Episodes
Friday Jun 29, 2018
Gys!
Friday Jun 29, 2018
Friday Jun 29, 2018
Vi sender i denne uge fra vores nye studie på 1. sal her i passagen. Jep, vi er flyttet på direktørgangen!
Okay, den knapt så blærede årsag er, at vi af huslejehensyn er rykket tættere sammen på mindre plads her i Skt. Annæ Passage. Men vores klipper melder fra sin fremskudte placering, at lyden faktisk er bedre i det nye studie.
I vil derfor denne gang kunne høre en krystalklar David Rehling fortælle om sin overraskelse over, at Danske Banks direktør Thomas Borgen i denne uge var overrasket over, at der var en finger at sætte på bankens afdeling i Estland. Jep, den, der stillede en konto til rådighed for et newzealandsk stråmandsselskab, der var involveret i forsøget på at smugle 35 ton nordkoreanske våben til Iran. Plus det løse.
Og I kan høre en klokkeklar Sebastian Abrahamsen fortælle om Troels Lund Poulsens uge, der bl.a. indebar endnu en anklage om at fifle med tallene, der skulle vise effekten af regeringens jobreform. Samt et svidende nederlag nede i EU.
Sidst, men bestemt ikke mindst, kigger verdens flinkeste mand forbi og fortæller, uden mislyd, om årets uhyggeligste film. Christian Monggaard har set den begavede gyser ’Hereditary’ af debutanten Ari Aster. Uh!