af asylpar?

Og Rune Lykkeberg er her. For at forsvare sin holdning til den rigsretssag, som Demokraterne vil rejse mod afgående præsident Donald Trump. Torsdag skrev han en leder, hvori han kaldte den beslutning juridisk tvivlsom og politisk uklog. Det fik en del læsere til tasterne. Jeg forholder Rune de argumenter.

Og så skal vi til Tyskland, hvor det sandsynligvis vil gå anderledes kedeligt for sig, når kansler Angela Merkel om få måneder takker af efter – hold nu fast – 16 år på posten. Men kedelige er magtkampene om, hvem der skal efterfølge hende, ikke, siger tysklandskorrespondent Mathias Sonne, som jeg har igennem på telefon.

Om man er politisk enig eller ej, så vi jeg mene, at Mutti hører til i supermenneske-kategorien, men hun når ikke Wanda til sokkeholderne. Wanda Maximoff er en af hovedpersonerne i den nye superhelteserie Wandavision på Disney+. Christian Monggaard har set den og kan ikke få armene ned.

Men hvad så med sådan en som mig, der aldrig helt har forstået, hvad voksne mennesker skal bruge superhelte til? Jeg spørger, og han forsøger at hjælpe mig ind i det univers, der truer med helt at overtage populærkulturen.

Stormen på Kongressen, Støjbergs lurende rigsretssag og Helle Helles nye roman

Velkommen til en vild første uge af 2021.

Ikke mindst i den amerikanske hovedstad, hvor et par tusinde Trump-tilhængere onsdag stormede kongresbygningen. Det var et angreb på det amerikanske demokrati, men det var også kulminationen på Trumps regeringstid og vil forhåbentlig står tilbage i historien som Trump-æraens afslutning, siger Rune Lykkeberg.

Som han skriver i fredagens leder: »Donald Trump tid som præsident begyndte som et realityshow med en vild millionær, der lovede at dræne sumpen, bekæmpe systemet og tage det demokrati tilbage, som var blevet stjålet fra folket. Den endte onsdag aften med spektakulære scener tv-transmitteret til hele verden, hvor hans tilhængere med flag og skilte trængte ind i den smukke hvide kongresbygning i Washington, D.C.« 

Det blev også ugen, hvor vi fik konklusionen på den advokatundersøgelse, som Folketinget havde anmodet om, efter Instrukskommissionens delkonklusion. Og de to advokaters juridiske vurdering var klar: Tidligere Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg kan stilles for en rigsret og med al sandsynlighed dømmes. Nu venter vi bare på, at de uafklarede partier bliver afklarede.I en hulens fart. Ulrik Dahlin udlægger den sag.

Og så var torsdag Store Helle Helle Dag. Der udkom forfatteren med romanen Bob,og den har vores litteraturanmelder Tue Andersen Nexø læst. Hør om den sidst i programmet – og snyd ikke dig selv for dette interview med forfatteren.

Bonuspodcast: Jan-Werner Müller og Rune Lykkeberg i langsomme samtaler om verdenssituationen

Kære lytter

Den tyske filosof Jan-Werner Müller er en af Informations mange yndlingsfilosoffer. Han udgav sin bog ’Hvad er populisme?’ samme år, som Brexit fandt sted, og Donald Trump blev valgt. Den var et tankevækkende og originalt forsøg på at forstå de vilde opbrud, som dengang forekom os uforståelige. Vi valgte at oversætte og udgive bogen på Informations Forlag, vi inviterede Jan-Werner Müller til landet, og han har løbende stillet op til interviews med os for at hjælpe os med at trække de store linjer i en verden, som kan forekomme kaotisk og uoverskuelig.

Derfor var det oplagt for mig at vende tilbage til Jan-Werner Müller nu, hvor Trumps tid som præsident er ved at være forbi og høre, hvad vi har lært, hvor det hele kom fra, og hvor vi er på vej hen.

Han forklarer i vores samtale, at Trump er en slags tegneserieudgave af Ronald Reagan, og at vi måske skal forstå hans præsidentperiode som »afslutningen på noget gammelt snarere end begyndelsen på noget nyt. Og måske er vi virkelig i en overgangsfase«.

Hvis du vil vide, hvad der slutter, og hvad der kan komme efter, og i øvrigt høre Müllers overvejelser over hele verdenssituationen, så skal du være velkommen til at lytte med i denne langsomme samtale med Jan-Werner Müller.

Det var sjovt at lave, forhåbentlig er det også sjovt at lytte til.

Rune Lykkeberg

2020 var også optur

Kære lytter

Du er hermed kommet igennem 2020 og ankommet til året 2021, og med den bedrift vil Radio Information ønske dig stort tillykke.

Det gør vi med en nytårsspecial, hvor jeg har bedt Rune Lykkeberg om at tage optursbrillerne på og se tilbage. Hvad vil vi – altså det lille ’vi’, Radio Informations-vi’et – huske 2020 for?

Vi skal tale om Mette Frederiksens coronahåndtering, om håbet om et nyt USA, der blev til mere af det gamle – men hey, den orange mand er væk – om Europa, der så ud til at falde fra sig selv, men endte året som et stærkere fællesskab, der til gengæld solgte ud af sine muligheder for at støtte kampen for frihedsrettigheder i Ungarn.

Og meget, meget mere. Og et par små overraskelser.

Lyt med!

Og så ønsker jeg dig en blød landing i et nyt år. Som vi er ret sikker på bliver et optursår.

Kh Anna

Kina ud af fattigdom, årets danske film og en kæmpe juleoptur

Det har været et fremragende år for dansk film, og aldrig har så mange danskere valgt en dansk film til bif-turen. For det første fordi der ikke var særlig mange andre muligheder, da de store amerikanske selskaber har udskudt premiererne på deres storfilm, men altså også fordi kvaliteten har været tårnhøj, siger vores filmredaktør Christian Monggaard, der vil gennemgå de allerbedste – som vi alle sammen kan streame her i ferien. Talk about news you can use i en coronajul!

Og så er der gode nyheder. Fra Kina endda. Forud for kommunistpartiets 100-års jubilæum har den sidste kinesiske landkommune nået de nationale mål for fattigdomsbekæmpelse. Det fik partisekretær Xi Jinping til tidligere på måneden at erklære Kinas endelige sejr over fattigdom. Og det må man give dem: Det er imponerende! Men det har også både været dyrt, uden garanti for varig effekt, og metoderne har været kontroversielle. Vores asienkorrespondent Lasse Karner fortæller.

Og så er Rune Lykkeberg her med en optur over ... ja, gæt engang.

Bonuspodcast: Thomas Piketty og Rune Lykkeberg i langsom samtale om USA

Kære lytter

Den franske økonom og forfatter Thomas Piketty skriver i sin nye bog, at han tror på en deltagelsessocialisme. Han skriver også, at den bygger på liberale og demokratiske principper.

Hans veldokumenterede bestsellere om kapitalismens historie og status i det 21. århundrede har de seneste år inspireret kampen mod ulighed og for social retfærdighed i hele verden.

Jeg talte for nylig med ham på Det Kongelige Bibliotek i København om, hvad han så egentlig mener med socialisme, og hvordan det kan være løsningen på de problemer, som det liberale demokrati har ført med sig ind i det 21. århundrede. Jeg spurgte ham også om, hvordan han så præsidentvalget i USA, og hvilke forhåbninger han har til præsident Joe Biden.

Her er samtalen, som jeg håber, du vil få lige så stor fornøjelse af at lytte til, som jeg havde af at deltage i den.

Glædelig jul.

Rune Lykkeberg

Johanne Schmidt-Nielsen: Vi svigter ofre for social kontrol

Unge, der bliver sendt på genopdragelsesrejse eller tvinges ind i et ægteskab, bliver svigtet af deres forældre. Men de risikerer også at blive svigtet af de danske myndigheder.

Det siger generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen i podcasten Genopdragelsen. 

Hun vurderer, at fagpersoner ofte ikke er klædt godt nok på til at opdage og skride ind over for tegn på social kontrol og overgreb. Og hun peger på, at myndighederne ikke har noget samlet overblik over udbredelsen af genopdragelsesrejser og tvangsægteskaber.

»Der er ikke nogen tvivl om, at noget af det, der er vigtigt for at kunne handle korrekt – og der er i allerhøjeste grad brug for handling – det er, at vi får mere viden,« siger hun.

Desuden er reglerne ifølge Johanne Schmidt-Nielsen indrettet på en måde, så samfundet ikke tager godt nok imod unge, der vender hjem fra genopdragelsesrejser eller slipper ud af tvangsægteskaber i udlandet. Blandt andet kan de risikere at blive afskåret fra at få dansk statsborgerskab i mange år, efter at de er kommet tilbage til Danmark.

»Det er principielt dybt problematisk,« siger hun.

Dette er fjerde afsnit i podcasten Genopdragelsen, hvor politikere, meningsdannere og eksperter taler med Informations indlandsredaktør, Anton Geist, om social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Podcasten tager udgangspunkt i en bog med samme titel om den unge kvinde Samia, der bliver sendt på en flere år lang genopdragelsesrejse til Pakistan. Den kan høres, uden at man har læst bogen.

Støjbergs instruks: Her er historien om de asylpar, som ulovlighederne gik ud over

Gang på gang har forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forklaret, at hun ville adskille asylpar for at hjælpe de unge kvinder, der var sammen med ældre mænd.

»Det er pigerne, det her efter min mening handler om. De skal have frihed til selv at træffe et valg! Det er deres liv!« skrev hun senest på Facebook, efter Instrukskommissionen afleverede sin beretning.

