Radio Information

Krigsplaner i gruppechatten og tv-serien alle taler om

Denne uges Radio Information handler om at dele krigsplaner på en beskedtjeneste. Om en ny tv-serie, der opfordrer til, at vi taler noget mere med vores børn om deres liv på nettet. Og så om de store, små, smukke, grimme og helt uundværlige danske træer

---

Alle taler om den britiske tv-serie Adolescence, der allerede er set af 66 millioner Netflix-brugere – og det skal vi naturligvis også. Serien følger en familie i Yorkshire, hvis liv rystes, da den 13-årige søn Jamie bliver arresteret, mistænkt for at have myrdet Katie, en pige fra hans skole. Den stiller flere svære spørgsmål, end den svarer på, og vores kulturredaktør Anita Brask Rasmussen vil meget gerne tale om netop dem. Hvad er det for eksempel for nogle maskuline forbilleder, vi giver vores drenge? Ved vi, hvad vores børn laver på internettet? Forstår vi overhovedet deres sprog? 

Vi skal også til USA, hvor en voldsom skandale ruller over landet, efter at chefredaktør på The Atlantic Jeffrey Goldberg ved en fejl blev tilføjet en chattråd på beskedtjenesten Signal af USA’s nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz, hvor USA’s forsvarsminister Pete Hegseth orienterede om luftangreb mod Houthi-bevægelsen i Yemen – to timer før, det skete. USA-korrespondent Martin Burcharth er igennem fra Boston.  

Og så skal det handle om træer. De fineste af dem. For et flertal i Folketinget har besluttet, at Danmark skal have 250.000 hektar ny skov. Men hvilke træer skal vi plante? Biologer, naturvejledere, og andre trænørder fortæller Informations Otto Lerche Kristiansen om deres yndlingstræer i en ny serie i avisen. 

Gruen i Gaza, ytringsfriheden i USA og skønheden som modstand

Ugens Radio Information handler om Trump-regeringens udvisninger, om Netanyahus motiver for at genoptage angrebene i Gaza og om en ny kunstudstilling om skønhed som modstand mod krig og undertrykkelse

---

8. marts blev den tidligere studerende og pro-palæstinensiske Mahmoud Khalil hentet uden for sin dør i New York af agenter fra de amerikanske immigrationsmyndigheder og sat i detentionscenter med henblik på udvisning. Det på trods af, at han har Green Card, altså opholds- og arbejdstilladelse i USA, og på trods af, at der ingen kriminelle anklager er blevet rejst imod ham. Rune Lykkeberg udlægger sagen og dens perspektiver for ytringsfriheden i Trumps USA. 

Khalil var sidste år et af ansigterne på de omfattende studenterprotester mod Israels fremfærd i Gaza. Og kritik af Israels krigsforbrydelser er der ikke blevet mindre brug for, efter at landet tidligt tirsdag morgen brød våbenhvilen med massive luftangreb og siden med operationer på landjorden i Gaza. Men hvad får Benjamin Netanyahu til at genoptage den – også i Israel – upopulære offensiv? Anton Geist udlægger den aktuelle situation.

Men det skal også handle om skønheden i verden. På Nivågaards Malerisamling kan man nemlig lige nu se en udstilling med og om den engelske Bloomsbury-gruppe. Gruppen, der bl.a. talte medlemmer som forfatter E.M. Forster og Virginia Woolf, hendes søster, maleren Vanessa Bell, og økonomen John Maynard Keynes, var et kunstnerisk og intellektuelt kraftcenter i England i begyndelsen af 1900-tallet, som eksperimenterende søgte efter intet mindre, end at gøre hele livet til kunst. Vores kunstanmelder Maria Kjær Themsen havde lyst til at flytte ind i den aktuelle udstilling, men valgte heldigvis i stedet at komme ind og fortælle om den i vores studie.  

Og så hæng på til slut, for her fortæller Lærke Cramon om den 25-årige Salma, som for tiden ugentligt skrive breve i Moderne Tider fra Damaskus. Om drømme og håb og hverdagen i Syrien efter Assad-regimets fald. Læs eller lyt til alle hendes breve HER.

Amerikanske soldater i Danmark, proteststemmer i Grønland og coronanedlukningens konsekvenser

Ugens Radio Information handler om dilemmaer: Både dem, der omgiver Danmarks forsvarsaftale med USA. Dem, som fulgte med nedlukningen af Danmark for fem år siden. Og alle dem, som lige nu rejser sig i kølvandet på det grønlandske protestvalg

---

Det blev et blåt protestvalg i Grønland. Vælgerne i Grønland har forkastet de to røde, traditionelle regeringspartier, mens det liberale Demokraatit er blevet tredoblet og nu er det største parti. Signalet til både København og Mar-a-Lago er klart, mener Lars Trier Mogensen: Grønlænderne har stemt for historisk forandring, men først og fremmest i form af kontante reformer af den hjemlige, økonomiske politik. Et klart flertal ønsker, at løsrivelse må vente, indtil Grønland står væsentligt stærkere rent økonomisk. Og at Trump skal stikke piben ind. Lars Trier Mogensen er igennem fra Nuuk, hvor han har fulgt valget. 

Det er i denne uge fem år siden, at Danmark blev lukket ned for at dæmme op for coronasmitten. Og tilsyneladende har de fleste af os lagt den vilde og samfundsomvæltende begivenhed bag os. Men mens 70-80 procent af den danske befolkning kom ud på den anden side af nedlukningerne med en større tiltro til både egen og samfundets robusthed, viser den seneste valgundersøgelse fra Aarhus Universitet, at 15 procent i dag nærer »meget lille tillid« til de danske politikere. Glemte vi dem, der følte sig udskammet og overhørt? 

I en ny serie undersøger Information coronanedlukningernes samfundsmæssige senfølger. Sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm  har mødt en af dem, der mistede tilliden til samfundet under coronakrisen – førtidspensionisten Mette Bækgaard – og kommer i studiet og fortæller. 

Vi skal selvfølgelig også forbi den helt store dagsorden, nemlig den europæiske sikkerhedssituation, som ikke er, hvad den har været, efter at vores største og vigtigste allierede ikke længere kan betegnes som en venligtstillet stat. Så hvad gør Danmark ved, at vi i 2023 indgik en aftale med USA, der åbner for amerikanske militærbaser på dansk jord? Og hvad stiller vi op med den gigantiske ordre, vi har ingået om amerikanske F35-kampfly? Chefredaktør Anton Geist undersøger mulighederne – også de knap så heroiske. 

99 minutter med Trump, men blev vi klogere på, hvad han vil med Grønland?

Denne uges Radio Information handler om Trumps tale til Kongressen. Og om hvorfor kvinder skal lade være med at gå på deltid, når velfærdsstaten svigter. For at passe på den.

---

»Her er bogen, der vil få dig til at hente dit barn fem minutter i lukketid med rank ryg og god samvittighed.« 

Sådan lyder overskriften på en anmeldelse af debatbogen Overskudskvinder – Økonomernes vej til det frie liv, skrevet af professor i nationaløkonomi Nina Smith og kommunikationsrådgiver Anne-Mette Barfod. Heri opfordrer de kvinder til at stræbe efter magten til at forme et ligestillet og familievenligt samfund. Og det er ikke sådan foreneligt med deltidsarbejde og drømme om at stå af hamsterhulet. Det skal kvinder efterstræbe, ikke bare for at sikre deres egen frihed, men også for at sikre velfærdssamfundet. For går de hjem og fylder hullerne ud, hver gang velfærdsstaten fejler, vil den bare blive mere og mere udhulet. Og gæt, hvem der taber mest på det? Debatredaktør Gry Inger Reiter har læst bogen og anmelder. 

Rune Lykkeberg har set fjernsyn. Mere nøjagtigt den 99 minutter lange tale, der kom ud af Donald Trumps mund tirsdag nat dansk tid. Herunder en overraskende lang sektion om Grønland. Hvordan skal vi så denne gang høre, hvad han sagde? 

Hvad vi lærte af det tyske valg. Og af en rødglødende debat om nogle løsrevne linjer fra et essay

Ugens Radio Information handler om det tyske valg, om Klimarådets årlige status og om DR’s dramadokumentarserie ’Slave af Danmark’, der allerede før den er udkommet har afstedkommet hed debat

---

Holdet bag DR’s dramadokumentar Slave af Danmark, der kan ses på DR fra 2. marts, er blevet opfordret til at læse essayet ’Om kunsten at give op’ af dramatiker og mangfoldighedskonsulent Joan Rang Christensen på en workshop. Det fik DF’s Morten Messerschmidt til at tale om »galskab«, mens kulturminister Jakob Engel-Schmidt kaldte forløbet for »fuldstændig vanvittigt«. Men hvordan kan man tage en linje ud af et litterært værk og behandle det som et selvstændigt udsagn? Bodil Skovgaard Nielsen har læst essayet og Lone Nikolajsen har set første afsnit af dokumentaren.    

Og så er vi nået til det tidspunkt på året, hvor Klimarådet fremlægger sin årlige statusrapport. Og det er umiddelbart gode nyheder. Fem år skulle der gå, før det for første gang lykkedes regeringen at fremlægge en – i hvert fald på papiret – holdbar plan for, hvordan Danmark når sine klimamål i 2025 og 2030. Det er »en god nyhed«, siger formand for rådet Peter Møllgaard, som dog ikke springer rundt af glæde. »Man kan sige, at det er, ligesom når en cykelrytter får en god mellemtid på en enkeltstart. Vi er ikke i mål endnu.« Miljømedarbejder Marie Sæhl uddyber.

Det skal også handle om det tyske valg, som forventeligt blev et strålende et af slagsen for det yderste højre, hvor Alternative für Deutschland fik 20,8 pct. af stemmerne. Men brandmuren holder. Så det mest sandsynlige scenarie er en gammel kending: En koalition mellem det konservative CDU og dets bayerske søsterparti, CSU – der fik 28,5 pct. – og det socialdemokratiske SPD, der fik 16,4 pct. Men vanskelige forhandlinger venter, hvis de to partier skal finde sammen påny. Og det bliver ikke nemmere af udfordringerne fra Trumps nye verdensorden. Journalistisk chefredaktør Anton Geist udlægger udfordringerne. 

Bob Dylan, forsvarsmilliarder og en reminder om, at Europa er stærkt

I ugens Radio Information anmelder vi den nye Dylan-film, vi taler om den politiske retorik omkring de mange milliarder til dansk forsvar, og så minder vores europakorrespondent os om, at Europa har alt det, der skal til

---

I denne uge er der premiere på filmen A Complete Unknown, den længe ventede biopic med Timothée Chalamet i rollen som selveste Bob Dylan. Kulturskribenterne Lasse Lavrsen og Bodil Skovgaard Nielsen deler en dyb kærlighed til Dylan, men er ikke helt enige om, hvorvidt det er en god film. 

Og så skal det handle om den  nye sikkerhedsituation i Europa, efter at Donald Trump i sidste uge meldte ud, at USA starter fredsforhandlingerne om Ukraine – uden Ukraine og uden Europa. Tore Keller er igennem fra Paris, hvor han ser tilbage på ugen, på mulighederne for nye, stærke europæiske alliancer – og hvordan Europa kan gøre sig selv relevant i fredsprocessen.  

