Episodes
Friday Jan 21, 2022
Alt for mange hybridbiler, russisk optrapning og Bidens første år
Friday Jan 21, 2022
Friday Jan 21, 2022
Før du eventuelt bliver vred: Det kan godt være, at du har en hybridbil, som kun kører på el, kildevand og kærlighed. Og det er jo skønt. Det er bare desværre ikke sådan, de fleste gør, og derfor har EU valgt, at bilerne ikke skal karakteriseres som ”grønne” efter 2026.
Alligevel giver Danmark stadig store skatterabatter på køb af pluginhybrider, og det betyder, at der ved årsskiftet var indregistreret knap 80.000 - flere end partierne bag aftalen havde som målsætning for 2030. Derfor skal ordningen laves om, skrev Information i en leder i denne uge. Det taler vi med vores klimamedarbejder Martin Bahn om.
Og så er det i denne uge et år siden, at Joe Biden blev indsat som præsident. Hvad er hans sejre, hvor store er hans nederlag, og er det faktisk USA, der er i stykker og ikke Biden, der har fejlet? Rune Lykkeberg gør status.
Det blev også en intens forhandlingsuge for alle parterne i og omkring konflikten ved Ukraines grænser. Samtidig rykkede russiske styrker også ind i Belarus. Hvad skal vi lægge i det? Johanne Breum Jacobsen fortæller.