Episodes
Friday Feb 10, 2023
Hvorfor går børnene stadig tidligere i pubertet?
Friday Feb 10, 2023
Friday Feb 10, 2023
Det har ikke skortet på vrede kommentarer, siden Energistyrelsen mandag morgen smed »en bombe i den danske energiomstilling«. Nemlig nyheden om, at behandlingen af nye havvindmøller sættes på pause på ubestemt tid. Det handler om en suspendering af den såkaldte åben dør-ordning. Hvad det er for en, og hvad konsekvenserne kan blive af den, fortæller klimajournalist Jørgen Steen Nielsen om.
Chefredaktør Rune Lykkeberg kigger også forbi til en snak om venstrefløjens mulighedsrum. For hvor efterlader den nye regeringssammensætning venstrefløjen, hvis vej til indflydelse altid er gået via Socialdemokratiet? Det spørgsmål stiller Information i den kommende tid i en række arrangementer, artikler og podcasts under overskriften »Venstrefløj – hvad nu?«. Nederlag eller nødvendig ny start? Lykkeberg giver et bud.
Og så skal vi tale om pubertet. For det skabte internationale overskrifter, da en gruppe danske forskere i midten af 00’erne viste, at alderen, hvor piger gik i pubertet, i løbet af 15 år var faldet med hele 12 måneder. Hvor pigerne i 1991 var knap 11 år, når de begyndte at udvikle bryster – som er deres første pubertetstegn – var de i 2006 knap ti år. Og den udvikling fortsætter. Men hvorfor? Og hvilke konsekvenser har det? Journalist Louise Drivsholm svarer.