Situationen kræver under alle omstændigheder våben. Mange af dem. Det mener i hvert fald den danske regering, der onsdag fremlagde en plan for gigantinvesteringer i dansk forsvar. Louise Drivsholm, der dækkede coronakrisen for Information, overværede pressemødet, og kriseretorikken mindede hende om noget.

Putins store dag, magtspillet i Grønland og Tysklands kommende kansler

Ugens Radio Information handler om Trumps løfter til Putin, og om valget i Grønland. Vi tegner også et portræt af CDU-formand Friedrich Merz, og så når vi lige omkring en fisket sag herhjemme

---

Med Trumps beslutning om at forhandle direkte med Putin om en fredsaftale i Ukraine bør sløret endegyldigt være trukket fra øjnene af europæerne: Det transatlantiske forhold er reduceret til et transaktionelt forhold – og Europa er alene hjemme. Eller som USA’s tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton onsdag sagde til amerikansk tv: »De drikker vodka direkte fra flasken i Kreml i aften. Det var en stor dag for Moskva«. Vores europakorrespondent Tore Keller udlægger den nye verdensorden, og hvad den betyder for Europas sikkerhed.

Og så skal vi til Tyskland, hvor den 69-årige tyske CDU-formand og kanslerkandidat Friedrich Merz er snublende tæt på en sejr ved valget d. 23 februar. Med skattelettelser og en stram asylpolitik vil han forene Tyskland og igen gøre landet til en af verdens førende industrinationer. Men hvem er denne kontroversielle forretningsmand, som har brudt den såkaldte brandmur i tysk politik og lukket det højrenationale parti AfD ind i varmen? Vores tysklandskorrespondent Nina Branner tegner et portræt.

Vi skal også på en godt 3.000 kilometer lang rejse til den fjernere del af Rigsfællesskabet, hvor den grønlandske valgkamp – i skyggen af USA’s stigende interesse og en generelt højspændt geopolitisk situation – er i fuld gang. Hvem kæmper om magten? Hvad er på spil? Politisk analytiker Lars Trier Mogensen gør os klogere.

Og endelig skal det handle om fisk. For den nye klimaafgift, som danske fiskere har skullet betale siden nytår har – ifølge fiskeriminister Jacob Jensen (V) – ramt fiskeriet så hårdt, at regeringen efter bare en måned har valgt at trække afgiften tilbage. Ifølge ministeren har afgiften medført »en markant nedgang i landinger af fisk i danske havne« – men passer det nu også, eller er det snarere en belejlig fortælling ført frem af fiskerne selv og deres interesseorganisation? Klimamedarbejder Marie Sæhl kigger forbi.

Gjorde ugen os klogere på, hvordan vi skal håndtere Trumps geopolitiske spredehagl?

Ugens Radio Information handler om de mange geopolitiske udspil, som Trump kastede verdens vej i ugen, der gik. Og så skal det handle om, hvad vi kan lære af den stormflod, der for præcis 200 år siden ramte den jyske vestkyst

 

Hvor alvorligt skal vi tage præsident Donald Trumps ønske om at omdanne Gaza til en mellemøstlig riviera? Hvad kan vi lære af, at de 25 pct. straftold, som han ellers havde garanteret, at han ville pålægge Mexico og Canada, nu alligevel ikke ser ud til at blive til noget? Og hvad er det, han har gang i, i forhold til Iran? I ugens Radio Information vil chefredaktørerne Rune Lykkeberg og Anton Geist forsøge at få hoved og hale i alt det, Trump kastede verdens vej i ugen, der gik. 

Og så skal vi til det nordlige Danmark. Den 4. februar 1825 blev den jyske vestkyst ramt af en stormflod, der ikke bare ændrede livet for kystens beboere, men også Danmarkskortet for bestandigt. I vores nye serie Stormflod, der starter i kulturtillægget i denne uge, er journalist Johanne Pontoppidan Tuxen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen taget til Limfjorden for at fortælle en historie, som vi kan lære meget af i dag. 

Den russiske skyggeflåde, den kinesiske chatbot og den congolesiske konflikt

Ugens Radio Information handler om den russiske skyggeflåde og hybridkrigen i Østersøen, om konflikten i DR Congo og om den kinesiske chatbot DeepSeek, som Rune Lykkeberg har optur over

 

Dagen efter sin indsættelse annoncerede USA’s præsident, Donald J. Trump, at der skal investeres op mod 3.576.800.000.000 kroner i kunstig intelligens frem mod 2029. »Kina er en konkurrent, andre er konkurrenter. Jeg vil hjælpe meget gennem nøderklæringer, fordi vi har en nødsituation, vi er nødt til at få bygget den her ting,« sagde han.

Men mindre end en uge senere præsenterede det kinesiske startupfirma DeepSeek en chatbot med det fulde navn ’DeepSeek – AI Assistent’, der i chokerende grad har udfordret den etablerede verden inden for kunstig intelligens. Rune Lykkeberg, der af gode grunde har haft svært ved at spotte opture den seneste tid, synes, at dét er optur.

Og så skal det handle om konflikten i Den Demokratiske Republik Congo. Det er en konflikt, der rummer det hele. Magtbegærlighed, etniske spændinger, jagten på mineraler, hævn og ikke mindst storpolitik. Faktorer, der før har fået spændingerne til at eksplodere i det enorme centralafrikanske land – og nu truer med at vokse til en krig med nabolandet Rwanda. Vores afrikamedarbejder Christina Nordvang Jensen opruller striden, dens historie og mulighederne for en løsning.

Sverige har opbragt et fartøj, der nu efterforskes i forbindelse med bruddet på et kabel i Østersøen. Et andet fartøj blev fulgt af flere flådefartøjer, men sejlede ind i russisk farvand. Der har været travlhed på Østersøen i denne uge, og aktiviteten understreger, at NATO og østersølandene står med enorme udfordringer med at beskytte den undersøiske infrastruktur og efterforske mulig sabotage og hybridangreb på havbunden. Graverjournalist Bo Elkjær har fulgt de mystiske sejladser på Østersøen i årevis. Han er i studiet og giver et overblik. 

Præsidenten med kuglepennene og ’Pigen med nålen’

Ugens Radio Information har fokus på Trumps første uge i Det Hvide Hus, ikke mindst de mange anslag mod den grønne dagsorden. Og så anmelder vi den nye danske, Oscar-nominerede film, ’Pigen med nålen’

 

»Farvel til Den frie verden«, skrev chefredaktør Rune Lykkeberg i en leder mandag på dagen for Donald Trumps indsættelse – og han fortsatte: »Vi har ikke før set så mange magtfulde mennesker på så kort tid gå på knæ for en politisk leder, som ikke er kommet til magten endnu. Magtens centrum i Mar-a-Lago minder mere om et autoritært hof omkring kongen Trump end om en demokratisk regering.«

Rune Lykkeberg er i studiet med chefredaktør Anton Geist til en snak om de sidste fire dage i den verden, som følger efter den fries endeligt.  

En god håndfuld af de mange dekreter, Donald Trump underskrev mandag, handler om klima- og miljøområdet. Flere af dem giver så lidt mening i økonomisk forstand, at det ifølge klimamedarbejder Jørgen Steen Nielsen kun kan forklares med præsidentens »narcissistiske behov for via letkøbte, kortsigtede løsninger at blive klappet på skulderen af fossile CEOs og hyldet af akut trængte borgere«.

Og så anmelder kulturredaktør Anita Brask Rasmussen den nye, netop Oscar-nominerede film Pigen med nålen – svenske Magnus von Horns blændende fortælling om spædbørnsdræberen Dagmar Overby med Trine Dyrholm som spiller »den perfekte blanding af moderlig og morderisk«. Det er en historie om dengang kvinder blev tvunget ud i de mest uhyrlige handlinger for at overleve, men også et værk, der kan minde os om det gode, vi har tilkæmpet, og som vi så nødigt skulle miste igen. Som Anita skriver. »Hvis det ikke var tydeligt før, så bidrager Pigen med nålen til det, vi allerede ved: Vores samfund blev et bedre sted af, at kvinder fik et valg.«

Farvel og tak, Joe Biden – det var en blandet fornøjelse

I ugens Radio Information siger vi farvel til Joe Biden og - forhåbentlig - velkommen til en våbenhvile i Gaza. Men smøgerne, dem må vi endelig ikke kvitte, hvis den danske stat skal have råd til det hele

 

Vi har fået et oligarki i Amerika, som har mere magt end oligarkerne i Rusland. Sådan siger den amerikanske stjerneøkonom Joseph Stiglitz i denne uges udgave af Informations klogepodcast Langsomme Samtaler. Og cirka det samme sagde den afgående amerikanske præsident Joe Biden, da han takkede af fra Det Hvide Hus onsdag eftermiddag.

Radio Information siger i denne uge farvel til den grønneste præsident, USA har haft, men også til en tragisk figur, der snublede i sin egen manglende selvindsigt. (Og så gyser vi lidt over det, der kommer.)

I sidste uge anbefalede Lægeforeningen, at prisen på en pakke cigaretter fordobles fra 60 kroner i dag til 120 kroner: »Det er et greb, der virker, og regeringen og Folketinget bør handle nu,« sagde formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke. Nej, siger regeringen. For så er der ikke råd til forsvar og grøn omstilling. »Staten er altså blevet så afhængig af nikotin – om man vil – at den er nødt til at fastholde borgerne i deres afhængighed,« skriver Kristian Villesen i en leder. Han uddyber.

Og så bliver der efter al sandsynlighed landet en våbenhvile i krigen mellem Hamas og Israel. Nyheden om en mulig våbenhvile vakte onsdag aften jubel og gadefest da Gaza, men allerede næste morgen meldte de første problemer sig. Chefredaktør Anton Geist fortæller om aftalen, dens knaster og mulighederne for, at den faktisk også kan føre til fred. 

 

 

Ugen, hvor Danmark blev mindet om, at der er noget, der hedder Grønland – og hvad det betyder at være en småstat

I ugens særudgave af Radio Information vender Lars Trier Mogensen og Rune Lykkeberg perspektiverne for Grønland og rigsfællesskabet efter ugens udmeldinger fra den kommende amerikanske præsident Donald Trump

 

Kort inden jul skrev Trump på sit eget sociale medie, Truth Social, at »ejerskab og kontrol over Grønland er altafgørende« for USA. Mandag i denne uge skrev han, at det grønlandske folk kommer til at drage stor fordel af at blive en del af USA. »Make Greenland Great Again,« konkluderede han og sendte sin førstefødte på endagsvisit i Nuuk, inden han siden truede  Danmark med straftold og afviste at udelukke, at en militær reaktion kunne komme på tale.  

Som Lars Trier Mogensen skrev i en analyse i ugens løb: »I en kædereaktion af begivenheder, som regeringen i København har mistet styringen på, er Grønland på rekordtid rykket ind i Trumps spotlys – og ud af Danmarks skygge.«

Ugens Radio Information handler om forholdet mellem Danmark og Grønland – og ja, Trump.

Vores politiske analytiker Lars Trier Mogensen og chefredaktør Rune Lykkeberg er i studiet til en snak om den uge, hvor danskerne blev mindet om, at der er noget, der hedder Grønland, og hvad det faktisk betyder at være en småstat. 

En trusselstung nytårstale, en dragende vampyr og en tech-oligark på europaturné

Årets første Radio Information handler om statsministerens nytårstale, om Elon Musks støtte til den europæiske højrefløj og om grev Dracula, hans grimme fætter grev Orlok og alle de andre vampyrer i filmhistorien.

