Radio Information

Virusbekæmpelsen i Sverige, tangoen mellem politikere og embedsmænd herhjemme og optur over den nye Gyldendal-bog

En ny bog om Gyldendal beskriver forlaget gennem 250 år. Som en konservativ bastion, hvor klassesamfundet stortrivedes, og patriarkatet lige så. Men også en kulturinstitution, der kan tage æren for virkelige litterære og åndelige gennembrud i Skandinavien.

Weekendavisens journalist Pernille Stensgaard har skrevet den, og vores chefredaktør Rune Lykkeberg har læst den. Han kommer begejstret i studiet – ikke mindst fordi bogen ikke lægger fingre imellem, når det kommer til Gyldendal-profilen Ole Wivels nazistiske sværmerier. Ingen hånd over Ole her.

Og så skal vi naturligvis tale om følgerne af coronapandemien. Jeg ringer til indlandsjorunalist Lasse Skou Andersen, der bor i Malmø. For hvordan er det at leve i et semifrit land? Og hvad er egentlig forklaringen på, at Sverige har valgt en så anderledes vej i virusbekæmpelsen end den danske?

Jeg kan afsløre, at det handler en del om, at der hinsidan trives et grundlæggende anderledes forhold mellem embedsmænd og ministre end herhjemme.

Og det leder mig elegant videre til det næste indslag, vi har linet op, nemlig en snak med avisens indlandsredaktør Anton Geist om tangoen mellem politikere og embedsmænd herhjemme, herunder de offentlige meningsudvekslinger mellem direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Og så skal vi tale om forskning og videnskab. For man kunne have frygtet, at vi ville bøvle med at føre en fornuftig offentlig samtale om noget så kompliceret som epidemiologi. Men sådan er det heldigvis ikke gået. Tværtimod, mener nogle af dem, der ved mest om videnskabskommunikation. Vores journalist Martine Amalie Krogh har talt med en række kloge hoveder, og hende ringer jeg til.

Tysklands økonomiske håndbremsevending, USA’s overlevelseskamp og en masse gode dokumentarfilm

Så er der Radio Information. Med fokus på coronapandemiens følger, men også på en ny dokumentarfilm om en ubehagelig sekt af nazi-efterkommere i Chile.

Lone Nikolajsen har kastet sig over det enorme program, som dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX valgte at vise online, da den fysiske festival måtte aflyses. Der er noget for alle: besværlig kærlighed på et krydstogtskib på Volga, kung-fu-munke I Italien og et supernært portræt af Betty, en ung amerikansk kvinde på kanten af samfundet, der kæmper for at opbygge et liv med øjeblikke af lykke. Og meget, meget mere. Lyt. Og gå så selv ind på hjemmesiden, og tag for dig af de bedste dokumentarfilm lige nu.

For virkeligheden er svær at slå. Og så hjem og vug imens, Netflix.

Og når vi taler om vild virkelighed: Coronapandemien truer med at sende det amerikanske samfund helt i knæ. Og derfor er det optur, at det trods alt lykkes at få vedtaget den største redningspakke i USA’s historie, siger Rune Lykkeberg. Han har også påtaget sig opgaven at holde øje med, hvad der sker med kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat, som de fleste af os andre har glemt alt om.

Jeg ringer også til et andet stort land med udfordringer: Tyskland. Vores mand i Berlin er blevet sendt hjem til Berlin af politiet, efter at han og familien ellers havde fundet sig godt til rette i svigerfars faldefærdige landsted – med kartofler i kælderen. Så han kan nu fra sin lejlighed i Kreuzberg følge en regering, der har droppet den økonomiske politik, der har præget Tyskland siden genforeningen. Og så har han talt med sociologen Wolfgang Streeck, der ikke har den store tillid til politikerne i den nuværende situation:

»Epidemiologerne siger jo, at vi måske skal sætte samfundet i stå i månedsvis. Men hvor hårdt vil staterne gennemtvinge udgangsforbud, når foråret kommer, og folk er på randen af sammenbrud og skilsmisse i deres lejligheder? Hvor høj skal arbejdsløsheden og eksplosionen i statsgælden blive, før regeringerne ikke længere tør holde samfundet lukket? Hvornår tør nogen politiker sige: Okay, nu er kurven flad nok.«

Og sidst, men bestemt ikke mindst, så har jeg overladt mikrofonen til Jørgen Steen Nielsen. Han skrev i sidste uge et essay om, hvad der venter os på den anden side af alt det her. Det vil han læse op i slutningen af udsendelsen, så hæng på.

Information præsenterer: Klimapodcasten Den grønne løsning

Hvad nu hvis vi kunne støvsuge CO2 ud af atmosfæren … vent, det kan vi faktisk

Som en bonus ud over din ugentlige Radio Information får du her første afsnit af klimapodcasten Den grønne løsning fra Dagbladet Information. Hver uge taler journalisterne Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn med en forsker om en mulig løsning på klimakrisen. 

I det første afsnit kan du på 17 minutter blive klogere på teknologien carbon capture, der populært sagt går ud på at støvsuge atmosfæren for CO2.

Hør alle de øvrige afsnit ved at søge på ’Den grønne løsning’ i din podcastafspiller. Der ligger et nyt afsnit klar hver tirsdag.

Vi giver dig coronakrisens lyspunkter

Der sker noget bemærkelsesværdigt i coronaudbruddets skygge. Fællesskabet, der jo eller ikke har været i høj kurs hos erhvervseliten i de seneste årtier, er pludselig inde i varmen. Staten og den offentlige sektor, der er blevet opfattet som en tyngende møllesten om halsen på det produktive private erhvervsliv, er nu en ven i nøden, og erhvervslivets organisationer flokkes om finansministeren med lange ønskesedler om hjælp fra fællesskabet.

Sådan beskriver klummist Pelle Dragsted den situation, vi ser lige nu, og definerer det som et paradigmeskift. Jeg ringer til ham og hører, hvad han har at have det håb i.

Og så fortsætter jeg min stuegang rundt blandt Informations korrespondenter. Denne gang hos Jacob Illeborg i London (han har det fint og går ikke på pub), der fortæller om Boris Johnsons bratte kursskifte i denne uge. Hidtil har man satset på hurtig flokimmunitet – og på at passe på økonomien, der jo er ekstra sårbar på grund af Brexit. Men den fremgangsmåde kunne ikke tåle den tiltagende kritik.

Og jeg taler med Lasse Karner i Singapore (han har det strålende og savner slet ikke Danmark), om hvad der er hemmeligheden bag østatens store succes med at bremse epidemien? Og hvad sker der lige for hystaderne i Washington og Bejing? 

Sidst, men ikke mindst, ringer jeg til Rune Lykkeberg hjemme i hans køkken (Han har det storartet og ligner en sortbørshandler fra Timişoara‎ i sit hidsiggrønne joggingsæt med solbriller. Jeg snuppede et hurtigt foto, som nu udbydes til højestbydende). Og han er leveringsdygtig i hele tre opture i denne uge. Det er noget med den offentlige samtale. Mere afslører jeg ikke. Og mulighederne for et mere grønt og solidarisk Europa. Nej, nu siger jeg ikke mere. Du må lytte.

Podcast: Coronasituationen i USA, Italien og Bruxelles. Og lidt håb fra Rune Lykkeberg

Det er særlige tider, så Radio Information udkommer derfor naturligvis også i en særudgave om coronasituationen.

Jeg ringer til vores USA-korrespondent, Martin Burchart, til en snak om udmeldingerne fra Det Hvide Hus.

Jeg taler med Informations europakorrespondent Christian Bennike, der er i isolation i sit soveværelse i Bruxelles, da han med alt sandsynlighed har Covid-19. Om at sidde der. Og om, hvad EU-systemet gør imens.

Og til vores sydeuropakorrespondent, Martin Gøttske, der sidder isoleret i sin landsby i de norditalienske bjerge, hvor man ikke længere frit kan bevæge sig ind og ud af byen. Men til gengæld har roen til at ringe til kloge mennesker, der kan hjælpe os med at forstå, hvad der sker med vores samfund og vores forhold til hinanden lige nu.

Og så kommer Rune Lykkeberg i studiet. Han har et klart budskab:

»Det er en situation, som fordrer, at de, der tror, at de kan klare sig alene og har skabt deres livsvilkår selv, forstår sig selv i en større sammenhæng og tager forpligtende hensyn til helheden.«

Rune Lykkeberg giver dig 1100 siders Piketty på 5 minutter

Thomas Piketty har fået øjnene op for klimaet. Og chefredaktør Rune Lykkeberg havde en mistanke om hvorfor, da han i staten af ugen besøgte ham i Paris.

»Du skrev ikke om klima i ’Kapitalen i det 21. århundrede’. Denne gang foreslår du klimaskatter og ser klima i et ulighedsperspektiv. Er det dine døtre, som har inspireret eller presset dig til at tænke mere på klima?«

»Ja! Meget!« siger Piketty og griner lidt igen:

»De er blevet 16, 19 og 22, så de er ikke rigtig børn længere. Men de har været meget aktive, de har deltaget i demonstrationerne for klimaet i Paris’ gader om fredagen, og ja, jeg er meget påvirket af dem. Jeg tror, at vi alle sammen er blevet meget påvirkede af vores børn og det, der sker i verden. Og den stigende bevidsthed om klimaet.«

Et nyt værk af den franske stjerneøkonom er netop kommet fra tryk og ligger her på mit skrivebord. Flot og tyk og måske kommer den med på sommerferie. Men indtil da er Rune i studiet og giver os et nedkog af de 1100 sider.