Men i kommissionens beretning kan man netop læse ned i detaljen om de dramatiske konsekvenser, tvangsadskillelserne fik for de unge kvinder. Hospitalsindlæggelser, selvskader og sågar selvmordsforsøg.

I podcasten »Støjbergs instruks« gennemgår Anton Geist og Ulrik Dahlin Instrukskommissionens beretning. De har været med til at grave sagen ud journalistisk inden nedsættelsen af kommissionen og har fulgt kommissionens afhøringer.

Tredje epiosde handler om dem, det hele i virkeligheden drejer sig om: Asylparrene, der blev adskilt.

Første episode handlede om sagens hovedperson, Inger Støjberg. Og anden episode handler om embedsværket.

Lyt til podcasten her, eller hvor du plejer at høre Radio Information.

Støjbergs instruks: Kommissionens beretning er også dybt belastende for embedsværket

Det er ikke kun forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, der står tilbage med alvorlige forklaringsproblemer, efter Instrukskommissionen netop har afgivet en delberetning. Det gør dele af hendes embedsværk bestemt også.

Ledende embedsmænd var involveret i at udstede en instruks, der af kommissionen bliver betegnet som »klart ulovlig«. Andre var involveret i at efterleve den og indførte en praksis, der ligeledes beskrives som »klart ulovlig« af kommissionen.

I podcasten »Støjbergs instruks« gennemgår Anton Geist og Ulrik Dahlin Instrukskommissionens beretning. De har været med til at grave sagen ud journalistisk inden nedsættelsen af kommissionen og har fulgt kommissionens afhøringer.

Anden episode handler om kommissionens beskrivelse af embedsværkets rolle i sagen. Første episode handlede om sagens hovedperson, Inger Støjberg. Og tredje episode handler om dem, det hele drejer sig om: Asylparrene, der blev adskilt.

Bonuspodcast om Støjbergs instruks: Derfor er Instrukskommissionens beretning så belastende for Inger Støjberg

Inger Støjberg risikerer en rigsretssag. Det er situationen, efter Instrukskommissionen nu har afleveret en delberetning med sin vurdering af forløbet omkring den forhenværende udlændinge- og integrationsministers ulovlige instruks om adskillelse af asylpar.

Kommissionen vurderer, at det var »klart ulovligt« undtagelsesfrit at adskille alle asylpar, hvor den ene part var under 18. Den vurderer også, at Inger Støjberg blev advaret af sine embedsmænd imod en sådan adskillelse. Og endelig vurderer den, at Inger Støjberg på trods af advarslerne havde til hensigt at adskille asylparrene.

I podcasten »Støjbergs instruks« gennemgår Anton Geist og Ulrik Dahlin Instrukskommissionens beretning. De har været med til at grave sagen ud journalistisk inden nedsættelsen af kommissionen og har fulgt kommissionens afhøringer.

Første episode handler om kommissionens vurdering af Inger Støjbergs rolle. Den anden handler om vurderingen af embedsværket. Og den tredje handler om dem, det hele drejer sig om: Asylparrene, der blev adskilt.

Coronajul og Instrukskommissionen

Så blev det jul, og den bliver stille, men så meget mere ro til at høre nogle gode podcasts. En af dem kunne f.eks. være den, hvor Ulrik Dahlin og Anton Geist nørder igennem om Instrukskommissionen.

Den vil være at finde i Radio Informations feed i de kommende dage, men som optakt kan du høre de herrer i denne udgave af Radio Information, hvor de fortæller om Instrukskommissionens delberetning og de mulige konsekvenser, men også om, hvordan de har dækket den sag, der kan føre til en rigsretssag mod Inger Støjberg.

Vi skal selvfølgelig også taler om pandemien og julen. For hvad forventer man, at der vil komme til at ske? Og skulle regeringen have taget fat et andet sted end hos storcentrene? Er det for sent og for lidt? Burde de have lukket for al driving home for Christmas i år? Videnskabsredaktør Louise Drivsholm er igennem.

Ligesom Rune Lykkeberg, der har en optur over, at valgmændene i USA faktisk gjorde, som valgmænd bør, da de mandag gav sejren til demokraternes Joe Biden. Og så lidt over, at Mitch McConnell, formand for senatet, kan blive nødsaget til at finde sig et andet arbejde.

Og så har det været et år, hvor jeg har haft usædvanlig meget Skype-kontakt til vores korrespondenter. Jeg ringer derfor rundt for at sikre mig, at de får en god jul trods alt. Og så kan det jo være, at de danske restriktioner står i et lidt andet lys sammenlignet med dem, de andre skal finde ud af at jule under.

Parisaftalen fem år, året i dansk litteratur og en helt mirakuløs julekalender

Lørdag fejrer vi, at en af verdenshistoriens vigtigste aftaler fylder fem år. Men det er en bittersød en af slagsen. Det er fem år siden, at alverdens lande til stående ovationer vedtog Parisaftalenom at bremse den globale opvarmning før to grader, og helst inden 1,5 grader. Og godt nok er den grønne omstilling i gang, men chancen for at sikre 1,5-gradersmålet er formentlig forpasset.

I hvert fald konkluderer FN’s meteorologiorganisation, (WMO), ien status i anledningen af årsdagen, at der er en chance på mindst én til fem for, at vi overskrider 1,5 grader allerede i 2024. Jørgen Steen Nielsen fortæller.

Og så mistede dansk litteratur i denne uge en kæmpe. Torben Brostrøm, litteraturforskeren, litteraturhistorikeren, litteraturambassadøren og kritiker her på avisen i over 60 år, er død, 93 år gammel. »Brostrøm blev sin generations definerende kritiker og udviklede det, der siden blev kaldt for den danske modernisme-konstruktion. Siden opfandt han betegnelsen ’knækprosa’ om den poesi fra 1970’erne, der ikke var tilsvarende modernistisk,« skriver Rune Lykkeberg og kommer i studiet og fortæller mere. Og læs også Erik Skyum Nielsensnekrolog. 

For heldigvis hev Brostrøm en ung knægt med ind på avisen i slutningen af 1970’erne. Det var selvsamme Erik Skyum Nielsen. Han har igen i år læst dansk litteratur på kryds og tværs, og hvis der er nogen, der ved, hvad der skal under juletræet, så er det ham.

Til gengæld er der ingen, der har bedre smag udi julekalendre end kulturkritiker Anita Brask Rasmussen. Og i år er hun summende glad. DR’s ’Julefeber’ er nemlig intet mindre end et mirakel. Hør hvorfor.

Og ved I hvad; julen bliver et hit!

Mads Fuglede om social kontrol: Vi har været for længe om at forstå problemet

Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, vil nu sætte sig sammen med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye for at drøfte, om der kan gøres mere for at hjælpe undertrykte kvinder i indvandrerfamilier.

Det har han besluttet efter at have læst bogen Genopragelsen om den unge kvinde Samia, der bliver sendt på en flere år lang genopdragelsesrejse til Pakiastan. 

»Man får simpelthen en klump i halsen, når man sidder med sådan en fortælling med en pige, der bliver offer i det her,« siger han. »Og bagefter sidder man og tænker: Er det alt, hvad vi har vedtaget på det her område, der egentlig virker, som vi har tænkt det?«

Dette er andet afsnit i podcasten Genopdragelsen, hvor politikere, meningsdannere og eksperter med udgangspunkt i bogen taler med Informations indlandsredaktør. Anton Geist, om social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Du kan også finde podcasten ved at søge på ’Genopdragelsen’ i din foretrukne podcastafspiller. 

Du kan finde bogen her, og du kan læse et uddrag på information.dk.

Kulturkamp i Polen, ’The Undoing’ og oksekødsballaden genbesøgt

Først en undskyldning både til jer og til vores skønne klipper Anne: Rune og jeg kunne simpelthen ikke holde op med at snakke om The Undoing, Susanne Biers nye HBO-serie. På trods af, eller måske fordi det er så sært at blive så suget ind i en serie som både har middelmådigt skuespil, vulgær æstetik og ret gennemskuelig opbygning. Men damn, hvor den drager!

Hør os prøve at finde ud af hvorfor. Men du SKAL slukke midt i, hvis du ikke har set serien. For vi spoiler hårdt! Og så skal du læse kulturredaktør Katrine Hornstrup Ydes fremragende anmeldelse og Hugh Grant-portræt-ish her.

Og så skal vi tale om Polen, hvor regeringen kæmper på alle fløje. For det første mod en pandemi, der ruller derudaf, for det andet mod de kæmpe protester, der startede med modstand mod de nye restriktive abortlove, men som har bredt sig til et mere generelt opgør med den konservative regering, og for det tredje mod EU, hvor landet i samarbejde med Ungarn nu truer med at nedlægge veto mod budgettet. Tysklandskorrespondent Mathias Sonne forklarer.

Oksekødsrapporten, husker I den? Nu er der nyt i sagen. Mere end et år efter skandalen om den rapport om oksekøds klimabelastning, som Landbrug og Fødevarer og Danish Crown fik ualmindelig stor indflydelse på, erkender Aarhus Universitet at have tilbageholdt dokumenter om rapporter, hvor der var begået tilsvarende fejl. Alvorlig magtfordrejning, lyder vurderingen fra jurister. Journalist på indlandredaktionen Lasse Skou Andersen, der var ham, der havde søgt om aktindsigt, bruger nogle andre ord. Hør hvilke.

