Episodes
Friday Nov 08, 2019
Friday Nov 08, 2019
Hvad hjælper det at skrive digte, når mængden af kultveilte i atmosfæren alligevel stiger? Det spørgsmål stiller litteraturanmelder Tue Andersen Nexø i fredagens litteraturtillæg. Vi er nået til år 2010 i vores begivenhedsorienterede litteraturhistorie 20 før 20. Året hvor klimakrisen kom til dansk litteratur. Tue kommer i studiet.
I det hele taget bliver det en Radio Information i klimaets tegn. For det var også ugen, hvor 11.000 forskere skrev under på et opråb om at erklære klimanødstilstand, hvis vi fortsat ønsker en beboelig planet. Rune Lykkeberg har set på opråbet og ikke mindst de konkrete opfordringer til handling.
Og så er der nyt i sagen om oksekødrapporten. For det viser sig, at Informations afsløring af, at forskere ved Aarhus Universitet lod Landbrug & Fødevarer og Danish Crown påvirke en rapport om oksekøds klimapåvirkning, langt fra var et enkeltstående tilfælde.
En intern undersøgelse har nemlig fundet fejl og mangler i hele 34 ud af de 55 rapporter, som Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet har fået ekstern finansiering til. To af journalisterne bag afsløringen, Louise Drivsholm og Martin Bahn, kommer i studiet, hvor de også fortæller om et særdeles vanskeligt arbejde med at vriste de informationer ud af Aarhus Universitet, der gør en kritisk journalistisk granskning mulig.