Episodes
Friday Aug 12, 2022
Mette Frederiksens krise og tænksom journalistik om plejesektoren
Friday Aug 12, 2022
Friday Aug 12, 2022
Mellem 21,7 procent og 24,2 procent af stemmerne. Hvis de to seneste store meningsmålinger bare tilnærmelsesvis afspejler resultatet ved det kommende folketingsvalg vil det blive den ringeste opbakning til Socialdemokratiet i mere end 100 år - ja, faktisk siden folketingsvalget i 1903.
»Magtbalancen er ved at tippe,« skriver Lars Trier Mogensen. »Socialdemokratiets største håb er, at det blå regeringsalternativ fremstår så samspilsramt og kaotisk, at vælgerne alligevel ender med at foretrække status quo.« Han kommer i studiet og forsøger at få lidt orden i det rod, som dansk politik er lige nu.
Og så skal vi tale om den danske plejesektor. Det plejer vi journalister jo kun at gøre, hvis vi har en hård afsløring af, at det hele går ad helvedes til. Men ikke denne gang. Journalist Louise Drivsholm og fotograf Sigrid Nygaard har gennem tre måneder fulgt livet på plejecentret Solgården, der ligger i den lille by Virum nord for København. Det er blevet til serien ’Det sidste hjem’, som man har kunne følge i avisen over sommeren. Og så er vi så heldige, at de kommer i Radio Information og fortæller om, hvilke overvejelser de gjorde sig undervejs, og hvad de har taget med fra oplevelsen.