Sidst, men ikke mindst, afslutter vi denne gang vores serie om samtidskunsten. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen slutter passende ved det tema, der – måske lige ud over nøgne damer og magtfulde mænd – altid har været kunstens favoritgenstand: Naturen. Men hvordan behandler samtidskunsten det skønne derude?

Mathias Tesfaye i ny podcast om social kontrol: Vi skal støtte unge indvandreres frihedskamp

Som teenager blev Samia sendt på genopdragelsesrejse til Pakistan. Forud lå flere års konflikt med hendes familie. I en ny podcast fra Information interviewer indlandsredaktør Anton Geist politikere, meningsdannere og eksperter om social kontrol med udgangspunkt i bogen ’Genopdragelsen’, der opruller Samias historie.

Da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) læste bogen, spurgte han sig selv, om de danske myndigheder kunne have gjort mere for at hjælpe Samia.

»Der står nogle unge kvinder i Danmark midt i en frihedskamp, som foregår lidt i det skjulte,« siger han. »Og vi må gøre endnu mere for at hjælpe de unge med at bryde fri fra de usynlige fængsler, de opholder sig i.«

Mathias Tesfaye er den første gæst i en serie af interviews om social kontrol i Danmark.

Du kan også finde podcasten ved at søge på ’Genopdragelsen’ i din foretrukne podcastafspiller. 

Du kan finde bogen her, og du kan læse et uddrag på information.dk.

Maradona, genopdragelse i Pakistan og nuttede kæledyr

Fredag udkom bogen Genopdragelsen af journalisterne Lasse Skou Andersen, Sebastian Abrahamsen og Anton Geist. Den fortæller historien om Samia, en ung kvinde fra København, der bliver udsat for intens socialkontrol af sin far og ender med at blive sendt på en årelang genopdragelse i Pakistan. Jeg får besøg af to af forfatterne til en snak om bogen, men også om den berøringsangst, der har eksisteret på venstrefløjen i forhold til at tale om social kontrol i muslimske miljøer.

Bogen kan købes her, og i næste uge kan du finde den medfølgende podcast i Radio Informations feed. Her har journalisterne bedt fagfolk og politikere om at læse bogen og komme med bud på, hvad vi som samfund kan gøre for at hjælpe de unge.  

Dette har også været ugen, hvor verden måtte sige farvel til Diego Armando Maradona, legenden fra Argentina, der kom fra slummen og blev verdens største fodboldspiller. Som Martin Østergaard-Nielsen skriver i en nekrolog:

»Han var et ikon for det globale syd, de underkuede og undertrykte. Hans lys brændte ikke så længe som andre fodboldlegenders, men det brændte klarere, stærkere og smukkere.«

Maradona har også haft stor betydning for vores chefredaktør Rune Lykkeberg. Han kommer i studiet og har optur over, at Maradona har været her.

Og så skal vi snakke om en anden elsket afdød, nemlig journalist Jon Fabers fars salige Beagle Bella, der måtte aflives som følge af en invaliderende gigtsygdom. Og faderen græd, og Jon forstod ingenting af det hele. For det havde han godt nok aldrig set før. Han kastede sig i stedet over at prøve at forstå, hvorfor andre folk elsker deres kæledyr og fandt blandt andet ud af, at det gør dem mindre angst i en usikker tid. Antallet af nyregistrerede hvalpe efter coronaens indtog er steget med en fjerdedel. Det kan skyldes, som Lise Lotte Christensen fra Dansk Kennel Klub siger:

»En puddel kan ikke forebygge et terrorangreb eller en pandemi, men den giver en følelse af ro og fokus på noget rart.«

Præsidenten, der sagde: ’Ja, vi kan’, og opdagede, at det kunne han så ikke alligevel

I denne uge måtte den socialdemokratiske fødevareminister Mogens Jensen træde tilbage.

Det skete efter et forløb, hvor regeringen først besluttede at aflive alle mink i landet for at forhindre spredning af coronavirus og angiveligt først senere opdagede, at beslutningen var ulovlig.

Ifølge indlandsredaktør Anton Geist er der »ingen tvivl om, at den forvaltningsmæssige skandale rækker langt videre end den snart forhenværende fødevareminister«.

Han er med i studiet og fortæller hvorfor.

Også Rune Lykkeberg er med i studiet, han har læst Barack Obamas nye selvbiografi, hvor den tidligere præsident vejer de forventninger, han skabte i forbindelse med valget i 2008, op mod de politiske resultater, han leverede i årene efter.

Lykkeberg skriver blandt andet, at det er »bemærkelsesværdigt, at den mand, som netop gav sine tilhængere og beundrere troen på idealerne tilbage, selv bliver så desillusioneret. Han, der sagde: ’Ja, vi kan’, oplever gang på gang, at det kan han så ikke alligevel.«

Og sidst, men ikke mindst: Kunst! Vi har på Information haft den store indføring i tysk højkultur, de store filosoffer og de franske oste. Men Information er en skole, man aldrig bliver færdig med, og i dag skal vi have billedkunst.

Det er med kunstredaktør Maria Kjær Themsen.

Højskolesangbogen, minksagen og Joe Bidens helende hænder

Vi har fået en ny udgave af Højskolesangbogen, og i den forbindelse er der skrevet en hel masse. Jeg vil undgå at kommentere andre – man skal have lov til at føle indædt vrede over, at Mormors kolonihavehus er dømt ude – men blot gøre opmærksom på, at det klogeste, der er skrevet, heldigvis er skrevet af vores Bodil Skovgaard Nielsen. Hun kommer heldigvis ind til mig og fortæller om, hvordan det er at læse den fra ende til anden.

Det gør Anton Geist også. Men det er lovteksten, der skal udlægges. For i denne uge befandt Mette Frederiksen (S) og hendes regering sig pludselig i sin hidtidigt største politiske krise, da det stod klart, at ordren om at aflive alle danske mink er ulovlig. Hvordan kunne de dog ende i den situation? Og hvilke konsekvenser vil det få? Indlandsredaktøren giver sine bud.

Rune Lykkeberg er her også. Til en befriende optur over Joe Bidens sejr – for nu skulle den vist være sikker, og den er endda større, end vi turde håbe på, da vi sad her sidste uge. Men gid Biden dog ville holde op med al den snak om forsoning og heling. For splittelsen i det amerikanske samfund bunder i regulære politiske uenigheder, og det er hans opgave at tage hånd om dem, ikke lægge en helende hånd på nationens pande.

Og så får vi igen besøg af vores kunstredaktør, Maria Kjær Themsen, i vores serie om samtidskunsten og teorierne derom, og hun vil i denne uge tale om den kunst, som ’de andre’ laver – dem fra ’de varme lande’ med Shu-bi-duas ord. Engang var de henvist til de etnografiske samlinger, fordi det vestlige kunstøje ikke kunne se ud over sin egen marmornæsetip, men op igennem 1980’erne skete der noget. Lyt med, og find ud af, hvad det er.

Og gå så på museum – altså når du lige har hørt radio, ik?

Podcast: Hvaaaa', har du en optur til os om det amerikanske valg, Rune?

Kære lytter

På en måde har alle foregående episoder af Radio Information ledt op til denne. De mange, mange timer vi gennem årene har brugt på at længes mod, drømme om, foruddiskontere dagen, hvor det amerikanske folk ville sige ’tak for dansen, Donald Trump, vi springer lige den næste over.’

Derfor kunne man tro, at det var en flad fornemmelse, da Rune og jeg fredag eftermiddag tændte mikrofonerne. For det var for det første ikke ’den blå bølge’, vi håbede på.

MEN DET SKAL FANDME IKKE FORHINDRE OS I EN ORNLI SYG OPTUUUUUUUR!

Og så tager vi alle men’erne bagefter. For eksempel risikoen for, at Trump ikke vil medvirke til den for demokratiet så afgørende fredelige overdragelse af magten. Og det faktum, at Trump lever videre i vores verden i kraft af den halvdel af den amerikanske befolkning for hvem, han stadig er svaret på deres drømme om et bedre liv.

Velkommen til Radio Information, hvor vi også taler med korrespondent Christian Bennike, om hvilke 8 erkendelser vi kan drage på baggrund af det valgdata, vi har til rådighed.

Og så skal vi naturligvis også tale om mink. Journalist Lasse Skou Andersen har fulgt sagen intenst og kommer i studiet, hvor vi blandt andet skal tale om, hvem der vidste hvad hvornår.

Og bliver du hængende til allersidst i programmet, får du fjerde del af kunstredaktør Maria Kjær Themsens indføring i samtidskunsten.

Jeg ønsker dig en dejlig weekend.

Anna

Bonus med Shoshana Zuboff: Trump har vækket en modstandsbevægelse i USA

Kære lytter

Der er en ting, jeg hele tiden har vidst, vi skulle tale om her i podcastserien Langsomme samtaler om USA: den amerikanske techkapitalisme.

I 2008 jublede vi over alle de data, Barack Obama kunne skaffe – og om alle de mennnesker, han kunne mobilisere, fordi han samarbejdede med Google. Vi hyldede det som en ny aktionsform.

I dag, 12 år senere, kalder vi den samme indsamling af data for overvågningskapitalisme. Og vi betragter det som en trussel mod menneskets frihed i det 21. århundrede.

Det er en kapitalisme, der er overalt.

Vi ved godt, at det er forkert at bruge Google, men vi bliver ved, fordi det er nemt, og fordi vi er blevet afhængige af det.

Så hvordan overvinder man techkapitalismen? Det spørgsmål har en del med det amerikanske valg at gøre. Og noget tyder på, at det er en kamp, der faktisk kan samle republikanerne og demokraterne.