Jørgen Steen Nielsen er her også. Der er nemlig andet godt nyt fra klimakampen. En appeldomstol i England har nemlig bremset en længe planlagt udvidelse af Londons Heathrow Airport, med henvisning til landets klimaforpligtelser. Dette er første gang en klimabelastende aktivitet blokeres af en domstol med henvisning til Parisaftalen. See You In Court, Kastrup …

Vi skal naturligvis også tale om flygtningekrisen – set fra det sydlige Tyrkiet. Den seneste uge har der udspillet sig voldsomme scener på grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland, hvor et større antal flygtninge og migranter forsøger at komme ind i Europa, efter at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, i slutningen af sidste uge erklærede, at han havde »åbnet porten«. Men vi har en mand ved en helt anden grænse, nemlig mellemøstenkorrespondent Waleed Safi ved den sydlige grænse mod Syrien tæt på Idlib-provinsen. Hør hvorfor. Og også hvorfor det vi oplever lige nu, langtfra er en gentagelse af flygtningekrisen i 2015.

Og så er det jo 8. marts på søndag! I den forbindelse udkommer Moderne Tider som særtillæg med noget så umiddelbart uinformationsk som et fokus på kvinder i topledelse.Hvorfor? FORDI VI FANDME VIL HAVE DEL I MAGTEN. Og af en hel masse andre grunde. Lærke Cramon og Sally Frydenlund er heldigvis både mere inde i sagerne og mere nuancerede end mig. Dem har jeg heldigvis besøg af.

Portrættet af Josephine Fock, filmen om Roger Ailes og dommen over Weinstein

Debatten har været livlig i halen på det portræt af Josephine Fock,vi bragte sidste lørdag. Ikke mindst har flere kritiseret brugen af de anonyme kilder, som fortæller om en intimiderende ledelsesstil hos Alternativets nye leder. Men hvornår er det egentlig okay at bruge anonyme kilder? Og hvilke overvejelser gør en redaktør sig i den sammenhæng? Indlandsredaktør Anton Geist kommer i studiet.

Og så blev det ugen, hvor den amerikanske filmproducent Harvey Weinstein blev dømt for to seksuelle overgreb. En alt for mild dom, mener nogle. I det mindste en dom, indvender andre. #MeToo-bevægelsens modstandere fik i hvert fald ikke det skyts, som en frikendelse ville have været. Hør chefredaktør Rune Lykkeberg om dette foreløbige juridiske punktum i den sag, der startede #MeToo.

Og vi bliver i samme spor med ugens store film. Bombshell. Det er fortællingen om Roger Ailes – manden bag den højresnoede amerikanske nyhedskanal Fox News’ succes. Men det er også fortællingen om en mand, der brugte sin magt og sine omgivelsers stiltiende accept til at misbruge kvindelige medarbejdere seksuelt. Christian Mongggard har set filmen.

Britta Nielsens DVD-samling og en ny film om en far, der skifter køn

Så faldt dommen over Britta Nielsen. Men efterlader hendes forbrydelse os andre med mindre tillid til systemet og dem, der varetager vores fælles penge? Sebastian Abrahamsen har dækket sagen og kommer i studiet til at afrundende bemærkning – om tillidssamfundet og en folkekomedie med Søren Pilmark. 

Og så skal vi tale om filmen En helt almindelig familie af instruktør Malou Reymann, som kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde også anmelder i avisen. 11-årige Emma (Kaya Toft Loholt) spiller fodbold og holder med Manchester United sammen som sin far (Mikkel Boe Følsgaard), en flot fyr med Brian Laudrup-hår. Og så en dag fortæller han, at han vil skifte køn og nu hedder Agnete. Filmkritiker Lone Nikolajsen har set den, talt med instruktøren – og hun er begejstret. 

Hvad menes der egentlig, når der lægges op til omfattende borgerinddragelse klimaloven? Det er ikke lykkes for Informations udsendte at få en eneste konkret ide ud af politikerne, men heldigvis er der andre der allerede er i godt gang med at forankre klimasagen i befolkningen. Og, ikke mindst, at skabe rammerne for at udvikle ideer, der kommer nedefra. Journalist Martine Amalie Krog er i studiet.

Og så har Rune Lykkeberg en boblende optur over, at rigmanden Michael Bloomberg fik tørt på af de andre demokratiske præsidentkandidater under sin første debat. Men måske betyder det ikke det fjerneste, fordi han bare kan købe sig til en version, hvor han kom ud som sejrherre ...

En »mirakuløs lav« pris på grøn omstilling, tørklæder i Forsvaret og Rune Lykkeberg i Amerika

Hvad koster en grøn omstilling?

Det spørgsmål vil i de kommende uger og måneder være et af de helt centrale spørgsmål i dansk politik. Et stort flertal af de politiske partier vedtog i december en aftale om en ny klimalov, som skal nedbringe Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030 og gøre Danmark klimaneutralt i 2050.

Information og flere andre medier har spurgt regeringen: Hvad kommer det til at koste at gennemføre loven?

Regeringen har afvist at fremlægge beregningerne. I ugens udgave af Radio Information taler jeg med Jørgen Steen Nielsen, som har interviewet flere økonomer om netop det spørgsmål – og ifølge en af dem bliver omkostningerne på lang sigt »mirakuløst lave«.

I ugens program taler jeg også med Rune Lykkeberg. Han er netop hjemvendt fra USA, hvor han har dækket de første uger i den amerikanske primærvalgkamp.

Og derudover er der intern uenighed, direkte fra det lille studie i Store Kongensgade.

Det handler om en ung muslimsk kvinde som for nylig forlod Forsvaret, fordi hun blev forbudt at bære tørklæde under sin værnepligt på Varde Kaserne. Sagen fra kasernen har rejst spørgsmålet: Skal det være tilladt at bære tørklæde i forsvaret?

Spørgsmålet har den seneste uge delt både befolkning og politikere – og redaktionen på Dagbladet Information. 

Souschef på indlandsredaktionen Natalie Barrington Rosendahlog journalist på udlandsredaktionen Niels Ivar Larsenkommer forbi og argumenterer for hvert sit synspunkt. 

Det er programmet i denne uge. Tak, fordi I lytter med.

Afgifter på oksekød, primærvalg i USA og oscaruddeling

Kødsovs eller kaos?

De kommende forhandlinger om klimaloven kommer blandt andet til at handle om afgifter på klimabelastende varer som oksekød. Den socialdemokratiske regering har flere gange advaret mod netop dette, fordi afgifterne ifølge regeringen vil gøre det svært for de fattigste familier at få råd til at købe almindelige dagligvarer som for eksempel en pakke oksekød.

Det er kødsovs eller kaos.

Martin Bahn og Sebastian Gjerding, journalister på Informations indlandsredaktion, er i studiet.

Derudover er Informations udsendte medarbejder (og chefredaktør) Rune Lykkeberg rejst til USA for at dække de første primærvalg. Han er med på telefon.

Ugens program handler også om Oscar. Natten til mandag uddeler den amerikanske filmbranche de årlige Oscar filmpriser. Informations filmredaktør Christian Monggaard spørger, om der er nogen grund til at tage den kommercielle og konservative, selvforherligende og selvpromoverende prisuddeling alvorligt.

Det er der, siger han.

Klovn-æraen er slut, men det er drømmen om en grøn skattereform ikke

Så er der allersidste lystige hug – eller var det resignerende suk – fra Casper og Frank. I denne uge var der premiere på det afsluttende kapitel i fortællingen om de to venner og deres konstante bestræbelser på at leve op til egne idealer. Og stensikre fiaskoer. Lone Nikolajsen har set Klovn – The Final.

Og så ringer jeg til Des Moines – hovedstaden i den midtvestlige amerikanske delstat Iowa. Der spurter vores USA-korrespondent Martin Burcharth nemlig rundt og taler med vælgere før det afgørende demokratiske partivalg på mandag – det valg, der historisk set har været en god indikator for, hvem der bliver partiets præsidentkandidat. Men hvordan foregår sådan et valg egentlig?

Rune Lykkeberg er her til den sidste optur, før også han drager til USA. Denne gang skal der kastes kærlighed over det faktum, at samtlige af de økonomer, som vi har fået i tale, er enige om, at der er behov for en grøn skattereform.

Optur er det også, at vi har fået en ny podcast! Den grønne løsning hedder den. De to kræfter bag, Louise Drivsholm og Martin Bahn kigger forbi og gør uhæmmet reklame.

Davos, Asta Olivia Nordenhof, Curb Your Enthusiasm og rigsretssagen

Hvis alle skulle sidde på deres velstand stablet op i form af 100-dollarsedler, så ville det meste af menneskeheden sidde på gulvet. Sådan nogle som os, medlemmer af en slags middelklasse i et rigt land ville sidde i stolehøjde, mens verdens to rigeste mænd ville sidde i det ydre rum.

Billedet bliver brugt af udviklingsorganisationen Oxfam i deres årlige ulighedsrapport i anledning af World Economic Forum i Davos. Men giver det overhovedet mening at tale om økonomisk ulighed og klimakriser mellem privatfly og skihytter? Ja, mener Jørgen Steen Nielsen. Hør hvorfor.

Hør også, hvorfor Asta Olivia Nordenhofs nye bog bare er så helt umanerlig god. I denne uge udkom den danske forfatters nye roman Scandinavian Star. Del 1: Penge på lommen. Det er en historisk roman, der, som del ét af syv, skal fortælle om kapitalismens menneskelige konsekvenser. Tue Andersen Nexø anmelder den i avisen. Lone Nikolajsen gør det her hos mig.

