Episodes
Friday Dec 28, 2018
I 2018 blev magten stillet til regnskab
Friday Dec 28, 2018
Friday Dec 28, 2018
Så er det tid til årets sidste Radio Information!
Debatredaktør Gry Inger Reiter og chefredaktør Rune Lykkeberg udpeger hver især, hvad der ifølge dem kendetegner det år, vi siger farvel til.
- Vi skal snakke om finanssektoren. Desværre, venner – I kan desværre ikke længere dukke jer og håbe på, at det går over.
- Om OK18, de offentligt ansattes overenskomster. Fordi den faglige bevidsthed kan vækkes, hvis folk bliver trykket hårdt nok på maven.
- Om #MeToo. Mænd med magt lærte at se på deres sekretær som et juridisk subjekt. Men lad venligst højrefløjen beholde sin tro på, at vi skaber en bedre verden ved straf.
- Om klimabevidstheden – og dens eventuelt onde søster klimabashing.
- Og så opturen over alle opture: At vores demokrati er alive and kicking – så længe man ikke tror, at forandring kommer fra centrum.
Når du bagefter vil have mere, så hør vores ekstraudsendelse med Oxford-økonom og forfatter til bogen Doughnut-økonomi, Kate Raworth. Du kan finde den her i dit feed. I en dejligt lang podcast får du både Kate Raworths gæsteforelæsning på Københavns Universitet og hendes samtale med journalist Jørgen Steen Nielsen.
Wednesday Dec 26, 2018
Sådan får vi en bæredygtig økonomi
Wednesday Dec 26, 2018
Wednesday Dec 26, 2018
For nogle år siden tegnede økonomen Kate Raworth en doughnut: En lille cirkel inde i en større cirkel.
Hullet i midten er der, hvor verden svigter, hvor folk ikke har tag over hovedet, strøm, mad på bordet eller politisk magt. Vi så gerne, at ingen endte der.
På den anden side kan vi heller ikke producere hovedløst, for så ryger vi ud over kanten, ud over doughnuttens ydre cirkel. Det er der, hvor vi overopheder kloden, ødelægger verdenshavene og smadrer vores livsgrundlag.
Vi skal derfor lære at leve sammen mellem doughnuttens to cirker – der, hvor vi opfylder menneskets behov uden at ødelægge planeten.
Det er essensen i Kate Raworths doughnut-økonomi. For nylig holdt hun et foredrag for 500 mennesker på Københavns Universitet, som du nu kan høre i Radio Information.
Efter foredraget kigger Kate Raworth forbi Informations podcaststudie til en snak med journalist Jørgen Steen Nielsen om, hvordan vi bedst bruger hendes billeder til at skabe en bæredygtig økonomi.
Kate Raworth var i Danmark i anledningen af, at bogen Doughnut-økonomi er udkommet på dansk ved Informations Forlag.
Friday Dec 21, 2018
Kære lytter. God jul. Vi synes, at du er optur
Friday Dec 21, 2018
Friday Dec 21, 2018
Velkommen til. Vi sender denne gang direkte fra det traditionsrige ’Gløgg i budstuen’ her i Skt Annæ Passage. Det ved vi alle sammen er løgn, da du kan høre udsendelsen lige præcis, når du har tid og lyst, men leg nu lidt med.
Mød en kær ven af programmet, filmredaktør Christian Monggaard, der ser tilbage på filmåret 2018, præcis som han har gjort det i spalterne i 20 år. I år var et særligt år med diskussioner om seksuelle overgreb, om streamingtjenesternes magt og om de danske filminstitutioners adresser. Men heldigvis mest af alt, et år med helt enormt gode film. Og en særlig herre, der gjorde det igen. Som Monggaard skriver: »Det er svært at overvurdere Triers fortsatte betydning for dansk film – så højt kan der være til loftet«.