 

»Det udstiller både statsministerens begrænsninger og udfordringernes omfang, at Mette Frederiksen ikke talte om de store trusler mod Danmarks forretningsmodel, forsvarsalliancer, rigsfællesskab og verdensorden,« skriver Rune Lykkeberg i sin analyse af statsministerens nytårstale. Han er i studiet og uddyber. Og giver kongen et (regulært) kærligt ord med på vejen. 

Og så skal det handle om Elon Musk. »Kun AfD kan redde Tyskland,« skrev techoligarken i et debatindlæg i den tyske avis Welt am Sonntag. Elon Musk fortsætter dermed sin støtte til højrenationale partier uden for USA – en støtte, som sidste år kom både den italienske og den britiske højrefløj til gode. I Tyskland er reaktionerne på, hvad der opfattes som utidig indblanding i valget til februar, voldsomme.

Samtidig hjemme i USA har Elon Musk lagt sig ud med store dele af MAGA-baglandet med sine bud på en indvandringspolitik, der byder højtuddannede fremmede velkommen. Mathias Sindberg er i studiet og tager temperaturen på Trump og Musks nye bromance. 

Og så skal vi i biografen med filmredaktør Christian Monggaard. Tag hugtænderne på og kom med på den helt store – og lidt uhyggelige – tur med filmbussen tilbage til stumfilmen Nosferatu fra 1922 og gennem filmhistorien med de klamme, de sexede og de totalt fjollede vampyrer – selvfølgelig alt sammen i anledning af premieren på Robert Eggers nye Nosferatu-film. 

Nytårsudgave: 2024 blev året, hvor de mest vulgære marxistiske analyser fik ret

I denne nytårsudgave af Radio Information ser kulturredaktør Anita Brask Rasmussen og chefredaktør Rune Lykkeberg tilbage på året og forsøger at uddrage nogle erkendelser, vi kan tage med os ind i det nye

 

Nytåret er statustid. Og fordi 2024 har været et ekstra udfordrende et af slagsen, har vi fundet det nødvendigt at køre det helt tunge skyts frem. Årets nytårsudgave af Radio Information – den du hører, mens du koger fonden eller bare går en tur – har derfor besøg af både kulturredaktør Anita Brask Rasmussen og af chefredaktør Rune Lykkeberg.

Sammen gennemgår de året og fremhæve begivenheder i den store verden, herhjemme og i kulturen, som de synes afstedkom vigtige erkendelser. Vi skal (selvfølgelig) til USA, hvor det kan undre, at Demokraterne klamrer sig så desperat til magten, at de ikke evner at forstå, hvad der sker omkring dem. Men vi skal også tale om den grønne kapitalisme, der er kollapset med så stort et brag, at de mest vulgære marxistiske forudsigelser viste sig sande. Om den grønne trepart, der nok havde problemer, men som satte gang i en frugtbar debat om, hvad vi vil med vores lands areal. Og om Mette Frederiksen, der igen er blevet en slags rød.

Og så anbefaler Anita podcasten Vi blev statens børn, om en skole for blinde børn og dilemmaerne i velfærdsstaten, mens Rune fortæller, hvorfor han altid finder trøst i B.S. Ingemanns Dejlig er Jorden. Helst sunget af Caroline Henderson i en kirke. Men sgu da også den med Gasolin.

Radio Information ønsker dig et rigtig godt nytår!

De syriske flygtninge, årets bedste bøger og samtaler i alderdommen

Denne uges Radio Information handler om, hvordan udviklingen i Syrien påvirker flygtningenes status i Europa. Vi er med på en lytter, når frivillige hos Ældretelefonen taler med ældre om livet, døden og hverdagens op- og nedture. Og så anbefaler vi årets bedste bøger

 

Omkring 3.500 ældre har benyttet sig af den nye den anonyme samtalelinje Ældretelefonen, siden den åbnede i sommer.  Her sidder 15 frivillige klar i deres hjem til at besvare opkald fra ældre mennesker, der har brug for en at tale med. Om deres bekymringer og sorger, men også bare en at vende hverdagens små observationer med. Ida Nygaard Espersen har fået lov til at lytte med. 

Vi får også besøg af vores to litteraturkritikere Lone Nikolajsen og Bodil Skovgaard Nielsen, som hver har taget en stak bøger med. De bøger, som har gjort størst indtryk på dem i år, og som de derfor mener, at du skal læse i julen eller give til en, du holder af, og som holder af at læse. Hør, hvorfor Jonas Eika, Liv Duvå, Fine Gråbøl og Matias Faldbakken har skrevet nogle af årets bedste bøger.

Og så skal det handle om, hvor udviklingen i Syrien efterlader de omkring 13 millioner mennesker, der siden borgerkrigens begyndelse i 2011 er blevet sendt på flugt. For over hele Europa er asylbehandlingerne sat i bero og flere steder, herunder i Danmark, diskuteres det, om de, der har fået asyl, skal sendes hjem. Chefredaktør Anton Geist fortæller. 

Mordet, der har sat fokus på det amerikanske sundhedssystem

Ugens Radio Information handler om enden for en af verdens mest grusomme despoter, Bashar al-Assad. Om drabet på Manhattan, der har pustet til vreden mod et ulige og ineffektivt sundhedssystem i USA. Og om årets tendenser i den danske kunstverden

 

Indtil han pludselig blev væltet, forekom han uovervindelig. Således falder autoritære regimer som regel, forklarer Rune Lykkeberg, og sådan gik det også med Syriens diktator Bashar al-Assad. Hvis noget nogensinde skulle give anledning til en optur, er det det. 

Onsdag i sidste uge blev Brian Thompson, 50-årig familiefar og chef for det gigantiske forsikringsselskab United Healthcare, likvideret ved højlys dag, på åben gade på det centrale Manhatten. Den hætteklædte mand, der affyrede de dræbende skud, hedder Luigi Mangione, og han blev øjeblikkeligt en slags folkehelt på internettet, hvor brugere af det dybt ulige og ineffektive amerikanske sundhedssystem nu deler historier om deres møde med forsikringselskaberne. Mathias Sindberg fortæller historien.

Kunstredaktør Maria Kjær Themsen er på besøg til den årlige gennemgang af dansk kunst. I 2024 handlede det bl.a. om det manglende ansigt på Grevinde Danner-monumentet, om irriterende AI-kunst og om kilden til alt liv, der endelig har fundet vej til dansk kunst: solen. Lyt med sidst i programmet og få evt. også lidt inspiration til, hvor du og dine kan blæse julehovederne igennem med kunst i ferien. 

Sprøjtegifte i grundvandet, kaos i Sydkorea og endelig status på det amerikanske valg

Radio Information handler i denne uge om Sydkorea efter præsident Yoons opsigtsvækkende undtagelsestilstand i denne uge. Og så skal vi tale om både pesticider og de endelige tal for det amerikanske valg

 

I denne uge blev det sidste sæde i Repræsentaternes Hus besat, og det er derfor muligt at lave en endelig status på valget 2024. Og ja, vi var nogle, der i chok mistede al kritisk sans og brugte ord som »jordskred« og »historisk« i dagene efter valget, men tallene tegner et andet billede: Trump vandt fair and square, men sejren var kneben. Rune Lykkeberg dykker ned i tallene bag sejren.

Og så skal vi tale om sprøjtegifte. For efter at have tygget sig igennem en stor mængde data kunne journalisterne i Informations gravergruppe påvise, at tusindvis af indberetninger til Miljøstyrelsen om brugen af sprøjtemidler viser overskridelser af dosis i en grad, der potentielt kan true grundvandet. Men det har bare ikke fået myndighederne til at reagere. Bo Elkjær og Anton Geist fortæller.

Og så skal vi blive klogere på det drama, der i denne uge udspillede sig i Sydkorea, landet, der ellers er kendt for at være Asiens mest stabile demokrati. For sent om aftenen tonede præsident Yoon Suk-yeol pludselig frem på nationalt tv og erklærede militær undtagelsestilstand – efter eget udsagn for at beskytte landet. Men demokratiet virkede. I hver fald for nu. Udlandsredaktør og Asien-kender Lene Winther forklarer. 

Den grønne kapitalisme er itu, Grønland vil hellere USA – og en tidsmaskine ville nok bare gøre det hele værre

Ugens Radio Information besøger den nye lufthavn i Nuuk, sørger over, at markedet ikke klarede klimakrisen og hygger sig forbeholdent over DR's nye julekalender

 

De grønne aktier tog et ordentligt dyk, da det stod klart, at Donald Trump havde vundet det amerikanske præsidentvalg. Men krisen for det grønne marked er langt større end Trumps frackingbegejstring – og det startede langt tidligere. Faktisk var mange grønne energiaktier og -virksomheder i problemer allerede inden valget i USA. 

Bag ved de hurtige penge gemmer sig en større historie om et marked, der først blev pustet op og siden punkterede, og om grønne virksomheder, der er fanget i et krydspres fra et politisk klima i forandring og en ny økonomisk virkelighed med stigende priser og højere renter. Villads Andersen fortæller.

I Grønland er der håb for en anden branche: Den turisme, mange håber vil følge af, at Nuuk i denne uge fik en transatlantisk lufthavn, som betyder, at man om lidt kan flyve direkte fra New York til den grønlandske hovedstad. Men lufthavnen kan samtidig blive en gamechanger på de helt store linjer og få betydning for det dansk-grønlandske forhold. Verdens største ø har åbnet sig mod verden – eller måske bare mod USA? Nicolas Adserballe er i studiet.

Og så er det jo næsten blevet december, og for en del af os med børn eller børnebørn i den alder betyder dét jo julekalendertid. I år er det DR, der lancerer en nyproduceret en af slagsen. Tidsrejsen 2, hedder den – og vores anmelder Lone Nikolajsen synes, at det er en virkelig god historie med sjove indfald. Hun ville bare ønske, hun selv kunne sætte sig i en tidsmaskine, så hun kunne have rådet manuskriptforfatterne til at sænke tempoet bare en anelse, så vi faktisk kunne mærke, hvad vores hovedperson har på spil. 

Arrestordren på Netanyahu er et foreløbigt højdepunkt i kampen om den internationale retsorden

Ugens Radio Information handler om arrestordren på Netanyahu, om klimatopmødet i Baku og om en biografaktuel israelsk-palæstinensisk dokumentarfilm. Og så taler vi om, hvad man skal lægge i, at Trump-regeringen kommer til at bestå af en hel del medlemmer med anklager om sexovergreb i bagagen

 

Torsdag eftermiddag udstedte Den Internationale Straffedomstol (ICC) en arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, den tidligere israelske forsvarsminister Yoav Gallant og Hamas-lederen Mohammed Deif – alle for krigsforbrydelser begået i Gazastriben, i Østjerusalem og på Vestbredden fra oktober 2023 til maj 2024. Chefredaktør Anton Geist gennemgår de potentielle juridiske, politiske og militære konsekvenser af den opsigtsvækkende udvikling.

Og så er der kommet flere navne på de folk, der skal hjælpe den kommende præsident Trump med at realisere hans planer for USA. Og efterhånden er der så mange navne på ministerholdet, der har en historie med anklager om seksuelle overgreb, at det er svært ikke at se det som en anti-MeToo-reaktion. Dog måtte Matt Gaetz torsdag aften trække sit kandidatur til posten som landets justitsminister og demonstrerede dermed, at der trods alt stadig er grænser for, hvad man kan slippe afsted med i amerikansk politik. Rune Lykkeberg og Mathias Sindberg ser på ugen i Trumps overgangsteam. 

