Radio Information

Information går til valg: På nedtur med De Radikale

Informations journalist Martin Bahn har været med den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, på tur til Lolland, hvor hun ville forstå, hvorfor politik er gået i stykker i Danmark. Spørgsmålet er, om det i stedet er De Radikale, som er gået i stykker.

De står til markant tilbagegang ved valget og for første gang i nyere tid er deres position som regeringsbærende midterparti udfordret af Lars Løkke Rasmussens Moderaterne. Chefredaktør Rune Lykkeberg taler med Martin Bahn om De Radikales position og om, hvorfor denne krise adskiller sig fra de andre kriser, partiet har oplevet i det 21. århundrede.

Information går til valg: Vi ser nærmere på fortællingen om det klimavenlige danske landbrug

Landbruget er kommet til at fylde meget i valgkampen, og gang på gang fremhæver politikere dansk landbrug som særligt klimavenligt. Men der er ikke belæg for påstanden, viser et faktatjek, som journalisterne Lasse Skou Andersen og Bo Elkjær står bag.

Lasse Skou Andersen fortæller her nærmere om faktatjekket og om den forskning, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt dansk landbrug klarer sig i forhold til andre lande. Og så vender vi også lige Mette Frederiksens forkærlighed for ’spaghetti-kødsovs’.

Information går til valg: Inger vs. Mette: Hvem er Nordjyllands dronning?

Det mest spektakulære opgør ved folketingsvalget 2022 er sammenstødet mellem landets statsminister og Danmarks førende protestpolitiker, mellem Mette Frederiksen og Inger Støjberg i Nordjylland. I dagens udgave af ’Information går til valg’ har Rune Lykkeberg besøg af Lærke Cramon, journalist på Moderne Tider, som har været på en tre dages reportagetur i Nordjylland og talt med både Støjbergs og Frederiksens vælgere. Hun fortæller om sine samtaler med dem, om hvad der overraskede hende mest, og om de to fortællinger om Støjberg og Frederiksen, der præger valgkampen i Nordjylland.

Information går til valg: Vi forklarer, hvorfor konflikten mellem land og by er så eksplosiv i dansk politik

Kampen mellem land og by er både en identitetskonflikt og et realpolitisk opgør om ressourcer og muligheder. Informations indlandsjournalist Martine Amalie Krogh fortæller i dagens udgave af ’Information går til valg’, hvordan man skal forstå konflikten, hvorfor klima og køn kan blive kampzonen i det opgør, og hvorfor man skal forstå det gode, der er på landet, hvis man vil gøre noget ved problemet. Dagens sprogblomst kommer fra Peter Skaarup, og så afslører vi, hvad »Eye of the Tiger« siger om dansk politik.

’Riget Exodus’, atomkraftens historie og optur over protestpartierne

Da Folketinget i denne uge åbnede, var det største banner på Slotspladsen det, der krævede atomkraft nu. Og det er der minimum to af partierne, der er enige i. Både Nye Borgerlige og Liberal Alliance mener nemlig, at atomkraft skal være en bærende del af fremtidens danske energisystem og derfor bør være et centralt programpunkt for en eventuel blå regering.

»Den danske energidebat er baseret på en blanding af Morten Korch-idyl og frelsersyndromer,« skrev Pernille Vermund for nylig i Berlingske. »Fremtidens energipolitik skal være faktabaseret og fordomsfri – indfør kernekraft i Danmark.«

Vores Jørgen Steen Nielsen er enig i, at diskussionen skal være faktabaseret. Han ser derfor i en ny serie på, hvad vi faktisk kan lære om atomkraftens potentiale i fremtiden ved at se på dens udvikling gennem tiden. Og når frem til en lidt anden konklusion end Pernille Vermund. 

Og så bliver det uhyggeligt. Ej, faktisk mest sjovt. Christian Monggaard er igennem på en telefon til en snak om noget, som en hel del af os har set frem til med lige dele bæven og lyst – og jeg taler her ikke om folketingsvalget.

I denne uge fik anmelderne og en række andre fine folk nemlig lov til at se de to første afsnit af den nye sæson af tv-serien Riget, ’Riget Exodus’. 25 lange år har vi ventet. Hør, om det var ventetiden værd (selvfølgelig var det det).

Og så blev der jo udskrevet valg. Rune Lykkeberg har en optur. For Danmark er verdensmester i protester, der bliver optaget af det parlamentariske system. Det bliver spændende at se, hvilke af dem der er ild i i år.

Og bliver du hængende til allersidst, fortæller indlandsredaktionens souschef Natalie Barrington Rosendahl om alt det, som Dagbladet Information vil forkæle verden – well, Danmark – med i de næste fire ugers valgkamp.

Lyt med!

Information går til valg: Lars Løkke var en kæmpe chef i den store partilederdebat

I dagens udgave af podcasten ’Information går til valg’ dykker indlandsredaktionens redaktør Anton Geist og souschef Natalie Barrington Rosendahl ned i partilederdebatten og diskuterer blandt andet, hvem der klarede sig bedst, og ser nærmere på de politiske forskelle, der blev tegnet op under debatten.

Information går til valg: Mette Frederiksen vil danne regering hen over midten

I denne søde valgtid dykker vi i en daglig ny podcast ned i valgets vigtigste temaer. Rune Lykkeberg og Anton Geist er værter, og i denne første episode af ’Information går til valg’ diskuterer de statsministerens udmelding om en regering med de borgerlige

Gas i valgkampen, brev til Sverige og Marilyn Monroe

Sabotageaktionen i Østersøen kan vise sig at være held i uheld for statsminister Mette Frederiksen. Sammenfaldet mellem på den ene side de fjendtlige og »bevidste handlinger«, der har sprængt hul på de to gasrør, og på den anden side den hårde deadline for valgudskrivelse, som De Radikale har sat, ser ud til at fremtvinge et »krisevalg«, hvor Mette Frederiksen kan skumme hele statsmandseffekten. Lars Trier Mogens udlægger situationen.

Torsdag udkom Information med et åbent brev til Sverige på forsiden. Det handlede om, hvordan man går den danske vej i udlændingepolitikken og forsvarer humanisme og bekæmper diskrimination undervejs. I denne uge holder vi derfor en pause i opturene, og i stedet forklarer chefredaktør Rune Lykkeberg, hvad Sverige kan lære af Danmark nu, hvor de er gået ’den danske vej’. Og hvorfor en dansk avis overhovedet skal henvende sig til en svensk offentlighed.

En skuffende, rodet og dybt frustrerende, gennemført brutal, miserabel, aldeles charmeforladt og på alle måder rædselsfuld ørkenvandring af en dræbende kedelig film. Sådan lyder ordene som filmredaktør Christian Monggaard har fundet nødvendige at benytte i sin anmeldelse af Blonde, Andrew Dominiks filmportræt af Marylin Monroe. Lyt med og hør i stedet Monggaard fortælle, hvorfor Marilyn Monroe var en helt vidunderlig skuespiller.

Italiensk valg, dansk energikrise og ’Triangle of Sadness’

På søndag er der valg i Italien, og en højrefløjskoalition bestående af Giorgia Melonis Italiens Brødre, Matteo Salvinis Lega og Silvio Berlusconis Forza Italia står ifølge meningsmålinger til at få omkring 46 procent af stemmerne – næsten 20 procentpoint mere end venstrefløjskoalitionen.

Hvad sker der lige for den italienske venstrefløj? Hvilken rolle spiller energikrisen? Og hvad er grunden til, at en fjerdedel af vælgerne vil pege på Giorgia Meloni, en kandidat fra det alleryderste højre? Vores korrespondent i Italien, Martin Gøttske, fortæller.

Og så skal vi i biografen med skønhed, rigdom og en hel masse opkast. Den svenske instruktør Ruben Östlund er biografaktuel med sin guldpalmevindende film ’Triangle of Sadness’. »En grotesk robinsonade om, hvad særlige privilegier gør ved folk,« skriver vores anmelder Lone Nikolajsen. Hun er på ferie, så vi må nøjes med chefredaktør Rune Lykkeberg. Han synes heldigvis også, at filmen er (sø)sygt optur.

