Radio Information
#MeToo i medierne, Trump i medierne, og en modstandskvinde kendt som Pistulla

#MeToo i medierne, Trump i medierne, og en modstandskvinde kendt som Pistulla

September 25, 2020

Vi skal snakke #MeToo. Selvfølgelig skal vi det. Sofie Lindes nu så berømte ord satte gang i en lavine, der vil ændre den danske mediebranche for altid. Og det er optur for os alle sammen, mener Rune Lykkeberg. Som han skriver i en leder:

»De unge er blevet kritiseret for at være krænkelsesparate og overfølsomme. Men deres forståelse for, hvad man ikke skal finde sig i og skal sige fra over for, har vist sig som et kritisk beredskab, der er frigørende for os alle sammen.« Han kommer i studiet og uddyber.

Og så skal vi tale om, hvordan #MeToo helt konkret har udfoldet sig på Ekstra Bladet. Information kunne tidligere på ugen berette, at 46 tidligere og nuværende kvindelige ansatte havde stilet et brev til chefredaktør Poul Madsen og Ekstra Bladets direktion, hvori de beskriver en arbejdsplads præget af en sexistisk kultur. Med upassende kommentarer, befamlinger og et overgreb. Journalisterne bag, Louise Drivsholm og Laura Friis Wang, kommer i studiet.  

Trump har ret: Medier behandler ham anderledes. Sådan kunne man læse på forsiden af Information i denne uge. Undersøgelser af forholdet mellem positivt og negativt vinklede nyhedshistorier om Trump viser en overvægt af negative historier. Og ingen anden præsident kunne blive sammenlignet med Hitler og Mao på åben skærm uden et efterfølgende ramaskrig. Men kan man lave klassik journalistik om en så anderledes præsident? Vores journalist Mathias Sindberg har talt med kloge hoveder i USA. 

Vi skal også tilbage til en historie, der var breaking news i august 1945: Sprængningen af Knivsbjerg- monumentet i Sønderjylland. En af gerningsmændene var en modstandskvinde, der gik under navnet Pistulla. Journalist Ramus Bo Sørensen fortæller over tre afsnit historien, der også kan kvalificere de aktuelle debatter om nedriving af monumenter.

Disney+, kystbanesocialister i USA og mere kritik af elbilkommissionen

Disney+, kystbanesocialister i USA og mere kritik af elbilkommissionen

September 18, 2020

I sidste uge fremlagde elbilkommissionen en rapport med anbefalinger til, hvordan Danmark får flere elbiler og færre fossilbiler på vejene. Rapporten er 246 sider lang, kommissionen har arbejdet i 18 måneder, og konklusionen er denne: Det vil koste 5,7 milliarder i 2030 at få en million biler på vejene om ti år.

Men nu viser det sig, at beregningerne af omkostningerne bygger på misvisende tal. Det får omstillingen til at se dyrere ud, end den i virkeligheden er, siger flere eksperter. Martin Bahn og Mathias Sindberg fra indlandsredaktionen er med i studiet.

Chefredaktør Rune Lykkeberg er også med. Som altid, og som altid med en optur. I denne uge over filmen Coastal Elites, som både er en komedie og en analyse af problemerne i det amerikanske samfund: Vi tror alle sammen, problemet er Trumps populisme, men ifølge filmen er det i virkeligheden de liberales provinsialisme. Det er måske ikke en rigtig analyse, men det er sjovt at se den foldet ud af fem fiktive personer fra ’the coastal elite’ over 87 minutter.

Og ikke mindst, live fra Osted på Midtsjælland: Filmredaktør Christian Monggaard om streamingtjenesten Disney+, som i denne uge kom til Danmark. Det har betydning for konkurrencen, for økonomien, for indholdet og for fremtiden på det danske tv-marked, men ikke mindst: Det har stor betydning for Christian personligt. Det fortæller han om.

Otto Lerche er vært.

Skal vi forberede os på, at regeringen opgiver at leve op til klimaloven?

Skal vi forberede os på, at regeringen opgiver at leve op til klimaloven?

September 11, 2020

»Regeringens CO2-regnestykke er en katastrofe.«

Sådan kunne man læse i onsdagens avis i en kommentar af Jørgen Steen Nielsen. Anledningen var, at vi med Eldrup-kommissionens udspil om 750.000 elbiler på de danske veje om ti år er nået dertil, hvor der kan gøres status på regegeringen fremskridt på klimaområdet. Og der tegner sig desværre efterhånden et klart billede af, at det lovbundne nationale mål om 70 procents reduktion i 2030 ikke kan nås med den klimastrategi, regeringen indtil nu har forfulgt. Jørgen Steen Nielsen kommer i studiet. (Ham, der i sidste uge vandt Publicistklubbens jubilæumspris, spørger du? Jep, ham.)

