Episodes
Friday Jun 18, 2021
Ny regering i Israel og en fremragende tegnefilm om flugt
Friday Jun 18, 2021
Friday Jun 18, 2021
Bye Bye Bibi. Israel har fået ny regering og ny premierminister – ja, faktisk hele to.
I søndags måtte Benjamin Netanyahu erkende sit nederlag, da Israels parlament, Knesset, stemte den nye regering igennem med stemmerne 60-59. 12 år lange som premierminister blev det til. Og hans afgang har potentiale til at løse en række af de hårdknuder, som han har skabt i israelsk politik, mener Lasse Ellegaard. Det er nemlig en ny generation, der overtager magten, og til trods for, at den nye premierminister, 49-årige Naftali Bennett fra højrefløjspartiet Yamina, er både religiøs og selvudnævnt højreradikal, er han også pragmatiker og står i spidsen for en regering, der også rummer det yderste venstre. Spændende bliver det. Hør med!
Også når kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde hylder den animerede dokumentarfilm Flugt af Jonas Poher Rasmussen. Den handler om hans ven Amin og dennes flugt fra Afghanistan som dreng. Og om en hel masse andet. Og efterlader vores anmelder med »et hjerte tungt af kærlighed« <3
Og så har jeg glædet mig til at snakke om os selv. Fordi ideen om medarbejderejede virksomheder har fået en opblomstring, ikke mindst i USA og Sydeuropa. I Danmark har vi ikke så mange eksempler på det, men vi har ét rigtig godt et: Dagbladet Information.
Kristian Villesen kommer og fortæller om dengang koncernens budget blev vedtaget på plenummøder med bajere på bordet. Og spørger: Hvorfor tager vi ikke magten igen?
Som bonus, fordi du er så flink og vejret er så godt, får du anden del af vores nye format »Kernebegreber i klimadebatten forklaret naturvidenskabeligt af folk, der heller ikke vidste hvad det betød i går«. Denne gang Johanne Pontoppidan Tuxen om forsuring af havene.