Episodes
Thursday Apr 30, 2020
Ekstra: Yahya Hassan
Thursday Apr 30, 2020
Thursday Apr 30, 2020
Digteren Yayha Hassan er død, 24 år gammel.
Da Informations litteraturanmeldere skrev deres bud på det 21. århundredes litteraturhistorie, var de ikke i tvivl om, hvem kapitlet om 2013 skulle handle om. I afsnittet ’YAHYA’ kan du høre Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen fortælle om, da Yahya Hassan gjorde digtoplæsning til breaking news.
Samtalen med Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er optaget i december og er en del af podcasten 20 før 20: Informations litteraturhistorie.
Friday Apr 24, 2020
Den danske natur, den europæiske splittelse og den amerikanske kvindeforagt
Friday Apr 24, 2020
Friday Apr 24, 2020
Kære Nordeuropa. Der er noget, I ikke forstår. Kh Sydeuropa
I torsdagens avis kunne man på forsiden læse en fremragende mailkorrespondance mellem to af avisens europakorrespondenter, Martin Gøttske og Mathias Sonne. For Coronakrisen har igen synliggjort splittelsen mellem EU’s Nord og Syd. Hør deres udveksling.
Vi har også Jørgen Steen Nielsen på besøg til en snak om, hvordan Europa helt konkret bruger krisen og den efterfølgende økonomiske genrejsning i den grønne omstillings tjeneste. Blandt andet kigger vi mod Amsterdam, hvor bystyret netop har vedtaget at omstille til en cirkulær økonomi.
Lone Nikolajsen har set fjernsyn. Denne gang DR’s kæmpesatsning Vilde vidunderlige Danmark, en naturdokumentarserie efter BBC-forbillede. Hør hvordan hun har det med denne dyre udlægning af det billige skidt.
Rune Lykkeberg har også set tv. Og det blev han klogere af. ’Hillary’ hedder en ny Netflix-dokumentar om Hillary Clintons liv og karriere, der lige nu kan ses på dr.dk. Og ser man den, forstår man, at hadet til Hilary Clinton afspejler, præcis hvor voldsom den symbolske vold mod kvinder er i det amerikanske samfund.
Friday Apr 17, 2020
Netværket #3: De terrordømte fra dronesagen er forbundet til svindelnetværk
Friday Apr 17, 2020
Friday Apr 17, 2020
Et netværk af formodede momssvindlere skylder til sammen mere end en milliard kroner til statskassen. Nogle af bagmændene har tætte forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat. Forretningsmændene handler med alt fra slik og sodavand til iPads og mobiltelefoner.
I podcasten Netværket fortæller journalist Bo Elkjær om de formodede svindlere og om sit arbejde med at optrevle momssvindlen.
Dette er det sidste af i alt tre afsnit.
Læs mere om projektet Grand Theft Europe.
Friday Apr 17, 2020
Netværket #2: Jihadister og syrienkrigere deltog i momssvindel
Friday Apr 17, 2020
Friday Apr 17, 2020
Et netværk af formodede momssvindlere skylder til sammen mere end en milliard kroner til statskassen. Nogle af bagmændene har tætte forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat. Forretningsmændene handler med alt fra slik og sodavand til iPads og mobiltelefoner.
I podcasten Netværket fortæller journalist Bo Elkjær om de formodede svindlere og om sit arbejde med at optrevle momssvindlen.
Dette er andet af i alt tre afsnit.
Læs mere om projektet Grand Theft Europe.
Friday Apr 17, 2020
Netværket #1: 16 direktører bag formodet svindel for en milliard
Friday Apr 17, 2020
Friday Apr 17, 2020
Et netværk af formodede momssvindlere skylder til sammen mere end en milliard kroner til statskassen. Nogle af bagmændene har tætte forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat. Forretningsmændene handler med alt fra slik og sodavand til iPads og mobiltelefoner.
I podcasten Netværket fortæller journalist Bo Elkjær om de formodede svindlere og om sit arbejde med at optrevle momssvindlen.
Dette er første af i alt tre afsnit.
Læs mere om projektet Grand Theft Europe.
Friday Apr 17, 2020
Rune Lykkeberg har Biden-optur
Friday Apr 17, 2020
Friday Apr 17, 2020
Denne gang skal vi tale om amerikansk økonomi. Over fem millioner mennesker stillede sig i arbejdsløshedskøen i denne uge. Samtidig stillede social-distance deniers sig op foran rådhusene i Midtvesten for at kræve genåbning af økonomien. Men er det i nogen som helst form et sundhedsmæssigt ansvar? Jeg taler med vores USA-korrespondent Martin Burcharth i Boston.
Og så kom den: Bernie Sanders’ støtte til Joe Biden. Og det er anledning til en optur – ja, du hørte det her først: Rune Lykkeberg har en Biden-optur! Eller det vil sige, han har en optur over, at det var den progressive fløj i Det Demokratiske Parti, der vandt på ideerne. Godt hjulpet på vej af en virus, der sætter en stor fed lup foran ulighederne i det amerikanske samfund.