Og så skal vi tale om OK20. For lige nu og sandsynligvis et stykke ind i fremtiden vil der være forhandlinger, der har direkte betydning for 600.000 danske lønmodtagere. Og for dansk økonomi. Men hvordan foregår sådan nogle overenskomstforhandlinger på det private område?Louise Drivsholm ved det og deler det gerne.

Og så er Rune her naturligvis også. Men en optur over den amerikanske sitcom Curb Your Enthusiasm, som er tilbage med en ny sæson, der på genial vis sætter både Trump og Harvey Weinstein i spil. Og mon ikke vi så lige skal have Runes kommentar til første uge i rigsretssagen mod Donald Trump?

Folketingets flyveture, rigsretssagen mod Trump og filmspas med Hitler

Kender du dine folkevalgtes klimaaftryk?

Det gør vi heller ikke, men vi kan i lørdagens avis i hvert fald fortælle, at Folketingets medlemmer i perioden 2015-2019 fløj det, der svarer til 10 gange frem og tilbage til Månen. Eller opgjort mere jordnært: 189 gange rundt om Jorden.

Men så har de vel betalt klimakompensation?Nope. Bo Elkjær og Ulrik Dahlin har sat en robot til at indsamle data om de forfløjne parlamentarikere samt grebet den gode gamle knogle og ringet til dem for at høre, hvad de synes om, at deres arbejdsplads ikke kompenserer for den udledning som deres aktivitet medfører. De to gravere besøger mig i studiet.

Det er den første grund til at høre Radio Information i denne uge. Den anden grund er, at Rune Lykkeberg tager os i skole: rigsretssagskole. For i denne uge indleverede Nancy Pelosi langt om længe det endelige anklageskrift mod præsident Donald Trump til Senatet. Så nu kører bussen. Men hvordan kører sådan en bus helt konkret? Lyt med og bliv klogere.

Og som belønning får vi en lille optur over, at der endelig kom gang i valgkampen mellem de gamle kammersjukkere Warren og Sanders. Move over the Kardashians. Det er vores nye favoritreality-tv.

Og dæleme om der ikke også er en tredje grund til at lytte med! Christian Monggaard er her for at tale om Jojo Rabbit, den nye nazikomedie af den newzealandske instruktør Taika Waititi. Man griner og græder.Med Hitler. Eller dvs. med Hitler som den 10-årige dreng Jojo’s fjollede usynlige ven.

De forbandede år, de flimrende hjerner og den (for nu) afværgede krig

Samtlige moralske dilemmaer, som danskerne potentielt kunne stifte bekendtskab med under Besættelsen, men meget få i realiteten gjorde, sidder rundt om familien Skovs middagsbord i Anders Refns nye film De forbandende år. Det er ikke bare historisk utroværdigt. Det gør det desværre også til en film, der vil fortælle alt for meget og derfor ender med alt for lidt. Anita Brask Rasmussen har anmeldt filmen og gør det også her i Radio Information.

Men måske var hun bare uopmærksom. I hvert fald er det en stadig større udfordring for kulturen at få vores udelte opmærksomhed i en virkelighed, der er stadig mere flimrende og digital. Det tager vi fat på i en ny serie, som vi har kaldt De moderne hjerner og kunsten. Rasmus Bo Sørensen kommer i studiet, hvor vi blandt andet skal tale om i søndags, hvor vi stenede over det samme maleri i en hel time. 

Rune Lykkeberg kigger også forbi med en optur over, at vi ikke fik krig mellem USA og Iran og alle de andre i denne uge. Men forholdet mellem de to stormagter er historisk dårligt, og det vil få konsekvenser – måske for det kommende amerikanske præsidentvalg?

Og lyt så med til allersidst i programmet, hvor I får lidt af Anna Lunds historie. Hun gjorde i en årrække skade på sig selv, når hun havde det dårligt. Du kan læse hendes historie og tre andre unge kvinders fortællinger om selvskade i Moderne Tider lørdag.

Australien brænder, og de nye 20’ere brøler på forandring

Velkommen til 2020, velkommen til hverdagen, velkommen til Radio Information!

Vi lægger benhårdt ud med de australske naturbrande– dem, der i stigende grad får betegnelsen ’klimabrande’ på de sociale medier i den kamp om ord, som den grønne omstilling i vores hoveder også er. Men er det dem, der kan få verdens største eksportør af kul til at vågne op?Jørgen Steen Nielsen fortæller.

Det gør Tue Andersen Nexø også. Vi tager nemlig allersidste hug i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. Denne gang om året, hvor psykiske sygdomme fylder på en hel ny måde: Tiden, hvor de syge insisterer på at have noget, at skulle have sagt. 

Forresten så er eksperimentet jo slut – i hvert fald i denne omgang for gaaad vide om der ikke både kommer en bog og en podcastserie. Men du kan læse her, hvilke foreløbige overvejelser de tre kritikere gør sig omkring det at skrive litteraturhistorie med begivenheder som omdrejningspunkt. 

Og så har Rune Lykkeberg ramt det nye årti løbende og optursagtigt. Han har simpelthen en optur over det, vi går i møde. For de nye 20’ere brøler på forandring, og vi leverer, forudser han.

År 2019 bød på Rasmus Paludan, Greta Thunberg og graverjournalistik

Så er det årets sidste pip fra os her på Radio Information i år!

Derfor skal vi selvfølgelig gøre lidt status over året. Det gør vi med debatredaktør Gry Inger Reiter og chefredaktør Rune Lykkeberg i studiet. De ser tilbage på året ude i verden, herhjemme i politikken og i kulturen.

Og så tillader vi os at være lidt ananas i egen juice. Vores administrerende direktør Stine Carsten Kendal kigger forbi til en lille snak om året, der gik i Dagbladet Informations lille husholdning. Og det var slet ikke så skidt igen.

Og journalistikken skal vi ikke glemme. Indlandsredaktør Anton Geist er her for at tale om de store graversatsninger i år – dem der helt konkret rykkede ved verden omkring os.

Vesten mod med Rune Lykkeberg, del 3: Måske er Vestens opgør med sig selv en god ting

Hvordan kan det være, at Vesten – der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt – er ved at tabe til sig selv? Det har chefredaktør Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten.

Gennem læsninger af af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten.

Torsdag d. 12 december holdt Rune Lykkeberg et foredrag om bogen på aftenskolen FOF København, som vi nu udgiver som podcast i tre afsnit.

Her i tredje og sidste del af foredraget er vi nået til håbet. For måske er Vestens opgør med sig selv i virkeligheden både en nødvendig og god ting?

Vesten mod Vesten med Rune Lykkeberg, del 2: Hvordan kunne verden ændre sig så drastisk?

Hvordan kan det være, at Vesten – der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt – er ved at tabe til sig selv? Det har chefredaktør Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten.

Gennem læsninger af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten.

Torsdag d. 12 december holdt Rune Lykkeberg et foredrag om bogen på aftenskolen FOF København, som vi her udgiver som podcast i tre afsnit.

Her i andet afsnit handler det om forklaringerne på, at verden har ændret sig så drastisk – og hvad der ligger bag det politiske opbrud i Vesten.

Vesten mod Vesten med Rune Lykkeberg, del 1: Fra tro på fremtiden til Brexit og Trump

Hvordan kan det være, at Vesten – der har overvundet alle rivaler og præsteret frihed, fred, lighed, velstand og fremskridt på et niveau, ingen havde regnet for muligt – er ved at tabe til sig selv? Det har chefredaktør Rune Lykkeberg sat sig for at undersøge i bogen Vesten mod Vesten.

Gennem læsninger af ungdomsbøger som Harry Potter og The Hunger Games, romaner, film, musik og idéhistorie fortæller Rune Lykkeberg den kulturhistorie, som er konteksten for det 21. århundredes politiske konflikter i Vesten.

Torsdag d. 12 december holdt Rune Lykkeberg et foredrag om bogen på aftenskolen FOF København, som vi her udgiver som podcast i tre afsnit.

Her i andet afsnit handler det om forklaringerne på, at verden har ændret sig så drastisk – og hvad der ligger bag det politiske opbrud i Vesten.

Optur over rigsretssagen mod Trump og nedtur over COP25

42 år. TOOGFYRRE ÅR! Så længe har filmredaktør Christian Monggaard måttet vente på den nye Star Wars-film, The Rise of Skywalker. Med den afsluttes nemlig en livslang følgesvend: Den monumentale, genredefinerende og helt igennem eventyrlige rumsaga om familien Skywalker, som George Lucas påbegyndte med Star Wars i 1977.

Monggaard har set den nyeste og sidste film om Skywalker-familien, og mens de øvrige anmeldere er lunkne, er han flyvende. (Det er de andre, der tager fejl, siger han, og jeg tør ikke at argumentere imod).

Og selv om man næsten har lyst til at springe det over – for det er sgu lidt deprimerende – skal vi tale om COP25, FN’s 25. klimatopmøde. Det blev ikke et møde, der leverede på de unges krav eller videnskabens nødråb, men i det mindste ser man ikke længere tilbage på COP15 i København som det mest fesne topmøde. Martin Bahn var i Madrid, og nu er han her. 

Rune Lykkeberg er her også med en optur over, at det faktisk blev til en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke at han bliver dømt – det gør han ikke. Men det gør det næsten til en endnu større optur, at de gør det alligevel. Hør, hvordan det hænger sammen.

Og så er det årets sidste ordinære Radio Information, så vi skal sige farvel til 10’erne. Næste lørdag udkommer Moderne Tider som et særnummer, der forsøger at indfange det vilde årti. Med alle facetterne OG kogt ned til en eneste sætning. EN! Og du må vente til allersidst i programmet med at høre hvilken. Det er ikke mindre end en verdenspremiere.

