Episodes
Friday Sep 29, 2017
Friday Sep 29, 2017
Lille Virgil. Silas og hans hoppe, Ylle, Dylle og Dolle. Så er der børnelitteratur. Fra 1967. Vi fejrer i weekenden 50 året for udgivelsen af nogle af de mest skælsættende bøger til og om børn. Anita Brask Rasmussen er i studiet.
Og så skal vi selvfølgelig snakke om, hvordan i hele hule h… et af dansk forsvars skibe er blevet bygget med nordkoreansk arbejdskraft.
Rune Lykkeberg har set den biografaktuelle dokumentar I’m Not Your Negro og giver en tur igennem de forskellige grundfortællinger om race i USA.
Og hvis du bliver hængende, giver vi dig tysk popmusik!
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på
Friday Sep 22, 2017
Amager fælled, ukendte danskere i Hollywood og optur over tysk valg
Friday Sep 22, 2017
Friday Sep 22, 2017
Kender du Carl Brisson? Nej? Hvad så med Ann Forrest? Heller ikke? Ej, men så må du da have hørt om Jean Hersholt? NEJ!? Nåh, men så er vi to. Og så er det jo heldigt, at vi i ugens Radio Information har besøg af filmredaktør Christian Monggaard. Han er sammen med filmjournalist Jacob Wendt Jensen aktuel med bogen Drømmen Om Hollywood og vil fortælle om de danske stjerner Brison, Forrest og Hersholt.
David Rehling kommer også forbi, sprælfrisk efter endnu en cykeltur ude i verden. Han nåede lige hjem til en politisk kovending i spørgsmålet om boligbyggeri på Amager Fælled. Hør ham fortælle om dengang, han som direktør i Danmarks Naturfredningsforening blev narret af politikerne på spørgsmålet om fredning af naturen på Amager.
Og så er der jo tysk valg på søndag. Rune Lykkeberg har en optur over, at det ikke gik så galt med de europæiske skæbnevalg som vi frygtede. For nu kan vi komme i gang med at kritisere status quo.
Saturday Sep 16, 2017
Mænd der hader sæler, glæden ved skeden og Hitchcock der forklarer klimaforandringer
Saturday Sep 16, 2017
Saturday Sep 16, 2017
Journalist Christian Bennike har været på Bornholm og tale med fiskere. Om sæler. Dem er de trætte af, kan jeg godt love jer. En kugle for panden, lyder reaktionen på et billede af en nuttet sæl. Og trods min umiddelbare tilbøjelighed til at være på Team Sæl i den her sag, så er den hastigt voksende bestand et regulært problem for den type kystnær netfiskeri, som er et bæredygtig alternativ til trawleriet.
Og Rune Lykkeberg gør et forsøg på at begribe, hvorfor mennesket ikke kan begribe klimaforandringerne - selv når de smadrer Miami. Og det gør han med hjælp fra Alfred Hitchcock.
Derudover skal vi tale om tissekoner. Nemlig. Mette-Line Thorup og Sebastian Abrahamsen har læst den nye bog Glæden med skeden og fortæller ting, som heller ikke jeg vidste om den del af kvindens anatomi.
Vi kommer også kort rundt om Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som kræver et opgør med Danmarks og EU’s hårde kurs overfor Storbritannie [...]
Saturday Sep 09, 2017
Saturday Sep 09, 2017
Har du en elbil? Så er du heldig, men ikke nødvendigvis helt frikendt. For der er en række mindre bæredygtige elementer i sådan sådan en øse også. Vi liner dem op.
Vi anmelder også Team Hurricane, en ny dansk film om livet inden i en ung. Vi kan ret godt lide den.
Og så har vi et portræt af Loyal to Familias præsident, Shuaib Kahn, manden der startede bandekrigen i København.
Og så har Rune Lykkeberg optur over de amerikanske unge, der ikke vil være voksne.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du kan finde flere podcasts fra Information i iTunes/Apple Podcasts og på information.dk/podcast.
Friday Sep 01, 2017
Friday Sep 01, 2017
Chefredaktør Rune Lykkeberg har læst Bernie Sanders’ nye bog Bernie Sanders’ Guide to Political Revolution - A Guide for the Next Generation.
Få også historien om Bitcoin, internettets helt egen valuta, der startede som et radikalt frigørelsesprojekt, blev den nye silkevejs fortrukne narkopenge og nu er endt som spekulationsobjekt - ikke blot for storspekulanterne men også for helt almindelige danskere. Journalist Mathias Sindberg fortæller historien. Også om en legetøjshelikopter, der crashede.
Og så skal du da ikke snydes for skattereformen. Selvom den måske snyder dig. Indlandsredaktør Anton Geist er vores gæst og fortæller om regeringens talmanipulation – ej, lad os da bare kalde det fusk.
Tilmeld dig podcastens nyhedsbrev og få besked, når der er et nyt afsnit klar. Nyhedsbrevet giver dig også links til de artikler, gæsterne taler om.
Du k [...]