Episodes
Wednesday Jun 30, 2021
Bonuspodcast om Shakespeare: Rune Lykkeberg taler med Katrine Wiedemann om ’Kong Lear’
Wednesday Jun 30, 2021
Wednesday Jun 30, 2021
Sunday Jun 27, 2021
Sunday Jun 27, 2021
Den indiske forfatter Amitav Ghosh fortæller i denne samtale med Rune Lykkeberg, hvorfor det er en katastrofe, at debatten om klimaforandringer har været præget af videnskabsfolk og bureaukrater fra Vesten, og hvordan det er europæernes tragedie, at verden bliver ødelagt af kopier af dem selv.
Friday Jun 25, 2021
Det svenske drama, den danske eufori og termodynamikken
Friday Jun 25, 2021
Friday Jun 25, 2021
I mandags blev den svenske statsminister Stefan Löfven væltet ved en mistillidsafstemning, som den første svenske statsminister nogensinde. Den konkrete anledning var et forslag om liberaliseringen af loven om huslejefastsættelse, som støttepartiet Vänsterpartiet ikke kunne acceptere. Onsdag trak Centerpartiet så forslaget tilbage, så i princippet kunne Löfven samle pjalterne sammen og danne regering igen. Men er det realistisk?
Jeg taler med vor mand i det svenske, Lasse Skou Andersen, om den aktuelle udvikling, og med Enhedslistens tidligere strateg og nu kommentator her på avisen, Pelle Dragsted, der kender Vänsterpartiet og dets dilemmaer indgående.
Chefredaktøren har en datter, der denne uge fik huen på som så mange andre unge, der gjaldede glade i gaderne, så man skulle være et seriøst dumt svin for ikke at være glad med dem. Han er derfor med på en linje ude fra et på alle måder fejrende sommerkøbenhavn, hvor han i disse dage har en kæmpe optur over fælleskabet. Det var nok ikke sket, havde vi ikke været lukket inde i vores små bobler i halvandet år, mener Rune Lykkeberg.
Og så har vi tredje afsnit af vores nye serie »centrale begreber i klimadebatten fortalt videnskabeligt af folk, der heller ikke forstod det i går«. Denne gang Mikkel Vuorela om selveste termodynamikken. Tungen lige i munden, venner!
Friday Jun 18, 2021
Ny regering i Israel og en fremragende tegnefilm om flugt
Friday Jun 18, 2021
Friday Jun 18, 2021
Bye Bye Bibi. Israel har fået ny regering og ny premierminister – ja, faktisk hele to.
I søndags måtte Benjamin Netanyahu erkende sit nederlag, da Israels parlament, Knesset, stemte den nye regering igennem med stemmerne 60-59. 12 år lange som premierminister blev det til. Og hans afgang har potentiale til at løse en række af de hårdknuder, som han har skabt i israelsk politik, mener Lasse Ellegaard. Det er nemlig en ny generation, der overtager magten, og til trods for, at den nye premierminister, 49-årige Naftali Bennett fra højrefløjspartiet Yamina, er både religiøs og selvudnævnt højreradikal, er han også pragmatiker og står i spidsen for en regering, der også rummer det yderste venstre. Spændende bliver det. Hør med!
Også når kulturredaktør Katrine Hornstrup Yde hylder den animerede dokumentarfilm Flugt af Jonas Poher Rasmussen. Den handler om hans ven Amin og dennes flugt fra Afghanistan som dreng. Og om en hel masse andet. Og efterlader vores anmelder med »et hjerte tungt af kærlighed« <3
Og så har jeg glædet mig til at snakke om os selv. Fordi ideen om medarbejderejede virksomheder har fået en opblomstring, ikke mindst i USA og Sydeuropa. I Danmark har vi ikke så mange eksempler på det, men vi har ét rigtig godt et: Dagbladet Information.
Kristian Villesen kommer og fortæller om dengang koncernens budget blev vedtaget på plenummøder med bajere på bordet. Og spørger: Hvorfor tager vi ikke magten igen?
Som bonus, fordi du er så flink og vejret er så godt, får du anden del af vores nye format »Kernebegreber i klimadebatten forklaret naturvidenskabeligt af folk, der heller ikke vidste hvad det betød i går«. Denne gang Johanne Pontoppidan Tuxen om forsuring af havene.
Thursday Jun 17, 2021
Thursday Jun 17, 2021
Filosof Avishai Margalit har levet hele sit liv i Israel. I denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg fortæller han om sin ungdoms drømme for Israel, om håbløsheden efter endnu en konflikt med Hamas – og om hvorfor der alligevel er håb.
