Episodes
Friday Jan 12, 2024
Kong Frederik, Nye Borgerlige og optur over Sydafrika
Friday Jan 12, 2024
Friday Jan 12, 2024
Skal vi være dus med kongen? I lørdagens Moderne Tider kan man læse et portræt af den kommende kong Frederik. Om hvordan det med tiden er lykkedes for kongehuset at ændre narrativet om den umage/utilpassede kronprins til en fortælling om en moderne sportskonge. Nu skal han vise, at han kan være i øjenhøjde med folket uden at falde ned fra piedestalen. Natalie Barrington Rosendahl fortæller.
Rune Lykkeberg har optur over, at Sydafrika har stævnet Israel ved Den Internationale Domstol for brud på FN’s folkedrabskonvention under den igangværende Gaza-krig. Høringen, der blev indledt torsdag, er et øjebliksbillede på det store skred i den globale verdensorden.
Og så skal vi naturligvis også vende lukningen af butikken Nye Borgerlige. Lars Trier Mogensen analyserer konsekvenserne for den borgerlige fløj – og holder en dør åben for, at vi kun har set begyndelsen på balladen …