Vi skal også vende de politiske svar på den aktuelle økonomiske krise herhjemme, der på en måde har vendt op og ned på de roller, som vi er blevet vant til. For de blå er økonomisk ansvarlige, mens de røde er socialt ansvarlige. Sådan plejer rollefordelingen at blive udlagt, men i den nuværende politiske situation med stigende energipriser og inflation i kombination med en hed valgkamp har de mere eller mindre byttet roller. Natalie Barrington Rosendahl uddyber.

Børnene i Syrien, EU’s energiplan og forsigtig optur over den vendte krigslykke

Det var i strid med menneskerettighederne, at Frankrig afviste at tage imod børn med fransk statsborgerskab og deres mødre, der ønsker at forlade lejrene i Syrien. Det fastslog Den Europæiske Menneskeretsdomstol i en principiel afgørelse onsdag. Den dom havde en del andre lande, herunder Danmark, set frem til med spænding. Spørgsmålet er, om dommen får indflydelse på fremtiden for de børn og mødre, der stadig befinder sig i al Roj-lejren. Ulrik Dahlin har set på dommen.

Onsdag afleverede den tyske EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, en af sit livs taler på et meget afgørende sted i unionens historie. Krisen buldrer på flere fronter. Medlemslandene lancerer enorme støttepakker for at hjælpe forbrugere og virksomheder igennem energikrise, inflation og krig. Men hun talte også til et Europa, der måske har fået øjnene op for, at vi ikke kommer igennem dette alene. Tore Keller udlægger den vigtige tale. 

Og så er der selvfølgelig også en optur ved chefredaktør Rune Lykkeberg. Denne gang over, at krigslykken tilsyneladende er vendt i Ukraine. Det skal vi glæde os over. Også selv om vi ikke ved, hvordan Putin vil reagere på udsigterne til et nederlag.

Vi skal genfinde fællesskabet og følelsen fra de bilfri søndage

I en leder i en af ugens aviser går Jørgen Steen Nielsen en tur ned ad memory lane. I de måneder, hvor den var bilfri om søndagen.

»Man havde den sjældne oplevelse af kollektiv fred i sindet, samtidig med at man var sig bevidst at være del af en vigtig national krisemission affødt af en udefrakommende trussel. Missionen samlede danskerne, vi skruede en anelse ned i fællesskabets navn, og det føltes godt: At anstrenge sig en lille smule og yde små ofre – lidt kortere brusebade, lidt lavere stuetemperatur, lidt mindre blus på lampen – tilførte en slags ny mening til hverdagen.«

Det er den følelse, vi skal opelske igen i vinteren ’22-’23. Det kræver en ambitiøs energispareplan – også ud over hvad regeringen fremlagde i går. Jørgen Steen Nielsen fortæller.

Og så skal vi tale om Sveriges første kvindelige statsminister, socialdemokraten Magdalena Andersson, der noget overraskende har bragt spændingen tilbage i svensk politik: Et ellers forventet borgerligt magtskifte tegner pludselig ikke til at være det eneste mulige udfald af søndagens rigsdagsvalg. Lars Trier Mogensen kommer i studiet og lægger op til lidt svensk drama.

Rune Lykkeberg er her også til en optur. Denne gang over, at det – også ret overraskende – faktisk går godt for demokraterne i USA.

Og oven på den glædelige nyhed om Doonesburys tilbagekomst i Information har vi i denne uge lidt mere tegneserienyt fra hjemmefronten!

Tysk gaskrise, russisk krigsstøtte og optur over fristadens fremtid

Den tyske regerings nødforordning for vinteren trådte i kraft den 1. september. Den indebærer blandt andet, at temperaturen sænkes til 19 grader i offentlige bygninger, og at butikker og lysreklamer skal slukkes fra kl. 22 til kl. 16.

Men det er overvejende symbolske tiltag, som kun forventes at sænke gasforbruget med få procent – altså langt fra de cirka 20 procent, som egentlig er nødvendige for, at Tyskland kommer igennem den forestående vinter. Mathias Irminger Sonne har allerede fundet sweateren frem i Berlin og fortæller om den tyske energikrise og de politiske implikationer.

Den primære årsag til krisen er sanktionerne mod Rusland, og nok mærker den almindelige russer også inflationen og effekten af de stigende energipriser, men generelt er livet relativt uændret i Rusland her seks måneder inde i krigen. Og det er støtten til krigshandlingerne i Ukraine også. Johanne Breum Jacobsen har set på tallene og spurgt et par meget forskellige russere.

Rune Lykkeberg har en optur over, at Christianias fremtid synes sikret med den aftale, der blev indgået i ugen. Og som ovenikøbet har det store plus, at fristaden får mulighed for at vise solidaritet med andre end dem, der er inden for murene.

Sidst, men virkelig ikke mindst, kigger Niels Ivar Larsen forbi med fremragende nyt. En god gammel ven af huset vender tilbage til spalterne.

Lyt med, og hør hvem ...

Psykiatriplanen og modstand mod sanktionspolitikken

I takt med den høje inflation og de stadigt stigende energipriser spirer et oprør mod sanktionspolitikken mod Rusland. Europas politikere skal derfor ruste sig til en vinter, hvor det bliver et stort arbejde at sælge den fortsatte solidaritet med Ukraine: Europæerne skal lære at lide som russerne. Vores mand i Frankrig, Tore Keller, fortæller.

Rune Lykkeberg er også på besøg til en optur over, at den franske præsident Emmanuel Macron, trods denne udfordring, er ærlig omkring, at overflodens tid er forbi og at vi ikke kan fortsætte som før – chefredaktøren har så også lige et bette bittert svirp til den danske regering i den sammenhæng.

Og så skal vi tale om psykiatrien. Fagpersoner, patienter og politikere har længe råbt op om de kritisable forhold i psykiatrien og kritiseret regeringen for ikke at handle. Onsdag begyndte forhandlingerne om en tiårsplan endelig. Louise Drivsholm har fulgt sagen.

Danmarksdemokraterne på S-hugst og en klog ufofilm

Danmarksdemokraterne vil ifølge meningsmålinger storme ind i Folketinget – ifølge nogle meningsmålinger med op mod 11 %. Så måske bliver det Inger Støjbergs nystiftede parti, der bliver afgørende for et borgerligt flertal. Men det kommer sandsynligvis til at afhænge af, om partiet kan vinde vælgere tilbage til blå blok fra Socialdemokratiet. Og så er det jo heldigt, at det, Danmarksdemokraterne skriver på deres hjemmeside, ligger meget tæt op ad de paroler, som vi er blevet så vant til at høre fra Socialdemokratiet. Laura Fris Wang har sammenlignet teksterne.

Og så i en glidende bevægelse videre til et ideologisk opbrud, der længe har simret hos de britiske konservative. For partiet havde ellers med stor succes udstukket en ny retning efter Brexit, som Boris Johnson evnede at sælge til helt nye vælgere: Lidt til venstre på økonomi, lidt til højre i værdipolitikken. Resultatet var en knusende valgsejr. Men med de nye kandidater til formandsposten ligner det, at partiet er på vej tilbage til frimarkedsliberalismen. Problemet er, at det vil vælgerne ikke. Mathias Sindberg har set på et gammelt parti i nye vanskeligheder.

Vi skal også tale om en ny film af en meget hot instruktør. ”Nope” hedder den og er instrueret af amerikanske Jordan Peele – manden bag de to samfundskritiske gyserfilm ”Get out” og ”Us”. ”Nope” er hans tredje film og må, ifølge vores filmanmelder Lone Nikolajsen, regnes som hans tredjebedste –hvis man altså holder af narrativ stringens og tydelige pointer, skriver hun, men »hans bedste, hvis man foretrækker at få fyret referencer, symboler og spektakulære rumvæsner i hovedet.«

Mette Frederiksens krise og tænksom journalistik om plejesektoren

Mellem 21,7 procent og 24,2 procent af stemmerne. Hvis de to seneste store meningsmålinger bare tilnærmelsesvis afspejler resultatet ved det kommende folketingsvalg vil det blive den ringeste opbakning til Socialdemokratiet i mere end 100 år - ja, faktisk siden folketingsvalget i 1903.