Fredag slutter Klimatopmødet i Baku, men konflikterne om klimabistanden står i kø. De gamle i-lande, de nye i-lande og u-landene er uenige om, hvad det rette beløb er – og hvem der skal betale det. Jørgen Steen Nielsen forklarer. Og drømmer lidt. Og så bliver der også tid til at glæde sig forsigtigt over, at Den grønne trepart i denne uge blev gjort til politisk virkelighed. Spørgsmålet er, hvornår den kommer til at manifestere sig ude i landskabet.

Dokumentarfilmen ’No Other Land’ er ikke bare et vigtigt vidnesbyrd, men også en velfortalt film. Sådan skriver Lone Nikolajsen om den prisvindende dokumentarfilm, der skildrer de lokale palæstinenseres kamp for at få lov til at leve deres liv i Masafer Yatta på Vestbredden. Den er instrueret af palæstinensiske Basel Adra og  israelske Yuval Abraham og dén dobbelthed gør den mere end dobbelt så god, mener hun.  

Og til sidst skal vi lige nå omkring en tilbagevendende tradition. Hvert år siden 2010 har vi nemlig på Information inviteret læsere og lyttere til at skrive med på en sang om det forgangne år – og i år gør vi det igen. Redaktionen bag læsernes julesang, Rasmus Bo Sørensen og Kristian Villesen, kigger forbi for at fortælle om konkurrencen – og spille en lille sang. 

Magt kan også være citrongul, postkasserød og i nuancer af petroleumsblå

I ugens Radio Information anmelder vi Folketingets nye maleri af magtfulde kvinder. Vi ser på nøgletallene i de rapporter, der er udkommet op til klimatopmødet, og så vender vi navnene i Trumps kommende regering

 

Maleriet Samtalen 1918-2024 af Mie Mørkeberg blev i denne uge ophængt i Folketingets samtaleværelse. 30 kvindelige politikere fra Danmarkshistorien har derved gjort mændene fra Herman Vedels (endnu større) maleri fra 1918 af 30 mænd i kjole og hvidt selskab.  

Men det er et meget andet udtryk, der kendetegner Mie Mørkebergs maleri, skriver Bodil Skovgaard Nielsen: »Magten ser godt ud. Den går ikke i ét med tapetet, den er stoflig, og den vil ses. Magten er ikke bange for slørhaler og påfuglefjer – eller for at at tage arbejdstøjet på.«  

Et andet sted i verden samles magten snart til endnu et gruppebillede. Men det bliver mere Dark MAGA end friske primærfarver. For hver dag kommer der nye navne frem på de mange mænd (og et par kvinder), der har vist sig loyale nok til at blive lukket ind i Trumps inderkreds. Chefredaktør Rune Lykkeberg og udlandsskribent Mathias Sindberg gennemgår dem.

Og så er der jo lige nu klimatopmøde i Baku, Aserbajdsjan, hvor verdens politikere og deres embedsfolk de kommende ti dages tid skal blive enige om, hvad der skal gøres. Men hvad er det egentlig, der ligger til grund for forhandlingerne? Moderne Tiders Otto Lerche har læst de mange rapporter, der traditionen tro bliver udgivet op til topmøderne. 

Hvorfor vandt Trump? Og hvad betyder det for klimakampen?

Radio Information handler om, hvordan inflationen påvirkede valget i USA, om de sandsynlige konsekvenser for klimaet, og om mulighederne for at stække Trumps magt. Og så runder vi lige den tyske regeringskrise

 

Ugens Radio Information har fokus på det valgresultat, der lå klar onsdag morgen dansk tid: Den overvældende sejr til Donald Trump. Rune Lykkeberg har fulgt valgets sidste dage fra Pennsylvania, og vi taler med ham fra Philadelphia – USA’s fattigste storby. Om den økonomi, der fik mange amerikanere til at miste tilliden til demokraterne og stemme på Trump. Og om det ansvar, der påhviler Joe Biden og Det Demokratiske Parti, der lod ham genopstille.

Niklas Hessel og Mathias Sindberg har været fast panel i vores søsterpodcast Radio USA under valgkampen. De diskuterer, hvorvidt der er nogen som helst måde at bremse Donald Trumps politik, nu da det ligner, at republikanerne får magt over begge kamre i Kongressen.

Og så kommer Anton Geist på besøg til en snak om, hvad Trumps sejr potentielt betyder for klimaet – inden vi også lige får tid til at vende Tyskland, hvor regeringen er havnet i en krise, der kan ende med at fremprovokere et snarligt valg. Vi taler om krisen og om dens forbindelser til det amerikanske valgresultat. 

Nødhjælpskrisen i Gaza, Elon Musks magt og Folketingets mangel på samme

Ugens Radio Information handler om den israelske beslutning om at forbyde FN's nødhjælpsorganisation at operere fra Israel, om Elons Musks rolle i valgkampen og om den kommende danske magtudredning

 

Elon Musk er ikke bare klodens rigeste mand, han er også ejer af et af verdens mest magtfulde medier, X, og de dobbeltmuskler har techmogulen nu sat i Trumps tjeneste op til valget tirsdag. Mediereporter Rasmus Elmelund fortæller historien om den visionære særling, der først smadrede Twitter og siden med stumperne forsøgte at hjælpe Trump til magten.

Og vi skal tale mere magt. For da den første danske magtudredning præsenterede sin endelige rapport i 2003, lød hovedkonklusionen, at det danske folkestyre overordnet set havde det strålende. Torsdag på en konference på Christiansborg sagde forskerholdet bag den nye magtudredning, at man næppe vil nå frem til en lige så opmuntrende konklusion, når udredningen slutter i 2028. Det er først og fremmest Folketinget, der er blevet svagere. Louise Drivsholm har talt med professor Michael Bang Petersen, som står i spidsen for den nye magtudredning. 

Situationen i Gaza er desperat, og nu truer et forbud mod FN-organet UNRWA med at forværre palæstinensernes lidelser. Knesset har vedtaget at forbyde UNRWA at operere fra Israel til trods for klare advarsler fra blandt andre USA, som vurderer, at tiltaget kan forværre den humanitære krise yderligere. Chefredaktør Anton Geist fortæller. 

De østeuropæiske valg er en geopolitisk kampplads. Og Putin tog det første stik

Ugens Radio Information handler om Statsrevisorernes kvælstofskritik, valgene i Moldova og Georgien, abortkampen i USA og en ulækker, men virkelig god horrorfilm om (kvinde)kroppen

 

Iltsvindet i de danske fjorde og langs kysterne er værre end nogensinde. Men kontrollen med landbrugets udledning af kvælstof er »mangelfuld«, og myndighederne ved derfor reelt ikke, hvor meget gødning landmændene spreder på markerne. Sådan lyder Statsrevisorernes opsigtsvækkende hårde kritik af Fødevareministeriet og Miljøministeriets tilsyn.

Så kan vi overhovedet stole på, at de tal, der ligger til grund for den grønne trepart, er retvisende? Og kan vi have tillid til de myndigheder, der efterfølgende skal holde øje med, at aftalerne bliver fulgt? Marie Sæhl forklarer.

Og så skal vi til valg i to små, fattige europæiske stater, der ikke desto mindre kan få meget stor betydning – også for resten af Europa. I søndags vandt den pro-europæiske fløj uhyggeligt snævert en folkeafstemning om at indskrive i Moldovas forfatning, at landet ønsker optagelse i EU. Og lørdag i denne uge vil parlamentsvalget i Georgien vise, om det vil lykkes den pro-russiske regering at få endnu en valgperiode. Et geopolitisk spil om magtbalancen mellem Vesten og Rusland udspiller sig lige nu ved stemmeboksene i de to lande, siger korrespondent Martin Gøttske. Han er igennem fra Tiblisi.

Og så skal vi selvfølgelig også forbi et andet valg, ja, du gættede rigtigt, dét ovre i USA. Fotograf Sigrid Nygaard og Moderne Tiders Mikkel Vuorela rapporterer fra Arizona, der er en af de ti delstater, som afholder afstemninger om abort samme dag som præsidentvalget – og hvor demokraterne håber, at ikke mindst kvinderne møder op ved valgstederne (og så lige stemmer på Harris, når de nu alligevel er der).

Du kan i øvrigt høre meget mere om abortens betydning i amerikansk politik i ugens Radio USA.

Lone Nikolajsen anmelder ’body horror’-filmen The Substance, der havde premiere i denne uge. Den handler om Elisabeth Sparkle (Demi Moore), en tidligere Hollywood-stjerne, nu vært på et aerobicshow på morgen-tv, der er eksistentielt ude at skide, fordi hun fylder 50. »En satirisk monsterfortælling om den mandsdominerede underholdningsbranches forelskelse i den unge kvindes krop og midaldrende kvinders deraf afledte selvhad,« mener Lone Nikolajsen.

Trumpistisk Bogklub: JD Vance, Hillbilly Elegy og den postliberale højrefløj

Hvilke tanker tænkes der på den amerikanske højrefløj, som måske om lidt får magten i USA? I Trumpistisk Bogklub forsøger Mathias Sindberg med kompetente gæster at læse, forstå og forklare tidens mest toneangivende konservative bøger.

 

Vi starter med vicepræsident JD Vances erindringer Hillbilly Elegy. Med i læsekredsen i denne uge er chefredaktør på Frihedsbrevet Flemming Rose og formand for Konservativ Ungdom Christian Holst Vigilius.

 

Lyt til podcasten hver mandag i podcastkanalen Radio USA.

 

Radio USA er kun for dig, der er abonnent på Information. 

Podcasten kan lyttes i Informations app og på vores hjemmeside.

Har du endnu ikke Informations app, kan du hente den her: Til iPhone og til Android. 

 

Drabet på Yahya Sinwar, skabelsen af Donald Trump og kampen på den danske højrefløj

I ugens Radio Information tegner vi et portræt af Hamas’ afdøde leder Yahya Sinwar og udlægger konsekvenserne af hans død. Vi anmelder Ali Abassis meget omtalte film om Donald Trump. Og så tager vi et dybt dyk ned i den danske politiske højrefløj, hvor der er noget i gære

 

En tidlig morgen i september klatrede en gruppe unge mænd iført stramme polotrøjer op på taget af en moske i Vejle. Her, i den klare morgensol, antændte de et par røgbomber og foldede et rød-hvidt banner ud fra taget med teksten:

»Danmark er vores«.

Blandt de unge mænd på taget af moskeen var medlemmer af Nye Borgerliges Ungdom.

»Dejligt med noget ungdommeligt højrefløjsaktivisme«, skrev partiets formand Martin Henriksen under et billede fra aktionen – efterfulgt af en emoji, der viser OK-tegnet. Et tegn, som blandt højrefløjsgrupper symboliserer hvidt overherredømme.

Aktionen understreger, at der er noget i gære – ikke bare blandt Nye Borgerlige – men på den yderste højrefløj i Danmark generelt. De mange partier søger i stigende grad inspiration fra deres europæiske kolleger, som stormer frem, men spørgsmålet er, hvilken lektie de tager med sig? Og om der er plads til dem alle? Sebastian Abrahamsen udlægger teksten.

