Episodes
Friday Apr 12, 2019
Pensionsselskaber, Michelle Obama og Brexit
Friday Apr 12, 2019
Friday Apr 12, 2019
I denne uge skal vi tale om et stykke journalistisk, der rykker. Serien om pensionsselskabernes investeringer har fået en masse kunder til tasterne, de har lagt pres på dem, der forvalter deres penge, som igen har lagt pres på de virksomheder, de har penge i. Sebastian Gjerding kommer forbi og fortæller om, hvad serien om pensionsselskabernes kontroversielle investeringer har rykket ved ude i verden.
Og så er chefredaktør Rune Lykkeberg her sammen med debatredaktør Gry Inger Reiter. De var begge i Royal Arena og høre den ’intime samtale’ mellem den tidligere præsidentfrue Michelle Obamaog en i Danmark relativt ukendt tv-vært, der har fået en så sønderlemmende kritik for at være ligegyldig og overfladisk. De er de to kun delvist enige i. Vi får igen brug for det skønne begreb ’Beyoncé-liberalisme’.
Og så skal det naturligvis ikke ligne, at vi har glemt, at dette var ugen, hvor Storbritannien skulle udtræde af EU. Det gør vi med en snak med udlandsredaktør Emil Rotbøll om en ny dato.
Sidst – men virkelig ikke mindst – er der super godt nyt fra vores egen butik. Det går nemlig virkelig godt for Dagbladet Information. Direktør Stine Carsten Kendal forklarer.