»Magtbalancen er ved at tippe,« skriver Lars Trier Mogensen. »Socialdemokratiets største håb er, at det blå regeringsalternativ fremstår så samspilsramt og kaotisk, at vælgerne alligevel ender med at foretrække status quo.« Han kommer i studiet og forsøger at få lidt orden i det rod, som dansk politik er lige nu. 

Og så skal vi tale om den danske plejesektor. Det plejer vi journalister jo kun at gøre, hvis vi har en hård afsløring af, at det hele går ad helvedes til. Men ikke denne gang. Journalist Louise Drivsholm og fotograf Sigrid Nygaard har gennem tre måneder fulgt livet på plejecentret Solgården, der ligger i den lille by Virum nord for København. Det er blevet til serien ’Det sidste hjem’, som man har kunne følge i avisen over sommeren. Og så er vi så heldige, at de kommer i Radio Information og fortæller om, hvilke overvejelser de gjorde sig undervejs, og hvad de har taget med fra oplevelsen.

Ditte Brasso Sørensen: EU har brat indset, at handel ikke skaber fred i verden

Det lød som meget store ord og meget lidt bevægelse i verden, da EU-Kommissionen for nogle år siden annoncerede, at EU skulle være en såkaldt »geopolitisk aktør«. EU var indtil da en slags apolitisk stormagt, som ikke havde stærke alliancer, men bedrev samhandel med alle.

Men efter først pandemien og nu krigen i Ukraine er EU begyndt at træde i karakter som en global aktør, der har alliancer og fjender. EU har sendt våben til Ukraines kamp mod Rusland – det har unionen aldrig gjort før. Og EU bruger mange flere penge på forsvar. Det er også nyt.

For at forstå EU som stormagt og som aktør i en verden, hvor samhandel er blevet handelskrige, og magtforholdet mellem Vesten og resten af verden er dramatisk forandret, har jeg inviteret vores absolutte yndlingseuropaanalytiker Ditte Maria Brasso Sørensen i studiet til at sætte det store billede sammen for os:

»Der var ingen, som i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, hvor geopolitisk en institution EU ville blive«, fortæller Brasso. Men man skal ikke tage fejl: »Det har hele tiden været kommissionens ambition«.

Det betyder også, forklarer Brasso, at unionen står i en helt ny situation, som den skal lære at beherske. Det er også en situation, som vi andre skal lære at forstå.

Og her er vi på avisen ikke kede af at anbefale vores egne produkter. Det er jo derfor, vi laver dem. Og hvis man lytter til Ditte Maria Brasso Sørensen, kommer man altid videre.

God fornøjelse,

Rune Lykkeberg

Bjarne Corydon: Hele verden er ikke længere et samlet marked

Goddag kære lytter & læser

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den danske avis, jeg, ud over vores egen, læser hver eneste dag og lærer mest af, er Dagbladet Børsen. Det gør jeg, fordi Børsen kombinerer erhvervsstof og økonomisk politik på en måde, som gør mig klogere på noget, som jeg altid tror, jeg har forstået, indtil jeg sætter mig ind i det og bliver konfronteret med min egen uvidenhed: verdensøkonomien.

Og efter nogle voldsomme måneder med stigende inflation, politisk afmagt, stigende energipriser, brudte forsyningskæder og nye alliancer var det oplagt, at vi skulle tale med Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, om, hvad der sker med verdensøkonomien.

Og spørge, om han også ser krigen i Ukraine som en begivenhed, der gør nogle meget store forskydninger tydelige, som længe har været undervejs:

»I forhold til det, vi har kendt som en slags normal, og det, der har præget dine og mine analyser og vores voksne liv, er det et stort skifte, vi oplever«, svarer Corydon: »Det er et skifte væk fra en tro på, at hele verden er et marked.«

Det kan måske for en markedskritisk optik lyde som en positiv erkendelse, men for Danmark er det ifølge Corydon en entydigt negativ udvikling.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi er klar til det. Og svaret på det er, at man bliver i hvert fald mere klar til det, når man har hørt Børsens chefredaktør fortælle, hvordan det forandrer vores verden.

Jeg vil således anbefale, at man indleder beredskabet på den nye verdensøkonomi med at lytte til Corydons udlægninger.

God fornøjelse

Rune Lykkeberg

Margrethe Vestager: Europa bliver nu konfronteret med konsekvensen af vores grådighed

Hvert år får vi på vores lille scene på folkemødet besøg af Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen, som svarer på vores spørgsmål om, hvordan det egentlig går i Europa.

Det store spørgsmål i år er naturligvis, hvilken selverkendelse det har ført til, at Europa så længe har lavet en handel med Rusland: Vi råbte op om vores moralske modstand mod hans regime, men samtidig gjorde vi os mere og mere afhængige af russisk gas og olie.

Vi har alle sammen taget en sikkerhedsrisiko, forklarer Vestager. Vi har bare været så optaget af at få billig energi, at vi ignorerede den. Det kan man også sige på en anden måde, og det gør hun: Vores velstand og velfærd er bygget på grådighed. Nu bliver vi konfronteret med konsekvenserne af vores grådighed, og Europa må spørge sig selv, om vi vil bære omkostningerne for det, vi siger, vi tror på:

»Der er en pris at betale for de ting, vi siger i vores festtaler. Spørgsmålet er nu, om vi er villige til at betale den pris?«, spørger hun.

Jeg spørger så også, om den pris, vi lige nu er villige til at betale for kampen mod Putin, ikke risikerer at blive en omkostning for den helt store sikkerhedsrisiko, som meget længe er blevet ignoreret: klimaforandringerme.

Hvis man vil høre svaret på det, kan man bare lytte med her.

God fornøjelse.

Rune Lykkeberg

Bo Lidegaard: Putin holder Europa i et energipolitisk jerngreb – og det bliver kun værre

Kære lytter

Det er blevet en tradition for Radio Information, at når Anna von Sperling tager på ferie, opsøger jeg min gamle chef og ven Bo Lidegaard og beder ham udlægge hele verdenssituationen.

Jeg stiller Bo alle de store spørgsmål om Ruslands invasion af Ukraine, den globale fødevarekrise, den politiske krise i USA, Kinas problemer med corona og handel og selvfølgelig det helt overordnede anliggende: klimaet. 

Bo forklarer i denne samtale, hvorfor de vestlige sanktioner kommer til at ramme os meget hårdere, end de rammer den russiske krigsmaskine. Og hvorfor han tror, at Europa ikke vil kunne opretholde vores embargo mod Rusland: »Putin holder Europa i et hårdt energipolitisk greb – og det bliver kun værre,« som han siger.

Han fortæller også, hvad det betyder, at alle verdens stormagter på den eller den anden måde befinder sig i en form for krise. Alle dem, der plejer at være de stærke, er hver især svækkede.

Endelig taler vi om, hvor svært det er for Vesten at være med til at forme en ny verdensorden, som baserer sig på, at vi ikke længere lever i en verden domineret af Vesten.

Det er hele verden rundt og tilbage igen til vores gode gamle uenigheder.

Som Bo siger: »Det er en menneskelig tilbøjelighed, at hvis man kan vælge mellem at gøre noget, som skader os selv eller ikke gøre noget – så vælger man at gøre noget. Fordi vi ikke kan holde ud ikke at gøre noget.«

Jeg vil anbefale: Lad være med at gøre noget! Lyt til vores samtale. 

God fornøjelse.

Rune Lykkeberg

Ferietips, uddøde dyr og optur over dansk klimapolitik

I denne sommerudgave af Radio Information giver kulturredaktionen ferietips, vi skal tale om uddøde dyr, og så har chefredaktøren en optur over de grønne danske fremskridt.