Derfor skal vi tale med Shoshana Zuboff, professor emerita fra Harvard, der har skrevet den absolut vigtigste bog om kampen mod techkapitalismen, Overvågningskapitalismens tidsalder.

Lyt med, når hun fortæller, hvordan hun ser den kamp, hvordan hun ser valget, og hvorfor hun underligt nok er optimistisk omkring det 21. århundrede.

Jeg håber, at samtalen er lige så spændende for dig, som den var for mig.

God fornøjelse med endnu en langsom samtale om USA.

Rune Lykkeberg
Chefredaktør

Bonuspodcast med Lea Ypi: Det handler ikke om personen Trump, men om fænomenet

Kære lytter

Jeg har længe tænkt, jeg op til valget 3. november har villet tale med en rigtigt radikal tænker. En, som så verden udefra, som kommer fra vores oplysningstradition, men som ikke er en del af polariseringen i USA.

En, der ikke bekymrer sig om at redde nationens sjæl.

En som Lea Ypi.

Den 41-årige tænker er vokset op i det kommunistiske Albanien, hvorfra hun rejste til Storbritannien og i en ung alder blev professor på London School of Economics.

Hun er en af Storbritanniens førende venstreorienterede intellektuelle. Og hun er vidunderligt klar at høre på. Som når hun giver os følgende advarsel:

»Hvis vi fokuserer på manden Trump i stedet for det fænomen, som han repræsenterer, risikerer vi, at vi bliver ude af stand til at forstå fænomenet, hvis det dukker op igen om fire år. Muligvis fra én, der er endnu værre eller endnu farligere.«

Jeg håber, at du får lige så meget ud af samtalen, som jeg gjorde.

Velkommen til endnu et bonusafsnit om USA her i Radio Informations feed.

Rune Lykkeberg
Chefredaktør

Radio Information guider til valgnatten

Nu er den her!

I årevis har vi talt om den. Et slag på tasken i noget, der ligner 3 døgn, har vi drøftet den med håb og længsel. Og nu er den her: Den amerikanske folkeafsteming for eller imod Donald Trump. Velkommen til en særudgave af Radio Information om det amerikanske valg.

Hvor vi får besøg af udlandsredaktør Mette-Line Thorup og journalist Mathias Sindberg til en snak om, hvorfor alting peger på, at det bliver den demokatiske modkandidat Joe Biden, der vinder, men også om alle de måder at det alligvel kan gå galt. Og så om den gruppe, der vil sikre et magtskifte. 

Korrespondent Martin Burcharth er igennem fra Boston for at tale om Senatet, for skal Biden kunne føre politik efter en sejr, så kræver det, at Demokaterne vinder Senatet tilbage. Og så skal vi da også lige vende den måske sidste store sejr for det republikansk dominerede Senat: hasteudnævnelsen af dommer Amy Coney Barrett til den amerikanske højesteret.

Og så skal vi ikke glemme Rune Lykkeberg. Han kommer i studiet for at tale lidt om følelser. For der er snart ikke den følelse, som resten af verden gennem tiderne har haft over for USA. Men der er en ny en. Og vil du vide, hvad det er for en, ja, så må du høre Radio Information.

Bonus: Forstå populismen og USA med Pierre Rosanvallon og Rune Lykkeberg

Kære lytter

De seneste fire år med Donald Trump som præsident i USA har været et vildt eksperiment med demokratiets grænser, som jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle opleve i min levetid.

I hvert fald ikke i USA.

Det er en helt ny episode i demokratiets historie, som vi kan være med til at skrive.

De seneste fire år har også været et møde med et fænomen, som vi nok har talt om tidligere og advaret en del mod gennem årene, men som vi bestemt heller ikke havde troet, vi skulle opleve som den ledende position i det amerikanske demokrati: populismen.

Vi har været nødt til at forholde os til, hvad populismen er, hvorfra den henter sin styrke, og hvordan vi skal forstå populismen som et egentligt politisk projekt.

Den, der har lært mig mest om demokratiet som historie, og den, der efter min opfattelse har skrevet den mest indsigtsfulde bog om populisme, er den franske politiske tænker, samfundsforsker og intellektuelle Pierre Rosanvallon.

Så når man skal tale om demokratiets historie, og når man skal analysere populisme, vil jeg allerhelst tale med Pierre Rosanvallon.

Og heldigvis har han sagt ja til at deltage i vores serie Langsomme samtaler om USA.

Jeg håber, I får lige så meget ud af at lytte til samtalen, som jeg gjorde af at tale med ham.

God fornøjelse.

Rune

Podcast: Overgreb i ungdomspartierne, sort landbrugsstøtte og kedelig valgspurt i USA

Der er rimelig stor statistisk sandsynlighed for, at en fremtidig minister var blandt de ti unge mænd, der deltog i en chattråd under et hovedbestyrelsesmøde i DSU, som blandt andet rummede kommentarer om kvinderne på talerstolen såsom: »Kvinder skal have pik, tæsk og kartofler. Og er der bøvl med dem, kan de undvære kartoflerne.«

I TV2’s dokumentar Partiernes skjulte overgrebfortæller ni kvinder om deres oplevelser med chikane og overgreb i ungdomspartierne. Debatredaktør Gry Inger Reiter har set den og kommer i studiet.

Europakorrespondent Christian Bennike er igennem fra Bruxelles. Onsdag blev der nemlig enighed om en reform af det europæiske landbrugstøttesystem, en reform, der gerne skulle skubbe europæisk landbrug i en mindre klimabelastende retning. Det skete ikke, vurderer han. Men hvad skal så til?

Rune Lykkeberg er her og har en optur over, at den amerikanske valgkamp er så gabende kedelig. For det ville den jo ikke være, hvis Trump havde haft det ekstra gear, som vi frygtede. (Debatten natten til fredag bekræftede det).

Og så er vi nået til tredje afsnit i vores serie om samtidskunsten. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen fortæller denne gang om den strømning, der tager udgangspunkt i det visuelle bombardement af billeder i reklamer og populærkultur, der præger vores tid.

Bonus: Langsomme samtaler om USA med Cornel West og Rune Lykkeberg

Kære lytter

Jeg har i mange år beundret den amerikanske filosof, aktivist, forfatter og intellektuelle Cornel West. Der er ingen, der er så radikale som Cornel West, men der er heller ikke nogen, der er så gode til at omfavne dem, han er uenige med og samtidig respektere uenigheden.

Cornel West kalder sig selv for en bluesmand og jazzmand, kristen og socialist. Og så har han det mest vidunderlige temperament. Han kan udpege alt det, der er ad helvede til i verden, men han er også fortryllende begejstret og optaget af politik, film, musik, filosofi, litteratur og fællesskaber. 

Jeg var derfor så glad, da han sagde ja til at stille op til den serie af samtaler med intellektuelle om USA, som vi udsender her op til præsidentvalget den 3. november.  Gennem fire afsnit skal vi blandt andet tale klimakamp, demokrati, kapitalisme og hele den moralske orden. Og vi tager os rigtig god tid til at gøre det.

Derfor kalder vi podcasten Langsomme samtaler om USA. Du kan høre den der, hvor du normalt hører Radio Information, eller du kan finde podcastens egen kanal ved at søge på ’Langsomme samtaler om USA’ i din foretrukne podcastafspiller.

Læn dig tilbage, og lyt med.

Rune Lykkeberg
Chefredaktør

Du kan også se hele samtalen med Cornel West på YouTube.

Finansministeriets nye regnevejledning og daniseringen af Grønland

I årtier har man beregnet de økonomiske konsekvenser, når man har fremsat nye love eller vedtaget store infrastrukturprojekter i Folketinget.

Hvad koster det at gennemføre? Hvor mange investeringer og hvor store effektiviseringer vil det medføre? Hvor mange arbejdspladser vil det skabe? Hvor meget vækst? Den slags, cost og benefits. Men konsekvenserne for klimaet har ikke været beregnet. Indtil nu.

Jørgen Steen Nielsen fortæller i ugens Radio Information om de nye regnevejledninger i Finansministeriet.

Line Vaaben, journalist på Moderne Tider, fortæller om en sag fra 1950’erne og 1960’erne, hvor grønlandske børn blev adopteret af danske forældre. Ofte på tvivlsomt juridisk grundlag. Det er en historie om børnene – men også om forholdet mellem Danmark og Grønland og den såkaldte danisering.

Og til sidst er der kunst. Vi har givet jer den store indføring i tysk højkultur, de europæiske filosoffer og de franske oste, men Information er som bekendt en skole, man aldrig bliver færdig med. Og i denne uge er der billedkunst.

Det er med kunstanmelder Maria Kjær Themsen.

Bonus: Langsomme samtaler om USA med Robert Reich og Rune Lykkeberg

Kære lytter

Her kommer noget, jeg har glædet mig til at dele med jer.

Det amerikanske valg den 3. november bliver måske det vigtigste i vores levetid. Og for at forstå at forstå de store linjer og landets voldsomme opbrud, har jeg i en ny podcastserie taget kontakt til nogle af de intellektuelle i USA, som jeg allerhelst har villet tale med.

Vi skal blandt andet tale klimakamp, demokrati, kapitalisme og hele den moralske orden, og vi tager os god tid til at gøre det.

Derfor kalder vi podcasten Langsomme samtaler om USA. Du kan høre den der, hvor du normalt hører Radio Information, eller du kan finde podcastens egen kanal ved at søge på ’Langsomme samtaler om USA’ i din foretrukne podcastafspiller.

