Radio Information

Livets begyndelse, kryptokunst for millioner og en fuckfinger til tiden

March 26, 2021

Så meget skulle gå op i en højere enhed, at det virker usandsynligt, at livet på Jorden nogensinde er opstået. Men det er det. Jeg skriver dette, og du læser dette, og intet af det ville have været muligt, hvis ikke en hel masse ting var sket samtidig, og en lille bakterie ikke havde fået en genial ide.

Jeg får besøg af Johanne Pontoppidan Tuxen, der vil fortælle om det seneste afsnit i Informations store naturvidenskabssatsning, hvor du hver uge i hele 2021 kan læse en god historie om alt det, der omgiver os. 

Og så skal vi tale om digital kunst. Og penge. Kryptopenge. For 2021 blev for alvor året, hvor den digitale kunstverden gik mainstream, og kunstværker blev solgt i de etablerede aktionshuse for trecifrede millionbeløb. Men hvor betaler nogen så mange penge for noget, der kun lever på en skærm, og som i princippet kan ses af alle? Kulturredaktiones Johann Steen Nielsen forklarer. 

Sidst men ikke mindst er Rune Lykkeberg igennem til en snak om en ung mand ved navn Nick Larsen, der listede en lille fuckfinger ind på et billede af statsminister Mette Frederiksen. Sikke en lømmel! Næh, siger Rune Lykkeberg, det var optur. Hør hvorfor.