Den sorte svane, beskyttet natur og sidste ord i buste-sagen

I ugens Radio Information taler vi om den opsigtsvækkende TV2-dokumentar, om en ny rapport, der udpeger de steder, hvor vi bør udlægge til beskyttet natur og om Akademiraadet, der har fastslået, at det er kunst at smide en buste i havnen

 

Intet menneske er en ø. Heller ikke de kriminelle. Sådan skriver Bo Elkjær i en analyse af TV2’s dokumentarserie Den sorte svane, der de seneste dage har sat gang i debatten om den organiserede, økonomiske kriminalitet og den korte vej fra Underdanmark til Overdanmark – og: »debatten om de medhjælpere, der udadtil agerer som lovlydige borgere, men som i realiteten assisterer hærdede kriminelle i deres alvorlige forbrydelser.« Bo Elkjær kommer i studiet og uddyber.

Og så har danske forskere for første gang sat navn på de steder i Danmark, der skal udtages til beskyttet natur, hvis vi skal styrke den danske biodiversitet. Forskere fra Københavns Universitet har analyseret Danmark og udpeget 239 mulige naturområder, der egner sig bedst til natur og biodiversitet, herunder 149 af særlig vigtighed. Marie Sæhl fortæller mere.

Og så har Rune Lykkeberg optur over, at Akademiraadet – vores højeste organ for æstetiske spørgsmål inden for billedkunst og arkitektur og statens rådgiver i disse sager – har gjort det klart for os, at det faktisk var kunst, da daværende institutleder og underviser på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København Katrine Dirckinck-Holmfeld og hendes studerende i november 2020 ’rematerialiserede’ en gipsbuste af Frederik 5. ved at kaste den i havnen. I forbindelse med det forlig, der nu er indgået i den såkaldte bustesag, har Akademiraadet således slået fast, at aktionen lever op til alle internationalt anerkendte kriterier for samtidskunst. Og det er optur med dén klarhed, mener Lykkeberg, for så må vi skyde skylden for den åndssvage aktion på samtidskunsten og ikke på Dirckinck-Holmfeld selv.