Klimalov og dengang flygtninge gik på motorvejen og ind i dansk litteratur

Så blev det simpelthen ugen hvor vi fik en klimalov. Og i den står nu nedskrevet, at vi skal have et borgerting, der kan være med til at sikre borgernes ejerskab til den store omstilling. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet og fortæller om loven og vejen frem mod en handlingsplan.

Og Rune Lykkeberg kigger forbi for at få sig - måske - årets optur over dette grønne nybrud i det danske folkestyre.

Det britiske af slagsen fik natten til fredag en ordentlig rusker, da de britiske konservative med Boris Johnson i spidsen fik en historisk valgsejr. Men hvordan vil han indfri løftet om en resolut Brexit? Og hvor skal Labour hen post-Corbyn? Jakob Illeborg er igennem fra London.

Og så er vi nået til 2015 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. Det var året hvor der gik flygtninge på vores motorveje, og de fandt vej ind i dansk litteratur. Og det blev starten på en debat mellem forskellige litteratursyn, som der stadig er ild i jf. den seneste debat i Information sat i gang af Christina Hagens åbne brev til litteraturredaktør Peter Nielsen. Læs hendes tekst om littaraturens rolle fra 2017 her. Tue Andersen Nexø ser tilbage og gør os klogere.

En finanslov, der ikke er grøn nok, og et kunstår, der gik

Vi er i en undtagelsestilstand. Forskerne siger det, EU siger det, og hvis du orker at lytte til din mave, så siger den det samme. Alligevel opfører vi os, som om alting er ved det normale. Det gælder også for den netop indgåede finanslovsaftale, skriver Rune Lykkeberg i en leder denne uge. 

For godt nok var finansloven noget grønnere end sine forgængere, men små grønne skridt er i praksis tilbageskridt. »For den finanslov, der i normaltilstanden ville være skridt i den rigtige retning, bevæger os i undtagelsestilstanden længere og længere fra det, vi ved, vi skal gøre.« 

Så grøn nok er den ikke. Men er den så bred nok og rød nok? Anton Geist udlægger teksten. 

Og så skal vi tale om Iran. For i denne uge kom en rapport fra Amnesty International, der satte tal på, det man formodede: At det iranske præstestyre i skikkelse af revolutionsgarden brugte meget brutale metoder, da de for nylig slog det folkelige oprør ned, som havde bredt sig til store dele af landet. Men hvad afspejler den strategi? Kan det lykkes for styret at proppe trolden tilbage i æsken? Og hvad betyder det for Irans rolle i regionen? Lasse Ellegaard kommer i studiet.

Sidst – men virkelig ikke mindst – skal vi tale om dansk kunst i året, der gik. Kunstredaktør Maria Kjær Themsen skrev i denne uge en opsamling af ti ting, der definerede kunstverdenen anno 2019. Hun kommer forbi med en håndfuld af dem – jeg kan afsløre, at vi taler kvindelig vrede.

Christian Monggaard og Rune Lykkeberg har optur over ’Apocalypse Now’

Denne gang skal vi tale om dommedag nu. Ikke den i virkeligheden – det må vente til næste uge – men den i Francis Ford Coppolas fremragende antikrigsfilm fra 1979. Den har netop haft premiere for tredje gang i en Final Cut-version, og vi kan ikke få nok. Både Monggaard og Lykkeberg har set den, og vi forkæler dig med en dobbeltanalyse!

De har dog begge også andet på hjertet. Christan Monggaard vil gerne fortælle om årets julekalender i Dagbladet Information, hvor filmredaktionen kårer de bedste 24 film i 21. århundrede. Læs med og brok dig!

Rune Lykkeberg vil gerne levere en optur. Denne gang over at Jane Fonda på 81 år er blevet inspireret af Greta Thunberg på 16 årtil at blive klimaaktivist.

Sidst, men ikke mindst kommer Ulrik i studiet for at tale om ’Julie’. En 16-årig pige, der sidste vinter tog sit eget liv efter en række systemsvigt i behandlersystemet. Hendes forældre har delt historien med Information i ønsket om, at ingen andre ender i samme situation. Du kan læse første del af Julies historieher. 

Ugens podcast har røvtur på over Obama

Vi er ved at uddø!

... eller det er vi på et tidspunkt. Måske. Og måske kun de af os, der er lyserøde.

Forskere peger nemlig på, at den lave fødselsrate på verdensplan betyder, at mange lande ikke kan opretholde deres befolkninger. Men hvad er årsagerne? Hvad gør vi for at vende udviklingen? Og er det faktisk et problem? Lærke Cramon har set på begrebet ’fertilitetskrise’og kommer i studiet.

Gennem på telefon har vi vores mand i Berlin Mathias Sonne. For lige nu er de tyske kristenkonservative iCDU samlet til årsmøde. Og der er nok at tage fat på: De præsterede elendigt i delstatsvalgene, er for nedadgående i de nationale meningsmålinger, og det er ikke lykkedes for Merkel at installere en solid efterfølger til tronen. Hvad nu, CDU?

Und... så er vi nået til året 2012 i vores danske litteraturhistorie 20 før 20. Det var det år, hvor daværende kulturminister Uffe Elbæk lukkede og slukkede for Brian Mikkelsens kulturkanon.Klik! Og hjemmesiden var nede og ambitionen om at give os et litterært nationalt referencepunkt det samme. Men hvad er en kanon og er en kanon virkelig så fjollet som dens rygte? Erik Skyum-Nielsen øser af sin indsigt.

Sidst, men ikke mindst, så har jeg givet Rune Lykkeberg lov til at udskifte sin optur med en … røvtur. For han er så splitter ragende tosset på Barack Obama, at han næsten ikke kan være i sin egen krop. Hør hvorfor.

Podcast om ’Jussimania’ og dengang de rige betalte skat i USA

»Når folk beskylder os for at rykke partiet til venstre, må jeg svare, at vi ikke rykker partiet til venstre. Vi flytter partiet hjem.«

Sådan siger den amerikanske socialist Alexandria Ocasio-Cortez. Og hun har ret, mener chefredaktør Rune Lykkeberg. Han har læst den nye bog The Triumph of Injustice – How the Rich Dodge Taxes and How to Make Them Pay af de to franske økonomer (og rådgivere for Elizabeth Warren) Gabriel Zucman og Emmanuel Saez. Den ser på udviklingen af det amerikanske skattesystem, fra dengang det var verdens mest progressive, til i dag hvor de allerrigeste ifølge forfatterne har et lavere skattetryk end en helt almindelig amerikansk lønmodtager.

Der er bogmesse i weekenden. Og mon ikke man ikke kan finde Jussi Adler Olsen på en scene et sted. I 2011 var han at finde på alles læber. ’Jussimania’ havde ramt landet, skrev Jyllands-Posten, og han modtog boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær. Krimien kom på de fines bord, men blev den fin af det? Vi er nået til 2011 i vores litteraturhistorie 20 før 20. Tue Andersen Nexø er i studiet. 

Du skal da for resten komme forbi os på Bogmessen. Se det samlede program på Informations scene her.

Ulrik Dahlin kommer også. Han han nemlig undersøgt, hvor mange der egentlig får dispensation på grund af handicap ved ansøgning af statsborgerskab: Kun én procent af alle ansøgere under Mette Frederiksens regering. Til sammenligning fik 96 procent af ansøgere dispensation under Thorning-regeringen.

Klimaopråb fra både forskere og digtere – og fejl og mangler i sponseret forskning

Hvad hjælper det at skrive digte, når mængden af kultveilte i atmosfæren alligevel stiger? Det spørgsmål stiller litteraturanmelder Tue Andersen Nexø i fredagens litteraturtillæg. Vi er nået til år 2010 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. Året hvor klimakrisen kom til dansk litteratur. Tue kommer i studiet.

I det hele taget bliver det en Radio Information i klimaets tegn. For det var også ugen, hvor 11.000 forskere skrev under på et opråb om at erklære klimanødstilstand, hvis vi fortsat ønsker en beboelig planet. Rune Lykkeberg har set på opråbet og ikke mindst de konkrete opfordringer til handling.

Og så er der nyt i sagen om oksekødrapporten. For det viser sig, at Informations afsløring af, at forskere ved Aarhus Universitet lod Landbrug & Fødevarer og Danish Crown påvirke en rapport om oksekøds klimapåvirkning, langt fra var et enkeltstående tilfælde.

En intern undersøgelse har nemlig fundet fejl og mangler i hele 34 ud af de 55 rapporter, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet har fået ekstern finansiering til. To af journalisterne bag afsløringen, Louise Drivsholm og Martin Bahn, kommer i studiet, hvor de også fortæller om et særdeles vanskeligt arbejde med at vriste de informationer ud af Aarhus Universitet, der gør en kritisk journalistisk granskning mulig.

Kinesisk genopdragelse, ny kurs fra twitter og Jonas Eikas skideballetakketale

I denne uge udkommer Moderne Tider i en særudgave med tyve fortællinger om livet i de kinesiske genopdragelseslejrei landets nordvestlige provins Xinjiang. Her er hundredtusinde mennesker fra de muslimske minoriteter interneret og gennemgår såkaldt genuddannelse – og tortur. 

Den amerikanske journalist Ben Mauk har gennem rejser til grænselandet i Kasakhstan indsamlet vidnesbyrd fra tidligere fanger og pårørende til internerede. En kvinde har mistet tre sønner og 14 børnebørn, en mand sin kone, et lille barn sin mor. Andre er undsluppet, men er blevet tortureret, ydmyget og forsøgt hjernevasket.