Podcast: Minksagen, NATO-topmødet og en bombe mod Trump

Minkkommissionens beretning er et historisk chok for toppen i centraladministrationen og en falliterklæring for Mette Frederiksens (S) regeringsideologi. Så hvis Mette Frederiksen vil fortsætte som statsminister, skal hun finde en ny måde at regere på, skriver indlandsredaktør Anton Geist i en leder.

Rasmus Bo Sørensen fanger ham på telefon efter statsministerens pressemøde til en snak om perspektiverne efter minkkommissionens beretning.

I denne uge mødtes NATO’s stats- og regeringschefer i Madrid for at vedtage alliancens strategiske hovedmål for det næste årti. Det blev et møde, der markerede det endelige opgør med det sikkerhedspolitiske paradigme i Europa som vi har kendt det siden den kolde krigs ophør.

Tore Keller fortæller fra den spanske hovedstad, hvor han blandt andet fik anledningen til at tale med statsminister Mette Frederiksen om situationen i Ukraine.

Og så kommer Rune Lykkeberg kommer fobi med en optur over, at det med afhøringen af Cassidy Hutchinson i denne uge lykkedes at finde et vidne, der kan godtgøre at Donald Trump havde direkte medansvar for stormen på Kongressen i december 2021. Hun var bomben. Men rammer bomben andre end os, der i forvejen mente at Trump er en skidt knægt?

Når markedet bliver grønt, bliver politikerne sorte

»Et dramatisk lavpunkt i Amerikas politiske historie, en plet på dets selvbillede som velkonsolideret demokratisk foregangsnation.«

Sådan skriver journalist Niels Ivar Larsen og du har nok gættet, at vi skal tilbage til den vilde dag 6. januar 2021, hvor Trump-tilhængere trængte ind i den amerikanske kongres og afbrød den folkevalgte forsamlings igangværende endelige godkendelse af præsidentvalgsresultatet. En række undersøgelseshøringer igangsat på initiativ af Repræsentanternes Hus, er lige nu i gang. Niels Ivar Larsen har set med og svarer blandt andet på det store spørgsmål: Nytter det noget som helst?

Derudover skal vi tale om demokratiske virksomheder. For selv om Danmark er verdenskendt for sin andelsbevægelse, og hver tyvende på det danske arbejdsmarked faktisk arbejder i en demokratisk virksomhed, så kommer der stort set ikke nye til. Sebastian Gjerding fortæller om, hvordan Danmark sakker bagud, i en tid hvor selskabsmodeller med kunde- eller medarbejdereje stormer frem i udlandet, og forklarer, hvad demokratiske virksomheder betyder for en økonomi.

Rune Lykkeberg er også med. Og han har fundet det på sin plads i denne uge at trække en røvtur frem i lyset. Dem har han årligt kun to af – små øv-øer i et hav af opture – men de vestlige lederes beslutning om at fjerne afgifter eller ligefrem give tilskud til benzin på et tidspunkt, hvor IPCC advarer om, at de næste tre år bliver altafgørende for klimaet, fortjener den største røvtur.

Kontanthjælpsreformen, kvindelige læserbrevsskibenter og et aflyst fly til Rwanda

Efter tre lange års forhandlinger lykkedes det endelig tirsdag for regeringen og støttepartierne at lande en aftale om et nyt kontanthjælpssystem.

Og det er en anden slags aftale end dem, som vi er blevet alt for vant til på området. For mens tidligere reformer af beskæftigelsesområdet har haft det hovedformål at få flere i arbejde, har denne aftale handlet om noget andet. Nemlig at bekæmpe børnefattigdom skabt af de lave ydelser, som er politisk vedtaget over de senere år. Men. Et endeligt opgør med børnefattigdomme er der dog næppe tale om, mener iagttagere. Laura Friis Wang fortæller.

Rune Lykkeberg kigger også forbi til en optur over, at det britiske fly, som tirsdag skulle til Rwanda med asylansøgere, slet ikke lettede. Flyet skulle efter planen være fløjet afsted med 37 asylansøgere til Rwanda, hvor de skulle asylbehandles. Men juridiske indsigelser, bl.a. fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, forhindrede det og nu vakler Boris Johnson plan om at outsource flygtningeproblemet.

Vi får også besøg af debatredaktør Gry Inger Reiter til en snak om en ny undersøgelse, gennemført af tænketanken Cevea, der viser, at kun 31 procent af debatindlæggene i aviserne er skrevet af kvinder. Men blandt de otte undersøgte dagblade har Information den største andel af debatindlæg fra kvinder med 44 procent. Og det er ikke sket af sig selv. Gry Inger Reiter fortæller, hvordan hun har arbejdet målrettet på det tal.

Finlands NATO-medlemskab og den sjoveste danske tv-serie i årevis

»Grandonkel Usko er afgået ved døden sammen med årtiers globale sikkerhedsorden.« Sådan skrev jorunalist Mikkel Vuorela i en feature i Moderne Tider i sidste uge. Han besøgte sit andet hjemland for at deltage i bisættelsen af sin farmors lillebror og tog i den forbindelse på jagt efter svar på, hvad landets beslutning om at søge om medlemskab ind i den mægtige militæralliance NATO betyder for finnernes syn på sig selv og på forholdet til den store nabo Rusland. 

Vores tv-anmelder Lone Nikolajsen er også på besøg til en snak om den nye danske Netflix-serie Skruk, som hun kalder »den bedste danske komedieserie i årevis«. Den handler om den 37-årige fertilitetslæge Nana, der kommer til at insiminere sig selv med sin ekskærestets sæd stjålet fra en sædbank i en syvhestes brandert. Det kan jo ske for selv den bedste. »Persongalleriet stråler, og mange scener er så herlige, at man får lyst til at spole tilbage og se dem igen,« skriver Lone Nikolajsen.

Og så er Rune Lykkeberg her naturligvis. Til en optur over, at det efterhånden ser ud til, at også erhvevslivet er vågnet op til, at vi ikke bare skal udvikle nye energiformer, men at vi skal starte med at spare på den, vi allerede bruger. Og når jeg nu har ham, så spørger jeg, hvorfor Dagbladet Information har fået nyt avishoved. Hvad var der i vejen med det gamle?

Hvor efterlader jaet det venstreorienterede nej?

Denne uges Radio Information handler naturligvis en hel del om ugens EU-afstemning. Anna von Sperling spørger Lars Trier Mogensen om, hvor valgkampen og afstemningsresultatet efterlader den danske venstrefløj. Hvorfor førte Enhedslisten en så tam valgkamp, og hvilke veje kan partiet nu gå i forhold til Europa og sikkerhedspolitikken?

Og så har chefredaktør Rune Lykkeberg en optur over det dundrende nederlag til den nationalistiske højrefløj – fordi vi alt for længe har ladet de rødgrønne visioner for et mere solidarisk Europa drukne i angst for det gule Danmark.

Der bliver også plads til en snak med Lone Nikolajsen om den nye TV 2-serie Dag og nat, instrueret af Lone Scherfig og med Sofie Gråbøl i hovedrollen. Den foregår på en underprioriteret fødegang og er en sympatisk kommentar til en af velfærdsstarens helt store udfordringer.

Lone skriver: »Fordi Dag & nat foregår på en – mod alle odds – velfungerende fødeafdeling, kan serien belyse det paradoks, at det er svært at overbevise budgetlæggerne og de politiske beslutningstagere om, at man skal have flere penge, når alle er villige til at arbejde hårdere og mere, end de strengt taget er ansat til.«

Lyt med!

Cannes, gymnasieaftalen og forsvarsforbeholdet

Aftalen om fordelingen af gymnasieelever ser ud til at blive et stort tema ved næste valgkamp. For det er ikke hvilken som helst aftale, men et af regeringens prestigeprojekter. Den handler nemlig om at mindske uligheden, både mellem indkomstgrupper og mellem land og by. Men det er vores alle sammens øjestene, der skal betale, og det er den skønne formative gymnasieungdom, der er på spil. Følelserne er i kog. Laura Friis Wang er i studiet og holder hovedet koldt.