Og så har jeg besøg af Jørgen Steen Nielsen. For hvordan har verden set ud fra hans stol? – I ved, den der står ’Dansk presses bedste klima- og økonomimedarbejder’ på ryggen af. Han afrundede fredag vores serie ’Vi tager økonomien tilbage’ med en leder,der indeholder den her beskrivelse af den brogede tid, vi lever i. Og en beskeden drøm, som jeg vil tage med hjem til jul:
»Rådvildhed og tvivl om fremtiden forenes med praktiske eksperimenter og teoretiske analyser i eftersøgningen af en ny økonomi. En økonomi, der via større demokratisk deltagelse lægger bånd på kortsigtet gevinstmaksimering til fordel for langsigtede og bæredygtige investeringer. En økonomi, hvor jagt på BNP-vækst underordnes hensynet til menneskelig trivsel. En økonomi, hvor velstand skabes via arbejde frem for via arbejdsfri spekulation, og hvor den skabte velstand fordeles retfærdigt.
Friday Dec 14, 2018
Friday Dec 14, 2018
Velkommen til endnu en omgang Radio Information, hvor Anita Brask Rasmussen har besøgt Nationalmuseets nye vikingeudstilling, der jo som bekendt er designet, til dels, af Jim Lyngvild. Ikke fordi du så bliver fri, men fordi hun er klog og derfor ikke bare forfalder til hån over det – hmm – usædvanlige valg. I stedet ser hun udstillingen som en art kulmination på museumsverdenens heftige formidlingsdebat.
Rune Lykkeberg er på pletten. Med en optur over, hvad De Gule Vestes protester har ført med sig. For han var ikke begejstret over bevægelsen – der jo blandt andet er imod klimavenlige afgifter på benzin. Men da Emanuel Macron mødte dem med en række indrømmelser, herunder en hævelse af mindstelønnen, ændrede Rune Lykkeberg mening.
Jørgen Steen Nielsen har været til mange COP'er. Og lige nu befinder han sig i den polske by Katowice til den firetyvende af slagsen, COP24. Vi ringer ham op om torsdagen, hvor han netop havde deltaget i et møde mellem dem, der for alvor skal leve med konsekvenserne: De sårbare østater og fremtidens generation, repræsenteret ved den 15 år gamle svenske skoleelev Greta Thunberg.
Ikke en uge uden Brexit. Theresa May klarede lige netop ærterne i ugen, men hvad nu? Og hvad er udlandsredaktør på Danmarks klogeste avis tanker om, hvordan man dækker en sag, der trækker så meget ud, at den nødvendigvis må sætte læsernes tålmodighed på prøve. Udlandsredaktør Emil Rotbøll prøver at overbevise jeres vært om, at hun skal læse videre.
Og så slutter vi af med et lille digt i anledning af øen Lindholms nye plads i verden. I fredagens litteraturtillæg har 15 danske forfattere kastet sig over nye fortolkninger af den engelske poet John Donneden berømte sætning No Man is an Island.
Hvis du er glad for Radio Information, så smut ind i iTunes og giv os nogle stjerner. Så hjælper du andre med at finde podcasten.
Friday Dec 07, 2018
Gule veste og symbolpolitik for trekvart milliard på øen Lindholm
Friday Dec 07, 2018
Friday Dec 07, 2018
»Det er en hån mod skatteyderne at bruge trekvart milliard på et symbolpolitisk tiltag over for godt 100 udlændinge.«
Sådan skriver indlandsredaktør Anton Geist i torsdagens avis, efter regeringen og Dansk Folkeparti i fredags fremlagde en så stram finanslov, at den vil indebære markante velfærdsforringelser, men alligevel fandt det nødvendigt at bruge bruge 759 mio. kr. på at flytte et udrejsecenter fra Midtjylland til det sydsjællandske øhav.
For Lindholm bliver dyr. Og så er det endda usikkert, om den i prakis kan leve op til formålet om at holde de udviste væk fra pæne mennesker. Journalist Ulrik Dahlin forklarer.
Niels Ivar Larsen er vendt hjem fra Paris, hvor han befandt sig midt i de voldsomme uroligheder sidste lørdag. Men hvad vil De Gule Veste? Hvad i himlens navn skal Emmanuel Macron stille op med dem? Og – hey – hvad med os, der havde så meget håb til det pæne menneske, da han gik til valg mod Marine Le Pen og vandt – hvad skal vi nu tænke?
Og så har vi vist brug for en optur. Rune Lykkeberg siger tillykke til FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne, der fylder 70 år på mandag. Og som – uanset hvor meget, der i øjeblikket files løs i de konventioner, der blev deres resultat – stadig står.