Radio Information

Farvel til Henrik Nordbrandt

Hans digtning står i hjemløshedens tegn, men kredser om stedet. Stemningen er ofte tungsindig, men stemmen let. Hans poesi er lettilgængelig, men unddrager sig at blive låst fast i en ramme uden for litteraturen. Digtene opleves som billedrige, men er fattige på metaforer.

I denne uge døde digteren Henrik Nordbrandt, 77 år gammel.

Som litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen skriver i sin smukke nekrolog: »Den, som ved Henrik Nordbrandts død forsøger at ytre sig om hans fænomenale forfatterskab, bliver uvægerligt tvunget ud i paradokser og frontale selvmodsigelser.«

Erik Skyum-Nielsen besøger mig til en god snak om en af de allerstørste danske digtere nogensinde.

Vi skal også nå lidt andet. Blandt andet kommer min kollega på Indland Martine Amalie Krogh forbi og fortæller om et skred, der lige nu er på vej: en bevægelse væk fra den forligstradition, der har præget dansk politik.

Og så har chefredaktør Rune Lykkeberg en ros til oppositionen, som han håber holder sammen længe nok til at give regeringen en god gammeldags gang chokterapi. For det har den brug for.

Kampvogne til Ukraine, en film om venskab og naturen i skrivende stund

»Januar beskrives ofte som tom, men luk dine øjne lidt, og lyt.« Sådan lyder opfordringen fra forfatteren bag Almanak, den nye ugentlige klumme i Moderne Tider. Hun hedder Emmy Laura Pérez Fjalland, og i ugens Radio Information fortæller hun om, hvad vi kan få ud af at koble os på naturens årshjul. Og kommer med inspiration til, hvordan du selv kan genopdage den nære natur gennem små ’meditationer’.

Og vi skal naturligvis også tale om kampvogne. Østeuropas pres virkede: Tyske Leopard 2-kampvogne ruller snart i krig mod Rusland – med USA’s symbolske og dog afgørende rygdækning. Pludselig fejres den tyske kanslers tøven som strategisk klogskab. Rune Lykkeberg knytter tanker til.

Sidst, men ikke mindst, anmelder Christian Monggaard den brillante The Banshees of Inisherin af instruktør Martin McDonagh. Det er en film om et venskab, der går i stykker, og de overraskende konsekvenser det får på en lille ø uden for Irlands kyst i år 1923, mens borgerkrigen brager løs på fastlandet. Men den handler også om meget mere.

Christian Monggaard skriver: »På elegant og underspillet vis kommer Colm og Pádraics konflikt til at spejle borgerkrigen på fastlandet, samtidig med at McDonagh igennem de to mennesker får sagt meget klogt om menneskelig adfærd, kunstens rolle for individet og samfundet og behovet for at have andre mennesker omkring sig«.

Ellemanns magtfuldkommenhed, Europas selvopgør og en vild film om Hollywood

I denne uges Radio Information skal vi tale om en vild film af Damien Chazelle – instruktøren, der notorisk er aaaalt for meget.

»Babylon begynder i 1926 med en elefant, der overskrider en mand, og et kæmpeorgie – og når jeg siger orgie, mener jeg sex, stoffer og jazzmusik i rigelige mængder. Så er vi ligesom i gang,« skriver Christian Monggaard i sin anmeldelse.

Damien Chazelle, der også har skrevet Babylon, fortæller i løbet af mere end tre timer historien om tre mennesker, tre fiktive skikkelser inspireret af forskellige virkelige personer, der med større eller mindre succes gør karriere i Hollywood – og som alle oplever filmbyens og -branchens bedste og værste sider. Men hvorfor er Hollywood tilsyneladende så sindssygt optaget af sig selv for tiden?

Vi skal også tale om europæisk industripolitik og den såkaldte handelskrig med USA. For der har i EU været voldsomme protester mod den grønne amerikanske handelspolitik, som om den var en ideologisk trussel mod en moralsk orden. Måske afslører protesterne i virkeligheden behovet for et europæisk selvopgør, skriver Rune Lykkeberg i en leder. Han kommer i studiet.

Og så skal vi naturligvis også tale om store bededag og den enorme ballade, som det har afstedkommet, at regeringen har annonceret dens afskaffelse som fridag. Det er en ballade, der blandt andet har åbenbaret, at den mand, der om nogen holdt liv i fortællingen om den ’magtfuldkomne’ Mette Frederiksen, selv nu viser en ekstrem grad af samme. Indlandsredaktør Anton Gejst fortæller om Venstreformand og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen. Som han skriver i torsdagens leder: 

»For hvis en mand med så stor magt i regeringen som Jakob Ellemann har så ringe en forståelse for magtudøvelse og god regeringsførelse, så er der grund til bekymring for, hvad vi kommer til at se i resten af denne regeringsperiode.«

Kan et krigshærget Europa holde fast i, at våbenproduktion er uetisk?

‘Dødens købmænd’ kalder man dem. Og sådan har man i de seneste år i stigende grad anset våbenindustrien i de store pensionsselskaber, investeringsfonde og banker over hele Europa og har derfor formuleret ansvarlighedspolitikker med det formål at navigere uden om investeringer i våben.

Men siden Rusland angreb Ukraine har en række europæiske regeringer, herunder den danske, besluttet, at det er nødvendigt at øge forsvarsbudgetterne, og indkøber for milliarder kroner hos de selvsamme virksomheder, som pensionskasser og finanshuse stempler som moralsk anløbne.

Mathias Sindberg udlægger et temmelig stort dilemma for pengekasser, myndigerhederne og, ja, for dig og mig og alle de andre, der har penge i kasserne.

Og så stiller vi skarpt på de overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, der netop er gået i gang. Og allerede taler alle om storkonflikt. Det er sket før, men med inflationen, udsigt til økonomisk afmatning og høje forventninger til løn er parterne milevidt fra hinanden, og alle er enige om, at det denne gang er et realistisk scenarie. 

Vi skal også tale om en ret omtalt bog: Den engelske prins Harry’s selvbiografi, der på dansk hedder Reserven. Hvad vil han egentlig med den? Og er der kommet en læseværdig tekst ud af bestræbelserne. Vores litteraturanmelder Bodil skovgaard Nielsen har læst den genremæssigt ubeslutsomme bog og spørger: »Vil den være dysfunktionelt familiekammerspil, nøgleroman, eventyrfabel eller bildungsroman?«

Rune Lykkeberg har til gengæld set en helt utrolig god film, nemlig Cristian Mungius nye film, ’Kold vinter’. Denne gang har den rumænske instruktør kastet sig over konsekvenserne af udvandring og indvandring i hans hjemland, som det manifesterer sig i en lille landsby i Transsylvanien.

Franske protester, klimaaktioner mod kunsten og dronningens grønne tale

»En ustoppelig kraft møder en ubevægelig genstand.«

Sådan beskriver vores korrespondent i Paris, Tore Keller, de fronter, der er tegnet op, med under en uge til, at den franske regering præsenterer sit udkast til en pensionsreform – det helt store reformnummer i præsident Emmanuel Macrons anden valgperiode.

Han vil hæve pensionsalderen og har tidligere talt for, at den skal flyttes fra 62 år i dag til 65 år. Det giver en risiko for strejker og et forår i det sociale oprørs tegn i en pandemi- og inflationsudmattet republik – og kan være gnisten, som genopliver De Gule Vestes protester. Tore Keller fortæller om det aktuelle opgør og om den lange tradition for sammenstød om pensionsalderen i Frankrig.

