Episodes
Thursday Dec 30, 2021
Nytårsspecial: Vi ser tilbage på 2021 – et vildt år i verden
Thursday Dec 30, 2021
Thursday Dec 30, 2021
Tror vi stadig på den grønne omstilling globalt? Er Donald Trump ved årets afslutning hovedpersonen i amerikansk politik? Og hvordan skal man se den nye tyske regering som en ny begyndelse for Europa? Bo Lidegaard og Rune Lykkeberg gør status over 2021 og minder hinanden om fejlslagne forudsigelser.
Thursday Dec 23, 2021
Julespecial: Vi kårer årets bedste film og serier og ser frem mod 2022
Thursday Dec 23, 2021
Thursday Dec 23, 2021
Det er den tid på året, hvor vi normalt valfarter i biograferne for at se årets julefilm. Men nu er biograferne lukket, for smittetallene stiger, og december måned tegner mere og mere til at blive en dårlig genindspilning af en gyserfilm, ingen gider at se.
Men hverken virusmutationer eller biografnedlukninger skal forhindre os i at kigge tilbage på det filmår, vi netop har lagt bag os. Tværtimod. For med de nye restriktioner kommer vi formentligt bare til at tilbringe endnu mere tid foran flimmeren den kommende tid, og den slags kræver forberedelse – i hvert fald hvis det skal gøres ordentligt. Derfor er denne julespecial af Radio Information viet til en gennemgang af de bedste film og tv-serier fra 2021.
Filmredaktør Christian Monggaard og filmkritiker Lone Nikolajsen gæster programmet og nominerer hver en kandidat til Årets serie, Årets udenlandske film og Årets danske film – hvorefter en dybt subjektiv og højst ukvalificeret lægmandsdommer af en vært uddeler pebernødder for præstationerne.
Wednesday Dec 22, 2021
Wednesday Dec 22, 2021
Vi står for enden af en lang politisk historie, som har gjort os friere, rigere og mere trygge end nogen andre i historien. Men vi skal ifølge den britiske historiker og forfatter David Runciman også træde ud af den historie, bruge vores fantasi og skabe nye former for politik, hvis vi skal løse de kolossale problemer, som vores historie har skabt.
Friday Dec 17, 2021
Friday Dec 17, 2021
En dag langt ude i fremtiden, måske det bliver på en tirsdag, vil det sidste menneske og det sidste dyr trække vejret for sidste gang. Solen vil brænde ud og blive til en lille hvid dværg – og hvis vi venter længe nok, vil også resten af universet gå under i en stille, kosmisk klynken. Nogenlunde sådan forudsiger Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen altings endeligt i deres store naturvidenskabelige serie, som finder sin egen afslutning i netop denne weekend.
Igennem hele 2021 har de fortalt om naturvidenskabens største opdagelser, og den ene halvdel af duoen gæster studiet til en snak om arbejdet bag. For hvordan gaber man overhovedet over et pensum på flere hundrede års viden? Hvordan formidler man det, så folk gider at læse med? Og giver det overhovedet mening at fremskrive universets undergang, når man dårligt nok kan stole på en vejrudsigt?
Og der er mere på programmet. For selv om en rigsretssag måske ikke syner af meget, sådan målt med evighedens målestok, så var det ikke desto mindre ugens helt store begivenhed her i vores egen lille jordiske offentlighed. 25 ud af rigsrettens 26 dommere kendte Inger Støjberg skyldigi sagen om den ulovlige instruks, og hun skal nu sone 60 dages ubetinget fængsel. Ovenikøbet har et flertal på Christiansborg besluttet at hun ikke længere er værdig til at sidde i Folketinget, og dermed synes derouten total for den tidligere udlændinge- og integrationsminister. Anton Geist og Ulrik Dahlin, der begge har dækket sagen intenst, udlægger dommen og giver et forsigtigt bud på, hvor den stiller Inger Støjbergs fremtidige politiske ambitioner.
Og endelig er der hul igennem til chefredaktør Rune Lykkeberg. Han har i denne uge optur over den danske vaccinations- og testindsats, som samtidig er blevet et utilsigtet integrationsprojekt for danskere med minoritetsbaggrund.
