Episodes
Saturday May 22, 2021
Vacciner til børn, hjemtagelse af børn og ugens optur
Saturday May 22, 2021
Saturday May 22, 2021
Vi starter med ugens gode nyhed. For det er bestemt glædeligt, at regeringen har besluttet at hente 14 danske børn og deres tre mødre hjem fra lejrene i det nordøstlige Syrien.
»Hvis ikke det var sket, kunne situationen hurtigt have udviklet sig endnu mere katastrofalt – både for børnene og for regeringens moralske habitus,« skriver indlandsredaktør Anton Geist i en leder.
Men forløbet har også været dybt forstemmende, skriver Anton Geist. »Sagen om børnene i lejre vidner om en fuldkommen forrået politisk kultur«. Lyt med til slut i programmet, hvor han vil uddybe.
Og så skal vi tale om en ny rapport fra det Internationale Energi Agentur (IEA). For mens det snart er svært at opdrive en klimaforsker, der tror på det, så konkluderer IEA, at vi faktisk kan leve op til Parisaftalen - hvis der er politisk vilje. Og hvis vi faktisk lykkes med at få de teknologier på plads, der nu er under udvikling. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet og fortæller.
Og så skal vi tale om COVID-19-vaccine til børn. Skal, skal ikke? Det kommer vi nok snart til at diskutere her til lands, for i USA er de allerede i gang. Men vil de danske forældre være parat til at lægge arvingens skulder til, hvis det faktisk ikke handler om det enkelte barns sundhed, men om hensynet til fællesskabet? Kristan Villesen har sat sig ind i sagen.
Og ja, så har vi også en optur. I denne uge over, at den glemte palæstinensiske sag igen er blevet alles sag. Rune Lykkeberg har den.