Og det er jo efterårsferie, så vi skal naturligvis også en tur i biografen. Kulturredaktør Anita Brask Rasmussen har set og anmeldt The Apprentice – Ali Abassis nye og længe ventede spillefilm om Donald Trumps formative år i 70’erne og 80’erne – og det er, mener hun, på alle måder en monsterfilm. Altså, også en monstergod én af slagsen.

Men vi begynder med situationen i Gaza, som torsdag aften tog en dramatisk drejning med nyheden om, at israelsk militær har skudt og dræbt Hamas’ leder Yahya Sinwar, der menes at være hjernen bag Hamas’ angreb mod Israel den 7. oktober sidste år.

Lasse Ellegaard: »Håbet hviler på en ny generation af israelske politikere«

I denne særudgave af Radio Information ser udenrigskorrespondent Lasse Ellegaard tilbage på det år, der er gået siden 7. oktober-angrebet, og analyserer, hvad det har betydet for de forskellige aktører i det Mellemøsten, han har dækket i et halvt århundrede.

 

Informations mangeårige korrespondent i Mellemøsten Lasse Ellegaard skrev sin første artikel om konflikten mellem Israel og de arabiske naboer i 1978. I denne særudgave analyserer han den aktuelle konflikt i lyset af den lange historie. 

For mandag var det ét år siden, at militante Hamas-krigere brød igennem hegnet, der adskiller Gaza fra Israel, dræbte 1.139 og tog 251 gidsler. Det afstedkom en israelsk luft- og landoffensiv i Gaza, der ifølge tal fra Hamas-kontrollerede myndigheder har kostet 41.788 palæstinensere livet. 

Ingen tidligere konfrontation i den israelsk-arabiske konflikthistorie har været tilsvarende voldsom. Ingen tidligere krig har kostet større tabstal. Og de seneste uger er den udvidet til Libanon og har resulteret i truslen om storkrig med Iran.

Men hvordan har Hamas angreb forandret magtbalancen i regionen? Hvad ønsker de forskellige aktører at opnå i den aktuelle situation? Og er der håb at finde midt i det umiddelbart håbløse? 

Talebans taleforbud, Irans angreb og Diez sorg på sladremøllen

Radio Information handler i denne uge om de afghanske kvinder, der lever under Talebans stadigt mere knugende undertrykkelse, om Irans rolle i den aktuelle udvikling i Mellemøsten og om ugens meget omtalte selvbiografi af selviscenesætteren Kathrine Diez

 

»I derude i verden har en stemme. Vi har fået frataget vores. Jeg ønsker jeres støtte, og som minimum ønsker jeg, at det internationale samfund taler om os kvinder i Afghanistan. Jeg er bange for at blive glemt.«

Sådan siger Nilofer Rahimis, en tidligere embedsmand fra Kabul i en artikel i weekendens Moderne Tider. Her fortæller tre afghanske kvinder og tre dansk-afghanere, som arbejder med kvinders vilkår, om, hvordan det er at være kvinde efter Talabans magtovertagelse og ikke mindst efter det seneste tiltag: Forbuddet mod kvinders offentlige tale. Ida Nygaard Espersen er gæst.

Rune Lykkeberg taler om situationen i Mellemøsten efter det iranske missilangreb på Tel Aviv, som skete som svar på Israels drab på Hizbollahs leder Hassan Nasrallah i Libanon. Verden står nu overfor at måtte revidere den hidtidige analytiske sandhed, vi har lænet os op ad: At de gensidige angreb bare er sabelraslen, fordi ingen, når det kommer til stykket, ønsker en storkrig i regionen. Men hvor stiller det os, når alt tyder på at Benjamin Netanyahu gerne vil i krig på alle fronter, spørger chefredaktøren. 

Og så blev det ugen, hvor Kathrine Diez udkom med sin selvbiografiske bog I egen barm. Og så gik snakken. Eller mere korrekt sladren. I hvert fald på Informations gange. Bogen er momentvis rørende – f.eks. når Diez beskriver en utryg opvækst med en opfarende far, men projektet er ikke uden en snert af selvskade, skriver vores anmelder Bodil Skovgaard Nielsen. »Lige så vampyrisk, som medieinteressen i Diez er, lige så nærmest tvangsmæssigt synes hun at hælde nyt vand på sladdermøllen.« Bodil Skovgaard Nielsen uddyber.

Og så har vi en nyhed fra vores egen lille verden. Vi går nemlig i luften med en splinterny podcast, en slags Radio Informations lillesøster, om det amerikanske valg. Den har vi valgt at kalde Radio USA og den kan høres hver torsdag mindst frem til valget d. 5 november – men mon ikke også lidt længere.

Det første afsnit ligger klar i Radio Informations kanal. Men hvis du vil lytte til det næste og de kommende afsnit så er der lige et par trin: For podcasten vil fremover kun kunne lyttes i Informations app og på vores hjemmeside – og kun hvis du er abonnent på Information. Er du ikke allerede det, kan du lige nu kan få hele to måneder gratis. Du skal bare gå ind på mit.information.dk/radiousa og takke ja tak til tilbuddet.

Er du abonnent, men har du endnu ikke fået gang i Informations app, så kan du hente den i enten App Store eller i Google Play.

Vi håber sådan, at du finder vej!

Radio USA: Maskuliniteter i valgkampen

Informations nye valgpodcast Radio USA handler i denne uge om debatten mellem vicepræsidenterne Vance og Walz og de forskellige bud på maskulinitet, der kom i spil. Om de unge vælgere, der er mere splittet af kønslinjer end nogensinde før. Og om USA’s forbudte bøger

 

Velkommen til Informations nye podcast om det amerikanske valg 2024, som vi har valgt at kalde Radio USA. En time, der udkommer hver torsdag frem mod valget d. 5 november, dedikeret helt og holdent til amerikansk politik og samfund. 

I denne uge taler udlandsjournalist Mathias Sindberg og chefredaktør Rune Lykkeberg om ugens vicepræsidentdebat mellem J. D. Vance og Tim Walz. Om det tankegods, de trækker på og de forskellige maskuliniteter, der forhandles. For køn gennemsyrer valgkampen, mener Rune Lykkeberg, men hvordan kom det til udtryk i debatten?

Vi skal også høre om en af USA's mange forbudte bøger. I en ny serie anmelder vores litteraturanmeldere de værker, der er blevet forvist fra de amerikanske biblioteker og fra skolepensum rundt omkring i landet. I denne uge hylder Lone Nikolajsen Margaret Atwoods dystopiske romanklassiker ’Tjenerindens fortælling’, der er blevet forbudt i 10 amerikanske delstater og kan bryste sig af, at levere skyts til kampen for kvinders reproduktive rettigheder.

Villads Andersen har set på det bemærkelsværdige fænomen, at USA’s unge er mere splittet af kønslinjer end nogensinde, når det handler om, hvor de vil sætte deres kryds. Kvinderne foretrækker Harris, mændene vil overvejende stemme Trump, og kønsforskellen er større blandt dem end blandt nogen anden aldersgruppe. I det amerikanske valg er det nemlig drengene mod pigerne. 

Det første afsnit af vores nye podcast ligger klar i Radio Informations kanal. Men hvis du vil lytte til det næste og de kommende afsnit, så er der lige et par trin: For podcasten vil fremover kun kunne lyttes i Informations app og på vores hjemmeside – og kun hvis du er abonnent på Information. Er du ikke allerede det, kan du lige nu kan få hele to måneder gratis. Du skal bare gå ind på mit.information.dk/radiousa og takke ja tak til tilbuddet.

Er du abonnent, men har du endnu ikke fået gang i Informations app, så kan du hente den i enten App Store eller i Google Play.

Vi håber sådan, at du finder vej!

Bomber over Libanon, Sally Rooneys nye roman og Anders Foghs skandaløse tavshed

I ugens Radio Information fortæller Bo Elkjær om, hvorfor tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens fravær i den nye DR-dokumentar ‘Velkommen til krigsfronten’ er så forstemmende. Rune Lykkeberg taler om angrebene i Libanon. Og Bodil Skovgaard Nielsen anmelder Sally Rooneys nye roman

 

»Anders Fogh Rasmussen har ikke ønsket at kommentere«. Sådan slutter afsnittene om Irakkrigen i DR’s nye dokumentarserie Velkommen til krigsfronten. Og dét svar kender vores Bo Elkjær alt for godt. Han dækkede Irakkrigen og måtte henvende sig hele 671 gange for at få et interview med manden, der sendte Danmark i krig på et forfejlet grundlag, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. Han er derfor ikke overrasket over, at Anders Fogh Rasmussen ikke stiller op denne gang, men det gør det ikke mindre forstemmende. For der er stadig meget, vi mangler at få klarlagt om baggrunden for krigsdeltagelsen.

Og vi bliver i det krigeriske. For i de seneste uger er konflikten i Mellemøsten for alvor rykket ind i Libanon med Israels angreb på Hizbollah. Rune Lykkeberg kalder den israelske fremfærd »terroriserende« og har svært ved at se, hvordan det kan være i Israels strategiske interesse.

Og endelig har Bodil Skovgaard Nielsen anmeldt den irske kæmpestjerne Sally Rooneys nyeste roman Intermezzo – og hun er bestemt ikke begejstret. Det er til gengæld stort set alle andre anmeldere, så hvordan er det egentlig at anmelde en bog negativt, når resten af anmelderkorpset mener noget helt andet?  

Ulighed i sundhed, klimaet i EU-kommissionen og en skønt selvoptaget kunstner

Ugens Radio Information handler om regeringens sundhedsudspil, om hvem der har ansvaret for klimaet i den nye EU-kommission, og om den største barnløse kattedame af dem alle: Den 71-årige franske kunster Sophie Calle

 

Skiftende danske regeringer har haft som ambition at komme den markante ulighed i sundhed til livs – men uden det store held. Nu er SVM-regeringen overbevist om, at den kan lykkes med den svære politiske mission. Nedbringelse af uligheden er nemlig overskriften i det nye sundhedsudspil ’Sundhed tæt på dig’, som regeringstoppen fremlagde på et pressemøde onsdag. Men er det så også det, den kommer til at gøre? Vores sundhedsmedarbejder Louise Drivsholm fortæller.

Rune Lykkeberg har set på den nye EU-kommission. Og hvor den tidligere kommission blev nedsat med klima som overskrift, ja så handler den nye, ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen om konkurrenceevne – mens klimaet er delt ud på flere kommissærer. Men når alle har den, er der jo en risiko for, at ingen har den.

Den franske konceptkunstner Sophie Calle (f.1953) var ellers gledet lidt ud i glemslen, men nu er hun tilbage. For tiden kan igen rumme hende. Bodil Skovgaard Nielsen tegner et portræt af den vilde dame, der fejrede sin mors død ved at opkalde et udstoppet girafhoved efter hende, udgav en bog med andre kvinders tolkninger af en mail, hvor en kæreste slog op med hende, og hyrede en privatdetektiv til at stalke sig. Sofie Calle er tilbage og Bodil Skovgaard Nielsen er fan. Hun tegner et portræt af den 71 årige franske kunstner.

Og nå jo, så var der lige den 82-årige indiske litteraturkritiker og filosof, Gayatri Chakravorty Spivak, som Rune Lykkeberg taler om  sidst i programmet – du finder hele samtalen med hende lige her.