Hvilke tanker ligger bag årets mange klimaaktioner på kunstmuseer? Og er aktionerne automatisk en fiasko, hvis de ikke øger opbakningen til klimakampen? 30-årige Florian Wagner fik verdens opmærksomhed, da han i november kastede en olieagtig væske på et Klimt-maleri i Wien. Kulturredaktionens Johanna Kinnock har talt med ham og fremlægger aktivisternes rationaler.

Rune Lykkeberg har optur over en anden, der har meldt sig ind i klimakampen: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Fra sin – ikke ubetydelige talerstol – fremlagde hun nytårsaften et nærmest radikalt klimabudskab.

Et kig ud i verden — og tilbage og lidt frem

I denne nytårsudgave af Radio Information ser udlandsredaktør Lene Winther og chefredaktør Rune Lykkeberg tilbage på 2022 i vores verden. Hvad definerer året? Var der overhovedet nogle opture? Og hvad ser de særligt frem til i 2023?

Kom med på en tur gennem energikrise, krigens dilemmaer, oprør i Iran og spirende utilfredshed i verdens mest folkerige land, Kina.

Og så aflægger litteraturanmelder Bodil Skovgaard Nielsen et besøg. Hun har læst sig igennem året og kommer med tre bud på bøger, der gjorde det til et godt litteraturår. Hør blandt andet om To the Modern Man: et portræt af Kristina Nya Glaffey og norske Victoria Kiellands Mine mænd, der handler om udvandrerseriemorderen Belle Gunness.

Iskold krise i Storbritannien

Ikke et eneste varmeapparat er tændt i hele Blackpool. Sådan føles det i hvert fald, da journalist Mathias Sindberg og fotograf Anders Rye Skjoldjensen for nyligt besøgte den nordvestengelske ferieby.

Blackpool er hårdt ramt af den ’cost of living crisis’, livsomkostningskrisen, der for tiden rammer Storbritannien særligt hårdt: 14,5 millioner briter lever i fattigdom, og børnefattigdommen er nu 31 procent: hvert tredje barn.

En undersøgelse spår, at antallet af fattige børn vil vokse med 500.000 over vinteren. En anden viser, at næsten halvdelen af briterne har svært ved at betale deres regninger. En tredje, at 30 procent ikke har råd til at varme deres hjem op. 6,8 millioner har sprunget et måltid over af økonomiske grunde. Sådan kunne man blive ved.

Storbritannien er i tiltagende grad en nation afhængig af pantefogeder, suppekøkkener og de sammenbidte tænders vilje.

Hør Mathias Sindberg fortælle om det hårdt ramte land i denne lillejuleaftens udgave af Radio Information, hvor du også kan opleve Rune Lykkeberg have optur over, at Information har været så heldige at have Flemming Kyed i vores spalter. Skribenten, som i denne uge blev begravet, var en af de sjældne skribenter i vores avis’ historie, der »udelukkende skrev om de fornøjelser og det hverdagslige kammeratskab, som giver hele modstandskampen mening,« skriver chefredaktøren.

Sidst, men ikke mindst, så er filmredaktøren forbi med en snak om filmåret og anbefalinger til, hvad du skal se fra din sofa eller i biografen i julen. Blandt andet skal du selvfølgelig se Bamse. Men først skal du lytte med her. Og blandt andet høre Monggaard synge som Bamse.

En regering for de rørige og produktive

Danmark har fået ny regering med et regeringsgrundlag som chefredaktør Rune Lykkeberg i torsdagens leder opsummerer som: »Et festskrift for det produktive Danmark.« Han fortsætter: »Regeringen viser mod, når det handler om at fjerne fritid, øge produktiviteten, belønne de produktive og skabe større afstand til de uproduktive. Men når det kommer til den grønne omstilling, fortsætter regeringen desværre den ekstraordinære særbehandling af landbruget.« Han er i studiet og uddyber.

Politisk analytiker Lars Trier Mogensen er her også til en snak om magtbalancerne mellem de tre partier, for det nye ministerhold er kronen på værket i det mesterstykke, som regeringsdannelsen har været for den socialdemokratiske leder. Mette Frederiksen har nemlig stadig fuld kontrol med alt, hvad der for alvor betyder noget på Slotsholmen.

Og så skal vi tale om, hvad den nye regerings planlagte reformer kommer til at betyde for uligheden i Danmark. Journalist Louise Drivsholm har talt med en række økonomer, der alle peger på, at kombinationen af den annoncerede politik på skatte-, uddannelse,- og pensionsområdet vil få den famøse Gini-koefficient til at stige.

Podcast: Tysk politiaktion, færøsk valg og en kommende dansk regering

Et sted i Atlanterhavet, godt 1600 kilometer fra København, ligger 18 små øer, der tilsammen går under navnet: Færøerne. Landet er kendt som den mest reaktionære del af Rigsfællesskabet, men måske er der forandringer på vej i det ellers så konservative fiskersamfund. I denne uge gik færingerne til valg, og valgkampen har blandt andet budt på politiske diskussioner om homo- og queer-rettigheder, om kvinders ret til fri abort og så, selvfølgelig … om fisk. Louise Schou Drivsholm har besøgt det lille land mod nord og kigger forbi for at gøre os klogere på udviklingen deroppe.

Vi skal også nå en tur omkring dansk politik. For tidligere i denne uge valgte SF at forlade regeringsforhandlingerne på Marienborg efter godt en måneds sonderinger. Balancerne var væk, forklarede partiformand Pia Olesen Dyhr, og det hele var begyndt at blive »lidt for blåt«. Alt peger nu i retning af en kommende SV-regering – et fornuftsægteskab, der ifølge politisk kommentator Lars Trier Mogensen vil gøre Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen til Danmarks nye »løftebrudepar«. 

Endelig kigger også chefredaktør Rune Lykkeberg forbi til en optur over de støttedemonstationer til fordel for det iranske oprør, som finder sted rundt om i verden. Demonstrationerne er, mener han, med til at skabe et bånd – eller en slags åndelig genforening – mellem de eksiliranere, der har måttet forlade deres land, på den ene side, og alle de iranere, der stadig befinder sig i Iran, på den anden.

Men vi begynder et helt fjerde sted, nemlig i Berlin hos tysklandskorrespondent Mathias Sonne, der har skrevet om ugens ubetinget mest dramatiske begivenhed. Den fandt sted onsdag, da 3.000 tyske betjente i en stort anlagt politiaktion gennemsøgte og anholdt godt 25 medlemmer af et højreradikalt netværk med fremskredne planer om – kort og godt – at omstyrte den demokratiske orden i Tyskland. 

Protester i Kina, en krænkende julekalender og en taltung optur

Ikke siden demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989 har man kunnet se så omfattende protester i Kina som dem, der de seneste dage har præget landet. I storbyer som Shanghai, Wuhan og Beijing er demonstranter gået på gaden for at vise deres utilfredshed med styrets strenge coronapolitik og den censur, som forbyder dem at kritisere den. Nogle holder blanke skilte op over hovedet som en symbolsk protest mod alt det, de ikke har lov til at sige. Andre har kastet al forsigtighed over bord og råber smædeord mod lederen af kommunistpartiet, Xi Jinping, som de kræver afsat. Den slags kritik er helt uhørt i kinesisk sammenhæng, og myndighederne har da også slået hårdt ned på uroen. Men hvor farlige er demonstrationerne for det kinesiske styre? Og kan de ende med at føre til faktiske ændringer i det kinesiske samfund? Udlandsredaktør og kinakender Lene Winther kigger forbi.