Hør redaktør Mikkel Vuorela fortælle om det kinesiske genopdragelsesprojekt af op mod to millioner mennesker. Og hør et uddrag af 31 årige Rahima Senbais vidensbyrd.

Og så var det ugen, hvor den danske forfatter Jonas Eika modtog Nordisk Råds Litteraturprisog valgte at bruge anledningen til at sende en slagside mod en feststemt statsminister. I Danmark trives »statsracismen«, sagde forfatteren og opfordrede til at lukke udrejselejrene. Var det tog til tiden eller langt over grænsen?Jeg spørger litteraturanmelder Lone Nikolajsen.

Og sidst, men ikke mindst kommer Rune Lykkeberg forbi og har en optur over, at Twitter nu vil forbyde politiske annoncer. En lidt billig omgang, fordi det så absolut gør mere naller på konkurrenten Facebook, men ikke desto mindre en godomgang.

Farvel til 24syv og velkommen tilbage til en rebooted Bernie Sanders

Det siger ikke så lidt, når den mangeårige retspolitiske medarbejder – nu indlandsredaktør – Anton Geist kalder noget for et »retspolitisk rædselskabinet«. Det gjorde han i onsdagens leder om regeringens hastegennemførte lovforslag om at fratage danske fremmedkrigere deres statsborgerskab uden dommerkendelse og med tilbagevirkende kraft. Anton Geist kommer i studiet.

Det gør Lasse Medier Jensen også. For det har ved Gud været en vild mediepolitisk uge. Radio24syv tabte udbuddet om den nye DAB-radiokanal til Radio Loud og det afsluttede – med Lasses ord: »en af de mest uskønne, politisk betændte og kaotiske forløb i nyere dansk mediehistorie«. Vi får os blandt andet en snak om, hvad de unge vil have. Heldigvis hører vi også lidt fra de unge selv.

Og så har Rune en optur over Bernie Sanders, der ikke alene er tilbage efter sin sygemelding, men tilbage med 120 i timen og med Alexandria Ocasio-Cortez, Cardi B og ungdommen i ryggen. Og vi kan mærke det. Ja, vi kan faktisk mærke det, som vi ikke har mærket det siden den her… nååårh!

Kurderne i Syrien, isolation i danske fængsler og kolonialismen i Kim Leines forfatterskab

Det synes kun at være et spørgsmål om få uger, måske endda kun dage, før Rojava og den kurdiske autonomi i Syrien er forhenværende. Det skrev Lasse Ellegaard i denne uge. Men hvad er historien om Rojava, og hvordan kan det være, at stort set alle aktører synes at have en fælles interesse i at kurdisk autonomi er fortid. Vi ringer til Lasse Ellegaard.

Og så skal vi tale om isolationsfængsling i de danske fængsler. Brugen af langvarig isolation på mere end 14 dage er de seneste år steget med hele 9.528 procent. Hvor syv indsatte i 2015 fik isolationsstraf i mindst to uger, gjaldt det for 674 i 2018. Hvad er det, der sker? Journalist Louise Schou Drivsholm har undersøgt det. 

Og så er vi nået til året 2007 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie ’20 før 20’. Det var det år, hvor den danske koloniale fortid rykkede i litteraturen med udgivelser som Kim Leines Kalak og begydelsen på Jakob Ejersbo afrikatriologi. »Det danske« blev nu iagttaget udefra. Erik Skyum Nielsen var der og iagttog det.

Nobels litteraturpris, Ahmads Valhalla, byernes klimaftale og Trumps krampetrækninger

Donald Trump vil ikke længere samarbejde med demokraterne i rigsretsprocessen. Det stod klart, da han tirsdag afviste at stille flere vidner og dokumenter til rådighed for undersøgelsen i Repræsentanternes Hus. Samme uge viste han med sin tilbagetrækning af amerikanske soldater og de efterfølgende tyrkiske angreb på kurderne i det nordlige Syrien – USA’s tidligere alliererede – at det kun kan gå for langsomt med at afsætte ham. Det mener vores USA-korrespondent Martin Burcharth. Han er i byen og besøger mig i studiet.

Vi mødte første gang Tjalfe og Røskva i Ulven er løs, første bind i Peter Madsens 15 bind lange tegneserieserie fra 1979. Næste gang vi så noget til de to menneskebørn var i tegnefilmen Valhallafra 1986. Og i denne uge opstår de igen – denne gang i Fenar Ahmad filmatisering af den nordiske mytologi i børnehøjde. Lone Nikolajsen brugte en ikke ubetydelig del af sin barndom på at læse tegneserien, og nu har hun set filmen.

Torsdag var en festdag på kulturredaktionen – trods alt. For selv om Det Svenske Akademi har klokket gevaldigt i det det seneste år, så er det alligevel en skøn tradition, at vi alle mødes i redaktionssekretariatet, hvor fjernsynet tændes, og sammen venter på at de hvide fløjdøre går op og årets Nobelpris i litteratur kåres. Og i år var der hele to.

Jeg taler med litteraturredaktør Peter Nielsen inden uddelingen. For hvad var det nu, der sendte Svenska Akademien ud i den største kulturskandale i nyere svensk historie? Og i det øjeblik hvor det stod klart at modtagerne blev … polske Olga Tokarczukog østrigske Peter Handke. Hvad Peter Nielsen mener om de valg, kan du læse her. 

Og naturligvis ingen uge uden Lykkeberg. I denne uge har chefredaktøren optur over, at det lykkedes for de deltagende byer ved C40-konferencen i København at få vedtaget en klimaftale– endda en man kan kyles ud af, hvis man ikke lever op til målene.

Uskøn åbningstale, ugrøn finanslov og ufin Jørgen Leth-debat

Det blev en rød finanslov. Men udpræget grøn blev den til gengæld ikke. Regeringen havde ellers lovet, at den grønne omstilling skulle iværksættes fra dag ét, men det er ikke rigtig til at se på dens første finanslovsforslag. Klima- og miljøjournalist Jørgen Steen Nielsen udlægger den tekst. 

Grøn har man aldrig kunne beskylde Mette Frederiksen for at være. Men når hun nu er endt i spidsen for en regering, indsat på et historisk grønt mandat, skal hun jo til at lære det. Og der er et stykke vej endnu. Ifølge Rune Lykkeberg missede statsministeren nemlig muligheden for at formulere en progressiv fælles missionmed udgangspunkt i krisen. I stedet så hun nostalgisk tilbage og tegnede et dystert billede af nutiden – faktisk ikke så ulig Donald Trumps indsætningstale. (Av!). Lykkeberg kommer i studiet og forklarer.

Og så er vi nået til et ophedet år i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. I 2005 udgav Jørgen Leth udgav sin erindringsbog Det uperfekte menneske, og den indeholdt de to små sætninger: »Jeg tager kokkens datter, når jeg vil. Det er min ret.« Og så eksploderede Debatdanmark. Vi ser tilbage på en af de hedere debatter i dansk litteraturhistorie, men også på teksten. For hvad STÅR der egentlig i teksten om kokken datter? Erik Skyum-Nielsen kan heldigvis læse.

Krig i Washington. Kaos i London. Men fred og fordragelighed i Downton Abbey

Man bliver ikke klogere af Naomi Kleins nye bog, On Fire, men man bevæges. Og det er måske lige netop det, der er brug for i den krise som vi befinder os i, siger Rune Lykkeberg. At vi hver især bevæges lidt mere. Som en ros til bogen, men ikke mindst som en personlig erkendelse oven på en uge, hvor en 16-årig svensk skolepige viste sin bevægelse. Og mindede os andre om, at vores følelsesmæssige reaktion på klimakrisen er helt ude af trit med dens alvor. Læs også det interview med Naomi Klein, som vi bragte for nylig.

Og vi skal naturligvis tale om den mulige rigsretssag mod den amerikanske præsident, Donald Trump, men vi kan jo ikke sidde den britiske premierminister Boris Johnsons kriseoverhørig. Den britiske højesteret fandt nemlig tirsdag, at Boris Johnsons suspendering af parlamentet var ulovlig og ugyldig, og underkendte dermed premierministerens fem uger lange suspendering af parlamentet.

Heldigvis har vi ved hånden David Rehling, der foretager en sammenlignende analyse. For de to kriser minder ikke bare om hinanden. De har også til dels samme rødder.

Men nu skal det jo ikke være bulder og ballade det hele. På Downton Abbey hersker ro, renlighed og iver efter at passe sin plads i hierarkiet og derved sikre den britiske landadels fortsatte relevans. Filmen, der afslutter seks sæsoner om livet på og omkring godset Downton Abbey, er reaktionær sødsuppe. Og Lone Nikolajsen slubrer den lystigt i sig.Hør hvorfor.

(Og gider du ikke at gense serien, så gider du i hvert fald godt at læse Lones genfortælling.)

Klimaugen, litteraturhistorie anno 2003 og Lykkeberg om Rambo

Skulle du have misset det, så siger vi det igen: Denne uge er den store klimauge. I New York, hvor stats- og regeringsledere skal gøre deres for at speede omstillingen op ved FN’s ekstraordinære klimatopmøde. På gader og stræder, hvor børn over hele verdenen fredag stejkede, og næste fredag, hvor det er de voksens tur. Og her i Radio Information, hvor Jørgen Steen Nielsen er gæst.

Og så skal vi selvfølgelig tale om dansk litteratur i 2003. Der er vi nået til i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie ’20 før 20’. Tue Andersen Nexø er i studiet for at fortælle om en mikrobegivenhed, der statte gang i noget langt større, nemlig da digter Lars Skinneback begyndte at læse op som en båndptager, der var gået i stykker. Hør, hvordan det lyder.

