Episodes
Friday Jun 29, 2018
Gys!
Friday Jun 29, 2018
Friday Jun 29, 2018
Vi sender i denne uge fra vores nye studie på 1. sal her i passagen. Jep, vi er flyttet på direktørgangen!
Okay, den knapt så blærede årsag er, at vi af huslejehensyn er rykket tættere sammen på mindre plads her i Skt. Annæ Passage. Men vores klipper melder fra sin fremskudte placering, at lyden faktisk er bedre i det nye studie.
I vil derfor denne gang kunne høre en krystalklar David Rehling fortælle om sin overraskelse over, at Danske Banks direktør Thomas Borgen i denne uge var overrasket over, at der var en finger at sætte på bankens afdeling i Estland. Jep, den, der stillede en konto til rådighed for et newzealandsk stråmandsselskab, der var involveret i forsøget på at smugle 35 ton nordkoreanske våben til Iran. Plus det løse.
Og I kan høre en klokkeklar Sebastian Abrahamsen fortælle om Troels Lund Poulsens uge, der bl.a. indebar endnu en anklage om at fifle med tallene, der skulle vise effekten af regeringens jobreform. Samt et svidende nederlag nede i EU.
Sidst, men bestemt ikke mindst, kigger verdens flinkeste mand forbi og fortæller, uden mislyd, om årets uhyggeligste film. Christian Monggaard har set den begavede gyser ’Hereditary’ af debutanten Ari Aster. Uh!
Friday Jun 22, 2018
De børn, der ikke passer ind i privatskolerne
Friday Jun 22, 2018
Friday Jun 22, 2018
Denne gang handler Radio Information om separation af flygtningebørn fra deres forældre. Præsident Trump måtte foretage en af sine mere markante kovendinger i denne uge, men hvad betyder det konkret for de børn, der allerede er adskilte, og vil den her sag trække trælse spor for præsidenten?
Og om børn, der ikke passer ind i privatskolerne. En større andel af handicappede børn skifter fra privatskole til folkeskole end børn uden handicap. De mange skoleskift er bekymrende, mener Institut for Menneskerettigheder, da de er udtryk for, at handicappede børns rettigheder langtfra er sikret godt nok på de frie skoler. Lise Richter fortæller.
Og så har jeg fået en hånd i denne uge af erhvervspraktikant Christoffer Zieler – jep, ham med tegningerne. Jeg har simpelthen fået den ære, at hunse lidt rundt med den vidunderlige faste tegner på Moderne Tider – som tidligere på året modtog prisen som Årets Bladtegner. Vi skal selvfølgelig også snakke lidt om at tegne. I kan gå lidt på opdagelse i hans gamle tegninger her.
Og så skal vi snakke VM. Vi har hul igennem til Rune Lykkeberg, der i bedste Ulla Terkelsen-stil har en optur fra en taxa gennem Skt. Petersborg. Men kan jeg mon gennem VM-rusen få et ædrueligt svar på, hvad han mener om at være vuvuzela i Putins propagandaorkester???!!!
Og helt apropos. Har I opdaget, at Det skønne Rusland er udkommet som podcastserie med Lasse Jensen som oplæser? Den er god, og den er lige her.
Friday Jun 15, 2018
Friday Jun 15, 2018
Sidste år blev vi overset, ganske enkelt. Mens resten af medie- og meningsdanmark tog til Bornholm, sad vi hjemme i vores lille studie fyldt til randen med kaffekopper og FOMO. For det var ikke sjovt at blive overset. Men chefredaktøren lovede, at det skulle være sidste år, hvor Radio Information ikke deltog i Folkemødet. Og i år skete det så. Duften af klippeø. Duften af folket og politikere. Ja, Radio Information er rykket til Allinge.
Og her fra øen fuld af solskin og offentlig samtale kan du høre Anton Geist og Inger Støjberg i en samtale om, hvad Støjberg ville gøre, hvis hun havde helt frie hænder og ikke var bundet af konventioner og love. Og om hvad hun mener om Dagbladet Information. Så behøver den samtale vist ikke mere reklame.
Og så skal vi selvfølgelig også vende chefredaktørens optur.
Saturday Jun 09, 2018
Saturday Jun 09, 2018
Det var slet ikke planen, at det hele skulle handle om Socialdemokratiet, men så skrev Mette Frederiksen i en kronik, at hun ville gå i regering med sig selv, hvis hun fik muligheden, og så skrev Rune Lykkeberg, at det strategisk set var en dårlig analyse:
Man skal ikke som Socialdemokratiet håne sit parlamentariske grundlag. Man skal erkende og anerkende, at man skylder dem magten.
Og så kom han i studiet og talte om det, og så kom han for skade at lægge De Radikale i graven, og det ville David Rehling ikke bryde sig om, tænkte jeg og gik på jagt efter ham. Men han var til svømning. Til sidst lykkedes det mig at finde ham, og så kom han i studiet og gav en imponerende hurtigtsnakkende gennemgang af den lange radikale overlevelseshistorie.
Og havde vi så ikke fået nok af sosserne, så viste det sig [...]
Friday Jun 01, 2018
Rådnende lig hjælper med at løse mordgåder
Friday Jun 01, 2018
Friday Jun 01, 2018
Så der podcast – om døde kroppe. På en bjergside i North Carolina har journalist Line Vaaben og fotograf Sigrid Nygaard besøgt en ’body farm’, hvor 12 lig i forskellige stadier af forrådnelse skal gøre forskere og efterforskere bedre til at opklare mord. Hør en reportage fra stedet.
Anderledes levende var det i Irland i denne uge, da aborten den blev fri. Rune Lykkeberg har en optur over de irske kvinders frie valg, men også over, at vi ikke skal være så bange for udfaldet, når folket stemmer. For trods et par grimme valg er hovedtrenden større frihed.
Og så kan vi melder om en regulær sensation. David Rehling har fået aktindsigt i Lars Løkkes helt private tanker. H [...]