Friday Jun 11, 2021
Friday Jun 11, 2021
Er forskningsfriheden truet i Danmark? Det er det store spørgsmål i halen på den fejde om politisk indblanding i dansk forskning, som for tiden udspiller sig. I forrige uge slog et flertal i Folketinget fast, i en politisk vedtagelsestekst, at politik ikke må forklæde sig som forskning, men også, at politikerne ikke må blande sig i, hvad der forskes i og hvordan. Men hvis det bare er det, der står, hvorfor har flere tusindvis af forskere så skrevet under på et åbent brev, der kræver, at regeringen trækker støtten til teksten tilbage. Vi ser også angreb fra andre sider. Bl.a. har Bæredygtigt Landbrug lagt sag an mod en kritisk forsker. Louise Drivsholm kommer i studiet og fortæller om brevets kontekst.
Og vi har premiere på et helt nyt format, som vi har valgt at kalde Kernebegreberne i klimadebatten forklaret naturvidenskabeligt af folk, der heller ikke vidste, hvad det betød i går! – ja, PR-afdelingen er gået på ferie. De næste 5-6 uger vil mine to nyligt oplyste kolleger, Mikkel Vuorela og Johanne Pontopidan Tuxen, nemlig kigge forbi og forklare nogle af de begreber og fænomener, som hele tiden dukker op i klimadebatten, og som os fodfolk måske ikke forstår helt. Denne gang: CO2. Mikkel Vuorela tegner et portræt af skurkepartiklen.
Anita Brask Rasmussen er her også. Hun har set den biografaktuelle film Tove af instruktør Zaida Bergroth, der handler om, hvad Anita mener er Finlands største forfatter, Tove Jansson. Det er en film, der på samme tid overhovedet ikke handler om Mumidalen og samtidig næsten ikke handler om andet. Hør, hvordan det hænger sammen.
Kan man nyde heroin rekreativt? Ja da, mener den amerikanske forsker Carl Hart og forfatter til bogen Drug Use for Grown-Ups. Det gør han nemlig selv. Rune Lykkeberg har talt med ham og kommer herind og har en optur over, at der findes folk derude, der grundlæggende kan rykke ved vores verdensbilleder.
Friday Jun 04, 2021
En hyldest til David Rehling
Friday Jun 04, 2021
Friday Jun 04, 2021
David Rehling er død. 72 år gammel og efter kort tids sygdom. Og hvis Radio Information ikke skulle rydde fladen for ham, skulle den ikke ryddes for nogen.
Rune Lykkeberg har skevet nekrologen og kommer i studiet for at fortælle om miljøforkæmperen, debattøren og landets bedste lederskribent. Og et fandens godt selskab.
Lad os give vores allerede savnede David Rehling de sidste ord:
»Jovist, som allerede de gamle romere konstaterede: ’Døden er vis, kun timen er usikker’. Forvisningen om døden kan også være trøst: Det får dog en ende alt sammen – på et eller andet tidspunkt.
Gennem mine egne levede 70 år er jeg nået frem til, at viden om livets skrøbelighed er en tilskyndelse til at få mest muligt ud af det. Som Mogens Brandt skriver i forordet til en af sine kogebøger: ’Det drejer sig ikke om at leve længere, men om at leve mere.’
Når man passerer de 60, er det ikke panikken, der skal gribe en, men beslutsomheden: Hvad er det, du vil med resten af dit liv? For nogle er det tid sammen med familien eller genoplivning af gamle venskaber. Selv synes jeg, at jeg lever livet mest intenst ved at cykle de dejligste steder på Jorden med den, jeg er gladest for at være sammen med: at gøre tilværelsen til en fælles pilgrimsrejse. Altid på vej, altid noget at se frem til – om det så bare er et godt måltid ved dagens slutning.«
Hvil i fred, David.
Thursday Jun 03, 2021
Bonuspodcast med Carl Hart: Stofferne er ikke problemet
Thursday Jun 03, 2021
Thursday Jun 03, 2021
Den amerikanske forsker Carl Hart begyndte egentlig at undersøge narkotika for at bekæmpe stofferne i det amerikanske samfund. Men han opdagede, hvordan befolkningen af politikere og populærkultur er blevet ført bag lyset – nu forsvarer han retten til at tage stoffer og opfordrer den amerikanske offentlighed til at droppe den pubertære fremstilling af narkotika. Det fortæller han om i denne langsomme samtale med Rune Lykkeberg.