Episodes
Friday Feb 05, 2021
Friday Feb 05, 2021
I denne uge meldte Inger Støjberg sig ud af Venstre. Forventeligt, men alligevel lidt vildt. For hun har været frontkvinde i den udlændingefjendtlige kurs, der har defineret partiets regeringsprojekt. Og det bliver afgørende for udviklingen i dansk politik, hvor hun nu vælger at lægge sine politiske kræfter. Og hvor efterlader hun Venstre? Indlandsredaktør Anton Geist er i studiet.
Det er Jørgen Steen Nielsen også. Til en snak om det skrottede landbrugsudspil. I mandags meldte den nye minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), ud på ministeriets hjemmeside at det færdige politiske klimaudspil om landbruget, der blev udviklet under hans forgængeren Mogens Jensen, nu er er blevet helt skrottet. Rasmus Prehn ønsker om ’en ny proces’. »Ministeren kalder det pragmatisk. Andre vil kalde det absurd,« skriver Jørgen i en leder torsdag. Han uddyber i radioen.
Kunstredaktør Maria Kjær Themsen har lyttet til kunst, nærmere bestemt to af Kirsten Justesens lydværker fra 1970'erne. De handler om kvinder i kunstverdenen, og de er lige så relevante i dag, som da de blev lavet. Lyt med og få nogle ideer til, hvor du kan finde kunst at lytte til. Blandt andet her.
Og så har vi Rune Lykkeberg i huset – eller faktisk derhjemme. På Skype. Men man kan lave det meste hjemmefra for tiden, inklusiv at vælte aktiemarkedet. En ny aktivisme har set dagens lys og indført en ny form for velgørende risko på aktiemarkedet. Hør mere!