Og så er Rune Lykkeberg vist den eneste anmelder i Danmark, der synes at Rambo – Last Bloodhar en berettigelse i verden. Hør, hvorfor han synes, at den femte og sidste Rambo-film kan noget.

Ps. Og når du så har hørt udsendesen, kan du jo læse det store interview med den amerikanske aktivist og forfatter Naomi Klein fra fredagens litteraturtillæg, hvor The Guardians journalist bl.a. spørger, hvad der alligevel giver hende håb midt i hendes klimadesperation: 

»Det giver mig kampmod at se en ny generation, som er så determineret og fuld af kræfter. Jeg bliver også inspireret, når jeg ser de unges vilje til at gå ind i partipolitik, for i min generation – da vi var i tyverne og trediverne – var holdningen, at vi ikke ville snavse vores hænder til ved at gå den vej.«

Ellen Trane Nørby i kampen, udkanten i litteraturen og konkursrytterne i hellig krig

En kiosk på Vesterbro uden varer på hylderne og en fabriksbygning med bederum i Hvidovre. Det er nogle af de adresser, der har dækket over et formodet momssvindel for over 800 millioner kroner. I samarbejde med Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans har Information foretaget en omfattende kortlægning af flere store danske sager om momssvindel. Et netværket af 14 forretningsmænd, der har forbindelser til syrienkrigere og terrordømte, står bag svindlen. Og to af bagmændene er selv jihadister. To af journalisterne bag, Sebastian Gjerding og Bo Elkjær, fortæller.

Og så skal vi tale om lokaliteter i litteraturen. Knud Romer tager os til Falster, Helle Helle til Sydsjælland, og Thomas Korsgaard til et sted syd for Skive. Stedet har fyldt meget i den danske litteratur de sidste 20 år. Vores anmeldertrio har valgt udgivelsen af Erling Jepsens roman Kunsten at græde i kor som den begivenhed, der bedst beskriver begyndelsen på den nye bølge af det, der engang hed hjemstavnslitteratur. Vi er nået til året 2002 i vores litteraturhistorie. Erik Skyum-Nielsen beærer mig med sit selskab.

Chefredaktør Rune Lykkeberg er også på pletten. Og i højt humør. Han har nemlig optur over Ellen Trane Nørby – eller, faktisk ikke, men han har optur over, at hun ikke er Inger Støjberg. Det tvinger nemlig Venstre til at vælge aktivt, om det vil gøre Inger Støjberg til næstformand og fastholde partiets tolerance over for hendes intolerance, eller om det vil gøre op med partiets udskejelser i udlændingepolitikken.

Vi skriver litteraturhistorie, afslører uredelig klimaforskning og siger farvel til Løkke

»Tirsdag den 12. december kl. 9.59 stiger en ca. 35-årig mand af toget Bertel Thorvaldsen, der netop er ankommet til Københavns Hovedbanegård fra Tyskland. Manden, en meget tynd, sygeligt udseende, formodentlig narkoman, medbringer ingen bagage ud over den smule tøj, han har på: Kondisko, tynde grå joggingbukser, træningsjakke og en Apple-reklamekasket trukket omvendt ned over hovedet.«

Sådan starter en artikel bragt i Dagbladet Information 1. marts 2001. Og sådan begynder også Informations nye ambitiøse satsning: At skrive en begivenhedsorienteret dansk litteraturhistorie fra år 2000 til i dag. De næste 20 weekender vil anmeldertrioen Tue Andersen Nexø, Erik Skyum-Nielsen og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen slå ned på en begivenhed i dansk litteratur fra hvert år. Vi lægger ud med manden, dengang kendt som Claus Beck-Nielsen, der gik undercover som hjemløs. Og Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen kommer i studiet og fortæller den historie.

Denne uges helt store begivenhed var selvfølgelig Lars Løkke Rasmussens farvel som formand for Venstre – som også ville være en god litterær figur, mener Rune Lykkeberg, et sted mellem Olsenbanden og Bergman, siger han. Rune har en slags optur over den tidligere statsminister, der på en måde er Danmark.

Men hvad så nu? Hvem skal tegne kursen i Danmarks store liberale parti?Noget tyder på, at vi skal til at lære endnu en Ellemann-Jensen godt at kende. (I kan evt. begynde med dette portræt). Og høre hvordan indlandsredaktør Anton Geist har det med udsigten til, at vi måske også skal se Inger Støjberg få endnu mere magt.

Og så skal vi tale om god journalistik. Vores, selvfølgelig! Jeg hentyder naturligvis til Informations afsløring af landbruges massive fingeraftryk på Aarhus Universitets rapport om forskellige nydelsesmidlers klimabelastning, den såkaldte oksekødsrapport. To af journalisterne bag afsløringen, Louise Schou Drivsholm og Lasse Skou Andersen, fortæller om, hvad der er sket siden sidst. Og det er ikke småting …

Ballade hos Boris, Løkkes mange skandalesager og en sensommeraften med Houellebecq

Hvad i himlens navn er det, der foregår i britisk politik? Jeg ringer til vores mand i London, Jakob Illeborg, der kan berette om et shakespearesk rænkespil uden lige. Men også om at det kan ende med at gøre Boris Johnson til en endnu mere populær »handlingens mand.«

I en noget mindre skala er der også gang i de borgerlige herhjemme. Her har man et valg: Man kan gå over på eb.dk for at følge hver lille bitte udvikling i sagen om formandsposten i Venstre, eller man kan blive her hos os. For hvis man vil forstå tumulten omkring Lars Løkke Rasmussen, er man nødt til at se tilbage på hans seneste 20 år som politiker. Hans evne til at rode sig ud i problemer har aldrig slået fejl. Men hidtil er det jo så også lykkedes at overleve dem. Sebastian Abrahamsen har set tilbage og kommer i studiet og fortæller om Løkkes politiske nærdødsoplevelser.

Og Jørgen Steen Nielsen er her. Han har besøgt Thorupstrand, Danmarks eneste tilbageværende kystfiskersamfund, der er truet på sit levebrødaf store hollandske skibe, der med deres bomtrawl også beskyldes for at skade havbunden. Onsdag besatte en gruppe fiskere så Udenrigsministeriets Fiskerikontorfor at fremlægge deres krav til regeringen omkring det hollandske bomtrawlfiskeri. Jørgen var med.

Rune Lykkerberg er her også. Og han har haft en helt særlig weekend. Han fik nemlig æren af at interviewe den franske forfatter Michel Houellebecq på scenen til Louisiana Literature – en optræden, der ifølge hovedpersonens hustru bliver hans sidste. Hør om Lykkebergs katastrofale første forsøg på at få et kvæk ud af manden for 11 år siden. Og om, hvordan det så gik denne gang. Og genlæs evt. hans fremragende anmeldelse af Houellebecqs seneste roman.

Og så vil jeg gerne undskylde: Jeg lovede sidste gang, at I denne gang skulle høre om Informations nye gigantsatsning, nemlig at skrive dansk litteraturhistorie fra 2000 til i dag. Af praktiske årsager må det vente til næste gang, men litteturredaktør Peter Nielsen kigger alligevel forbi og løfter lidt af sløret.

1.417 danske drab, Grønland, velfærdsøkonomi og optur over Elizabeth Warren

300 af de 536 kvinder, der blev dræbt mellem 1992 og 2016, blev slået ihjel af deres partner. Det svarer til 56 procent af alle drab på kvinder. Generelt udgør partnerdrab mere end hvert fjerde drab i perioden, hvilket gør det til den største enkeltstående gruppe. Det viser et nyt, omfattende studie, der kortlægger 1.417 drab i Danmark gennem 25 år og giver dermed de mest omfattende data på området siden 1970’erne. Journalist Line Vaaben står bag denne weekends særudgave af vores weekendtillæg, Moderne Tider, der handler om drab i Danmark. Hun kommer i studiet.

»Det begyndte som en dårlig joke, så blev det til virkelig krise, og nu er vi så nået til det punkt, hvor vi diskuterer, om det forbløffede mobbeoffer ikke også selv bærer en del af skylden.« Sådan skriver udlandsredaktør Emil Rottbøll i fredagens leder. Han kommer også i studiet og fortæller, hvordan han ser på balladen om Trump, Frederiksen og Grønland.

Debatredaktør Gry Inger Reiter gør os opmærksom på, at der sker noget meget vigtigt lige nu, nemlig forhandlinger om økonomiaftalen mellem regeringen, regionerne og kommunerne, der fordeler op mod halvdelen af de samlede offentlige udgifter. Kan Wammen og Frederiksen gå fra sympatiske hensigtserklæringer til solid realpolitik?

Og så er Rune Lykkeberg her. Men en kæmpe optur over Elizabeth Warren – kvinden, der skal banke Trump i 2020.

Problematisk klimaforskning, Hongkong og Tarantino

Så er jeg og den ordinære Radio Information tilbage efter en lang sommerferie. Og jeg er så heldig, at mine kolleger i mellemtiden har linet rigtig gode sager op til os!

F.eks. har Lasse Skou Andersen og Martin Bahn set nærmere på nyheden om at »Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød«,som man kunne møde hos bl.a. DR i sidste uge. Men er det nu også helt rigtigt? Artiklen er skrevet på baggrund af et nyt forskningsstudium fra Aarhus Universitet, der har undersøgt okse- og kalvekøds klimapåvirkning, men rapporten er finansieret af Kvægafgiftsfonden, der har som erklæret formål at »styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne«, og Landbrug & Fødevarer har stået for den overordnede projektledelse. Hvad betyder det for troværdigheden?