Og så er det jo blevet december og dermed også sæson for årets tv-julekalendere. TV 2 havde egentlig planlagt at genudsende Alletiders julemand, der første gang løb over skærmen i 1997, men i sidste øjeblik har tv-stationen besluttet, at tredje sæson i serien om hip hop-nissen Pyrus ikke længere er tidssvarende, og de har fjernet den fra både programplanen og deres egen streamingtjeneste.

»Alletiders julemand indeholder elementer, som har en forældet skildring af både mennesker og kulturer, og som kan misforstås af især børn, som ikke kan sætte fortællingen ind i en historisk kontekst,« lyder forklaringen fra den konstituerede fiktionschef på TV 2, Mette Nelund.

Men er beslutningen om helt at gemme julekalenderen væk den rigtige? Eller er der andre måder at forholde sig kritisk til sit eget bagkatalog på? Det taler jeg med kulturjournalist Anita Brask Rasmussen om – som også har set de to nye julekalendere, der faktisk bliver vist på tv i år. Og dem skal vi selvfølgelig også tale om.

Og endelig kigger chefredaktør Rune Lykkeberg forbi med en ordentlig stak papirer. I de papirer står en masse tal, og i de tal gemmer der sig en optur. Hvad den optur handler om – ja, det må I lytte med for at blive klogere på.

Vi siger farvel til rød-grøn alliance og prøver at forstå hooliganismen

Onsdag sluttede en epoke i dansk politik. Den rød-grønne alliance er fortid. Kongelig undersøger Mette Frederiksen (S) er begyndt på en frisk sammen med de syv andre partier, som har tilkendegivet, at de ønsker et regeringssamarbejde fra Socialdemokratiet og ind i blå blok. Og det inkluderer ikke Enhedslisten og Alternativet. Lars Trier Mogensen udlægger den seneste udvikling.

Og så skal vi tale om vold og fodbold. I forsommeren blev en 29-årig dansk hooligan dømt for overgreb mod den teenagegruppe, han selv havde ledet. Sagen var ikke kun opsigtsvækkende på grund af dens omfang: Den gav også et sjældent indblik i hooliganmiljøets hierarki og normer. Et miljø, som er blevet stadigt mere voldsomt og brutalt i Danmark gennem det seneste halve år. Ida Nyegård Espersen har undersøgt tendensen.

Rune Lykkeberg er her også. Til en optur over Informations læsere. Og til at levere en tanke eller to om alt det uden for banen, der i ugen er sket i Qatar. For er vi er lige nu vidne til endnu et privilegrietab til de gamle kolonimagter? 

COP’en halter, og VM boykottes

I årenes løb er FN’s såkaldte Conference of the Parties eller COP blevet afholdt i byer over hele verden – og omgivelserne og omstændighederne har hver gang haft en betydning. For forhandlingerne og for resultatet. Sådan kan det meget vel også gå i år. Jeg taler med en af vores udsendte til Sharm el-Sheikh, Tore Keller, om det klimatopmøde, der gerne skulle ende med en tekst i denne weekend.

Vi taler også om litteraturpriser. Om en, der fik en, Solvej Balle, der i starten af måneden modtog Nordisk Råds Litteraturpris. Det var samme dag, som der var folketingsvalg, og vi fik derfor ikke snakket om hende her. Heldigvis udkommer den 18. november fjerde bind af monsterværket Udregning af rumfang. Litteraturanmelder Lone Nikolajsen hylder.

Og så skal vi tale om nogle andre, der ikke kan modtage priser for dansk litteratur, fordi de ikke er danske nok – for eksempel fordi de ikke i første omgang har skrevet bogen på dansk. Vi må have en bredere definition af, hvad dansk litteratur er, siger Lone Nikolajsen.

Rune Lykkeberg er også forbi. Denne gang med en optur over, at det ikke løb løbsk, da et missil i denne uge ramte en landsby i Polen og dræbte to mennesker.

Og når jeg nu har ham, vil jeg gerne vide, hvorfor Information har besluttet sig for ikke at skrive en eneste linje om det VM, der i denne weekend går i gang i Qatar.

COP27, midtvejsvalget i USA og sex på tv

Det er kun et år siden sidste gang — COP26 i Glasgow — men på en måde føles det som en helt anden verden, hvori politikere og embedsmænd i disse dage skal diskutere klodens klimafremtid.

COP27 er i gang i Egypten og for første gang er spørgsmålet om klimaretfærdighed på den offiielle dagsorden. Men hvad tror vores mangeårige klimajournalist, Jørgen Steen Nielsen, at vi kan forvente?

Midtvejsvalget er overstået. Og det er det med en vis lettelse. For chefredaktør Rune Lykkeberg er der med resultatet blevet sat en slags grænse for vanviddet. »Trump er nu afsløret som en trussel ikke bare mod kloden og Amerika«, skriver han i en leder, men »også mod dem, som skulle bære ham frem«. Rune Lykkeberg er i studier og uddyber,  hvad han mener.

Og så skal vi tale om sex – det gør vi alt for lidt i Radio Information. Et nyt program på DR gør det til gengæld utrolig godt. Vores anmelder Rebekka Bundgaard har set ’Sex med P3’ og er begejstret. Også for at DR faktisk kan lave nyt indhold med indhold til en ny generation.

»DR har mødt kritik for at fokusere på at skabe indhold, der egner sig til at blive promoveret på YouTube, og for at producere for kort og for hurtigt som led i deres digitaliseringsplan. Men her er altså et eksempel på, at digitaliseringen rammer plet med et kort format – et møde med de unge på den rette platform.«

Og hey, fik jeg sagt, at det handler om sex?

Information går til valg: En advokatvurdering er rykket helt ind i centrum af dansk politik

Der er opstået en fortælling om, at en uafhængig advokatvurdering vil kunne levere den endegyldige afklaring på, om Mette Frederiksen har brudt ministeransvarlighedsloven og derfor kan dømmes i en eventuel rigsretssag. Og nu ser kravet om en advokatvurdering ud til potentielt at kunne blokere for en regering hen over midten i dansk politik.

Men der er grund til at være skeptisk over for fortællingen om en særligt autoritativ vurdering leveret af uvildige advokater. Det mener i hvert fald Anton Geist, som diskuterer emnet med Rune Lykkeberg i denne sidste udgave af Informations valgpodcast.

De Radikale, arbejdsudbuddet og en optur over valget

Denne uges Radio Information er en valgspecial. Hør om formandsskiftet hos De Radikale, om den megen snak om arbejdsudbuddet, som økonomer kalder forfejlet, og om hvor Rune Lykkeberg – med et par forbehold – har optur over valget.

Information går til valg: Blå-lilla blok fik flest stemmer, men rød blok fik flest mandater

Det lyder som amerikanske tilstande, men det er skam Danmark, der er tale om: Blå blok fik sammen med Moderaterne flest stemmer ved folketingsvalget, og alligevel var det rød blok, der vandt valget.

I denne episode forklarer Informations politiske analytiker, Lars Trier Mogensen, hvad der er sket. Og han og Anton Geist taler om, hvilken betydning det kan få for regeringsdannelsen.

Desuden vender d’herrer en meget omtalt agurk, der stikker ud af inderlommen på Magnus Heunicke på forsiden af dagens udgave af Information.