Den første er den amerikanske professor Robert Reich, som altid har fascineret mig. Han på den ene side skrevet nogle af de mest kapitalismekritiske bøger om, hvordan overklassen løb med pengene, og hvordan globaliseringen smadrede det hele for arbejderklassen.

Men han evner også at være en del af systemet – blandt andet som arbejdsminister under præsident Bill Clinton og som rådgiver for præsident Barack Obama.

Reich er den første af i alt fire intellektuelle, jeg taler med op til skæbnevalget 3. november.

Og bare rolig: Radio Information kommer stadig hver weekend, dette er blot en bonuspodcast til dig de kommende tirsdage.

God fornøjelse.

Rune Lykkeberg
Chefredaktør

Du kan også se hele samtalen med Robert Reich på YouTube.

Morten Østergaards afgang, klimaappel og samtidskunst

»Vi, der underskriver denne appel til regeringen og Folketinget, er bekymrede for, at manglende erkendelse af situationens alvor fører til, at vi gør for lidt for sent for at bremse klimakrisen.«

Sådan lød en opfordring, som vi på Dagbladet Information sendte afsted sammen med 139 fremtrædende personer fra græsrodsbevægelser, erhvervslivet og den politiske sfære på Folketingets åbningsdag. Det var optur, men er der tegn på, at det rykker noget? Rune Lykkeberg er i studiet for at tale om det.

Er du på listen? Ellers kan du stadig nå at skrive under, og det gør du lige HER.

Men vi skal naturligvis også tale om den sag, der for en stund har fået alle andre diskussioner til at forstumme: Morten Østergaards afgang som formand for De Radikale. Vores politiske kommentator Lars Trier Mogensen udlægger ikke blot sagen om den oprindelige krænkelse af Lotte Rod og den efterfølgende håndtering, men også de personopgør og uenigheder om partilinjen, der var benzin på bålet.

Og så skal vi tale om samtidskunst. I sidste uge udkom den tyske filosof Juliane Rebentisch’ Samtidskunstens teorier – en indføring på Informations Forlag, og i den anledningen udkom kultursektionen som et særtillæg. Sammen markerede de begyndelsen på en stor satsning om samtidskunsten, der vil løbe over de næste to år og forhåbentlig gøre os klogere på, hvordan man sætter grænsen mellem kunst og ikke-kunst.

Samtidskunst har det med at ligne noget nogenlunde ordinært, kunstneren har slæbt ind ude fra verden og modereret en smule, så hvordan forstår vi samtidskunst, når den ikke er skarpt afgrænset fra resten af verden?

Det kan man læse om i bøgerne, og så kan man bagefter høre Radio Information, hvor vores kunstredaktør Maria Kjær Themsen over syv små episoder vil gøre os klogere på centrale begreber og markante tendenser i samtidskunsten. Vi starter i dag med begrebet ’readymade’.

Coronabaroner, regeringens forestående klimaeksamen og ny serie om mordet på Kim Wall

I denne uges Radio Information skal vi endelig tale om Amazon-stifteren Jeff Bezos, og her må jeg nok hellere komme med det, der i moderne termer hedder en disclaimer: Jeg bliver sært opstemt af at tale om Jeff Bezos. For i en kompliceret verden, hvor de stenrige er buddhister, kurerer sygdomme og uddeler solceller i indiske landsbyer, er han stadig en god, gammel, gedigen gnier.

Han er den moderne pendant til ’kapitalisten’, der var på de plakater, som hang i mit barndomskollektiv: En opsvulmet pengepuger med høj sort hat båret frem af forarmede arbejdere, der skaber hans formue i deres ansigts sved.

Og nu ses Bezos også som den øverste coronabaron. Amazons ejers formue er nemlig eksploderet under coronakrisen, mens millioner er blevet arbejdsløse. Det er kun fair at lade dem, der har lukreret ekstremt på krisen, finansiere kriseindsatserne via en skat på merindtægten, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i et debatindlæg. Jeg ringer til ham og får ham til at uddybe.

Og så skal vi tale om et af de områder, der tværtimod – i hvert fald politisk – har lidt under coronakrisen. De seneste uger i dansk klimapolitik har været én lang konfrontation mellem regeringen og dens støttepartier om tempoet i den grønne omstilling.

Tirsdag fremlagde regeringen så sit første årlige klimaprogram, der skal give en status over klimaindsatsen og vise vejen til 70-procentsmålet i 2030. Det mødte hård kritik fra både fagfolk og støttepartier. 

Der kan »inden for få måneder opstå en situation, der udfordrer hele regeringens parlamentariske grundlag,« skriver vores klimajournalist Martin Bahn i en analyse. Han er i studiet.

Journalist Lone Nikolajsen er også i studiet. Hun har set Efterforskningen, der for tiden kan ses hver mandag på TV 2. Serien er en dramatisering af efterforskningen af mordet på den den svenske journalist Kim Wall, og den har igen sat gang i debatten om true crime-genren. Efterforskningen er et eksempel på, hvordan det kan gøres, mener Lone Nikolajsen. For til trods for at intet jo kan sammenlignes med de nærmestes oplevelser, så er mordet et kollektivt traume, og den slags skal kunsten være med til at forstå.

Sidst, men ikke mindst, er Rune Lykkeberg i studiet med en optur fra vores helt egne rækker. Jeg siger ikke, hvad det er. Du må lytte. Ej, jeg kan sgu ikke holde på den: Information har rundet 25.000 abonnenter!

#MeToo i medierne, Trump i medierne, og en modstandskvinde kendt som Pistulla

Vi skal snakke #MeToo. Selvfølgelig skal vi det. Sofie Lindes nu så berømte ord satte gang i en lavine, der vil ændre den danske mediebranche for altid. Og det er optur for os alle sammen, mener Rune Lykkeberg. Som han skriver i en leder:

»De unge er blevet kritiseret for at være krænkelsesparate og overfølsomme. Men deres forståelse for, hvad man ikke skal finde sig i og skal sige fra over for, har vist sig som et kritisk beredskab, der er frigørende for os alle sammen.« Han kommer i studiet og uddyber.

Og så skal vi tale om, hvordan #MeToo helt konkret har udfoldet sig på Ekstra Bladet. Information kunne tidligere på ugen berette, at 46 tidligere og nuværende kvindelige ansatte havde stilet et brev til chefredaktør Poul Madsen og Ekstra Bladets direktion, hvori de beskriver en arbejdsplads præget af en sexistisk kultur. Med upassende kommentarer, befamlinger og et overgreb. Journalisterne bag, Louise Drivsholm og Laura Friis Wang, kommer i studiet.  

Trump har ret: Medier behandler ham anderledes. Sådan kunne man læse på forsiden af Information i denne uge. Undersøgelser af forholdet mellem positivt og negativt vinklede nyhedshistorier om Trump viser en overvægt af negative historier. Og ingen anden præsident kunne blive sammenlignet med Hitler og Mao på åben skærm uden et efterfølgende ramaskrig. Men kan man lave klassik journalistik om en så anderledes præsident? Vores journalist Mathias Sindberg har talt med kloge hoveder i USA. 

Vi skal også tilbage til en historie, der var breaking news i august 1945: Sprængningen af Knivsbjerg- monumentet i Sønderjylland. En af gerningsmændene var en modstandskvinde, der gik under navnet Pistulla. Journalist Ramus Bo Sørensen fortæller over tre afsnit historien, der også kan kvalificere de aktuelle debatter om nedriving af monumenter.

Disney+, kystbanesocialister i USA og mere kritik af elbilkommissionen

I sidste uge fremlagde elbilkommissionen en rapport med anbefalinger til, hvordan Danmark får flere elbiler og færre fossilbiler på vejene. Rapporten er 246 sider lang, kommissionen har arbejdet i 18 måneder, og konklusionen er denne: Det vil koste 5,7 milliarder i 2030 at få en million biler på vejene om ti år.

Men nu viser det sig, at beregningerne af omkostningerne bygger på misvisende tal. Det får omstillingen til at se dyrere ud, end den i virkeligheden er, siger flere eksperter. Martin Bahn og Mathias Sindberg fra indlandsredaktionen er med i studiet.

Chefredaktør Rune Lykkeberg er også med. Som altid, og som altid med en optur. I denne uge over filmen Coastal Elites, som både er en komedie og en analyse af problemerne i det amerikanske samfund: Vi tror alle sammen, problemet er Trumps populisme, men ifølge filmen er det i virkeligheden de liberales provinsialisme. Det er måske ikke en rigtig analyse, men det er sjovt at se den foldet ud af fem fiktive personer fra ’the coastal elite’ over 87 minutter.

Og ikke mindst, live fra Osted på Midtsjælland: Filmredaktør Christian Monggaard om streamingtjenesten Disney+, som i denne uge kom til Danmark. Det har betydning for konkurrencen, for økonomien, for indholdet og for fremtiden på det danske tv-marked, men ikke mindst: Det har stor betydning for Christian personligt. Det fortæller han om.

Otto Lerche er vært.

Skal vi forberede os på, at regeringen opgiver at leve op til klimaloven?

»Regeringens CO2-regnestykke er en katastrofe.«

Sådan kunne man læse i onsdagens avis i en kommentar af Jørgen Steen Nielsen. Anledningen var, at vi med Eldrup-kommissionens udspil om 750.000 elbiler på de danske veje om ti år er nået dertil, hvor der kan gøres status på regegeringen fremskridt på klimaområdet. Og der tegner sig desværre efterhånden et klart billede af, at det lovbundne nationale mål om 70 procents reduktion i 2030 ikke kan nås med den klimastrategi, regeringen indtil nu har forfulgt. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet. (Ham, der i sidste uge vandt Publicistklubbens jubilæumspris, spørger du? Jep, ham.)

