Radio Information

Støjberg svarer: Hvad hun ville gøre, hvis hun ikke var bundet af konventioner og love

June 15, 2018

Sidste år blev vi overset, ganske enkelt. Mens resten af medie- og meningsdanmark tog til Bornholm, sad vi hjemme i vores lille studie fyldt til randen med kaffekopper og FOMO. For det var ikke sjovt at blive overset. Men chefredaktøren lovede, at det skulle være sidste år, hvor Radio Information ikke deltog i Folkemødet. Og i år skete det så. Duften af klippeø. Duften af folket og politikere. Ja, Radio Information er rykket til Allinge. 

Og her fra øen fuld af solskin og offentlig samtale kan du høre Anton Geist og Inger Støjberg i en samtale om, hvad Støjberg ville gøre, hvis hun havde helt frie hænder og ikke var bundet af konventioner og love. Og om hvad hun mener om Dagbladet Information. Så behøver den samtale vist ikke mere reklame. 

Og så skal vi selvfølgelig også vende chefredaktørens optur.