Information går til valg: Valget viste, at danskerne bakker op om magtudøvelsen

Resultatet af tirsdagens folketingsvalg er en entydig sejr til Mette Frederiksen, der har sikret socialdemokraterne det højeste antal mandater i over 20 år. Og hendes forgænger som statsminister, Lars Løkke Rasmussen, må siges at være valgets anden sejrsherre.

Med andre ord ser det ikke ud til, at de blå partier har haft held med deres kampagne imod Mette Frederiksen, som de har beskyldt for magtfuldkommenhed. Tværtimod har vælgerne bakket op om magtudøvelsen, vurderer Rune Lykkeberg og Anton Geist i Informations valgpodcast.

Information går til valg: Valgkampen er slut, og vi ser tilbage på, hvordan den forløb

På valgkampens første dag skrev Rune Lykkeberg en leder om, at dette valg burde blive et klimavalg ligesom valget i 2019. Nu er valgkampen ved at være overstået, og han og Anton Geist diskuterer i dagens episode af Informations valgpodcast, om det gik, som de havde håbet på.

Som altid runder de også ’dagens sprogblomst’, der i denne episode bliver leveret af Enhedslistens Mai Villadsen i en karakteristik af Lars Løkke Rasmussen.

Information går til valg: Den forbløffende historie om Mette Frederiksen og Inger Støjberg

I den forgangne valgperiode oplevede både Mette Frederiksen og Inger Støjberg at få deres forvaltning som ministre undersøgt af en kommission.

I Inger Støjbergs tilfælde var kommissionens konklusioner så alarmerende, at hun blev stillet for en rigsret, som endte med at idømme hende to måneders ubetinget fængsel. Mette Frederiksen fik en knap så hård medfart. Men alligevel er det, som om det er Inger Støjberg, der er kommet bedst videre. 

Rune Lykkeberg og Anton Geist diskuterer det forbløffende forløb, der er endt med, at Mette Frederiksen gang på gang bliver anklaget for magtfuldkommenhed – mens Inger Støjberg bliver fremhævet som særligt troværdig.

Radio Information: Radikal deroute, amerikansk midtvejsvalg og farvel til Elisabeth

»Hun var et kunstnerisk fyrtårn, som alle sømænd og søgende sjæle kunne orientere sig mod. Nu er det slukket«. Sådan skriver vores anmelder Rasmus Steffensen i sin nekrolog over sanger, forfatter og ikke mindst sangskriver Elisabeth Gjerluff Nielsen, der døde i denne uge 65 år gammel. Hør hans farvelord.

Og så er det jo sidste Radio Information inden valget. Uha, det bliver spændende. For nogle mere end for andre. Blandt andet bliver tirsdagens resultat sandsynligvis imødegået med ikke så lidt bæven hos De Radikale.

For mens alle de andre partier i såkaldt rød blok ser ud til mandatmæssigt at få cirka det samme som ved sidste valg, så ser det anderledes skidt ud for det traditionsrige midterparti, der med al sandsynlighed kommer til at bløde stort, ikke mindst til det nye parti i midten, Moderaterne. Lars Trier Mogensen fortæller.

Og chefredaktør Rune Lykkeberg er forbi med en valgoptur – altså over en anden valgkamp, nemlig den der lige nu udspiller sig i USA op til midtvejsvalget.

Information går til valg: Lykketoft opfordrer til at stemme taktisk

I en artikel i Information anbefaler socialdemokraten Mogens Lykketoft, at man på tirsdag sætter sit kryds ved Alternativet. Det er opsigtsvækkende og bryder med kutymen om, at man støtter sit eget parti. Men for klimadagsordenen vil det derimod være det taktiske valg, lyder det fra Lykketoft.

Så hvad er der sket, siden Alternativet i begyndelsen mødte modstand fra venstrefløjen og nu får opbakning fra en fremtrædende socialdemokrat? I dagens udgave af ’Information går til valg’ dykker politisk analytiker på Information Lars Trier Mogensen og chefredaktør Rune Lykkeberg ned i partiets udvikling og Lykketofts opfordring.

Valgpodcasten: Vi ser nærmere på Jeppe Kofods skåltaler om en værdibaseret dansk udenrigspolitik

Udenrigspolitik har stort set intet fyldt under valgkampen. Men det skal ikke forhindre os i at drøfte emnet i podcasten ’Information går til valg’.

Mathias Sindberg fra Informations udlandsredaktion er dagens gæst og fortæller om udenrigsminister Jeppe Kofods påstand om en særligt værdibaseret udenrigspolitik under denne regering. En påstand, som der er god grund til at være skeptisk over for. For ret beset har regeringen måske snarere videreført en pragmatisk udenrigspolitik, der ikke alene skal fremme menneskerettigheder og andre sunde værdier, men i høj grad også beskytte danske interesser.

Information går til valg: Kan politikernes forslag løse krisen i sundhedsvæsnet?

Krisen i sundhedsvæsnet er blevet et dæmonisk problem for den danske velfærdsstat. De unge vil ikke uddannes til omsorgspersonale, de ansatte flygter fra sundhedsvæsnet, og der er et misforhold mellem borgernes forventninger og systemets kapacitet.

Valgkampen er kommet til at handle om sundhed, og vi har fået tre forskellige bud på akutløsninger af krisen: et fra Moderaterne, et fra Socialdemokratiet og et fra Venstre. Rune Lykkeberg har i dag inviteret avisens fagmedarbejder på området, Louise Drivsholm, i studiet, hvor hun forklarer de tre forskellige udspil – og vurderer, om de kan løse problemerne i sektoren.

Hvad er der gået galt for det borgerlige Danmark

For en måned siden var Søren Pape den mest troværdige partileder, og Inger Støjberg blev kaldt for det stærkeste politiske brand i dansk politik. Rune Lykkeberg taler i dagens udgave af ’Information går til valg’ med Natalie Barrington Rosendahl om, hvad der er gået galt for det borgerlige Danmark i valgkampen, hvorfor det blå projekt ikke kunne holde, og hvad det er, der gør Alex Vanopslagh til en stjerne hos de unge vælgere.

Lars Løkke, gasdrama i EU og en optur over grønne liberale

For blot en måned siden lå Moderaterne nede på 1,8 procent og dermed under spærregrænsen med udsigt til 0,0 mandater.

Nu har Lars Løkke Rasmussen, ifølge en meningsmåling fra Voxmeter, fået banket sit lille nye parti op til at få 9,2 procent af stemmerne, hvilket i så fald vil betyde 17 mandater i Folketinget. Men betyder det, at vi skal anse ham som en reel kandidat til statsministerposten? Lars Trier Mogensen er på besøg.

Og så er der topmøde i Bruxelles, og Tore Keller er heldigvis med. For der kæmpes for at finde frem til en løsning på energikrisen, som alle kan leve med, og godt nok er det stadig et prisloft på gas, der er omdrejningspunkt for kampen, men det er på et nyt bagtæppe.

For gasprisen er faldet drastisk de seneste uger, og en truende mangelsituation synes afblæst. Derfor er de europæiske politikeres hovedpine til det EU-topmøde, der begyndte torsdag, nu i højere grad af socialpolitisk og omfordelingspolitisk karakter, skriver Tore Keller. Han er igennem på en Skype-forbindelse og forklarer situationen.

Og så har vi også en optur til dig. Denne gang med en fornem vikar i form af Martine Amalie Krogh, og den er over, at det ser ud, som om vi har fået det yderste liberale højre med i klimakampen.

