Radio Information

Litteraturhistoriens ældste hovedværk og Støjbergs forklaringsproblem

April 5, 2019

Så er der radio.

Med allersidste nyt om litteraturhistoriens første hovedværk: Det 4.000 år gamle epos om Gilgamesh, forfattet på lertavler i old­tid­ens Meso­po­tamien. Det er nu udkommet i en dansk gendigtning af far og søn-duoen digteren Morten Søndergaard og assyriologen Sophus Helle. Og det har begejstret anmelderne – herunder vores egen Erik Skyum Nielsen. Niels Ivar Larsen har talt med de to forfattereog præsenterer os for kongen Gilgamesh, der bare var alt, alt for meget.

Ulrik Dahlin er også forbi med sidste nyt i en anden langvarig sag – nemlig den måske ulovlige instruks om adskillelse af asylpar, hvor den ene er under 18 år. Information er kommet i besiddelse af en PowerPoint-præsentation, der endnu engang sætter spørgsmålstegn ved Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjbergs forklaring. Vi er så tæt på en rygende pistol, at man kan lugte røgen, lyder Dahlins udlægning.

Kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde har set den mesterlige belgiske film Girl om den unge ballerina Lara, der kæmper med kroppen, som vi alle gør, men med det ekstra lag, at hun er transkønnet. »At vælte gennem kropslige og psykiske stadier som barn, ung, voksen er altid overvældende. For nogen er det vildere og mere voldeligt end for andre. Men der er et fælles erfaringsgrundlag,« skriver hun.

Og så er Rune Lykkeberg igennem på telefon fra Paris.