Fra det helt store til det helt små: Radio Information er med hele vejen, lige indtil solen brænder ud.
Wednesday Dec 15, 2021
Wednesday Dec 15, 2021
Friday Dec 10, 2021
Friday Dec 10, 2021
Tidligere i år stak kunstneren Jens Haaning af med en halv million kroner, som Kunsten Aalborg havde givet ham for at lave et bestillingsarbejde til en ny udstilling. »Værket er, at jeg har taget deres penge,« sagde han og leverede i stedet en blank tavle tilbage til museet med titlen Take the money and run. For det var det, han havde gjort.
Haanings stunt blev årets helt store skandale på den danske kunstscene. Men hvilke andre begivenheder tegnede kunståret 2021? Informations kunstredaktør Maria Kjær Themsen har sammensat sin personlige top-ti-listeog gæster programmet for at fortælle om de vigtigste. De tæller blandt andet en rasende debat om vores koloniale fortid og … noget så sjældent som en glædelig nyhed. Hvad den går ud på, må du lytte med for at høre.
Og så kigger vores utrættelige klimamedarbejder Martin Bahn forbi studiet. Han har i ugens løb set nærmere på Dansk Naturfredningsforening, der tilsyneladende ikke rigtig kan finde ud af, hvilket ben den skal stå på i den grønne omstilling. På sin egen hjemmeside hævder foreningen, at den går »foran i klimakampen« og satser »helhjertet på grøn energi«. Men landet over modarbejder foreningens lokale afdelinger i flere tilfælde opførelsen af vindmøller og solceller. Så hvad kæmper Dansk Naturfredningsforening egentlig for: Den grønne energi – eller det kønne landskab? Og er det overhovedet et dilemma, der er til at løse?
Og endelig har chefredaktør Rune Lykkeberg optur over, at Angela Merkels tid som kansler nu endegyldigt er forbi. Han er ikke imponeret over den afgående kanslers 16 år på posten – men til gengæld er hendes ukarismatiske og kedelige efterfølger, socialdemokraten Olaf Scholz – også kendt som Scholzomaten – måske lige præcis det, Europa og Verden har brug for nu.
Wednesday Dec 08, 2021
Wednesday Dec 08, 2021
I denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg fortæller den verdensberømte britiske idéhistoriker Quentin Skinner, hvorfor vi har misforstået frihed og hvordan man bruger historien til at genåbne nutiden.
Friday Dec 03, 2021
Friday Dec 03, 2021
I 1988 brød TV 2 DR’s monopol, trak dansk fjernsyn i en mere fræk og moderne retning og havde det tydeligvis rigtig sjovt imens. Men der var også en anden side af historien om TV 2. I dokumentaren MeToo: Sexisme bag skærmen fortæller nuværende og tidligere kvindelige medarbejdere i tv-stationens nyhedsafdeling om en kultur præget af en hård og sexistisk tone og grænseoverskridende og krænkende adfærd.
Dokumentaren er produceret af Impact, men Information har deltaget i et samarbejde med produktionsselskabet. Ansvarlige for det var indlandsredaktør Anton Geist og journalist Laura Friis Wang. De er i studiet og fortæller om de journalistiske og etiske overvejelser, man må gøre sig, når man dækker MeeToo-sager. Læs en anmeldelse fra et svensk perspektiv her.
Og så er det den tid på året, hvor jeg skal se årets julekalender med min søn og spørge Anita Brask Rasmussen om, hvorfor den er hhv. god eller mindre god (vi har ikke prøvet direkte rædsom endnu). I år skal vi tale om TV 2s Kometernes jul, som er; »et sympatisk dannelsesprojekt, der har lidt startproblemer i forhold til også at være en god julekalender.«
Og så skal vi tale om den nye tyske regering og om, hvad den kommer til at betyde for Europa. Det ved Mathias Irminger Sonne noget om, men coronasituationen og spørgsmålet om vacciner fylder så meget i Tyskland lige nu, at det er svært overhovedet at tale om politik, der rækker meget mere end en måned frem. Vi prøver alligevel.