Information går til valg: Den svære debat om Mette Frederiksen, køn og magtkritik

Handler kritikken af Mette Frederiksen også om, at hun er kvinde? Det spørgsmål er blevet vendt og drejet de seneste uger, efter at statsministeren i et radioprogram på Radio 4 sagde sådan her om anklagerne om hendes magtfuldkommenhed:

»Jeg har ikke sagt det her før, men jeg tror, at noget af den magtkritik, der er, har at gøre med, at jeg er kvinde.«

Men er det rigtigt? Hvad er eksemplerne på det? Blev Anders Fogh Rasmussen og andre mandlige statsledere ikke også kritiseret for at være magtfuldkomne? Og er det klogt at trække det såkaldte ’kvindekort’ i politik?

Det diskuterer vært Natalie Barrington Rosendahl med journalist Louise Schou Drivsholm i dagens udgave af ’Information går til valg’ – podcasten, hvor vi løbende følger valgkampen.

Information går til valg: Afdækningen af Vanopslaghs boligsag startede med en halvbagt idé til valgdækningen

Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, har ikke alene brudt de regler, der gælder for folketingsmedlemmer i forbindelse med, at de får stillet en gratis lejlighed til rådighed i København.

Han har efter alt at dømme også fået den gratis lejlighed på et uretmæssigt grundlag, fordi han i første omgang gav usande oplysninger om, hvor han reelt boede. Før et folketingsmedlem overhovedet kan få sådan en gratis lejlighed, skal han nemlig have fast bopæl uden for Sjælland. Og det vurderer en række eksperter over for Information, at han ikke havde, da han ansøgte om og overtog lejligheden i København.

Dagens udgave af podcasten ’Information går til valg’ handler om Vanopslaghs boligsag, og journalist Bo Elkjær har kortvarigt afbrudt sin ødegårdsferie i Sverige for at være med over telefonen. Han fortæller blandt andet vært Natalie Barrington Rosendahl om, hvordan han nærmest ved et tilfælde snublede over Vanopslaghs suspekte boligforhold.

Og så plukker vi en lidt drabelig sprogblomst fra dagens leder i Politiken.

Information går til valg: Hvad betyder spionchefens anklager for valgkampen?

Bedst som folk var ved at blive trætte af kritikken af Mette Frederiksen for magtfuldkommenhed, hælder forhenværende FE-chef Lars Findsen frisk benzin på bålet med sin nye bog. Midt i valgkampen vel at mærke.

I dagens udgave af ’Information går til valg’ diskuterer Lars Trier Mogensen og Anton Geist bogen. De opruller FE-sagen, dens forhistorie og de mulige politiske følger af Lars Findsens anklager imod regeringen og systemet.

D'herrer er begge så optagede af sagen, at de taler alt for længe. Dobbelt så lang tid som planlagt faktisk. Så på forhånd undskyld, at dagens episode trækker lidt ud.

Information går til valg: Det bliver mere end svært at gennemføre regeringens Rwanda-planer

For en gangs skyld fylder udlændingepolitikken ikke meget ved dette folketingsvalg. Men der er dog alligevel et udlændingepolitisk tema, som bliver ved med at dukke op: regeringens planer om et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda.

I dagens udgave af podcasten ’Information går til valg’ taler Informations Emil Høj og Anton Geist om den seneste tids debat om Rwanda-planerne. Desuden fortæller Emil Høj nærmere om et stort interview, han har lavet med en førende britisk ekspert på feltet, der ikke har meget tiltro til regeringens planer.

Endelig plukker d’herrer en sprogblomst fra Kristendemokraternes landsmøde, hvor bestyrelsesformanden i partiets Silkeborg-kreds i denne weekend kom med en noget alternativ forklaring på problemerne med manglende arbejdskraft.

Irans unge kvinder, Kinas stærke mand og psykiatrien i valgkampen

’Kvinde, liv, frihed’. Det protestråb har nu på tredje uge runget i gaderne i de iranske byer efter drabet på den unge kvinde Mahsa Amini den 16. september, efter alt at dømme begået af det såkaldte moralpoliti. Protesterne har bredt sig og er den største udfordring for præstestyret i mange år. Det er om noget en optur værdig.

Men, advarer chefredaktør Rune Lykkeberg, vi har ikke set det sidste til styrets brutalitet, og vi har til gengæld gennem årene set en række oprør blusse op for at blive slået ned igen. Bliver det anderledes denne gang?

På søndag skyder Kinas Kommunistiske Parti den 20. partikongres i gang og hovedpersonen er den mest magtfulde mand siden Mao: Xi Jinping. Han har i sine ti år som generalsekretær effektivt udmanøvreret sine rivaler og banet vejen for at gøre sig selv til Kinas øverste leder på livstid.

I en ny serie har Information løftet låget ind til kommunistpartiets maskinrum og gjort status. Ikke mindst på Kinas syn på sin plads i verden, under Xi Jinping. En ny æra, kalder han det selv: En genrejsning af den kinesiske nation. Kinaekspert og vores nye udlandsredaktør Lene Winther fortæller om Kinas syn på sin plads i verden.

Herhjemme har valgkampen fået et lidt overraskende hovedtema: psykiatri. Senest spillede Venstre torsdag ud med en sundhedsplan, der blandt andet skal sørge for finansiering af 10-årsplanen. Men hvorfor er alle pludselig så optaget af en sektor som er blevet systematisk udsultet i et årti? Louise Drivsholm har set på sagen.

Og vi får også plads til en tv-serie. Også om kvindefrigørelse. Carmen Curlers er det seneste bud på et dansk periodedrama, hvor hovedpersonernes små liv spejler de store samfundsforandringer. Men denne gang er der leget med formen og anmelder Lone Nikolajsen kan lide det.

Ps. Husk at tage Danmarks bedste og, bevares, eneste Xi Jinpingquiz.

Information går til valg: På nedtur med De Radikale

Informations journalist Martin Bahn har været med den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, på tur til Lolland, hvor hun ville forstå, hvorfor politik er gået i stykker i Danmark. Spørgsmålet er, om det i stedet er De Radikale, som er gået i stykker.

De står til markant tilbagegang ved valget og for første gang i nyere tid er deres position som regeringsbærende midterparti udfordret af Lars Løkke Rasmussens Moderaterne. Chefredaktør Rune Lykkeberg taler med Martin Bahn om De Radikales position og om, hvorfor denne krise adskiller sig fra de andre kriser, partiet har oplevet i det 21. århundrede.

Information går til valg: Vi ser nærmere på fortællingen om det klimavenlige danske landbrug

Landbruget er kommet til at fylde meget i valgkampen, og gang på gang fremhæver politikere dansk landbrug som særligt klimavenligt. Men der er ikke belæg for påstanden, viser et faktatjek, som journalisterne Lasse Skou Andersen og Bo Elkjær står bag.

Lasse Skou Andersen fortæller her nærmere om faktatjekket og om den forskning, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt dansk landbrug klarer sig i forhold til andre lande. Og så vender vi også lige Mette Frederiksens forkærlighed for ’spaghetti-kødsovs’.

Information går til valg: Inger vs. Mette: Hvem er Nordjyllands dronning?

Det mest spektakulære opgør ved folketingsvalget 2022 er sammenstødet mellem landets statsminister og Danmarks førende protestpolitiker, mellem Mette Frederiksen og Inger Støjberg i Nordjylland. I dagens udgave af ’Information går til valg’ har Rune Lykkeberg besøg af Lærke Cramon, journalist på Moderne Tider, som har været på en tre dages reportagetur i Nordjylland og talt med både Støjbergs og Frederiksens vælgere. Hun fortæller om sine samtaler med dem, om hvad der overraskede hende mest, og om de to fortællinger om Støjberg og Frederiksen, der præger valgkampen i Nordjylland.