Der er også store følelser på spil hos filmredaktøren. Han er nemlig i Cannes, og han elsker det. Christian Monggaard er i radioen og giver et par anbefalinger til alle de gode film, der snart kommer i vores biografer.

Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over onsdagens afstemning om forsvarsforbeholdet. Og så spørger jeg ham, hvorfor han egentlig valgte at deltage i statsministerens omdiskuterede podcast.

Guldgraverstemning i Esbjerg, Claus Hjort Frederiksen og en ny bog om miljøkampen

For en kort stund virkede Esbjerg Havn i onsdags til at være EU’s euforiske navle, da en håndfuld europæiske ledere skrev under på Esbjerg-erklæringen om at øge Vesterhavets vindkraftkapacitet til enorme 150 gigawatt. Vores europakorrespondent Mathias Sonne var der og fortæller om det vilde kvantespring i den europæiske energipolitik.

Indlandsredaktør Anton Geist er også gæst, for ingen kan bedre give os baggrunden for al den ballade om ophævelse af tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens immunitet, der torsdag endte med et flertal for at opretholde den. Anton Geist var nemlig sammen med en gruppe gode kolleger med til at afsløre samarbejdet mellem det danske og det amerikanske efterretningsvæsen tilbage i 2014 – den sag, som Claus Hjort Frederiksen angiveligt kom til at bekræfte i medierne, og som han i dag er sigtet for. Lyt med sidst i programmet.

Og lyt også til chefredaktør Rune Lykkebergs begejstring over vores kollega Jørgen Steen Nielsens nye bog ’Vejen hjem til Jorden’, der udkommer på Informations Forlag den 2. juni. Heri reflekterer Jørgen Steen Nielsen over et halvt århundredes engagement i miljøbevægelsen og klimakampen. Om sejrene og nederlagene – og ikke mindst, hvordan det, der kunne ses som nederlag, faktisk også bevægede verden i en bedre retning.

Er dine pensionspenge investeret i a-våben?

I denne uges Radio Information har vi fokus på de enorme pengetanke, som vores pensionskasser investerer – blandt andet i fossile brændstoffer og a-våben. Lige nu har de danske pensionsselskaber investeret 2,2 milliarder i aktier i virksomheder, der bidrager med materiel til fremstillingen af atomvåben. Det kan man læse i en ny serie, hvor Information i samarbejde med Danwatch undersøger de 17 største danske pensionsselskabers aktieinvesteringer. Journalist Sebastian Gjerding er i studiet.

Og så skal vi tale om litteraturkritik. Og køn. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser nemlig, at mænd får mere spalteplads og bliver mere positivt anmeldt end kvinder. De har undersøgt 24.000 anmeldelser, og trenden er klar: Danske aviser anmelder flere bøger, som er skrevet af mandlige forfattere, end de anmelder bøger skrevet af kvinder, der er et overtal af mænd, der bedriver litteraturkritik i aviserne, og mænd anmelder generelt mænd mere positivt, end de anmelder kvinder. Journalist Rebekka Bundgaard er dykket ned i tallene.

Og så har Rune Lykkeberg en optur over en ny kapitalismekritisk studiekreds, som Information har grundlagt, og som han håber vil sprede sig ud over det ganske danske land og så videre ud i verden. Vil du være med til at fremtænke en bedre verden? Så tilmeld dig serien her.

Pensionsalder, Jorns ælling og læren fra de tidligere krige

»Vesten er igen engageret i en krig, som vi ikke er forberedt på, og som vi ingen strategi har for at afslutte. Det minder om den måde, vi de seneste 20 år er gået fra nederlag til nederlag på.«

Sådan skrev Rune Lykkeberg i en leder i ugen, hvori han opfordrede til at tage en timeout og reflektere over læren af vores fiaskoer, og hvorfor vi på trods af militær og moralsk overlegenhed endte med at tabe i Afghanistan, Irak og Libyen. For krigen i Ukraine minder mere om dem end om Anden Verdenskrig. Han trækker en nedtur over den blindgyde, Vesten er på vej ind i.

Ugens store historie i det danske var den regeringsnedsatte pensionskommission, der onsdag fremlagde sine anbefalinger, herunder en opfordring til, at pensionsalderen stiger i et mere moderat tempo, end hidtil.

Og med den diskussion er vi lige midt i kampen mellem finansministeriets logikker og befolkningens forestillinger om det gode liv, skriver Sebastian Gerding og Martin Bahn. For: »Man kan sige, at pensionsalderen måske er det emne, hvor der er størst afstand mellem regnemodellernes økonomiske logik og folks forestillinger om deres alderdom.«

De to er i studiet.

Og så skal vi da vende ugens store kulturhistorie nemlig hærværket mod Asgar Jorns Den foruroligende ælling fra 1959. For da Ibi-Pippi Orup Hedegaard skrev sin signatur på et af Jorns hovedværker, var det udtryk for en klichéagtig opfattelse af Jorns metode. Den aktion handlede om Ibi-Pippi Orup Hedegaard selv. Jorns mission var netop at fjerne fokus fra kunstneren, fortæller Lise Benthin Præstgaard.

Våbenleverencer, gaskrig og et appendiks til ’The Wire’

Hvis du ikke har set The Wire, så gør det. Har du dog tygget dig igennem de 342 episoder af Baltimore-krimi/dramaet, så kan du heldigvis kaste dig over serieskaberen David Simons nye miniserie We Own this City, der lige nu kan ses på HBO. For den er fremragende, siger Lone Nikolajsen.

Som i The Wire foregår den i Baltimores politi, men denne gang har David Simon et dokumentarisk forlæg. We own this city handler om en virkelig korruptionsskandale i byens politikorps, som endte med, at samtlige ni medlemmer af den civilklædte eliteenhed Gun Trace Task Force i 2017 blev dømt. Lone Nikolajsen anmelder.

Og vi skal naturligvis også tale om den seneste uges optrapning af konflikten mellem Vesten og Rusland. For mens NATO-lande sætter turbo på våbenhjælpen til Ukraine, er Rusland i stigende grad begyndt at tale om en regulær stedfortræderkrig og truer med/advarer mod, at det kan ende i en atomar konfrontation. Mathias Irminger Sonne er igennem fra Berlin.

Og så får jeg besøg af chefredaktøren, der faktisk har en optur over, at Rusland lukker for gassen. For det må nødvendigvis få EU til at indse, at olien og gassen skal blive i jorden.

Lyt med!

De grønne udspil, det franske valg og lidt (kærlig) Macron-dril fra chefredaktøren

På søndag er der valg i Frankrig, og det er et valg mellem to meget forskellige visioner for landets forhold til Europa og den internationale orden: Marine Le Pen tror på en multipolær verdensorden og et farvel til de internationale regler. Macron ønsker at opretholde og styrke de multilaterale institutioner.

»For Europa vil valget altså have vidtrækkende konsekvenser. Le Pen vil have, at national lovgivning skal stå over internationale traktater og EU’s fælles direktiver og forordninger. Le Pen vil være en tæt allieret af Ungarns Viktor Orbán og således en indre sabotør ved EU-topmøderne i Bruxelles. Marine Le Pen siger, belært af skade, at hun ikke vil trække Frankrig ud af EU, men i stedet omforme samarbejdet radikalt indefra,« skriver Tore Keller. Han er igennem fra Paris.

Men alt tyder på en sejr til den siddende præsident Macron. Ham var chefredaktør Rune Lykkeberg vældig begejstret for, da han i 2016 meldte sig som kandidat. Deeet har ændret sig lidt i mellemtiden. Hør, hvad chefredaktøren i dag mener om den neoliberale *BIIIIIIIIIIIIB*.

Og nu skal det ikke være Frankrig det hele. For mens Macron har skuffet på det grønne, og Le Pen vil nedlægge alle »de grimme« vindmøller(!), har det været en historisk uge i dansk klimapolitik med hele to store imponerende ambitiøse grønne udspil. De viser, hvad vi kan gøre, hvis krisen bare kradser, mener Jørgen Steen Nielsen. Men de viser også, at vi åbenbart ikke er klar til at spare på den energi, der er billigst, nemlig den vi ikke bruger.