 

Kamalas kynisme, Rosenkrantz-Theils borgmesterdrøm og heavy metals livsforandrende potentiale

I denne uges Radio Information analyserer Rune Lykkeberg debatten mellem Trump og Harris, vi tegner et portræt af Pernille Rosenkrantz-Theil, og hører hvorfor den tyske sociolog Hartmut Rosa mener, at heavy metal gør det muligt at overvinde adskillelsen af krop og ånd

 

»Kamala Harris demonstrerede sin styrke i slagsmålet med Trump tirsdag – og udstillede sin svaghed ved ikke selv at stå for noget stort og progressivt, som kan frigøre USA fra den gamle verdens kampe«

Sådan skriver Rune Lykkeberg i en leder efter den første – og måske sidste – debat mellem præsidentkandidaterne Kamala Harris og Donald Trump. Han er i studiet til en snak om alt det, der blev sagt – og det, der ikke blev. »Konsensus efter debatten er, at Harris vandt,« konkluderer han. » Spørgsmålet er, hvad en sejr i bokseringen gør for hende.«

Og bokset blev der. Det var 90 minutter med angreb på angreb. For det ser ud til at blive ekstremt tæt, og partierne angriber hinanden med alt, hvad de har. Med god grund: Erfaringen viser nemlig, at negative kampagner virker, fortæller Villads Andersen, der har undersøgt hvad videnskaben siger om effekten af smædekampagner. 

 

Pernille Rosenkrantz-Theil blev officielt Socialdemokraternes kandidat til overborgmesterposten i hovedstaden. Hun er i sit politiske liv gået fra at være revolutionær marxist til kompromissøgende socialdemokrat, der vil forandre tingene indefra. Er det sådan en kandidat, københavnerne drømmer om? Sebastian Abrahamsen tegner et portræt af politikeren, der skal vende partiets nedtur i hovedstaden. 

Og så får vi besøg af kulturredaktør Anita Brask Rasmussen, der har læst den tyske sociolog Hartmut Rosas bog Når monstre brøler og engle synger – Heavy metal og resonans. Den forklarer i et forståeligt sprog, hvad det er, vi søger i kunsten – og hvorfor Anita selv blev et bedre menneske i mødet med heavy metal-bandet Tool på Dyrskuepladsen i Roskilde i 2006.

Blodige bananer, talende grise og kampen for et bedre dansk

Ugens Radio Information handler om, hvad grise ville sige, hvis de kunne tale, om bananindustriens blodige historie, og om kampen for – ord for ord – at tage magten tilbage over vores danske sprog

 

Den er verdens mest populære frugt: 136 millioner ton bliver produceret hvert eneste år, og den gennemsnitlige dansker spiser noget, der minder om 15 kilo om året. Og så er det en billig frugt. Selv om den er produceret 3.000 kilometer væk, er den stadig billigere end et lokalt produceret æble: Vi taler om bananen. Og hvorfor gør vi så det, spørger du? Jo, det gør vi, fordi der efter knap 130 års ugerninger i Latinamerika – med statskup, massakrer og afhuggede hoveder – endelig er blevet placeret et juridisk ansvar hos et af verdens første moderne multinationale selskaber: Chiquita. Mathias Sindberg gør os klogere på ’den gule frugt’, der samtidig er en nøgle til at forstå den moderne globale økonomi.

Og så skal det handle om at tale dansk. For det er svært. Overalt kryber engelske ord og begreber ind i vores sprog, og derfor har vi på Information nu kaldt til kamp mod den bevidstløse overtagelse af fordummende engelske fraser og managementgloser – og vi beder jer, lyttere og læsere derude, om hjælp til oversættelsesarbejdet. Rune Lykkeberg forklarer og forsvarer projektet.

Men vi begynder i grisestalden og med spørgsmålet: Hvad ville grise sige, hvis de kunne tale? Det får vi nemlig et bud på i en ny DR-dokumentar, som bogstavelig talt giver stemme til det hårdt prøvede produktionsdyr. Den danske dokumentarist Miki Mistrati har allieret sig med et hold af internationalt anerkendte forskere, som ved hjælp af kunstig intelligens er lykkes med at forstå, hvilke følelser grise udtrykker med deres grynt og skrig. Marie Sæhl, der selv har skrevet kritisk om forholdene i de danske svinestalde, anmelder. 

Regeringsrokade, tysk højredrejning og de bedste podcast om USA

I ugens Radio Information analyserer Lars Trier Mogensen ministerrokaden og Rune Lykkeberg sammensætter din podcast-portefølje til det amerikanske valg

 

Søndagens valg i de to tyske delstater Sachsen og Thüringen bliver et hidtil uset højreskred ifølge alle meningmålinger, hvor højrenationalisterne i AfD ventes at blive enten størst eller næststørst. Vores korrespondent Nina Branner er i Sachsen og har været til vælgermøde hos Sahra Wagenknecht, der tolkes som en del af den tendens, men betegner sit parti som venstreorienteret. Nina Branner fortæller mere om, hvordan det hænger sammen.

Lars Trier Mogensen har fulgt den danske regeringsrokade og er umiddelbart overrasket over, at den offensiv, som alle ventede, at Mette Frederiksen ville sætte ind efter sommerferien for at svare på Socialdemokratiets blødende meningsmålinger, tilsyneladende var lokalpolitisk. I hvert fald er det mest bemærkelsesværdige move i rokaden, at Frederiksen gjorde Sophie Hæstorp Andersen til social- og boligminister og annoncerede, at Pernille Rosenkrantz-Theil ville blive kandidat til at overtage Hæstorps plads på Københavns Rådhus. Lars Trier Mogensen er i studiet og uddyber. 

Og så sammensætter Rune Lykkeberg en pakke amerikanske podcast, der sikrer, at man kommer ud af boblen og hele vejen rundt, når man skal følge den amerikanske valgkamp. Hør hvorfor man bør lytte til det højreorienterede Daily Wire med Ben Shapiro, det venstreorienterede The Young Turks med Cenk Uygur og Ana Kasparian, den liberale ugerevy The Political Scene med Susan B. Glasser og Jane Mayer fra The New Yorker  og substanspodcasten Pitchfork Economics beværtet af Nick Hanauer. Og derudover skal du en gang om måneden lytte til The Joe Rogan Experience med... ja, Joe Rogan. Og mindst en gang i livet skal du udsætte dig selv for Alex Jones Show, bare så du ved, hvor gakket amerikansk politik også er.

Alexandria Ocasio-Cortez’ brandtale, Macrons hovedpine og mænd på krisecenter

Radio Information handler i denne uge om mænd udsat for partnervold, Macrons problemer med at finde en premierminister, og så fremhæver Rune Lykkeberg højdepunkterne på Demokraternes konvent

 

I foråret besluttede Folketinget, at voldsramte mænd og deres børn har samme ret til at bo på krisecenter som kvinder. En af dem, der har benyttet sig af den mulighed, er Nikolaj, der trods sin fysiske overlegenhed endte med at leve i angst for sin kone. Ida Nyegård Espersen har mødt ham og fortæller hans historie. Og historien om, hvordan synet på mænd som voldsofre har udviklet sig.

Vores korrespondent i Paris Tore Keller er tilbage fra sommerferien, og det samme er præsident Emmanuel Macron – den sidste til noget af en arbejdsopgave. Frankrig er nemlig uden premierminister efter et valg, der efterlod tre næsten lige store blokke. Men hvordan finder man et kompromis, alle kan leve med i et land, der ikke har tradition for den slags?

Og så kommer vi ikke uden om The Greatest Show on Earth, det demokratiske konvent, der sluttede torsdag i Chicago. Rune Lykkeberg har set med og deler sine højdepunkter – jo ikke mindst en banger af en tale fra USA’s muligvis fremtidige præsident Alexandria Ocasio-Cortez.

Grisetransporter, pensionsforvirring og amerikansk kvinde(valg)kamp

Ugens Radio Information handler om Danish Crown, der giver sine grisechauffører mundkurv på, Socialdemokraterne, der vil kigge på pensionsalderen, og Kamala Harris, der kan vinde valget på kvindesagen

 

Når firmaet Dansk Grisetransport/SPF  – der er en del af Danish Crown og verdens største transportør af levende grise – ansætter nye chauffører, får de udleveret en »instruks« om, hvor meget de må sige til politiet i dyrevelfærdssager om for eksempel grise, der har været for syge til at blive transporteret til slagteriet. Eller nærmere, hvor lidt de må sige. Det er en praksis, som er lovlig, men som SF kalder »moralsk barokt«. 

Marie Sæhl er kommet i besiddelse af instruksen og fortæller om en del af vores kødproduktion, hvor selv meget lempelige regler overtrædes og fører til politisager.

Rune Lykkeberg er på besøg til en optur over, at den amerikanske valgkamp denne gang kommer til at handle om verdenshistoriens mest mobilisérbare politiske subjekt, nemlig kvinden. Og hendes frihed til at bestemme selv.

Og så taler Anton Geist om ugens helt store politiske emne, nemlig Socialdemokraternes udmelding om, at de vil se på det danske pensionssystem. Men hvad er det egentlig, de lover? Er det bare signalpolitik? Og hvorfor kan det ende med at være knap så smart for dem, at de har åbnet for den?

’Coach’ Walz fra Minnesota, det politiske efterår i Danmark og bonden i os alle

I denne uges Radio Information fortæller Anton Geist om Tim Walz, Kamala Harris’ valg til vicepræsidentkandidat. Og så skal det handle om, hvad vi kan forvente af det politiske efterår herhjemme, og om bonden i Lasse Lavrsen og alle os andre

 

--

Vi vidste, det ville blive en mand, og vi vidste, at han ville blive hvid. For sådan er politik stadig i USA. Men der var ikke mange, der havde gættet, at Kamala Harris ville vælge Minnesotas guvernør Tim Walz som sin runningmate. Chefredaktør Anton Geist har optur. 

Og lige så actionpacked, amerikansk politik har været den seneste måned, lige så keeeedelig har den danske politiske sommer været. Men det slutter nu. Efteråret er fuld af svære reformer og – ikke mindst – den vanskelig opgave at revitalisere midterregeringen i vælgernes øjne.  Indlandsredaktør Jette Aagaard liner det politiske efterår op.

Og så får vi besøg af skribent Lasse Lavrsen, som er en af de kolleger, der over sommeren har skrevet om sit personlige forhold til det danske landbrug i serien ’Bonden i mig’. For de fleste af os er forbundet med landbruget, i hvert fald hvis vi stikker et spadestik dybere i vores egen og slægtens historie. Men er det os, der forlod landbruget, eller er det landbruget, der forlod os? Læs hele serien HER. 

Et bebudet mord, en ny chance for demokraterne og graverjournalistik som fiktionsdrama

I denne uges Radio Information når vi både omkring mordet på Hamas’ politiske leder, sommerens hedebølger, Kamala Harris’ vinderchancer og TV2’s nye dramasatsning.

 

Den journalistiske gravergruppe ’Brændpunkt’ er presset på sin eksistens: En fire måneder lang undersøgelse om korruption er netop røget på gulvet, og hvis journalisterne ikke snart finder en anden stor afsløring, ja, så bliver gruppen lukket. Nogenlunde sådan lyder udgangspunktet for TV2’s nye store dramasatsning Graverne, der blandt andre har Mille Dinesen og Søren Malling i hovedrollerne. Men hvordan ser livet egentlig ud på en graverredaktion? Sådan i virkeligheden. Og hvor tæt på kommer Graverne i sin skildring? Vi har sat to af vores egne prisvindende graverjournalister, Jette Aagaard og Lasse Skou Andersen, til at se og anmelde serien.