Information går til valg: Vi forklarer, hvorfor konflikten mellem land og by er så eksplosiv i dansk politik

Kampen mellem land og by er både en identitetskonflikt og et realpolitisk opgør om ressourcer og muligheder. Informations indlandsjournalist Martine Amalie Krogh fortæller i dagens udgave af ’Information går til valg’, hvordan man skal forstå konflikten, hvorfor klima og køn kan blive kampzonen i det opgør, og hvorfor man skal forstå det gode, der er på landet, hvis man vil gøre noget ved problemet. Dagens sprogblomst kommer fra Peter Skaarup, og så afslører vi, hvad »Eye of the Tiger« siger om dansk politik.

’Riget Exodus’, atomkraftens historie og optur over protestpartierne

Da Folketinget i denne uge åbnede, var det største banner på Slotspladsen det, der krævede atomkraft nu. Og det er der minimum to af partierne, der er enige i. Både Nye Borgerlige og Liberal Alliance mener nemlig, at atomkraft skal være en bærende del af fremtidens danske energisystem og derfor bør være et centralt programpunkt for en eventuel blå regering.

»Den danske energidebat er baseret på en blanding af Morten Korch-idyl og frelsersyndromer,« skrev Pernille Vermund for nylig i Berlingske. »Fremtidens energipolitik skal være faktabaseret og fordomsfri – indfør kernekraft i Danmark.«

Vores Jørgen Steen Nielsen er enig i, at diskussionen skal være faktabaseret. Han ser derfor i en ny serie på, hvad vi faktisk kan lære om atomkraftens potentiale i fremtiden ved at se på dens udvikling gennem tiden. Og når frem til en lidt anden konklusion end Pernille Vermund. 

Og så bliver det uhyggeligt. Ej, faktisk mest sjovt. Christian Monggaard er igennem på en telefon til en snak om noget, som en hel del af os har set frem til med lige dele bæven og lyst – og jeg taler her ikke om folketingsvalget.

I denne uge fik anmelderne og en række andre fine folk nemlig lov til at se de to første afsnit af den nye sæson af tv-serien Riget, ’Riget Exodus’. 25 lange år har vi ventet. Hør, om det var ventetiden værd (selvfølgelig var det det).

Og så blev der jo udskrevet valg. Rune Lykkeberg har en optur. For Danmark er verdensmester i protester, der bliver optaget af det parlamentariske system. Det bliver spændende at se, hvilke af dem der er ild i i år.

Og bliver du hængende til allersidst, fortæller indlandsredaktionens souschef Natalie Barrington Rosendahl om alt det, som Dagbladet Information vil forkæle verden – well, Danmark – med i de næste fire ugers valgkamp.

Lyt med!

Information går til valg: Lars Løkke var en kæmpe chef i den store partilederdebat

I dagens udgave af podcasten ’Information går til valg’ dykker indlandsredaktionens redaktør Anton Geist og souschef Natalie Barrington Rosendahl ned i partilederdebatten og diskuterer blandt andet, hvem der klarede sig bedst, og ser nærmere på de politiske forskelle, der blev tegnet op under debatten.

Information går til valg: Mette Frederiksen vil danne regering hen over midten

I denne søde valgtid dykker vi i en daglig ny podcast ned i valgets vigtigste temaer. Rune Lykkeberg og Anton Geist er værter, og i denne første episode af ’Information går til valg’ diskuterer de statsministerens udmelding om en regering med de borgerlige

Gas i valgkampen, brev til Sverige og Marilyn Monroe

Sabotageaktionen i Østersøen kan vise sig at være held i uheld for statsminister Mette Frederiksen. Sammenfaldet mellem på den ene side de fjendtlige og »bevidste handlinger«, der har sprængt hul på de to gasrør, og på den anden side den hårde deadline for valgudskrivelse, som De Radikale har sat, ser ud til at fremtvinge et »krisevalg«, hvor Mette Frederiksen kan skumme hele statsmandseffekten. Lars Trier Mogens udlægger situationen.

Torsdag udkom Information med et åbent brev til Sverige på forsiden. Det handlede om, hvordan man går den danske vej i udlændingepolitikken og forsvarer humanisme og bekæmper diskrimination undervejs. I denne uge holder vi derfor en pause i opturene, og i stedet forklarer chefredaktør Rune Lykkeberg, hvad Sverige kan lære af Danmark nu, hvor de er gået ’den danske vej’. Og hvorfor en dansk avis overhovedet skal henvende sig til en svensk offentlighed.

En skuffende, rodet og dybt frustrerende, gennemført brutal, miserabel, aldeles charmeforladt og på alle måder rædselsfuld ørkenvandring af en dræbende kedelig film. Sådan lyder ordene som filmredaktør Christian Monggaard har fundet nødvendige at benytte i sin anmeldelse af Blonde, Andrew Dominiks filmportræt af Marylin Monroe. Lyt med og hør i stedet Monggaard fortælle, hvorfor Marilyn Monroe var en helt vidunderlig skuespiller.

Italiensk valg, dansk energikrise og ’Triangle of Sadness’

På søndag er der valg i Italien, og en højrefløjskoalition bestående af Giorgia Melonis Italiens Brødre, Matteo Salvinis Lega og Silvio Berlusconis Forza Italia står ifølge meningsmålinger til at få omkring 46 procent af stemmerne – næsten 20 procentpoint mere end venstrefløjskoalitionen.

Hvad sker der lige for den italienske venstrefløj? Hvilken rolle spiller energikrisen? Og hvad er grunden til, at en fjerdedel af vælgerne vil pege på Giorgia Meloni, en kandidat fra det alleryderste højre? Vores korrespondent i Italien, Martin Gøttske, fortæller.

Og så skal vi i biografen med skønhed, rigdom og en hel masse opkast. Den svenske instruktør Ruben Östlund er biografaktuel med sin guldpalmevindende film ’Triangle of Sadness’. »En grotesk robinsonade om, hvad særlige privilegier gør ved folk,« skriver vores anmelder Lone Nikolajsen. Hun er på ferie, så vi må nøjes med chefredaktør Rune Lykkeberg. Han synes heldigvis også, at filmen er (sø)sygt optur.

Vi skal også vende de politiske svar på den aktuelle økonomiske krise herhjemme, der på en måde har vendt op og ned på de roller, som vi er blevet vant til. For de blå er økonomisk ansvarlige, mens de røde er socialt ansvarlige. Sådan plejer rollefordelingen at blive udlagt, men i den nuværende politiske situation med stigende energipriser og inflation i kombination med en hed valgkamp har de mere eller mindre byttet roller. Natalie Barrington Rosendahl uddyber.

Børnene i Syrien, EU’s energiplan og forsigtig optur over den vendte krigslykke

Det var i strid med menneskerettighederne, at Frankrig afviste at tage imod børn med fransk statsborgerskab og deres mødre, der ønsker at forlade lejrene i Syrien. Det fastslog Den Europæiske Menneskeretsdomstol i en principiel afgørelse onsdag. Den dom havde en del andre lande, herunder Danmark, set frem til med spænding. Spørgsmålet er, om dommen får indflydelse på fremtiden for de børn og mødre, der stadig befinder sig i al Roj-lejren. Ulrik Dahlin har set på dommen.