Og nu vi er ved elbiler. Det er faktisk ikke så svært, som det lyder. Det ved vores nyhedsredaktør Anders Fjordbak-Trier. Han har nemlig sat sig for at skifte den gamle benzinbil ud med el, og over sommeren har han skrevet en klummeserie om det projekt. ’Anders vil ha' elbil’ kaldte vi den. Anders fik elbil og kommer forbi mig for at overbevise os andre om det samme.

Jeg ved ikke, hvordan han kom dertil, men vores mand i Berlin Mathis Irminger Sonne tog sidste lørdag til en nedlagt klosterkirke i byen Halberstadt for at overvære en hel særlig begivenhed: Avantgardekomponisten John Cage ville være fyldt 108 år, og i den anledning skete et sjældent toneskift i hans skøre og – i filosofisk forstand geniale – orgelværk As SLow aS Possible. Det har allerede spillet i 20 år og skal spilles ultralangsomt helt frem til år 2640 – hvis den art, vi kalder mennesker, altså findes til den tid.

Sidst, men ikke mindst, kommer Rune Lykkeberg forbi. Han er efterhåneden så led og ked af at høre The New York Times, Hollywood og tidligere strateger for Obama pibe over, at alt er Trumps skyld. For gu er det ej. Det er ikke Trumps skyld, at en amerikaner ryger på gaden, fordi en amerikaner er så uheldig at få en lungebetændelse. Han vil have nye, vrede, radikale, systemkritiske, opturstemmer ind i vores dækning af USA op til valget, og det vil jeg også, og det er jeg ret sikker på, at du også vil. Og det skal vi få! Lyt med sidst i programmet og hør nærmere.

Ekstra: Hegels fødselsdagsfest

Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel har betydet så meget for vores forestillinger om modernitet, historie og fremskridt, at vi alle er hegelianere – de fleste af os ved det bare ikke.

Hegel fyldte 250 år den 27. august, og det fejrede vi på Information med et arrangement på dagen. Der var quiz, fødselsdagssang og debat med Rune Lykkeberg og forskerne Anna Cornelia Ploug og Niels Grønkjær. Lyt med her. 

Hvad sker der hvis Trump ikke accepterer et nederlag? Hvorfor siger vi ja til samtykke? Og hvad blev der af den store omstilling, S?

Mette Frederiksen er ikke længere i begyndelsen af sin regeringsperiode. Hun er lige midt i den. Derfor er det på høje tid, at regeringen sætter handling bag de grønne løfter. Og derfor var det lidt nedtur, at det ikke var klimaforandringerne, regeringen annoncerede krig imod, da de mandag fremlagede finasnloven, men konsekvenserne af coronavirussen. 

»Det vigtigste for regeringen er at genskabe hverdagsdriften i Danmark med børn, der går i skole, forældre, som går på arbejde, og forlystelser sig. Problemet er bare, at den måde, vi i dag driver den hverdag på, har langsigtede konsekvenser for de næste generationers betingelser for at gå i skole, på arbejde og more sig,« skriver Rune Lykkeberg i en leder. Han kommer i studiet og uddyber. 

Til gengæld blev regeringen og dens støttepartier tirsdag enige om, at voldtægtslovgivingen i Danmark skal ændres, så den blivet samtykkebaseret. Det har delt vandene: Blandt juridiske ekperter, i befolkningen og også her på avisen, hvor vi tidligere har skrevet en leder imod samtykkelovgivning. Men i denne uge blev læserne mødt af en leder med rubrikken ’ja tak til samtykkelov’. Skribenten, Lasse Skou Andersen, forklarer hvorfor.

Og så skal vi tale om det amerikanske valg. For kan vi overhovedet regne med et frit, fair og legitimt valg i USA? Efter årtiers tiltagende splittelse og fire år med Trump er Amerika – verdens ældste moderne demokrati – blevet sådan et land, hvor partierne anklager hinanden for valgfusk, og ingen ved, om den siddende præsident vil anerkende et nederlag. Vores Mathias Sindberg har talt med en række amerikanske eksperter, der giver deres bedste – og ærligt talt ret skræmmende – bud på, hvad der kommer til at ske. 

Og så kan vi byde velkommen til Informations osteskole, som hen over efteråret vil føre os gennem 12 af de vigtigste oste fra ostens moderland – Frankrig. Kan du dem, er du nemlig rigtig godt kørende udi ostens fortryllende verden. Vi lægger hårdt fra land med intet mindre end ostenes konge: Brien. Lærke Cramon besøger studiet til sidst i programmet og har en brie med.

Skandalen i FE, politik i basketball og en voldtægtsserie, der insisterer på, at alt er forvirrende

Så er der radio! I denne uge til dels dedikeret til det, der kan blive den mest alvorlige efterretningsskandale i nyere dansk historie. Tilsynet med Efterretningstjenesterne udsendte mandag en pressemeddelelse, hvori der var opregnet en række alvorlige kritikpunkter vendt mod Forsvarets Efterretningstjeneste. Ifølge tilsynet indikerer dokumenter, at FE ulovligt har indhentet og videregivet oplysninger om danske statsborgere, at de har tilbageholdt centrale oplysninger for tilsynet og har givet tilsynet usande oplysninger, og at FE ulovligt har »behandlet oplysninger om en ansat i tilsynet«.

Hvis den sønderlemmende kritik af FE står til troende, har tjenesten krænket de frihedsrettigheder, som den har til opgave at beskytte. Men det står også klart, at politikerne har givet FE alt for frit spil.Sebastian Gjerding udlægger sagen. 

Og så skal vi tale med kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde om en af de mest hypede serier lige nu. ’I May Destroy You‘ hedder den, og den er skrevet, instrueret, produceret OG spillet af den ghanesisk-britiske Michaela Coel. Temaet er voldtægt, og Coel tør fortælle historien om en sådan så præcist forvirrende og åbent som virkeligheden så ofte er. 

Rune Lykkeberg kigger også forbi. Til en kort snak om Republikanernes konvent, men ikke mindst til en optur over noget, der skete et helt andet sted i landet: Til et pressemøde med Doc Rivers, cheftræner hos basketballholdet Los Angeles Clippers. Her sagde han noget om forholdet mellem sorte og hvide, der vil gå over i historien. Eller som i hvert fald burde, mener Rune Lykkeberg.

Hviderusland, pensionsudspil, C.V Jørgensen-teater og Obama’erne i sommerhus

Hvad foregår der i Hviderusland? Og kan vi være vidne til ’Europas sidste diktators’ sidste tid? Vores journalist Serge Savin har fulgt udviklingen og gør os klogere.

Og så kom regeringens længe ventede pensionsudspil. Det giver dem, der har været længst på arbejdsmarkedet mulighed for at trække sig tidligere tilbage, men er det nødvendigvis dem, der har mest brug for det? Og hvad gør det ved et i forvejen ulige arbejdsmarked, at det kun er 37 procent af dem, der kan benytte sig af den nye rettighed, som er kvinder? Journalist Laura Friis Wang kommer forbi.

Og så har Rune Lykkeberg været sent oppe. IGEN! Han har nemlig set talerne fra det demokratiske partikonvent. Det er optur, at de til sammen fremstår som en solid knytnæve mod den orange mand i Det Hvide Hus – og så lever vi med, at det også er en smule kvalmende.

C. V Jørgensen derimod frembringer ene og alene dejlige følelser i kroppen og vores teateranmelder i det jyske, Trine Wøldiche er heldigvis glad for teaterkoncerten, der tager udgangspunkt i hans sange.

Kamala Harris, coronavaccine, aktiemarkedet og ’Vores mand i Amerika’

Velkommen til den første ordinære Radio Information efter sommerferien. Jeg har sendt vikaren – ham vi kender som Rune Lykkeberg – på ferie, men heldigvis er det her hus smækfuld af optursmennesker. 

En af dem er Christan Bennike, vor mand i EU. Han har stillet et godt spørgsmål: Hvordan kan det være at aktiemarkedet spinder som en veltilfreds mis, midt i den værste økonomiske krise i 100 år?

81 procent af den globale arbejdsstyrke har været under en eller anden form for nedlukning. Over halvdelen af alle verdens lande – 102 i alt – har ansøgt om lån fra IMF. Spanien og Storbritanniens økonomier er skrumpet en femtedel andet kvartal af 2020! Og 32 millioner amerikanere modtager arbejdsløshedsunderstøttelse. 

Men aktiemarkederne? De faldt da godt nok cirka 30 procent på nogle få uger i marts, hvilket var helt uhørt og historisk, men siden kurverne ramte bunden, er det kun gået én vej: op. Hvad i himlens navn foregår der?

Lone Nikolajsen har set det nye geopolitiske trekantsdrama Vores mand i Amerika af instruktør Christina Rosendahl om diplomaten og verdensmanden Henrik Kauffmann, der tog sig en del friheder som dansk ambassadør i Washington under Besættelsen. Hvem var han, og hvilken rolle spillede hans hustru?

Og så skal vi naturligvis tale om ugens helst store historie: Kamala Harris er blevet den første farvede, kvindelige vicepræsidentkandidat. Mette-Line Thorup låner lidt af Runes optursenergi over det faktum.

Der er en mere afventende og skeptisk steming i vores første indslag. Det handler nemlig om Corona-vaccinen, der jo kommer før eller siden. Men ét er at lave den. Noget andet er, at overbevise folk om, at de skal tage imod den. For er det ikke sund fornuft at være skepsis over for de vacciner, som bliver udviklet i stor hast og i en politisk presset situation? Vil de være testet ordentligt?