Er der plads til de nødvendige nuancer i debatten om krigen i Ukraine?

I denne uges Radio Information skal vi tale om den hjemlige debat om krigen i Ukraine. For historisk har krige vist sig at polarisere den offentlige debat. Ukraine er ingen undtagelse

Debatten om sanktioner, forsvars- og sikkerhedspolitik er blevet hårdere og har efterladt mindre plads til nuancer siden invasionen i Ukraine, mener både erhvervslivet og flere politikere. Louise Drivsholm og Martine Amalie Krogh har talt med nogle af dem, der har slået sig på debatten, fordi de ikke køber ind på den vedtagne konsensus.

For der er store afgørende beslutninger, der skal træffes, og det skal helst gøres som følge af en debat, der ikke lukkes med moralske argumenter, men har plads til alle nuancerne. Fx spørgsmålet om, at sanktionere al russisk energi – også gas. Det bør Europa gøre, mener vores korrespondent i Tyskland Mathias Irminger Sonne - men vi skal bare være helt klar på, at det kan få alvorlige politiske konsekvenser i Europa, og måske virker det ikke engang efter hensigten i Rusland.

Sidst men ikke mindst skal vi tale om det danske embedsværk. For er der krise i centraladministrationen? Det spørger Information om i en ny serie.

For tilliden til embedsværket synes under pres i en tid, hvor kommissioner og en rigsretssag har blotlagt alvorlige fejl i centraladministrationen. Samtidig kritiseres regeringen for at politisere vores ellers politisk neutrale embedsværk.

Er fagligheden, sagligheden og lovligheden truet dér, hvor de vigtigste beslutninger bliver truffet? Laura Fris Wang er i studiet.

Orbáns sejr, ukrainsk kulturarv og Reformkommissionen

Søndag aften blev en usædvanligt bitter nat for den ungarske opposition, hvor hele seks partier var gået sammen i forsøget på at vælte Viktor Orbán og hans højrenationale parti Fidesz. Omkring midnat stod det klart, at Viktor Orbán ikke bare har genvundet regeringsmagten i Ungarn, men kan gå ind i sin fjerde regeringsperiode med hele 135 sæder ud af de 199 i parlamentet. Men hvad vil han mon bruge dem til? Og hvad skal EU gøre ved det? Mathias Irminger Sonne har besøgt landet. 

Og så skal vi tale om kultur i krig. For i Ukraine udspiller der sig lige nu en kulturel redningsaktion parallelt med krigen. Få er mere bevidste om vigtigheden af kulturarv som taktisk militært redskab end Vladimir Putin, og derfor holder man vejret i det vestlige Ukraine, mens man mobiliserer for at redde landets kulturarv. Kulturredaktionens William Sass har talt med nogle af dem, der lige nu gemmer malerier i kældre og pakker statuer ind i sandsække. 

Jeg får også besøg af Indlandsredaktionens Laura Friis Wang til en snak om Reformkommissionens anbefalinger i forhold til de lange videregående uddannelser. For kan man overhovedet bruge uddannelsespolitik som et redskab til at øge produktiviteten i samfundet? 

Sidst, men ikke mindst, har Rune Lykkeberg opsnuset noget, som de unge er begyndt at sige. Det rimer på Okay Boomer, men giver meget mere mening. 

Podcast: Zelenskyjs teater, Mélenchons muligheder og dokumentarfilm om naturen

Vi må gøre os umage for at være nogle gode forfædre.

Det er budskabet i dokumentarfilmen River, en cinematisk verdensomrejse ad verdens floder baseret på den store britiske naturforfatter Robert Macfarlanes fortælling om forholdet mellem floder og menneskeheden.

Den er én af flere dokumentarfilm om naturen og menneskets forhold, som er blevet vist på den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX. Lone Nikolajsen er i studiet for at give tre anbefalinger. Fra fredag kan man nemlig købe turpas til hele 90 film i CPH:DOX onlinefestival – og du må love Lone, at én af dem bliver Fire of love om det muntre franske vulkanologpar Katia og Maurice Krafft – og have en lille sofafest med virkeligheden under kunstnerisk behandling.

Og det kan man næsten også have med den ukrainske præsidents taler til verdens lande. Et stykke effektivt teater, hvor Zelenskyj fortæller eventyr om Vesten til Vesten, som Vesten selv var holdt op med at tro på, siger chefredaktør Rune Lykkeberg efter Volodymyr Zelenskyjs virtuelle statsbesøg i Danmark i denne uge. Optur, men ikke uden problemer.

Lidt sværere har det været for den franske præsident, Emmanuel Macron, at bakse et show sammen, som folk gider at se. Lørdag skal han tale på et stadion med plads til 40.000 mennesker, men det sker på et bagtæppe af udfordringer fra både højre og venstre.

Den venstreorienterede modkandidat Jean-Luc Mélenchon rider lige nu – 11 dage før første valgrunde – på en bølge af gode meningsmålinger, og den hårde højrefløjskandidat Marine Le Pen har også pludselig vind i sejlene.

Tore Keller er igennem fra Paris om en valgkamp, der faktisk er blevet spændende.

Lyt med.

En bette historietime om Dagbladet Informations forhold til NATO

I denne uges Radio Information taler Rune Lykkeberg om den klemme, som Vesten paradoksalt er endt i, efter at det viste sig, at Rusland ikke bare sådan kunne indtage Ukraine. Og for at blive klogere har han spurgt den britiske historiker Adam Tooze.

Ulrik Dahlin er også dykket ned i historien. I dette tilfælde er det vores egen her på avisen. For hvordan har Dagbladet Information egentlig forholdt sig til Danmarks medlemskab af NATO. Dahlin gik i arkiverne, og det bragte faktisk et par overraskelser med sig.

Blandt andet er dette det tætteste, avisen på lederplads nogensinde har været på at anbefale en udmelding af NATO: »Det er trist, at man end ikke overvejer en diskussion om fortsat NATO-medlemskab. For Portugal. Eller for Danmark.«

1970’erne skuffer lidt her, er vi enige om. 

Sidst, men ikke mindst, så er det natten mellem søndag og mandag dansk tid at årets oscarstatuetter uddeles. Filmredaktør Christian Monggaard er på besøg til en snak om en pris i krise – og så vover han igen pelsen og forudser et par af vinderne.

Rune Lykkeberg om at forhandle med en atommagt

Bombardementerne af Kyiv blev intensiveret i denne uge, og situationen i havnebyen Mariupol beskrives som en humanitær katastrofe. Imens meldte avisen Financial Times fremskridt i fredsforhandlingerne, og flere eksperter mener, at der er grund til optimisme. Rune Lykkeberg er i studiet til en snak om alle de dilemmaer, der opstår, når man skal søge et kompromis med en modstander som Vladimir Putin.

Og så har filmredaktør Christian Monggaard set en film om en mand, der kender Putins skrupelløshed alt for godt: den russiske systemkritiker og oppositionspolitiker Alexej Navalnyj. Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX begynder i næste uge, og en af de film, de viser, er den nye dokumentarfilm af Daniel Rohers ’Navalny’. Manden, der troede, at man kunne blive så kendt, at man var i en slags sikkerhed. Det viste sig at være helt forkert, erkender han med et skævt smil.

I kan også høre journalist Louise Drivsholm kommentere på regeringens længe ventede sundhedsreform. Den når vældig vidt omkring, men forsømmer en af de vigtigste udfordringer for sundhedstilstanden i Danmark: den stigende sociale ulighed i sundhed.

Det er smukt, at Danmark tager imod ukrainske flygtninge – så hvorfor efterlader det en dårlig smag i munden?

I denne uges Radio Information vender vi blikket lidt hjem og ser på et par af de afledte effekter som krigen i Europa har haft i den danske debat.