Onsdag afleverede den tyske EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, en af sit livs taler på et meget afgørende sted i unionens historie. Krisen buldrer på flere fronter. Medlemslandene lancerer enorme støttepakker for at hjælpe forbrugere og virksomheder igennem energikrise, inflation og krig. Men hun talte også til et Europa, der måske har fået øjnene op for, at vi ikke kommer igennem dette alene. Tore Keller udlægger den vigtige tale. 

Og så er der selvfølgelig også en optur ved chefredaktør Rune Lykkeberg. Denne gang over, at krigslykken tilsyneladende er vendt i Ukraine. Det skal vi glæde os over. Også selv om vi ikke ved, hvordan Putin vil reagere på udsigterne til et nederlag.

Vi skal genfinde fællesskabet og følelsen fra de bilfri søndage

I en leder i en af ugens aviser går Jørgen Steen Nielsen en tur ned ad memory lane. I de måneder, hvor den var bilfri om søndagen.

»Man havde den sjældne oplevelse af kollektiv fred i sindet, samtidig med at man var sig bevidst at være del af en vigtig national krisemission affødt af en udefrakommende trussel. Missionen samlede danskerne, vi skruede en anelse ned i fællesskabets navn, og det føltes godt: At anstrenge sig en lille smule og yde små ofre – lidt kortere brusebade, lidt lavere stuetemperatur, lidt mindre blus på lampen – tilførte en slags ny mening til hverdagen.«

Det er den følelse, vi skal opelske igen i vinteren ’22-’23. Det kræver en ambitiøs energispareplan – også ud over hvad regeringen fremlagde i går. Jørgen Steen Nielsen fortæller.

Og så skal vi tale om Sveriges første kvindelige statsminister, socialdemokraten Magdalena Andersson, der noget overraskende har bragt spændingen tilbage i svensk politik: Et ellers forventet borgerligt magtskifte tegner pludselig ikke til at være det eneste mulige udfald af søndagens rigsdagsvalg. Lars Trier Mogensen kommer i studiet og lægger op til lidt svensk drama.

Rune Lykkeberg er her også til en optur. Denne gang over, at det – også ret overraskende – faktisk går godt for demokraterne i USA.

Og oven på den glædelige nyhed om Doonesburys tilbagekomst i Information har vi i denne uge lidt mere tegneserienyt fra hjemmefronten!

Tysk gaskrise, russisk krigsstøtte og optur over fristadens fremtid

Den tyske regerings nødforordning for vinteren trådte i kraft den 1. september. Den indebærer blandt andet, at temperaturen sænkes til 19 grader i offentlige bygninger, og at butikker og lysreklamer skal slukkes fra kl. 22 til kl. 16.

Men det er overvejende symbolske tiltag, som kun forventes at sænke gasforbruget med få procent – altså langt fra de cirka 20 procent, som egentlig er nødvendige for, at Tyskland kommer igennem den forestående vinter. Mathias Irminger Sonne har allerede fundet sweateren frem i Berlin og fortæller om den tyske energikrise og de politiske implikationer.

Den primære årsag til krisen er sanktionerne mod Rusland, og nok mærker den almindelige russer også inflationen og effekten af de stigende energipriser, men generelt er livet relativt uændret i Rusland her seks måneder inde i krigen. Og det er støtten til krigshandlingerne i Ukraine også. Johanne Breum Jacobsen har set på tallene og spurgt et par meget forskellige russere.

Rune Lykkeberg har en optur over, at Christianias fremtid synes sikret med den aftale, der blev indgået i ugen. Og som ovenikøbet har det store plus, at fristaden får mulighed for at vise solidaritet med andre end dem, der er inden for murene.

Sidst, men virkelig ikke mindst, kigger Niels Ivar Larsen forbi med fremragende nyt. En god gammel ven af huset vender tilbage til spalterne.

Lyt med, og hør hvem ...

Psykiatriplanen og modstand mod sanktionspolitikken

I takt med den høje inflation og de stadigt stigende energipriser spirer et oprør mod sanktionspolitikken mod Rusland. Europas politikere skal derfor ruste sig til en vinter, hvor det bliver et stort arbejde at sælge den fortsatte solidaritet med Ukraine: Europæerne skal lære at lide som russerne. Vores mand i Frankrig, Tore Keller, fortæller.

Rune Lykkeberg er også på besøg til en optur over, at den franske præsident Emmanuel Macron, trods denne udfordring, er ærlig omkring, at overflodens tid er forbi og at vi ikke kan fortsætte som før – chefredaktøren har så også lige et bette bittert svirp til den danske regering i den sammenhæng.

Og så skal vi tale om psykiatrien. Fagpersoner, patienter og politikere har længe råbt op om de kritisable forhold i psykiatrien og kritiseret regeringen for ikke at handle. Onsdag begyndte forhandlingerne om en tiårsplan endelig. Louise Drivsholm har fulgt sagen.

Danmarksdemokraterne på S-hugst og en klog ufofilm

Danmarksdemokraterne vil ifølge meningsmålinger storme ind i Folketinget – ifølge nogle meningsmålinger med op mod 11 %. Så måske bliver det Inger Støjbergs nystiftede parti, der bliver afgørende for et borgerligt flertal. Men det kommer sandsynligvis til at afhænge af, om partiet kan vinde vælgere tilbage til blå blok fra Socialdemokratiet. Og så er det jo heldigt, at det, Danmarksdemokraterne skriver på deres hjemmeside, ligger meget tæt op ad de paroler, som vi er blevet så vant til at høre fra Socialdemokratiet. Laura Fris Wang har sammenlignet teksterne.

Og så i en glidende bevægelse videre til et ideologisk opbrud, der længe har simret hos de britiske konservative. For partiet havde ellers med stor succes udstukket en ny retning efter Brexit, som Boris Johnson evnede at sælge til helt nye vælgere: Lidt til venstre på økonomi, lidt til højre i værdipolitikken. Resultatet var en knusende valgsejr. Men med de nye kandidater til formandsposten ligner det, at partiet er på vej tilbage til frimarkedsliberalismen. Problemet er, at det vil vælgerne ikke. Mathias Sindberg har set på et gammelt parti i nye vanskeligheder.

Vi skal også tale om en ny film af en meget hot instruktør. ”Nope” hedder den og er instrueret af amerikanske Jordan Peele – manden bag de to samfundskritiske gyserfilm ”Get out” og ”Us”. ”Nope” er hans tredje film og må, ifølge vores filmanmelder Lone Nikolajsen, regnes som hans tredjebedste –hvis man altså holder af narrativ stringens og tydelige pointer, skriver hun, men »hans bedste, hvis man foretrækker at få fyret referencer, symboler og spektakulære rumvæsner i hovedet.«

Mette Frederiksens krise og tænksom journalistik om plejesektoren

Mellem 21,7 procent og 24,2 procent af stemmerne. Hvis de to seneste store meningsmålinger bare tilnærmelsesvis afspejler resultatet ved det kommende folketingsvalg vil det blive den ringeste opbakning til Socialdemokratiet i mere end 100 år - ja, faktisk siden folketingsvalget i 1903.

»Magtbalancen er ved at tippe,« skriver Lars Trier Mogensen. »Socialdemokratiets største håb er, at det blå regeringsalternativ fremstår så samspilsramt og kaotisk, at vælgerne alligevel ender med at foretrække status quo.« Han kommer i studiet og forsøger at få lidt orden i det rod, som dansk politik er lige nu. 