Langsomme samtaler om klimaets virkelige tilstand: Jørgen Steen Nielsen og Rune Lykkeberg

Jeg har lovet jer en overraskelse. Og i dag afslører vi, hvad den er. Det kommer lige om lidt.

Vi har lavet tre langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand. Den første var med Ditte Brasso Sørensen om Europa, den med Simone Aaberg Kærn om pandemien og den tredje var med Bo Lidegaard om de store linjer i verden. Dem kan du stadig nå at høre. Men det mest radikale tema har jeg gemt til den fjerde og sidste samtale: klima.

Jeg har ikke villet afsløre, hvem jeg har inviteret til at tale om klima, fordi vi ville slutte med overraskelsen. Én person har langt mere end nogen andre lært mig, hvor komplekst, forfærdende og totalt klimaproblemet er. Men den samme person har også demonstreret, hvor inspirerende og meningsfuldt det kan være at beskæftige sig med klimaet. Viden om klimaet kan være noget af det mest deprimerende i verden, men kampen mod klimaforandringerne kan fremkalde det højeste i os alle sammen og det bedste i fællesskabet. Det har jeg lært af dagens gæst.

Jeg kan ikke skjule det længere. Dagens gæst, sommerens overraskelse er min forgænger som chefredaktør, vores forbillede som engageret kollega og Informations vidunderlige klimajournalist: Jørgen Steen Nielsen.

Vi taler om, hvor kampen mod klimaforandringerne står, hvor svært det bliver, men også hvorfor han ikke kan lade være med at være håbefuld. Lyt endelig med – håbet smitter.

Rune Lykkeberg, vikar for Anna von Sperling

Langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand: Bo Lidegaard og Rune Lykkeberg

Jeg er så heldig at være omgivet af en masse, som ved mere, end jeg gør, og som godt kan lide at diskutere verdens virkelige tilstande. Og når der sker noget, jeg har svært ved at forstå, og det gør der ofte, sender jeg som regel et par af dem en sms med et spørgsmålstegn. Ofte får jeg gode og klare svar på sms. Men endnu oftere bliver sms’en anledning til lange telefonsamtaler, som ikke sjældent ender med, at vi aftaler at mødes og drikker en kop kaffe og tale videre.

 

En af dem, jeg skriver og taler mest med, er min forhenværende chef og nuværende ven, Bo Lidegaard. Og det er efterhånden blevet en sommertradition, at jeg hvert år tager ud og besøger ham i hans sommerhus og spørger til de helt store linjer i verden. Jeg tager en båndoptager med og deler hans svar med dem, der vil lytte med i den sommerserie, vi kalder ’Langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand’.

 

Bo forklarer i år, at vi skal have et stærkt samarbejde med såvel USA som med Kina, hvis vi vil håndtere klimatruslen. For de kan hver især udlede så meget drivhusgas, at de kan få klodens temperatur til at stige til et katastrofalt niveau. Europa, USA og Kina skal alle gøre deres bedste og gøre det sammen, hvis vi skal så tæt som muligt på at leve op til Parisaftalen.

 

»Hvordan gør vi det« spørger jeg Bo.

 

Det svarer han rent faktisk på, og jeg lover, at man får svaret, hvis man lytter med på denne særudgave af Radio Information.

God fornøjelse.

 

Rune Lykkeberg, vikar for Anna von Sperling.

Langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand: Simone Aaberg Kærn og Rune Lykkeberg

Det er sommer og sæson til at tage tankerne med på tur og føre langsomme samtaler om, hvor det hele er på vej hen. Så det gør vi her i Radio Information.

I denne uge har jeg inviteret kunstneren og piloten Simone Aaberg Kærn i studiet til en snak om det, vi drømte om, dengang i foråret, da Danmark var lukket ned. Om hvordan verden bliver som et stykke blødt ler, vi kan forme helt forfra. Hvordan hun før de fleste andre opdagede, at en farlig pandemi var på vej, og hvad man kan se, når man bevæger sig højt over verden i sin egen lille flyvemaskine.

Det er den anden af i alt fire langsomme samtaler med kloge folk om det, jeg synes, vi har brug for at opholde os ved. Den første var min snak med EU-rådgiver Ditte Maria Brasso Sørensen om det nye Europa, i denne uge er det som sagt Simone Aaberg Kærn, og i næste uge tager jeg ud til min gamle ven Bo Lidegaard i hans sommerhus til vores årlige samtale om den store verdensorden. Endelig kan jeg love jer en overraskelse til min sidste samtale om klima.

Jeg håber, I vil lytte med på vores langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand.

Vi kalder det Radio Information Special, og jeg håber, I vil lytte med.

Rune Lykkeberg, vikar for Anna von Sperling

Langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand: Ditte Maria Brasso Sørensen og Rune Lykkeberg

Kære lytter,

Det er sommer, og vi lader, som om verden står stille. Det er sæson for at gå ture, tage sig god tid og føre lange samtaler om, hvor det hele er på vej hen.

Sådan er det i hvert fald på Radio Information.

Anna von Sperling, Radio Informations stemme og temperament, er taget på ferie. Og jeg ved godt, at det aldrig bliver det samme uden Anna, men hun skal jo også holde fri engang imellem. Jeg er hendes vikar, og jeg vil gøre mit bedste for, at vi klarer de næste fire uger uden Anna.

Så jeg har lavet fire langsomme samtaler med kloge folk om det, jeg synes, vi har brug for at opholde os ved. Vi skal mindes den tid, hvor Danmark var lukket ned. Vi skal tale om Europa og den store verdensorden, og vi skal gøre status over, hvordan det egentlig i det helt store billede går med kampen mod klimaforandringerne.

Jeg har inviteret EU-rådgiver Ditte Maria Brasso Sørensen til at tale om det nye Europa, kunstneren Simone Aaberg Kærn til en samtale om vores drømme fra dengang, Danmark var lukket ned, min gamle ven Bo Lidegaard til vores traditionelle samtale om den store verden, og endelig kan jeg love jer en overraskelse til min sidste samtale om klima.

I det første afsnit fortæller Ditte Maria Brasso Sørensen om, hvordan Europa er ved at finde en ny plads i verden mellem USA og Kina. Hvordan EU har udkastet en offensiv vision for frihandel og globalisering. Og hvorfor det tilsyneladende tekniske begreb »åben strategisk autonomi« dækker over noget afsindigt spændende, som vi sammen går på opdagelse i.

Tag dig tid til at lytte med til vores langsomme samtaler om verdens virkelige tilstand. 

Vi kalder det Radio Information Special, og jeg håber, I vil lytte med.

Rune Lykkeberg, vikaren

Information præsenterer: Sara slutter fred med fremtiden

Sara Mering er 23 og bange for den fremtid, hendes generation går mod – med klimaforandringer, ulighed og et uoverskueligt internet. I en ny podcast fra Dagbladet Information undersøger hun sin frygt i håbet om til sidst at slutte fred med fremtiden.

 

Find Sara slutter fred med fremtiden i din foretrukne podcastafspiller og lyt med fra 11. juli og fem uger frem.

Valg i polen, den teroretisk fysiks avantgarde og optur over ... finanskapitalismen

På søndag den 12. juli afholdes anden runde af det polske præsidentvalg. Og valget er klart: Skal den europæiske gigant i Øst have en nationalkonservativ, Trump-venlig, EU-skeptisk og LGBT-fjendtlig præsident? Eller bliver det en liberal, EU-venlig og LGBT-progressiv præsident, der vil kæmpe mod den kontroversielle PiS-regering?. Europakorrespondent Mathias Irminger Somme har fulgt den bistre vagtkamp.

Og så skal vi tale om noget så crazy og fascinerende som den teoretiske fysiks avantgarde. Det er alle dem, der i udkanten af det videnskabelige miljø sidder og nørkler med alternativer til den altdominerende teori om altings sammenhæng, superstrengteorien. Når det er muligt for Information at lave en serie om det – og at vi kan garantere, at skribenten har fattet en hat af det hele – er det fordi vi har en kollega, der hedder Niels Alstrup. Han er oprindelig forsker i fysik, så byggede han nogle broer, og nu sidder han på Dagbladet Information og holder styr på alle de date som genereres af en moderne avisdrift. Og denne sommer kan i møde ham i en sommerserie og i din radio. (I indslaget taler vi om en kvindelig græsk fritænker-fysiker, der har udvikler nogle ure, der kan regulere din sindsstemning.)

Jeg får også besøg af Sara Mering, en kvinde på 23 år, der for et års tid siden kontaktede avisen med en idé: Hun var bange for fremtiden, og det ville hun gøre noget ved. Og måske var hun ikke den eneste i sin generation, der havde det sådan. Det var vi glade for. Mød Sara til sidst i programmet og hør, hvad hun gjorde

Sidst, men ikke mindst, kommer Rune Lykkeberg forbi. For sidste gang i denne sæson for dette er den sidste ordinære omgang radio Information på denne side af en laaaang sommerferie. De næste fire uge overtager Rune mikrofonen og bruger roen i huset til at invitere kloge hoveder til lange samtaler. Lyt med og hør hvad vi kan vente os. Og hør Runes optur over ... fianskapitalismen. Men hov! Er den ikke ond? Jo, det kan du bande på, men den er vores sidste håb.