Vi skal også se nærmere på demokraternes nye præsidentkandidat Kamala Harris og hendes vinderchancer i det hæsblæsende amerikanske valg. USA-korrespondent Martin Burcharth identificerer de ting, hun skal lykkes med, hvis hun skal have en chance for at slå Donald Trump.

Sebastian Abrahamsen kigger også forbi studiet for at forklare sommerens ekstreme hedebølger. At vi skal vænne os til stadigt varmere vejr, det ved vi, men hvordan kommer det mere præcist til at udspille sig og påvirke os – og hvordan kan vi bedst forberede os på det? Sebastian gør os klogere.

Men vi starter med med en kort status på de seneste dages dramatiske udvikling i Mellemøsten. Iran har sværget, at man vil hævne likvideringen af Hamas' politiske leder Ismail Haniyeh, der blev dræbt i et angreb i Irans hovedstad, Teheran, natten til onsdag. Det er (ved redaktionens afslutning torsdag, red.) stadig uklart, hvor, hvornår og hvordan det bebudede gengældelsesangreb mod Israel vil finde sted. Mens vi venter på en afklaring, tegner Niels Ivar Larsen et portræt af den nu afdøde Ismail Haniyeh.

Lyt med!

Sommersamtale med Suzanne Brøgger: ’Jeg er klar til at dø i filosofisk forstand – men helst ikke i dag’

Hen over sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling i to særlige afsnit af Radio Information. Vi kalder dem for ’sommersamtaler’. I denne anden sommersamtale besøger han den snart 80-årige forfatter Suzanne Brøgger i hendes hjem på Vestsjælland til en snak om at bo på landet, om at blive gammel og om udsigterne til engang at skulle dø.

Udgangspunktet for samtalen er Suzanne Brøggers nye bog, På væggen, der udkom tidligere i år. Her fortæller hun blandt andet om, hvordan hun for 50 år siden flyttede ud af byen til en nedlagt skole på landet og dekorerede væggene med billeder af de forfattere og kunstnere, hun gerne ville føre dialog med, mens hun gradvist udviklede sig som forfatter og offentlig figur. Men også om hvordan denne offentlige forfatterfigur kun er en persona, hun tager på sig, når hun er i byen – og aldrig, når hun er på landet.

Bogen indeholder samtidig brutale beskrivelser af alderens konsekvenser, når man som Suzanne Brøgger har mistet et bryst, rygerlungerne piber og benene værker – og så alligevel bevare et ukueligt ønske om, at livet skal fortsætte på trods af skavankerne.

Samtalen mellem Rune Lykkeberg og Suzanne Brøgger er optaget i sidstnævntes hjem på Vestsjælland. 

Lyt med.

Sommersamtale med Bo Lidegaard: 'Den grønne omstilling skal være bæredygtig, forudsigelig og inden for vores kontrol'

I sommerferien vikarierer Rune Lykkeberg for Anna von Sperling på Radio Information. Derfor udkommer der to afsnit af det, som vi har valgt at kalde 'Sommersamtaler'. Vanen tro besøger Rune for ottende år i træk sin mentor og ven Bo Lidegaard i Vestsjælland.

Bo Lidegaard har en baggrund som embedsmand i Udenrigsministeriet, rådgiver i Statsministeriet og chefredaktør på Politiken, hvor Rune lærte ham at kende. Han er historiker og forfatter til flere biografier og driver nu et firma, der vejleder politikere og andre firmaer om institutionalisering af grønne løsninger.

I samtalen i Bo Lidegaards sommerhus diskuterer Rune og Bo de store globale spørgsmål: vestens virkelige krise, stormagtsrivaliseringen mellem Kina og USA, og hvorfor skal vi forstå det som strategisk konkurrence frem for en ny udgave af den kolde krig? De taler om vestens position i forhold til sig selv, Indiens fremgang som ny stormagt efter det nylige valg, og krigen i Ukraine – det føles som om, at vi taber så langsom, at det opleves som uafgjort. Men gør vi nu også det?

Lyt med!

Fra Badehotellet til Teheran: Vi giver kulturanbefalinger til ferien

Det er punk at holde sommerferie, mener Rune Lykkeberg. Men ellers er han mest til jazz. Kulturredaktør Anita Brask Rasmussen mener, at du skal læse om George Orwells kærlighed til roser og give Badehotellet en chance, selv om du frygter folkekomedien. 

Hør hvorfor, og få en bunke andre kulturanbefalinger til sommerferien fra chefredaktøren og den kommende kulturredaktør i denne særudgave af Radio Information, der handler om alt det kloge, smukke og sjove, man kan forlyste sig med, når man nu ikke skal på arbejde. 

Opioider, britisk valg og billigelse af terror

Misbrugscentrene rundt om i landet ser for tiden en ny type misbruger: Et ungt menneske, der umiddelbart har sit på det tørre, er i uddannelse eller på arbejdsmarkedet og uden synlige sociale problemer, men med en afhængighed af opioider - nogle gange stoffer 100 gange stærkere end morfin.

Og så er der valg i Storbritannien hvor det er lykkedes for Labours formand Keir Starmer at gøre sin kedsommelighed til sin styrke. I en uge med meget få lyspunker har Rune Lykkeberg optur over, at det er slut med konservativt styre i Storbritannien.

Og så skal vi tale om billigelse af terror. Det er ulovligt og i denne uge skærpede landsretten dommen over influenceren Ahmad Elchaabi, der den 7. oktober sidste år fejrede Hamas’ bestialske angreb mod den israelske musikfestival Supernova med en video på Snapchat. Men det er uklogt at straffe folk for holdninger, som vi ikke bryder os om, mener chefredaktør Anton Geist. Hør hvorfor.

Vært: Anna von Sperling

Hvordan fik Labour genvundet arbejdervælgeren?

I ugens Radio Information ser vi på den britiske venstrefløjs rejse mod højre. Vi prøver at finde hoved og hale i, hvem der vandt ved den grønne trepartsaftale. Og så har filmredaktør Christian Monggaard set en episk western, om dengang den amerikanske vildmark blev lagt under plov

 

Britiske Labour har et evigt problem: Hvordan samler man arbejderne på pubben og vegetarerne i byen? Partiet tabte stort til Boris Johnson ved valget i 2019, men når briterne torsdag går til valg, står de til at vinde overbevisende. Journalist Mathias Sindberg og fotograf Maria Høy Hansen har besøgt det gamle industribælte i Nordengland, kendt som den røde mur, for at finde ud af, om de gode meningsmålinger faktisk skyldes, at det gamle arbejderparti er blevet relevant igen – eller om det bare er et fravalg af Rishi Sunaks regering.

Og mens klimaet har fyldt forsvindende lidt i den britiske valgkamp, har det til gengældt fyldt alle flader herhjemme i denne uge, hvor den grønne trepart fremlagde sin plan for en CO2-afgift på landbruget og en ny fond til omlægning af landbrugsland til natur. Jørgen Steen Nielsen fortæller – bl.a. om, hvordan man i praksis finder de områder, der skal huse den nye danske natur.

Og så skal vi tale om en ny western: Horizon: En amerikansk saga af og med Kevin Costner. Den fortæller historien, om dengang det vilde Vesten blev tæmmet, mens borgerkrigen rasede. Og den er storslået, mener filmredaktør Christian Monggaard – og heldigvis er den kun den første af en serie på hele fire film. Yihaaa! 

Dansk våbeneksport til Israel, EU-naturlov og et historieløst periodedrama med en masse bolleri

Ugens Radio Information handler om, at det i denne uge blev afsløret, at Danmark har sendt dele til bombefly til Israel midt under krigen. Og så om EU's naturlov og tv-serien Bridgerton

 

Midt under krigen i Gaza har det danske forsvar sendt reservedele til F-35-kampfly til Israel, fremgår det af en orientering, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har sendt til Folketinget. Tidligere har Information dokumenteret, hvordan flydele eksporteret til USA er endt i kampfly i Israel, men hvad siger Forsvarsministeriet til, hvordan direkte eksport til et land, der er under gentagne anklager for krigsforbrydelser, harmonerer med de internationale konventioner, som Danmark har underskrevet?

Ikke meget indtil videre. Journalisterne, der ikke kan få svar, Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding, svarer heldigvis beredvilligt på spørgsmål om sagen.

Vi skal også tale om Netflix’ store romancehit, tv-serien Bridgerton der, ifølge anmelder Bodil Skovgaard Nielsen er en af moderne tv’s mærkeligste bastarder: halvt kostumeværksted, halvt seksualundervisning og historieløs som bare fanden. Men, lyder opfordringen fra Bodil, hold nu bare mund og se med.

Rune Lykkeberg er her også til en optur over, at EU i denne uge endelig fik den naturgenopretningslov, som vi har haft op til flere opture over, men som hver gang er blevet nedstemt. Og så kan du høre, hvem han holder med under EM i herrefodbold. For det er ikke Danmark ... 

Frederiksens bekendelser, Macrons høje spil og Danmarks EM-chancer

I denne uges Radio Information taler Lykkeberg om EU-valget og statsministerens efterfølgende bekendelsesinterview, Tore Keller rapporterer fra fransk politik i nær total opløsning, og Anna von Sperling laver sit livs første sportsinterview med Mathias Sindberg, der lægger op til EM i herrefodbold.

Mette Frederiksen er ikke sig selv. Det fortalte hun i et interview efter en weekend, hvor hun havde valgt at blive hjemme og passe på sig selv, selv om det land hun er statsminister for gik til valg, og det parti hun er leder for fik et rigtig dårligt et af slagsen. Rune Lykkeberg kommenterer på det mildest talt opsigtsvækkende interview

Men allerførst skal vi tale om en helt vild uge i fransk politik. For resultatet af Macrons valgudskrivelse i søndags kan blive både en venstreorienteret folkefront og en forenet højrefløj. Macron spiller højt spil. »Valget handler om Frankrigs grundlæggende kurs – og dermed Europas fremtid,« fortæller vores Europakorrespondent i Paris, Tore Keller.

Og så er det blevet tid til Radio Informations første sportsindslag. For fredag starter EM i herrefodbold, og Information er på pletten. Bl.a. med Mathias Sindberg, der i denne udgave af Radio Information åbner dækningen, der i de kommende uger desuden vil blive varetaget af bl.a. Bo Kampmann Walther og Martin Østergaard-Nielsen.

 

Russisk hybridkrig, Modis nederlag og følsomme mænd på tv

I denne uges Radio Information forklarer Rune Lykkeberg, hvorfor EU har været optur de seneste år – mens Anna von Sperling selv har optur over det indiske valgresultat. Bodil Skovgaard Nielsen hudfletter tv-programmet ’Bachelorette’, og Villads Andersen ser på Kremls hybridkrig mod Vesten

 

I begyndelsen af maj udsendte NATO en advarsel om øgede »fjendtlige russiske aktiviteter« i især de baltiske lande. Forrige uge kunne The New York Times fortælle, at amerikanske og europæiske efterretningstjenester har registreret en stigning i russiske sabotageaktioner i Europa.  Og i slutningen af sidste uge advarede Forsvarets Efterretningstjeneste herhjemme om, at Rusland vil forsøge at påvirke weekendens europaparlamentsvalg.  