Og dem har vi også nogle af herhjemme. Hvem tænker fx på arbejdsforholdene for de bude i Wolt og Just Eat, der sørger for, at vi ikke er skrumpet helt ind under nedlukningen? De er i hvert fald ikke blandt de 600.000 privatansatte, der torsdag fik en ny overenskomst.
Gry Inger Reiter, debatredaktør og fagnørd fortæller om et forløb som mange spåede kunne ende i en storkonflikt, men som endte med et rungende ja. Hvilket sikkert er godt for alle i den nuværende situation, men som også er en lidt flad fornemmelse.
Det er det til gengæld ikke at høre Dagbladet Informations nye podcastserie Netværket hvor journalist Bo Elkjær fortæller min værtskollega Otto Lerche om et netværk af formodede momssvindlere. Forretningsmænd, der på overfladen handler med slik, sodavand og ipads, men reelt har svindlet staten for mere end en milliard kroner og i flere tilfælde har tætte forbindelser til Al Qaeda og Islamisk Stat. Lyt med her.
Friday Apr 10, 2020
Friday Apr 10, 2020
For første gang i nyere historie står vi i en global krise, hvor USA ikke kan spille en rolle i verdenssamfundet, fordi landet er helt i knæ. Rune Lykkeberg er igennem til studiet til en snak om blandt andet det. Men også om, at hvis vi kan lykkes med coronabekæmpelsen, kan vi bruge succesen til for alvor at tage fat på den grønne omstilling. Og så vil denne småbørnsmor da også liiiige høre, hvordan han har det med, at vi skal sende vores små poder ud i livet igen på den anden side af påske?
Line Vaaben har jeg også ringet til. Hun har sammen med vores fotograf Sigrid Nygaard længe arbejdet på et projekt, du kan se og læse i lørdagens Moderne Tider. Det handler om Daniel Valter Jensen. Han fik navnet Linda af sine forældre, men har de seneste ti år levet som mand. Han har skiftet navn, fået nyt cpr-nummer og groet et fyldigt fuldskæg. Information fulgte ham i året op til, at han fik sit største ønske opfyldt: at få fjernet sine bryster.
Christian Moonggard var heldigvis også online i det midtsjællandske. Han har læst Woody Allens selvbiografi Apropos Nothing, der ellers var tæt på aldrig at udkomme. Hvordan har vores filmredaktør og kolossale Woody-fan det med de grove anklager om seksuelt misbrug af hans datter, ex-konen Mia Farrow har fremsat mod filmsinstruktøren?
Vi skal også tale om, hvad der sker, når coronavirussen rammer et land med 1,3 mia. indbyggere. Et land ledet af en mand, der i forvejen var ved at høvle godt og grundigt på demokratiet. Vi skal tale med vores asienkorrespondent Lasse Karner om Indien. Herunder både corona og Narendra Modi.
Friday Apr 03, 2020
Friday Apr 03, 2020
En ny bog om Gyldendal beskriver forlaget gennem 250 år. Som en konservativ bastion, hvor klassesamfundet stortrivedes, og patriarkatet lige så. Men også en kulturinstitution, der kan tage æren for virkelige litterære og åndelige gennembrud i Skandinavien.
Weekendavisens journalist Pernille Stensgaard har skrevet den, og vores chefredaktør Rune Lykkeberg har læst den. Han kommer begejstret i studiet – ikke mindst fordi bogen ikke lægger fingre imellem, når det kommer til Gyldendal-profilen Ole Wivels nazistiske sværmerier. Ingen hånd over Ole her.
Og så skal vi naturligvis tale om følgerne af coronapandemien. Jeg ringer til indlandsjorunalist Lasse Skou Andersen, der bor i Malmø. For hvordan er det at leve i et semifrit land? Og hvad er egentlig forklaringen på, at Sverige har valgt en så anderledes vej i virusbekæmpelsen end den danske?
Jeg kan afsløre, at det handler en del om, at der hinsidan trives et grundlæggende anderledes forhold mellem embedsmænd og ministre end herhjemme.
Og det leder mig elegant videre til det næste indslag, vi har linet op, nemlig en snak med avisens indlandsredaktør Anton Geist om tangoen mellem politikere og embedsmænd herhjemme, herunder de offentlige meningsudvekslinger mellem direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Og så skal vi tale om forskning og videnskab. For man kunne have frygtet, at vi ville bøvle med at føre en fornuftig offentlig samtale om noget så kompliceret som epidemiologi. Men sådan er det heldigvis ikke gået. Tværtimod, mener nogle af dem, der ved mest om videnskabskommunikation. Vores journalist Martine Amalie Krogh har talt med en række kloge hoveder, og hende ringer jeg til.