Og nu vi er ved elbiler. Det er faktisk ikke så svært, som det lyder. Det ved vores nyhedsredaktør Anders Fjordbak-Trier. Han har nemlig sat sig for at skifte den gamle benzinbil ud med el, og over sommeren har han skrevet en klummeserie om det projekt. ’Anders vil ha' elbil’ kaldte vi den. Anders fik elbil og kommer forbi mig for at overbevise os andre om det samme.

Jeg ved ikke, hvordan han kom dertil, men vores mand i Berlin Mathis Irminger Sonne tog sidste lørdag til en nedlagt klosterkirke i byen Halberstadt for at overvære en hel særlig begivenhed: Avantgardekomponisten John Cage ville være fyldt 108 år, og i den anledning skete et sjældent toneskift i hans skøre og – i filosofisk forstand geniale – orgelværk As SLow aS Possible. Det har allerede spillet i 20 år og skal spilles ultralangsomt helt frem til år 2640 – hvis den art, vi kalder mennesker, altså findes til den tid.

Sidst, men ikke mindst, kommer Rune Lykkeberg forbi. Han er efterhåneden så led og ked af at høre The New York Times, Hollywood og tidligere strateger for Obama pibe over, at alt er Trumps skyld. For gu er det ej. Det er ikke Trumps skyld, at en amerikaner ryger på gaden, fordi en amerikaner er så uheldig at få en lungebetændelse. Han vil have nye, vrede, radikale, systemkritiske, opturstemmer ind i vores dækning af USA op til valget, og det vil jeg også, og det er jeg ret sikker på, at du også vil. Og det skal vi få! Lyt med sidst i programmet og hør nærmere.

Ekstra: Hegels fødselsdagsfest

Ekstra: Hegels fødselsdagsfest

September 5, 2020

Den tyske filosof Georg Wilhelm Friedrich Hegel har betydet så meget for vores forestillinger om modernitet, historie og fremskridt, at vi alle er hegelianere – de fleste af os ved det bare ikke.

Hegel fyldte 250 år den 27. august, og det fejrede vi på Information med et arrangement på dagen. Der var quiz, fødselsdagssang og debat med Rune Lykkeberg og forskerne Anna Cornelia Ploug og Niels Grønkjær. Lyt med her. 
Hvad sker der hvis Trump ikke accepterer et nederlag? Hvorfor siger vi ja til samtykke? Og hvad blev der af den store omstilling, S?

Hvad sker der hvis Trump ikke accepterer et nederlag? Hvorfor siger vi ja til samtykke? Og hvad blev der af den store omstilling, S?

September 4, 2020

Mette Frederiksen er ikke længere i begyndelsen af sin regeringsperiode. Hun er lige midt i den. Derfor er det på høje tid, at regeringen sætter handling bag de grønne løfter. Og derfor var det lidt nedtur, at det ikke var klimaforandringerne, regeringen annoncerede krig imod, da de mandag fremlagede finasnloven, men konsekvenserne af coronavirussen. 

»Det vigtigste for regeringen er at genskabe hverdagsdriften i Danmark med børn, der går i skole, forældre, som går på arbejde, og forlystelser sig. Problemet er bare, at den måde, vi i dag driver den hverdag på, har langsigtede konsekvenser for de næste generationers betingelser for at gå i skole, på arbejde og more sig,« skriver Rune Lykkeberg i en leder. Han kommer i studiet og uddyber. 

Til gengæld blev regeringen og dens støttepartier tirsdag enige om, at voldtægtslovgivingen i Danmark skal ændres, så den blivet samtykkebaseret. Det har delt vandene: Blandt juridiske ekperter, i befolkningen og også her på avisen, hvor vi tidligere har skrevet en leder imod samtykkelovgivning. Men i denne uge blev læserne mødt af en leder med rubrikken ’ja tak til samtykkelov’. Skribenten, Lasse Skou Andersen, forklarer hvorfor.

Og så skal vi tale om det amerikanske valg. For kan vi overhovedet regne med et frit, fair og legitimt valg i USA? Efter årtiers tiltagende splittelse og fire år med Trump er Amerika – verdens ældste moderne demokrati – blevet sådan et land, hvor partierne anklager hinanden for valgfusk, og ingen ved, om den siddende præsident vil anerkende et nederlag. Vores Mathias Sindberg har talt med en række amerikanske eksperter, der giver deres bedste – og ærligt talt ret skræmmende – bud på, hvad der kommer til at ske. 

Og så kan vi byde velkommen til Informations osteskole, som hen over efteråret vil føre os gennem 12 af de vigtigste oste fra ostens moderland – Frankrig. Kan du dem, er du nemlig rigtig godt kørende udi ostens fortryllende verden. Vi lægger hårdt fra land med intet mindre end ostenes konge: Brien. Lærke Cramon besøger studiet til sidst i programmet og har en brie med.