Brandstiftelse, valgindblanding, gps-jamming: Ruslands krig mod Europa er i fuld gang, men hvad er målet, og hvad bør Europa gøre? Villads Andersen fortæller om den russiske skyggekrig mod Vesten.  

Rune Lykkeberg har en optur over, at vi den forgangne valgperiode har haft det grønneste EU i historien. Og så et forsigtigt håb om, at vi på søndag sammensætter et parlament, der vil fortsætte kursen. Og vi kunne jo blive positivt overrasket. Det gjorde vi f.eks. tirsdag, da stemmerne fra det indiske valg blev talt op, og det viste sig, at Narendra Modi og BJP fik et langt dårligere valg end forudset. Jeg, Anna von Sperling, sniger mig til en medoptur.  

Og så skal vi tale om den unge danske mand. For i forbindelse med sidste sæson af TV2's realityserie Bachelorette udfoldede der sig en større debat, hvor diverse kommentatorer udskammede de mandlige deltagere som overfølsomme og usexede og gjorde det til et billede på den dominerende unge mandetype. Hvad ser kulturanalytiker Bodil Skovgaard Nielsen, når hun ser den aktuelle sæson?

Lyt med!

Den sorte svane, beskyttet natur og sidste ord i buste-sagen

I ugens Radio Information taler vi om den opsigtsvækkende TV2-dokumentar, om en ny rapport, der udpeger de steder, hvor vi bør udlægge til beskyttet natur og om Akademiraadet, der har fastslået, at det er kunst at smide en buste i havnen

 

Intet menneske er en ø. Heller ikke de kriminelle. Sådan skriver Bo Elkjær i en analyse af TV2’s dokumentarserie Den sorte svane, der de seneste dage har sat gang i debatten om den organiserede, økonomiske kriminalitet og den korte vej fra Underdanmark til Overdanmark – og: »debatten om de medhjælpere, der udadtil agerer som lovlydige borgere, men som i realiteten assisterer hærdede kriminelle i deres alvorlige forbrydelser.« Bo Elkjær kommer i studiet og uddyber.

Og så har danske forskere for første gang sat navn på de steder i Danmark, der skal udtages til beskyttet natur, hvis vi skal styrke den danske biodiversitet. Forskere fra Københavns Universitet har analyseret Danmark og udpeget 239 mulige naturområder, der egner sig bedst til natur og biodiversitet, herunder 149 af særlig vigtighed. Marie Sæhl fortæller mere.

Og så har Rune Lykkeberg optur over, at Akademiraadet – vores højeste organ for æstetiske spørgsmål inden for billedkunst og arkitektur og statens rådgiver i disse sager – har gjort det klart for os, at det faktisk var kunst, da daværende institutleder og underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København Katrine Dirckinck-Holmfeld og hendes studerende i november 2020 ’rematerialiserede’ en gipsbuste af Frederik 5. ved at kaste den i havnen. I forbindelse med det forlig, der nu er indgået i den såkaldte bustesag, har Akademiraadet således slået fast, at aktionen lever op til alle internationalt anerkendte kriterier for samtidskunst. Og det er optur med dén klarhed, mener Lykkeberg, for så må vi skyde skylden for den åndssvage aktion på samtidskunsten og ikke på Dirckinck-Holmfeld selv. 

Fem scener fra et amerikansk demokrati i krise

I ugens Radio Information har Rune Lykkeberg nedtur over amerikansk politik, Anita Brask Rasmussen begejstres over Arbejdermuseet, og Anton Geist fortæller om arrestordren fra Den Internationale Straffedomstol.

 

I mandags udstedte chefanklager ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) Karim Khan en anmodning om en arrestordre mod de tre Hamas-ledere Yahya Sinwar, Mohammed Deif og Ismail Haniya samt den israelske forsvarsminister Yoav Gallant og premierminister Benjamin Netanyahu. Det har afstedkommet stærk fordømmelse fra USA og flere europæiske lande. 

»Det står desværre også klart, at angrebene imod ICC fra især USA yderligere kan styrke mistanken om, at Vesten kun bakker op om den retsorden, som vi taler så meget om, når det ikke går ud over os selv og vores venner,« skriver Anton Geist i en leder. Han uddyber i programmet. 

Og fordømmelse af ICC er ikke det eneste tossede, der er kommet ud af USA i denne måned. Rune Lykkeberg giver os fem scener fra amerikansk politik, der kan få enhver fjende af Guds eget land til at gnægge ondsidet. For de klarer helt selv at undergrave demokratiet. Chefredaktøren trækker i denne uge en af hans kun to årlige nedture.

Heldigvis sker der også gode ting. For eksempel er Anita Brask Rasmussen ovenud begejstret over Arbejdermuseets nye permanente udstilling, der – udover at kunne fremvise Danmarks ældste madpakke – også i høj grad inviterer til samtale om »arbejdsvilkår, fællesskab, forhandling, strejke, skæbnefællesskaber og det dér store vi, der har været så stor en del af vores fælles historie,« skriver hun. Og det gør den ikke mindst ved at modstå fristelsen til at gå streamingtjenesterne i bedene og fortælle historien digitalt. 

Som hun skriver i en leder: »Der findes større risici end den at komme til at kede folk, når man formidler historie.« 

 

Sanktioner mod Israel, EU's højrefløj og en hilsen fra Cannes

I denne uges Radio Information argumenterer Rune Lykkeberg for, at vi bør indføre sanktioner mod Israel, Ida Nyegård Espersen har været på tur med DF's Anders Vistisen, og Christian Monggaard har set en god dansk film i Cannes

 

Det er tid til at indføre sanktioner mod Israel, skrev Rune Lykkeberg i en leder i sidste uge. For hvad ellers? Der er nemlig tilsyneladende ikke noget eller nogen, som kan stoppe Israels krig. Hverken afstemninger i FN’s generalforsamling, en ordre fra Den Internationale Domstol eller en bindende resolution fra FN’s Sikkerhedsråd.

»For hvis vi ikke er villige til at sanktionere Israels demonstrative foragt for internationale regler og sætte magt bag retten, har vi selv opgivet retten og bidraget til en farligere, mere usikker og åbenlyst uretfærdig verden.« Chefredaktøren kommer i studiet for at uddybe – og for at have en lille optur over den amerikanske forfatter og essayist Rebecca Solnit, som du også kan høre en længere samtale med i ugens Langsomme samtaler.

Og så nærmer vi os jo hastigt en valgdag. Og på dette mildest talt skæbnesvangre tidspunkt i europæisk historie bliver den yderste højrefløj spået massiv fremgang til junis EU-valg. Hvad kommer det til at betyde for Europa? Moderne Tiders Ida Nyegård Espersen har fulgt den europæiske højrefløjs spidskandidat Anders Vistisen fra DF, og han deler gerne sine overvejelser bag sin valgkampagne.

Sidst, men ikke mindst, har vi Christian Monggaard igennem fra Cannes til en snak om filmfestivalens første dage – herunder et udeblevet Metoo-moment. Og om den danske film Pigen med nålen med  Vic Carmen Sonne og Trine Dyrholm, der havde premiere på festivalen i denne uge.

Dyrevelfærden står i stampe, EU buldrer derudad, og Løkke vi ikke rende efter de andre udlændingestrammere

Ugens Radio Information handler om levevilkårene i de danske stalde, EU på steroider og Lars Løkke Rasmussen, som chefredaktøren takker for at gå enegang mod ekstremismen i udlændingedebatten

 

I 1994 blev det forbudt at kupere grises haler i de danske stalde. I dag er det stadig omkring 95 procent af de danske grise, det sker for. Føler du, at du har hørt dén historie 100 gange før? Jamen, så er det, fordi der synes at være nær stilstand, når det handler om at forbedre dyrevelfærden i dansk landbrug. I hver tredje grisebesætning og i 40 procent af kvægbesætningerne udløste det en sanktion, da Fødevarestyrelsen i 2022 kom forbi på dyrevelfærdskontrol. Det er cirka det samme, som var tilfældet i 2021.

Og det til trods for en udtalt politisk ambition om at gøre noget ved det. Marie Sæhl giver status på den danske dyrevelfærd sidst i programmet.

Og så skal vi tale om det EU, som den europakritiske højrefløj i årtier har advaret mod ville udvikle sig til en superstat på bekostning af nationalstaternes suverænitet. Det har lydt hysterisk, men udviklingen i den seneste embedsperiode ser ud til at underbygge kritikernes frygt. For efter de store kriser er en vovet fransk idé blevet en fælles europæisk erkendelse: Kun gennem EU kan de enkelte lande handle i verden. Uden større offentlig debat er EU-samarbejdet over de seneste fem år blevet markant tættere, fortæller Mathias Sindberg. 

I denne uge udkom Lars Løkke Rasmussen med en lydbog, hvilket giver chefredaktøren anledning til en Løkke-optur. For med ham i spidsen for Moderaterne er der i det mindste ét parti i regeringen, der ikke er med på at overbyde de andre på udlændingespørgsmålet. 

God lytter!

Kæmpe nedtur for Venstre – og optur over, at vi gerne må gå hjem fra samlebåndene igen

I denne uges Radio Information fortæller journalist Villads Andersen om Venstres lange vej til de katastrofale meningsmålinger. Lone Nikolajsen har set anden sæson af DR’s komedieserie ’Orkestret’, og Rune Lykkeberg har optur over, at Mette Frederiksen tilsyneladende er færdig med at mene, at vi skal arbejde mere

Siden folketingsvalget i 2019 er opbakningen til Venstre blevet næsten halveret to gange, hvis man skal tro de seneste meningsmålinger hvor partiet står til sølle 6,5 pct.

»Venstre er endt som en taberko,« som en tidligere V-rådgiver formulerer det. Underforstået: Nederst i hierarkiet, syg og aflivningstruet. 

Informations Villads Andersen har i en feature i Moderne Tider denne uge talt med en lang række kilder i og omkring Venstre, nogle anonymt, andre til citat, og de fleste er enige om, at hvis man vil forstå, hvorfor Venstre er endt, hvor de er, så må man ti år tilbage og ned i en kælder på Fyn. Nærmere bestemt Odense Kongrescenter den 3. juni 2014 og det formandsopgør, som ingen ende ville tage, og som i processen splittede partiet. Vi dykker en tur ned i den nære historie med Villads Andersen.

Lone Nikolajsen har set anden sæson af DR’s komedieserie Orkestret – og er glad. For hvor første sæson af serien, der skildrer livet i og omkring et symfoniorkester ifølge Lone Nikolajsen, nogle gange blev en parodi på en parodi på #MeToo, hvor »uretfærdigheden og manglen på proportionssans skreg så meget til himlen, at dilemmaer og nuancer var fraværende«, ja, så er Orkestret med sin anden sæson blevet en serie, der handler om, »hvordan stort set alle hele tiden skubber til grænserne for, hvad de kan slippe afsted med.«

Og som altid lægger Rune Lykkeberg også vejen forbi til en optur, denne gang over at Mette Frederiksen nu åbenbart er færdig med at tale til danskerne som en arbejderistisk vækkelsesprædikant. Hun har aldrig sagt, siger hun nu, at vi skal arbejde mere, fordi russerne aldrig går hjem fra samlebåndet. 

Ooookay. Jamen, så lader vi være med det.