Data om sundhed, sundhedsreform og svenske løfter om bedre tog i Europa

January 18, 2019

I denne uges podcast skal vi tale en del om sundhed. 

I videnskaben – ikke mindst sundhedsvidenskaben – er indsamling af brugergenereret data det helt store dyr i åbenbaringen. Og begejstringen har bredt sig til socialvidenskaberne og humaniora. Men hvad er faldgruberne ved uhæmmet ’dataisme’? Vores nye videnskabsmedarbejder Louise Schou Drivsholm har et par bud.

Og hvis du interesserer dig for, hvad der sker i forskningen, så kan du lige her skrive dig op til vores splinternye nyhedsbrev om videnskab. 

Og så lidt om demens. For den 3. sæson af True Detective kan nu streames på HBO. Denne gang møder vi en kriminalbetjent, der langsomt mister hukommelsen. Og den er god. Ikke helt så god som den første, men bedre end den anden. Den skal I bare glemme. Filmredaktør Christian Monggaard anmelder.

Vi skal naturligvis også tale om statsminister Lars Løkke Rasmussens udspil til en sundhedsreform. Indlandsredaktør Anton Geist skrev torsdag en, måske lidt overraskende, venligt stemt leder. Han kigger forbi og forklarer.

Og så er Sverige i topform. Det lykkedes i denne uge at danne en regering TIL TRODS FOR, at den er socialdemokratisk! Og dens regeringsgrundlag lover at fikse togdriften i Europa. Det har chefredaktør Rune Lykkeberg kæmpe optur over. 

00:0000:00