Hegel, Putin og drab på Bornholm

Vi siger ikke at, det er tilfældet, men hvis der overhovedet er bare en minimal risiko for huller i din viden om Hegels filosofi, så er denne sommer på Information en sommer for dig. Georg Wilhelm Friedrich Hegel fylder nemlig 250 i år, og i den anledning har vi bedt seks forskere om at afdække seks temaer i hans filosofi. Rune Lykkeberg elsker Hegel og er den drivende kraft i det projekt. Han besøger radioen, hvor han vil forklare sine tre favoritbegreber. Og så har vi også fået Judith Butler med. 

Torsdag fik vi resultatet af den russiske folkeafstemning, hvor – til ingens overraskelse – præsident Putin fik opbakning til en forfatningsændring, der bla. betyder, at han kan blive siddende til 2036. Vores Rusland-medarbejder Ida Sparre-Ulrich har fulgt sagen.

Og så skal vi tale om en vanskelig sag, nemlig drabet på Bornholm, der har sat gang i en heftig debat om hadforbrydelser i Danmark og mediernes rolle i den forbindelse. Sebastian Abrahamsen har gjort det eneste, som en journalist kan gøre i en sag, der føres for lukkede døre, nemlig at tage til øen for at indsamle brikkerne til de to sigtedes historie.

Hastegennemført klimaaftale, optur over Spike Lee og nyt heksemuseum i Ribe

Der var ellers en stolt regering, der søndag nat på Twitter annoncerede, at Danmark var blevet et grønnere sted at være. Her på redaktionen var modtagelsen af den hastegennemførte klimaaftale, der i wekenden blev lukket, mere lunken. Aftalen er nemlig hverken halvt eller helt i mål i forhold til at finde de CO2-reduktioner, der skal til, for at Danmark kan reducere med 70 procent i 2030.

Som minimum forudsætter den i hvert fald, at der bliver bred politisk opbakning til en grøn skattereform, med en meget høj CO2-afgift. Og så efterlader den en tung byrde til transport og landbrug – en byrde, som de umuligt kan løfte. Vores klimaredaktion, Jørgen Steen Nielsen og Martin Bahn, kommer i studiet. 

Jeg får også fint besøg af vores litteraturanmelder OG heksekorrespondent Nanna Goul. Hun har besøgt Ribe og Danmarks første museum for hekseforfølgelser HEX! Museum of Witch Hunt, der åbner i næste uge. Hør blandt andet museuminspektør Lulu Anne Hansen forklare, hvorfor der har aldrig været så meget prestige i at beskæftige sig med hekseprocesserne, og hvad vi kan lære om coronakrisen ved at spole tilbage til år 1617 og Christian 4.’s berygtede forordning mod troldfolk. 

Rune Lykkeberg har bare været i Vietnam. Med Spike Lee. Og det kan du også komme. På Netflix har der nemlig i denne uge været premiere på Do The Right Thing-instruktørens nye film Da 5 bloods. Og den er optur. Fordi Spike Lee, i modsætning til rigtig mange andre instruktører, undgår at falde i de oplagte fælder, når det sorte Amerikas historie skal fortælles. De andre aviser synes, at det er en dårlig film. Vores Christian Monggaard er begejstret. 

Og hæng ved til allersidst og hør om vores sommerbogklub om klassekamp!

Balladen i Det Danske Akademi, Slavoj Žižeks pandemibog og optur over EU

Bare indrøm det: Du har gået og ventet på, hvad Slavoj Žižek har fået ud af coronapandemien. Nu behøver du ikke vente længere. Pamfletten Pandemi!: Covid-19 ryster verden af den speedskrivende slovenske filosof, ligger nemlig klar på dansk. Vores Niels Ivar Larsen har oversat Žižek i 20 år. Han besøger mig og fortæller om den nye bog, der blandet andet argumenterer for, hvorfor pandemien bør ende ud i en tro på en solidarisk organisering, der ikke knytter sig til nationalstaterne.

Og det er, ifølge Rune Lykkeberg, hvad EU barsler med: For kun tre måneder siden frygtede mange unionens sammenbrud. Men den redningspakke for de hårdest ramte lande og det forslag til et syvårsbudget, som Kommissionen fremlagde for et par uger siden, er intet mindre end en ny og radikal strategi for globaliseringen, skriver han.

Det er optur – og så glemmer vi lige en stund, hvor nedtur den danske holdning til de sager er. 

Vi skal tale lidt mere om Covid-19. For sammenlignet med andre lande ligner den danske genåbning en rygende succes. Men kan vi læne os trygt tilbage i forvisning om, at dey fortsætter? Indlandsjournalist Louise Schou Drivsholm har talt med dem, der ved mest, og hun kommer i studiet og gør os klogere.  

Sidst, men ikke mindst, skal vi tale om Det Danske Akademi. Først gik fire medlemmer i protest, så gik sekretæren, og nu er der igen ballade efter en udtalelse om Black Lives Matter. Og hver gang hedder stridens omdrejningspunkt Stidsen. Men hvad er det for en institution, hvem er Marianne Stidsen, og hvorfor rager det os, at de er i totterne på hinanden ude på Rungstedlund? Kulturjournalist Rasmus Elmelund svarer. 

Naturdigte, Palme-sagen og Trump i modvind

Onsdag udpegede den svenske anklagemyndighed Stig Engström, kendt som Skandiamanden, som Olof Palmes morder. Til manges skuffelse var der ingen nye vidner, tekniske beviser eller mere kvalificerede bud på, hvad der skulle være hans motiv. Så man kan, som Information skrev på forsiden torsdag, kalde sagen for afsluttet, ikke afgjort. Men hvad er det for en efterforskning, der nu afsluttes efter 43 år? Journalist Sebastian Abrahamsen har stået på hovedet i den gamle sag, der forandrede Sverige: Han kommer i studiet og fortæller.

I studiet har vi som altid Rune Lykkeberg. Han har fulgt grundigt med i meningsmålingerne fra USA her oven på COVID-19-krisen og mordet på George Floyd. Og de peger på, at USA – med Runes ord – er tættere på at komme af med Donald Trump som præsident end nogensinde før. At det betyder, at vi pludselig er kommet på hold med Georg W. Bush, må vi så støtte hinanden for at komme overens med ...

Og så skal vi tale om alletiders bedste, danske naturdigte. Sidste uge indledte vi en serie i litteraturtillægget, hvor litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen har udvalgt de 20 bedste, og hver uge læser han et helt nært, men også ind i sin samtid. Fordi digte altid er en berigelse, men også fordi vi derigennem kan komme nærmere på den naturkrise, vi lever i. Vi begynder med Thomas Kingos Fjerde aftensang, der kan minde os om, at vi alle sammen skal dø. Juhu!

Protester i USA, budgetunderskuddets comeback og et år med »Magtfuldkomne Mette«

I USA fortsætter urolighederne.

Over hele landet har vrede borgere de seneste to uger været på gaden, efter den afroamerikanske mand George Floyd i sidste uge blev kvalt under en anholdelse i delstaten Minnesota.

»USA har ikke oplevet lignende optøjer siden mordet på Martin Luther King,« skrev vi på forsiden af tirsdagens avis.

Informations korrespondent i USA, Martin Burcharth, er med telefon fra Cambridge.

Rune Lykkeberg han er også med, direkte på bånd fra studiet i Store Kongensgade.

Han har optur over, at budgetunderskud har fået comeback, efter i årtier at have været dømt ude af det politiske etablissement. Det er nye tider for de offentlige finanser, og det er optur, siger Rune Lykkeberg.

Endelig skal det handle om Mette Frederiksen, som har været statsminister et år. Journalist på indlandsredaktionen Laura Friis Wang har talt med en række eksperter om hendes første år, og ikke mindst om, hvordan hun har redefineret rollen som statsminister og samlet magten omkring sig selv og Statsministeriet.

»Magtfuldkomne Mette« bliver hun kaldt af nogle kommentatorer.

Vi slipper utopierne fri, opruller Støjbergsagen og debatterer holdbarheden på kvinders æg

Måske har du lagt mærke til, at din fredagsavis ikke helt ser ud, som den plejer. Vi har nemlig for en stund smidt alle nyheder, analyser og baggrundsartikler på porten og overladt avisen til en lang række kunstnere, som hver giver deres bud på, hvordan verden kan komme til at se ud efter coronakrisen – hvis vi altså sætter drømmene og fantasien løs. Hør chefredaktør Rune Lykkeberg fortælle om særavisen og om, hvorfor vi midt i krisetid, voksende arbejdsløshed og økonomier i frit fald også skal fokusere på det positive og sætte utopierne fri.

Vi har tidligere talt om det i Radio Information – og nu gør vi det igen! Hør indlandsredaktør Anton Geist og indlandsjournalist Ulrik Dahlin fortælle om Instrukskommissionen, hvor hovedpersonen selv – selveste Inger Støjberg – nu er blevet afhørt i sagen om den ulovlige instruks om at adskille asylpar, hvor den ene er under 18 år. Hør dem fortælle om det uventede kort, den tidligere udlændingeminister trak frem, som måske – måske ikke – sætter hende i en bedre situation.

Og så får vi besøg af indlandsjournalist Laura Friis Wang, som fortæller om en af ugens store debatter – nemlig kvinders æg og holdbarheden på dem. I dag er det sådan, at kvinder i fertilitetsbehandling, som får udtaget æg, kun må have dem på frost i fem år. Herefter destrueres de, selv om de er sunde og raske. Et nyt borgerforslag vil gøre op med dette og forlænge æggenes holdbarhedstid, til når kvinderne er 46 år, som er den grænse, vi har sat i Danmark for, hvor længe man vil hjælpe kvinder med at få børn.