Radio Information

Radio Information: De franske højres nye håb

October 15, 2021

Minder det her jer ikke om noget? 

»I starten grinede de fleste af ham og hans klovneagtige fablerier om fransk storhed, en snarlig islamisk magtovertagelse af den femte republik, og at kvinderne skulle tilbage til kødgryderne.Nu er der ikke så mange, der ler længere. Til gengæld taler alle om ham.«

Med en kometagtig fremgang i meningsmålingerne er der en reel mulighed for, at Éric Zemmour kan blive den person, som udfordrer præsident Emmanuel Macron i anden runde af valget til april næste år. Det ekstreme højre i Frankrig har fået et nyt håb. Tore Keller fortæller. 

Og vi bliver i Frankrig, for Rune Lykkeberg har interviewet den franske forfatter Virginie Despentes, der fortæller om sin tid som sexarbejder, om voldtægt, og om hvordan venstrefløjen skal gentage hippiernes ambition om at finde sammen og blive lykkelige igen. Og opfordrer os alle sammen til at droppe vreden.

Den er Christian Monggard og jeg helt med på. Vi er nemlig fine eksemplarer af Generation X. Lyt med sidst i programmet, hvor vi opfører ... hm, et lille stykke radiodrama om at være netop det, i anledning af, at kulturtillægget i denne uge udkommer med et tema om generationer

Og husk at tage testen!