Og så er det endeligt ugen, hvor Quentin Tarantinos nye film Once Upon a Time … in Hollywoodfik premiere. Chefredaktør Rune Lykkeberg har set den og er vildt begejstret. Som han skriver: »Once Upon a Time … in Hollywooder æstetisk suveræn, afsindigt morsom, behageligt bevægende og langt mere tankevækkende, end man umiddelbart skulle tro.«

Sidst, men ikke mindst har jeg vores korrespondent i Asien, Lasse Karner, igennem på telefon fra Singapore. Han netop er vendt hjem efter en weekend i Hongkong, hvor han gik på gaden med de unge oprørere. Hør ham forklare, hvad konflikten handler om, men også, hvordan den kan løses – uden alt for meget blod.

Lyt med og efterlad meget gerne en anmeldelse, der hvor du finder os!

Ny klimarapport fra FN, 8Chan og et par borgerlige ord fra indlandsredaktøren

Der er brug for en omfattende og hurtig omstilling af fødevareproduktionen og arealanvendelsen i verden.

Det var kort sagt, konklusionen, da FN’s klimapanel torsdag i denne uge i Geneve offentliggjorde endnu en rapport om de menneskeskabte klimaforandringer og om de tiltag, som er nødvendige for at mindske klimaforandringerne over de kommende år. Rapporten analyserer som den første fra FN sammenhængen mellem arealanvendelse som foreksempel landbrug og klimaforandringer og konkluderer, at hvis vi skal leve op til Parisaftalen og målsætningerne om at nedsætte udledningen af CO2 frem mod 2050, så kræver det en massiv omlægning af vores fødevareproduktion og arealanvendelse. Journalist fra indlandsredaktionen Martin Bahn er med i studiet.

Derudover kommer journalist Sebastian Gjerding i studiet for at fortælle om sammenhængen mellem en række racistisk motiverede massedrab og hjemmesiden 8Chan, som igen blev aktuelt efter sidste weekends massedrab i Texas, USA. 

Endelig kommer indlandsredaktør Anton Geist i studiet og giver os et par borgerlige ord med på vejen. I denne uge har der været afhold sommergruppemøder i de to største partier i den borgerlige blok, Venstre og Dansk Folkeparti, og det sker i en tid, hvor blokken er mindre end på noget tidspunkt siden 1960 og ifølge flere borgerlige politikere mangler et fælles projekt. Så hvad skal samle de borgerlige?

Information har over sommeren bedt en række borgerlige politikere og debattører svare på det spørgsmål, og vi har i her Radio Information bedt Anton Geist om at give et – som man siger på nudansk – executive summary.

Samtaler om Vesten: Flemming Rose og Rune Lykkeberg

Jeg har skrevet en bog om Vestens opgør med sig selv, Vesten mod Vesten, som udkom tidligere på året. Den bygger på fortællinger, film, litteratur, idehistorie, politik og samfundsforskning. Det er en analyse af nogle grundkonflikter og fortællinger om de kampe, der definerer vores samfund.

Men jeg må erkende, at jeg ikke selv har personlige erfaringer med de kampe, jeg er en biperson og en tilskuer.

Men jeg har i denne uges udgave af vores sommerpodcastserie, ’Samtaler om Vesten’, inviteret én, som har været en historisk hovedperson og selv har oplevet de voldsomme kampe i Vesten og det dramatiske had til Vesten.

Det er min ven og kollega Flemming Rose, som kommer i studiet og fortæller, hvordan han har oplevet konflikterne, og hvordan han ser dem i dag. I studiet havde jeg muligheden for at spørge Flemming til alt det, som jeg ikke selv havde erfaringer med, da jeg skrev bogen, og de spørgsmål, jeg siden er blevet opmærksom på. Og Flemming svarer generøst og tankevækkende på det hele.

Det er den sidste i denne sæson af sommersamtaler, og jeg er glad for, at vi kan slutte med en verdensberømt dansk intellektuel, og at modstandsavisen Information har en rigtig aktivist i studiet.

Samtaler om Vesten med Rune Lykkeberg og Helle Porsdam

Jeg læste for nogle år siden en formidabel analyse af, hvordan den amerikanske retskultur har sneget sig ind og forandret den politiske kultur i Danmark. Jeg havde set de enkelte fænomener og undret mig over, at den politiske idealisme ikke længere handlede så meget om ideologi som om rettigheder og jura, og bemærket, hvordan forsvarsadvokater var blevet til en slags politiske idealister. Men det store billede havde jeg overhovedet ikke forstået.

Det gik først op for mig, da jeg læste den danske professor i amerikanske studier Helle Porsdams bidrag til magtudredningen Fra pax americana til lex americana. Lige siden har jeg været imponeret over Porsdams blik på USA, som kombinerer kultur, politik og jura på en måde, som vi ikke er vant til.

Jeg tænkte på hendes analyser, mens jeg skrev bogen Vesten mod Vesten, som udkom tidligere på året. Og jeg havde undervejs lyst til at spørge hende om, hvordan hun oplever Trump, hvordan hun ser den amerikanske kønskamp i dag, og hvordan hun oplever det, de kalder den amerikanske kulturkrig.

Det nåede jeg aldrig til, mens jeg skrev bogen, fordi den allerede var blevet alt for omfangsrig. Men nu har jeg inviteret hende i studiet til vores sommerserie Samtaler om Vesten, hvor hun svarer på alle de spørgsmål, jeg gerne ville have stillet dengang.

Hvis du også gerne vil tænke videre over de anliggender, kan jeg kun anbefale, at du lytter med her.

Sommerpodcast med Rune Lykkeberg og Bo Lidegaard: Samtaler om Vesten

Hvordan skal man egentlig forstå Kinas nye form for magt i verden? Hvad betyder de fejlslagne krige i Afghanistan og Irak for det, vi kalder den liberale verdensorden? Kan Vesten opretholde sine idealer, hvis vi ikke længere vil gå i krig for dem?

Det er nogle af de spørgsmål, som Rune Lykkeberg selv mener, han burde have forholdt sig til i sin bog Vesten mod Vesten, der udkom tidligere på året, men som han ikke kunne overskue at besvare ordentligt.

Og den slags spørgsmål er der mange af.

Men det gode ved at være journalist er så, at man altid kan tage sine egne spørgsmål videre til nogle, som ved mere end en selv, og som kan afklare dem for én. Og det har han gjort i de næste tre uges sommersamtaler, der erstatter den normale Radio Information, mens vores vært, Anna von Sperling, tager på sin velfortjente sommerferie.

Rune Lykkeberg har bedt sin egen vejleder Bo Lidegaard, USA-eksperten Helle Porsdam samt journalisten og forfatteren Flemming Rose om at hjælpe os med at blive klogere på Vestens position i verden, det amerikanske politiske og kulturelle samtidsdrama og Vestens fjender.

Den første samtale er med Bo Lidegaard, og han formår faktisk at besvare de tre ovenstående spørgsmål oplysende og overrumplende klart. Og det er slet ikke det eneste store spørgsmål, som vi vender og drejer i den første af samtalerne om Vesten.

Elsk insekterne, elsk tv-serierne, og elsk det europæiske projekt

Velkommen til sæsonens allersidste ordinære Radio Information.

Vi skal kriblekrable med Otto Lerche. Han har bedt en række insektforskere udpege deres favoritinsekt. For vi skal kende og holde af naturen for at passe på den, og vi skal ikke kun holde af honningbien. Vi skal også lære at elske de arter, der ingen nytte bringer os. Som lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet og insektforsker Hans Henrik Bruun siger: »De fleste forestiller sig så, at vi skal gøre noget, fordi vores homo sapiens-eksistens er truet af den her krise. Men det er den ikke. Langt de fleste arter er unyttige. Vi kunne formentlig godt klare os med 100.000 arter i verden og stadig have materiel velfærd. Men så er der 11 millioner arter, som der ikke ville være plads til. Lad dem bare uddø. Det er sådan set det, vi er i gang med«.

Filmredaktør Christian Monggaard kigger forbi med tre anbefalinger til tv-serier, du kan se i din sommerferie. Vi håber, at det ikke bliver tv-vejr hver dag, men en enkelt hist og her er altså godt for sjælen.

Vi ringer også til Christian Bennike i Bruxelles. Han var jo så vred i sidste uge, så vi måtte lige høre, hvordan det står til. Til gengæld for sin omsorg får din vært en optur over det europæiske projekt.

Men det betyder naturligvis ikke, at Rune Lykkeberg får frataget sin. Og han har heldigvis en god en i denne uge: Optur over en Trump-tale! Lyt med, og find ud af hvorfor.

Hvis holder af Radio Information, så giv os en anmeldelse der, hvor du lytter. Eller anbefal os til din ven og din nabo!

Radio Information om de nye EU-topposter og FBI-afsløringer om Martin Luther King

Så fik vi endelig besat de EU-topposter, men kønt var det ikke. I hvert fald ikke ifølge vores europakorrespondent Christian Bennike, der på lederplads torsdag kaldte valget en »demokratisk skandale«. Christian er faktisk skide sur. Jeg ringer til ham i et ferieramt Bruxelles.

Jeg ringer også til vores mand i Tyskland – pt. ferierende på en ikke nærmere bestemt alpetop – Matthias Sonne og spørger ham, hvad vi ved om hende, der løb med den store pokal: Kommende formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen.

Og så skal vi tale om en vanskelig sag. Nyligt frigivne FBI-dokumenter afslører nemlig tilsyneladende stærkt ubehagelige sider af borgerretsforkæmper Martin Luther King, herunder et referat af et aflytningsbånd, hvor man angiveligt kan høre King grine og komme med anvisninger, mens hans ven voldtager en kvinde. Men er FBI en troværdig kilde? I så fald: Hvad skal vi stille op med den viden?Mathias Sindberg kommer forbi og fortæller.