Noget forbløffende er sket i dansk politik: Et bredt flertal i Folketinget annoncerer nu, at Danmark hjertens gerne tager imod flygtninge – når der tale om ukrainere på flugt fra den russiske invasion. Og det er godt. Kun godt. Men hvorfor efterlader det så alligevel en lille bismag af smykkelov og børneliv på Sjælsmark i munden på mange af os? Indlandsredaktør Anton Geist er i studiet.

Og vi bliver ved de store hjemlige skred, der er sket i halen på den russiske invasion. For pludselig må virksomhederne navigere i en offentlig opinion, der ikke længere accepterer, at man må adskille forretning og politik. Og de lytter efter. For eksempel må vi have os en optur over, at Jysk har lukket sine butikker, men fortsætter med at give deres russiske ansatte løn.

Sidst, men virkelig ikke mindst, har jeg besøg af min kloge kollega Anita Brask Rasmussen, der i ugen har anmeldt hele to kulturgreb på den danske besættelse. Filmen ’Hvidstengruppen II’ og niende sæson af ’Badehotellet’.

Begge bidrager de faktisk til noget nyt i den proces, der følger en krig, hvor eftertiden skal sætte brikkerne sammen.

Og så får du en lille bid af en ny serie, vi starter i litteraturtillæget, hvor forfatteren Yevgenia Belorusets de næste uger vil skrive dagbog fra et hverdagsliv i Kyiv.

Radio Information: Kan oligarkerne stækkes, og hvor står det globale syd?

Forleden hørte jeg i fjernsynet sætningen »Nu skal vi jo også passe på, at det ikke bliver for nuanceret.«

Sagt af en voksen mand i ramme alvor til en anden ditto, der hverken lo eller opponerede.

Velkommen til Radio Information på en uge, hvor der er mere brug for nuancer end nogen som helst anden uge, jeg kan komme i tanke om. 

Blandt andet argumenterer Rune Lykkeberg for, at krigen kan åbenbare en ny alliance mellem Vesten og det globale syd. Og måske er det netop de afrikanske lande, der kan få Kina med på vognen.

Mathias Sindberg har set på oligarkernes magt og mulighed for at ramme Putin gennem målrettede sanktioner mod dem. Det er er der delte holdninger til, men én ting synes der at være konsensus om: De russiske rigmænds uhindrede adgang til London er ovre. Og måske kan det brede sig.

Sidst men ikke mindst taler jeg med vores korrespondent i Berlin, Mathias Sonne. Han skrev en leder i onsdagens avis, hvor han stillede nogle af de svære spørgsmål. Blandt andet det her:

Hvad er klogt, rigtigt og muligt at gøre for at mindske de ukrainske lidelser uden at trække Europa med ind i en storkrig med endnu større lidelser? Han kommer i studiet og uddyber.

Rune Lykkeberg om Vestens dilemmaer i Ukraine

I denne uges Radio Information taler chefredaktør Rune Lykkeberg om Vestens dilemmaer i forhold til krigen i Ukraine og om, hvilke huller man skal undgå at falde i som avis, når man skal dække en konflikt med så meget på spil og så mange følelser knyttet til.

Konsekvenserne af nedlukningen, ny sæson af ’Borgen’ og nye våben mod Polen og Ungarn

I ugens Radio Information har vores videnskabsjournalist Louise Drivsholm sat sig for at svare på spørgmålet: Blev kuren mod corona værre end sygdommen?Det mener flere eksperter og organisationer nemlig.

For coronanedlukningerne har været et forstørrelsesglas på problemerne i vores sundhedsvæsen: Uligheden i sundhed er stigende, og børn og unges mistrivsel er forværret.

Vi har også hul igennem til Tore Keller i Paris. Onsdag afgjorde EU-Domstolen, at EU kan sætte hårdt mod hårdt over for Polens og Ungarns overtrædelser af de såkaldte retsstatsprincipper, ved at fratage dem tilskud for milliarder.

Det er dog ikke uden risici – blandt andet kan et angreb på Ungarn give Viktor Orbán gode kort på hånden kort før det ungarske valg – så spørgsmålet er nu, hvor hurtigt EU-Kommissionen vil samle bolden op, og hvor hårdt, de tør kyle den videre.

Og så skal vi selvfølgelig tale om den nye sæson af tv-serien Borgen.Anita Brask Rasmussen er glad. For med temaet Grønland, Danmark og naturressourcerne er der smidt i gryden til en interessant sæson.

Europa og Putin, ’Du som er i himlen’ og optur over, at Danmark er cool igen

Et meget langt bord med en fjollet lille blomsteropsats er blevet billedet på et skifte i Europas attitude overfor Rusland. Det blev nemlig ugen, hvor de store magter i Europa, Tyskland og Frankrig, med hvert sit temperament, meldte sig aktivt ind i kampen for at nedtrappe konflikten med Rusland. Mathias Irminger Sonne er igennem fra Berlin. Og gør sig også et par tanker om, hvordan man dækker en konflikt der til dels også er et politisk bluff-spil. 

Lone Nikolajsen har været i biffen og set den nye danske film ’Du som er i himlen’ og hun er begejstret. Tea Lindeburg debuterer som spillefilmsinstruktør med ’Du som er i himlen’, som er en gennemført filmatisering af romanen ’En dødsnat’ fra 1912. Ikke mindst er 16-årige Flora Ofelia Hofmann Lindahl fremragende i hovedrollen som gårdmandsdatteren, hvis mors niende fødsel viser sig at være livsfarlig. 

Begejstret er Rune Lykkeberg også. Denne gang over, at Danmarks omdømme i verden igen er af den frække frihedssøgende slags efter at regringen ophævede coronarestriktionerne. De ser hovedrystende på os i de liberale amerikanske medier og det er sgu da optur. 

Hvorfor har klimaet ikke et 9/11?

Filosof og idéhistoriker Hans-Jørgen Schanz døde fredag den 28. Januar. Han var »den klogste mand i Århus«, dengang Rune Lykkeberg voksede op i samme by, og blev senere helt definerede for den måde, chefredaktøren tænker om moderniteten.

Rune kommer i studiet og har en optur over, at vi har delt tid med Hans-Jørgen Schanz. Læs også Mikkel Thorups fremragende nekrolog her. 

De fleste kan huske, hvor de var, da World Trade Center blev angrebet, eller da Berlinmuren faldt. Men hvem kan huske, dengang iskappen Larsen B knækkede, eller da koncentrationen af CO2 oversteg 400 andele per million? Vi mangler en fælles erindring om de store begivenheder i klimaforandringernes historie – og det har gjort det svært at handle i fællesskab, siger forskere.

I denne uge er det 20 år siden, at Larsen B kollapsede. Otto Lerche kommer i studiet og fortæller. 

Lone Nikolajsen har set Spencer – den nye film af instruktør Pablo Larraín om prinsesse Diana og tre juledage fra helvede i 1991. Og nu må du ikke affeje den på grund af temaet. Som Lone skriver: »Man behøver ikke interessere sig for interne interessekonflikter i det britiske kongehus for at sætte pris på den nærmest uhyggeligt kølige og kontrollerede skønhed i Spencer.«

Sidst, men ikke mindst: Torsdag kom regeringens medieudspil og i den forbindelse prøver vi noget nyt her på det bette hjørne af mediedanmark, vi kalder Radio Information – nemlig at min gode kollega Rasmus Bo Sørensen hev det mediekloge mediemenneske Lasse Jensen i studiet for at udlægge teksten. 

Og så lidt mere nyt fra vores helt egen verden: Fra næste uge ser dette nyhedsbrev anderledes ud. For fremtiden vil du nemlig her få overblik over alt den lyd, vi laver på Information. Hvad der kommer i vores magasinprogrammer såsom Langsomme Samtaler, hvilke oplæste artikler der er særlig lækre og skam også en anbefaling eller to til gode podcast fra hele verden.

