Episodes
Friday Mar 08, 2019
Friday Mar 08, 2019
Det er kvindernes internationale kampdag i Radio Information!
Det var det nemlig i den grad i fredagens avis, hvor vi havde bedt en række kunstnere og intellektuelle om at give deres bud på en feministisk utopi. Som chefredaktørenforklarer i introduktionen:
»Information har for en dag lagt vores kritiske våben væk og bedt mænd og kvinder fra hele verden vise, digte og fortælle om deres feministiske drømmescenarier for fremtiden.«
Vi skal også tale om demokratiske virksomheder. I onsdagens avis kunne man nemlig læse, at selskaber, der ejes af forbrugere, medlemmer eller foreninger er mellem 9 og 38 procent mere produktive end andre virksomheder. Alligevel grundlægges der ganske få selskaber med demokratisk ejerskab i Danmark. Natalie Yahya Rosendahl forklarer.
Vi skal også tale om den ny dokumentar Leaving Neverland, der lige nu kan ses på dr.dk. Den har igen sat gang i den svære diskussion om, hvad vi stiller op med, at en af musikhistoriens vigtigste skikkelser (angiveligt) misbrugte børn? For det er en troværdig film. Lone Nikolajsen har anmeldt. Hun kommer i studiet.
Og så er der nyt i sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks om adskillelse af asylpar. I februar kunne Information afsløre, at en hidtil hemmeligholdt mail i hvert fald ikke støttede Inger Støjbergs forklaring, og torsdag i denne uge kom Ombudsmanden så med hans udtalelse. Anton Geist og Ulrik Dahlin udlægger teksten.