Chefredaktør Rune Lykkeberg er her jo også. Han så i sidste uge de første debatter mellem de demokratiske kandidatertil det amerikanske valg i 2020. Så hvem ligner lige nu den bedste kandidat til at smide Trump på porten? (Spoiler: Kamala Harris, se’føli).

Den nye regering og hvad vi alle skal gøre for at nå klimamålet

»Den store grønne omstilling har potentiale til – er nødt til – at blive et fælles, nationalt projekt. Noget vi vil kunne ranke ryggen ved, og som gør det muligt at se vore børn og børnebørn i øjnene.«

Sådan skrev Jørgen Steen Nielsen i denne uge i anledning af vores nye regering. Jørgen er  i studiet og tager hul på snakken om, hvad Mette Frederiksen, Dan Jørgensen, du, din nabo, og alle andre skal gøre for at vi kan virkeliggøre visionen.

Rune Lykkeberg er her naturligvis også – med en optur over det politiske mesterværk, han synes den nye regeringskonstellation er. For over hele den vestlige verden har vi efter Brexit-afstemningen og valget af Donald Trump set, at samfundsbærende partier er blevet svagere, og aksen mellem højre og venstre er blevet erstattet af nye, skrøbelige konstellationer. Men wup, så så man lige Mette Frederiksen.

Og så har vi besøg af debatredaktør Gry Inger Reiter og indlandsredaktør Anton Geist. De gennemgår ministerholdet – eller en bette håndfuld af dem – og har hver deres kæphest: Gry er træt af, at pressen, som på autopilot har mødt det politiske forståelespapir med krav om finansiering her og nu, mens Anton altså godt lige vil understrege, at alt tyder på business as usual på udlændingeområdet og finder det lettere ironisk, at de samme, der har råbt op om symbolpolitik i årevis, nu spises af med … symbolpolitiske indrømmelser.

Copenhell, Habermas og Mette Frederiksen som klimaets Kennedy

Du har måske ikke hørt ordet før, men du kender dem helt sikkert. En ’battlevest’ eller ’battle jacket’ er de jakker af denim eller læder – oftest med afklippede ærmer – som metalfans fylder med patches (lapper) og badges med ofte ulæselige bandnavne. Og i disse dage fylder de København.

Der er Copenhell på Refshaleøen for tiende gang. Informations krigskorrespondent udi venlig voldelighed, Anita Brask Rasmussen, har fået en og kommer i studiet for at fortælle om sin kærlighed til musikken og den varme fest den skaber.

Tysklands – og måske verdens – største nulevende filosof, Jürgen Habermas fyldte 90 år i denne uge. Men hvordan var det lige det var, det der med den kommunikative rationalitet, moderniteten og den borgerlige offentlighed? Tysklandskorrespondent Mathias Sonne sætter dig ind i sagerne på en telefonforbindelse fra Berlin.

Og så har det ikke været svært for Rune Lykkeberg at banke en optur op i denne uge. Det er naturligvis over aftalen om at reducere den danske udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. For med det er Mette Frederiksen med et en global klimahelt – ja, klimaets Kennedy har Rune lyst til at kalde hende, men gør det ikke, fordi det ville være lidt kikset.

Grædende børn, speedsyngende kriminelle og endnu en valgoptur fra Lykkeberg

Er det okay at få børn til at græde for at fotografere dem og putte dem i avisen? Det er blevet heftigt diskuteret i den forgangne uge, ikke mindst på de sociale medier, efter at Information bragte fotoserien ’Vi har taget noget fra børnene’, der viser en række portætter af grædende børn. Kvinden bag kameraet, Sigrid Nygaard, kommer i studiet og fortæller om tilblivelsen. Og om hvad hun synes om kritikken.

Og så er der jo Folkemøde 2019. Det kommer dog ikke i år til at påvirke Radio Information – ud over at vi bliver nødt til at høre Lykkebergs optur telefonisk. Det er den heldigvis stor nok til, for hvor optur er det ikke lige, at BÅDE nationalismen og liberalismen fik lammetæv til folketingsvalget!

Kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde har været i biografenog se De frivillige, en ny dansk komedie, der får os til at holde med de speedsyngende perverse, og den er god.

Det er David Rehlings latter også. Og denne gang bobler den lystigt over den igangværende regeringsdannelse. Lyt og fnis med. 

Og så må du ellers have en god weekend fuld af alle mulige slags følelser og deres medfølgende udtryk. For det meste er de forbigående og ganske uskadelige.

Lykkeberg om valget, afskedsfest for en politisk epoke og 30 forslag til en grøn regering

Dagen efter folketingsvalget skrev chefredaktør Rune Lykkeberg en leder med overskriften: »De røde vinder grønt folketingsvalg«.

Det var ikke kun en sejr for de røde partier, men også for det store flertal af danskerne, som mener, at klimaet har været det vigtigste politiske emne i valgkampen. Men efter den grønne valgsejr kommer det svære, siger chefredaktør Rune Lykkeberg: at vinde i virkeligheden.

Rune Lykkeberg kommer i studiet og forklarer. I forlængelse af det har journalisterne Martine Amalie Krog og Mette Kyed samlet 30 konkrete forslag til, hvad en kommende regering skal gennemføre på klimaområdet, for at kunne kalde sig grøn. Forslagene er indsamlet fra forskere, interesseorganisationer og borgere.

Kulturjournalist Lone Nikolajsen anmelder valgkampen og gennemgår højdepunkterne, og journalist Mette-Line Thorup fortæller om de sidste dage op til valget, hvor hun har fulgt Dansk Folkeparti. Det var slutningen på en epoke for partiet – og i dansk politik.

Klimavalg, danske bankers rolle i europæisk momssvindel og optur over EP-valget

På onsdag bliver der afholdt folketingsvalg. Da valget blev udskrevet for fire uger siden, stillede vi her på avisen spørgsmålet, om det ville komme til at handle om klima. De menneskeskabte klimaforandringer er ifølge mange, både politikere og almindelige danskere, vor tids mest alvorlige problem, men alligevel har det ikke været det problem, som har fyldt mest i tidligere valgkampe.

Det er der lavet om på i denne valgkamp.

Indlandsredaktør Anton Geist kommer i studiet og fortæller om et »epokeskifte« i dansk politik, og hvorfor vi måske har taget fejl, når vi har sagt, at demokrati som styreform ikke er egnet til at løse klimaproblemet. Demokratiet virker. Godt nok lidt langsomt, men det virker.

Derefter fortæller journalist på indlandsredaktionen Martin Bahn denne uges nyhed om, at der tegner sig et flertal i Folketinget for, at man ved vurderinger af ny lovgivning og store anlægsprojekter i Finansministeriet ikke alene vurderer de økonomiske konsekvenser, men også de miljø- og klimamæssige.

Rune Lykkeberg har optur over europaparlamentsvalget og giver os en ny forståelse af det, vi har gået og kaldt »opbruddet i europæisk politik«. Og endelig fortæller journalist på indlandsredaktionen Bo Elkjær om de danske bankers rolle i den store sag om momssvindel, som Information i samarbejde med Finans og en række europæiske medier har afdækket.

Valgpodcast med Lasse Jensen: Europaparlamentsvalget var Søren Gades sejr, ikke Løkkes

Søndagens europaparlamentsvalg gjorde Venstre til landets største (europæiske) parti, men Løkke skal ikke glæde sig for tidligt. Sejren var mere Søren Gades end Lars Løkke Rasmussens, fortæller Informations politiske kommentator Lars Trier Mogensen til Lasse Jensen. Nok har Venstre fået »ny energi,« men Gades triumf varsler ilde om sammenholdet i det gamle parti.

Dansk Folkepartis trafikordfører Kim Christiansen er en habil countrysanger, der i en ny valgkampssang hylder Danmark. Men kulturkritiker Lone Nikolajsen synes, der mangler noget i hans fædrelandssang, som slet ikke slår hendes favorit, nemlig den ubestridte Country & Western-stjerne fra Guldborgsund, Chris Veber (hvis hit godt nok er skrevet til sidste kommunalvalg). Til gengæld synes hun, at socialdemokraten Benny Engelbrecht gør det pænt uden at være prangende med sin valgkampssang »Vi gør det for Sønderjylland,« som både refererer til Ecco Sko og Danfoss.

Avisens valgredaktion i Sønderjylland går ind i sin sidste uge af et månedlangt ophold i Gram, som de nu omtaler som »hjemme.« De har mødt et ægtepar, som ikke vil svigte Dansk Folkeparti, og journalist Laura Friis Wang gør status: Vi skal mere ud i landet!

I den kommende tid vil tre af Informations journalister prøve at tage temperaturen på venstrefløjen: Otto Lerche Kristiansen har i en større analyse fundet frem til, at Socialdemokratiet er rykket 18 cm til højre – han forklarer, hvordan han er nået frem til det tal. Mette-Line Thorup og Mathias Sindberg er ved at lægge sidste hånd på en større gennemgang af venstrefløjen, der tilsyneladende rider på en rød bølge – hvor rød, hvordan og hvorfor de rigtigt røde er blevet skuffede før, hører vi mere om.

I podcastens afsluttende kommentar – På Falderebet – funderer Lasse Jensen over endnu et selvmål i valgkampen. Set i et historisk perspektiv kan det aldrig betale sig at rubricere en stor vælgerskare som tosser.

Radio Informations valgpodcast er redigeret af Lasse Jensen – Mette Andreasen, Frederikke Amalie Dam og Astrid Dynesen er i redaktionen.