DF’s generationsopgør, pandemiens ophør og The Lost Leonardo

Skønt 41-årige Morten Messerschmidt kun er 293 dage yngre end den slagne hovedkonkurrent Martin Henriksen – og selv om Messerschmidt fik fuldtonet støtte fra partiets grand old woman, 74-årige Pia Kjærsgaard – havde han stort set samtlige af de yngste partisoldater bag sig, da han med lidt over 60 % af de delegeredes stemmer vandt formandsposten i Herning i søndags. Og det var svært at finde en under 50, der ikke havde stemt på ham. For der er et genertionsopgør i gang i DF, faktisk partiets første. Lars Trier Mogensen er i studiet.

Christian Monggaard er også i studiet og har et bud på, hvad vi skal gå i biografen og se – lige om lidt helt uden bind og pas – nemlig The Lost Leonardo: En forrygende dokumentarfilm, der fortæller om, hvordan verdens dyreste maleri Salvator Mundi blev verdens dyreste maleri. Og om en kunstverden, der er drevet af alt muligt andet end kærlighed til kunsten.

Og mens vi sidder der i mørket, omgivet af fremmede mennesker, kan vi glædes over, at det var os selv, der bestemte, at nu er det nok med restriktionerne. Chefredaktør Rune Lykkeberg mener i hvert fald, at danskerne hele vejen i pandemien stort set har gjort det, vi selv fandt fornuftigt og nødvendigt.

Vi har optur over, at vi nu har besluttet os for, at pandemien er slut, og livet kan begynde.

Alt for mange hybridbiler, russisk optrapning og Bidens første år

Før du eventuelt bliver vred: Det kan godt være, at du har en hybridbil, som kun kører på el, kildevand og kærlighed. Og det er jo skønt. Det er bare desværre ikke sådan, de fleste gør, og derfor har EU valgt, at bilerne ikke skal karakteriseres som ”grønne” efter 2026.

Alligevel giver Danmark stadig store skatterabatter på køb af pluginhybrider, og det betyder, at der ved årsskiftet var indregistreret knap 80.000 - flere end partierne bag aftalen havde som målsætning for 2030. Derfor skal ordningen laves om, skrev Information i en leder i denne uge. Det taler vi med vores klimamedarbejder Martin Bahn om.

Og så er det i denne uge et år siden, at Joe Biden blev indsat som præsident. Hvad er hans sejre, hvor store er hans nederlag, og er det faktisk USA, der er i stykker og ikke Biden, der har fejlet? Rune Lykkeberg gør status.

Det blev også en intens forhandlingsuge for alle parterne i og omkring konflikten ved Ukraines grænser. Samtidig rykkede russiske styrker også ind i Belarus. Hvad skal vi lægge i det? Johanne Breum Jacobsen fortæller.

Det racistiske Udkantsfrankrig, vores fælles coronafremtid og prins Andrews mislykkede forsøg på at sno sig udenom sexanklager

Édouard Louis kæmper indædt mod den racisme, han i Frankrig opfatter som institutionel, han taler dunder mod politikere, der fra elfenbenstårne forringer vilkårene for arbejderklassen, og han støtter bevægelsen De Gule Veste. Han taler med ømhed og omsorg om den klasse, der var ved at tage livet af ham selv.

Bodil Skovgåed Nielsen har mødt den unge franske forfatter i Paris i anledning af at hans nyeste roman er udkommet på dansk med titlen ’en kvindes forvandling’. Efter at have skrevet om sin barndom, sin voldtægt og sin far, er turen nu kommet til Louis’ mor.  Bodil Skovgåed Nielsen introducerer hans forfatterskab. 

Kristian Villesen er også et smut forbi for at tale om, hvordan forskerne spår, at cononavirus vil udvikle sig post-omikron. Det kan gå meget forkellige veje. Tror du mon på den historiebaserede, den evolutionære eller den, der mener at vi med de sidste to års amokmutationer i baghovedet, skal forberede os på hvad som helst? 

Rune Lykkeberg er igennem på Skype til en optur over, at det ikke lykkedes for Prins Edward at sno sig udenom det juridiske efterspil efter Jeffery Epstein. De tider, hvor dem med penge på lommen eller kroner på hovedet, kunne slippe afsted med hvad som helst er ovre ... håber vi.

Jeg ønsker dig og dine en dejlig weekend!

Anna

Nyliberalismen er død! – og denne gang er det rigtigt

I Danmark kan vi være tæt på tæt på flokimmunitet. Og i det lys virker det paradoksalt, at vi herhjemme tester som aldrig før. Vores videnskabsredaktør, Louise Drivsholm, kommer i studiet og fortæller.  

Og så skal vi tale om nyliberalismen. Kan I huske den? For vi har sagt det før, men vi gør det igen: NU er nyliberalismen stendød. Ingen vinder længere valg på at tale om de åbne markeder, ingen påstår længere, at ulighed er prisen for vækst, eller at skattelettelser til de rigeste med tiden vil trille nedad. Men hvad kommer i stedet for? Det ser Information på i en ny serie. Udlandsredaktionens Mathias Sindberg kommer i studiet med en lille nekrolog.

Lone Nikolajsen er her også. Hun har set den hypede dommedagskomedie Don’t Look Up, som hun synes er en svag samtidssatire baseret på en dårlig analyse. Lyt med – og så kan du jo bagefter beslutte, om vi bare skal sige, at Lone har set den for os.

Til gengæld lyder det, som om man skal læse Michel Houellebecqs nye roman, Anéantir, der udkommer på dansk til efteråret. Rune Lykkeberg har læst den franske udgave, og den er OPTUR.

’Langsomme samtaler’ flytter kanal

Rune Lykkeberg har en servicemeddelelse til dig:

Som faste lyttere nok vil vide, så interviewer Rune Lykkeberg hver onsdag nogle af samtidens største tænkere og intellektuelle superstjerner i podcasten ’Langsomme samtaler, der sætter verden sammen’. Hidtil har man kunnet lytte til podcasten i Radio Informations feed. Men fra og med denne uge vil podcasten udelukkende være at finde i sin egen podcastkanal. 

Hvis du vil være sikker på at få næste afsnit, kan abonnere på ’Langsomme samtaler, der sætter verden sammen’ i Apple Podcasts, Android, Spotify eller hvor du nu ellers lytter til dine podcast. 

Du kan bare klikke her.

Nytårsspecial: Vi ser tilbage på 2021 – et vildt år i verden

Tror vi stadig på den grønne omstilling globalt? Er Donald Trump ved årets afslutning hovedpersonen i amerikansk politik? Og hvordan skal man se den nye tyske regering som en ny begyndelse for Europa? Bo Lidegaard og Rune Lykkeberg gør status over 2021 og minder hinanden om fejlslagne forudsigelser.

Julespecial: Vi kårer årets bedste film og serier og ser frem mod 2022

Det er den tid på året, hvor vi normalt valfarter i biograferne for at se årets julefilm. Men nu er biograferne lukket, for smittetallene stiger, og december måned tegner mere og mere til at blive en dårlig genindspilning af en gyserfilm, ingen gider at se.

Men hverken virusmutationer eller biografnedlukninger skal forhindre os i at kigge tilbage på det filmår, vi netop har lagt bag os. Tværtimod. For med de nye restriktioner kommer vi formentligt bare til at tilbringe endnu mere tid foran flimmeren den kommende tid, og den slags kræver forberedelse – i hvert fald hvis det skal gøres ordentligt. Derfor er denne julespecial af Radio Information viet til en gennemgang af de bedste film og tv-serier fra 2021.

Filmredaktør Christian Monggaard og filmkritiker Lone Nikolajsen gæster programmet og nominerer hver en kandidat til Årets serie, Årets udenlandske film og Årets danske film – hvorefter en dybt subjektiv og højst ukvalificeret lægmandsdommer af en vært uddeler pebernødder for præstationerne.

Langsomme samtaler: Moderne politik virker ikke mere – det er nu, vi skal give magten til de unge

Vi står for enden af en lang politisk historie, som har gjort os friere, rigere og mere trygge end nogen andre i historien. Men vi skal ifølge den britiske historiker og forfatter David Runciman også træde ud af den historie, bruge vores fantasi og skabe nye former for politik, hvis vi skal løse de kolossale problemer, som vores historie har skabt.