Og så skal vi tale om den danske plejesektor. Det plejer vi journalister jo kun at gøre, hvis vi har en hård afsløring af, at det hele går ad helvedes til. Men ikke denne gang. Journalist Louise Drivsholm og fotograf Sigrid Nygaard har gennem tre måneder fulgt livet på plejecentret Solgården, der ligger i den lille by Virum nord for København. Det er blevet til serien ’Det sidste hjem’, som man har kunne følge i avisen over sommeren. Og så er vi så heldige, at de kommer i Radio Information og fortæller om, hvilke overvejelser de gjorde sig undervejs, og hvad de har taget med fra oplevelsen.

Ditte Brasso Sørensen: EU har brat indset, at handel ikke skaber fred i verden

Det lød som meget store ord og meget lidt bevægelse i verden, da EU-Kommissionen for nogle år siden annoncerede, at EU skulle være en såkaldt »geopolitisk aktør«. EU var indtil da en slags apolitisk stormagt, som ikke havde stærke alliancer, men bedrev samhandel med alle.

Men efter først pandemien og nu krigen i Ukraine er EU begyndt at træde i karakter som en global aktør, der har alliancer og fjender. EU har sendt våben til Ukraines kamp mod Rusland – det har unionen aldrig gjort før. Og EU bruger mange flere penge på forsvar. Det er også nyt.

For at forstå EU som stormagt og som aktør i en verden, hvor samhandel er blevet handelskrige, og magtforholdet mellem Vesten og resten af verden er dramatisk forandret, har jeg inviteret vores absolutte yndlingseuropaanalytiker Ditte Maria Brasso Sørensen i studiet til at sætte det store billede sammen for os:

»Der var ingen, som i deres vildeste fantasi havde forestillet sig, hvor geopolitisk en institution EU ville blive«, fortæller Brasso. Men man skal ikke tage fejl: »Det har hele tiden været kommissionens ambition«.

Det betyder også, forklarer Brasso, at unionen står i en helt ny situation, som den skal lære at beherske. Det er også en situation, som vi andre skal lære at forstå.

Og her er vi på avisen ikke kede af at anbefale vores egne produkter. Det er jo derfor, vi laver dem. Og hvis man lytter til Ditte Maria Brasso Sørensen, kommer man altid videre.

God fornøjelse,

Rune Lykkeberg

Bjarne Corydon: Hele verden er ikke længere et samlet marked

Goddag kære lytter & læser

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at den danske avis, jeg, ud over vores egen, læser hver eneste dag og lærer mest af, er Dagbladet Børsen. Det gør jeg, fordi Børsen kombinerer erhvervsstof og økonomisk politik på en måde, som gør mig klogere på noget, som jeg altid tror, jeg har forstået, indtil jeg sætter mig ind i det og bliver konfronteret med min egen uvidenhed: verdensøkonomien.

Og efter nogle voldsomme måneder med stigende inflation, politisk afmagt, stigende energipriser, brudte forsyningskæder og nye alliancer var det oplagt, at vi skulle tale med Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, om, hvad der sker med verdensøkonomien.

Og spørge, om han også ser krigen i Ukraine som en begivenhed, der gør nogle meget store forskydninger tydelige, som længe har været undervejs:

»I forhold til det, vi har kendt som en slags normal, og det, der har præget dine og mine analyser og vores voksne liv, er det et stort skifte, vi oplever«, svarer Corydon: »Det er et skifte væk fra en tro på, at hele verden er et marked.«

Det kan måske for en markedskritisk optik lyde som en positiv erkendelse, men for Danmark er det ifølge Corydon en entydigt negativ udvikling.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi er klar til det. Og svaret på det er, at man bliver i hvert fald mere klar til det, når man har hørt Børsens chefredaktør fortælle, hvordan det forandrer vores verden.

Jeg vil således anbefale, at man indleder beredskabet på den nye verdensøkonomi med at lytte til Corydons udlægninger.

God fornøjelse

Rune Lykkeberg

Margrethe Vestager: Europa bliver nu konfronteret med konsekvensen af vores grådighed

Hvert år får vi på vores lille scene på folkemødet besøg af Margrethe Vestager, ledende næstformand i EU-Kommissionen, som svarer på vores spørgsmål om, hvordan det egentlig går i Europa.

Det store spørgsmål i år er naturligvis, hvilken selverkendelse det har ført til, at Europa så længe har lavet en handel med Rusland: Vi råbte op om vores moralske modstand mod hans regime, men samtidig gjorde vi os mere og mere afhængige af russisk gas og olie.

Vi har alle sammen taget en sikkerhedsrisiko, forklarer Vestager. Vi har bare været så optaget af at få billig energi, at vi ignorerede den. Det kan man også sige på en anden måde, og det gør hun: Vores velstand og velfærd er bygget på grådighed. Nu bliver vi konfronteret med konsekvenserne af vores grådighed, og Europa må spørge sig selv, om vi vil bære omkostningerne for det, vi siger, vi tror på:

»Der er en pris at betale for de ting, vi siger i vores festtaler. Spørgsmålet er nu, om vi er villige til at betale den pris?«, spørger hun.

Jeg spørger så også, om den pris, vi lige nu er villige til at betale for kampen mod Putin, ikke risikerer at blive en omkostning for den helt store sikkerhedsrisiko, som meget længe er blevet ignoreret: klimaforandringerme.

Hvis man vil høre svaret på det, kan man bare lytte med her.

God fornøjelse.

Rune Lykkeberg

Bo Lidegaard: Putin holder Europa i et energipolitisk jerngreb – og det bliver kun værre

Kære lytter

Det er blevet en tradition for Radio Information, at når Anna von Sperling tager på ferie, opsøger jeg min gamle chef og ven Bo Lidegaard og beder ham udlægge hele verdenssituationen.

Jeg stiller Bo alle de store spørgsmål om Ruslands invasion af Ukraine, den globale fødevarekrise, den politiske krise i USA, Kinas problemer med corona og handel og selvfølgelig det helt overordnede anliggende: klimaet. 

Bo forklarer i denne samtale, hvorfor de vestlige sanktioner kommer til at ramme os meget hårdere, end de rammer den russiske krigsmaskine. Og hvorfor han tror, at Europa ikke vil kunne opretholde vores embargo mod Rusland: »Putin holder Europa i et hårdt energipolitisk greb – og det bliver kun værre,« som han siger.

Han fortæller også, hvad det betyder, at alle verdens stormagter på den eller den anden måde befinder sig i en form for krise. Alle dem, der plejer at være de stærke, er hver især svækkede.

Endelig taler vi om, hvor svært det er for Vesten at være med til at forme en ny verdensorden, som baserer sig på, at vi ikke længere lever i en verden domineret af Vesten.

Det er hele verden rundt og tilbage igen til vores gode gamle uenigheder.

Som Bo siger: »Det er en menneskelig tilbøjelighed, at hvis man kan vælge mellem at gøre noget, som skader os selv eller ikke gøre noget – så vælger man at gøre noget. Fordi vi ikke kan holde ud ikke at gøre noget.«

Jeg vil anbefale: Lad være med at gøre noget! Lyt til vores samtale. 

God fornøjelse.

Rune Lykkeberg

Ferietips, uddøde dyr og optur over dansk klimapolitik

I denne sommerudgave af Radio Information giver kulturredaktionen ferietips, vi skal tale om uddøde dyr, og så har chefredaktøren en optur over de grønne danske fremskridt.